Heilagra Manna Sögur (Forord) - Revisjonshistorikk

Jesper på 16. mai 2024 kl. 14:46

2024-05-16T14:46:22Z

August: Erstattet OldNordicTimes med HTML-koder

2020-08-15T07:20:28Z

Erstattet OldNordicTimes med HTML-koder

Vis endringer

August på 18. feb. 2018 kl. 21:28

2018-02-18T21:28:44Z

August på 17. nov. 2017 kl. 12:06

2017-11-17T12:06:58Z

August på 3. apr. 2017 kl. 17:16

2017-04-03T17:16:54Z

August på 3. apr. 2017 kl. 16:44

2017-04-03T16:44:56Z

August på 5. des. 2016 kl. 14:31

2016-12-05T14:31:43Z

August på 29. sep. 2016 kl. 09:40

2016-09-29T09:40:37Z

August på 23. mai 2016 kl. 15:55

2016-05-23T15:55:31Z

August på 3. feb. 2016 kl. 21:11

2016-02-03T21:11:18Z

@@ Linje 82: / Linje 82: @@
 '''Ceciliu Saga.''' Den latinske Original er formodentlig den samme som ligger til Grund for Legenden i Legenda Aurea (Grässe 771-777). Den i Cd. Holm. 2 folio indfaldne Lacune fra Cap. 5 til Cap. 9 er udfyldt efter Cd. 235 folio, og hvor denne ophører, fra Cap. 9 til Cap. 10 efter 429 octavo. De i Slutningen af Sagaen anførte Jertegn ere interessante, for saavidt som de omtale andenstedsfra bekjendte Personer i Slutningen af det 12te Aarhundrede. Þórarinn Brandsson og hans Kone Guðrun Óspaksdóttir samt deres Søn Brand, der nævnes i Laxd&#339;la Saga cap. 78, den sidste ogsaa i Diplomatarium Islandicum I 217, 218.
-'''Crucis Legendæ.''' Til den første<ref>Den er nu ogsaa trykt hos Möbius: Analecta Norr&#339;na. Zweite Auflage. Leipzig 1877. S 204-207. Jvf. Forordene hos Mobius ix. x om herhenhørende Litteratur.</ref> af disse Legender om Korsets Oprindelse, hvortil man finder en Antydning i Legenda Aurea (P. 303-304), er meddelt efter 544 qv., Hauksbók, (jvf. om denne Bog Biskupa Sögur XI-XIX og [[Om Ridderen og Rigsraaden Hr. Hauk Erlendssön|P. A. Munchs Afhandling om Hauk Erlendsson, Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1847]]). Den er ikke skreven med Hauks egen, men med en norsk Afskrivers Haand. Den anden Legende om Korsets Fund (af hvis latinske Original kun Begyndelsen anføres i Acta Sanctorum 3 Mai P. 363 cap. 9) er aftrykt efter et Membranfragment 238 folio 12 b, Levning af en Codex fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, og 233 folio, hvor den udgjør det sidste Blad. Den tredie Legende om Mishandlingen af Crucifixet (De Passione Imaginis Domini nostri Jesu Christi in Beryto, Surius, November P. 234) er trykt efter Cd. Holm. 2 folio og 235 folio.
+'''Crucis Legendæ.''' Til den første<ref>Den er nu ogsaa trykt hos Möbius: Analecta Norr&#339;na. Zweite Auflage. Leipzig 1877. S 204-207. Jvf. Forordene hos Möbius ix. x om herhenhørende Litteratur.</ref> af disse Legender om Korsets Oprindelse, hvortil man finder en Antydning i Legenda Aurea (P. 303-304), er meddelt efter 544 qv., Hauksbók, (jvf. om denne Bog Biskupa Sögur XI-XIX og [[Om Ridderen og Rigsraaden Hr. Hauk Erlendssön|P. A. Munchs Afhandling om Hauk Erlendsson, Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1847]]). Den er ikke skreven med Hauks egen, men med en norsk Afskrivers Haand. Den anden Legende om Korsets Fund (af hvis latinske Original kun Begyndelsen anføres i Acta Sanctorum 3 Mai P. 363 cap. 9) er aftrykt efter et Membranfragment 238 folio 12 b, Levning af en Codex fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, og 233 folio, hvor den udgjør det sidste Blad. Den tredie Legende om Mishandlingen af Crucifixet (De Passione Imaginis Domini nostri Jesu Christi in Beryto, Surius, November P. 234) er trykt efter Cd. Holm. 2 folio og 235 folio.
 '''Dionysius Saga.''' Den latinske Legende, saaledes som den findes hos Surius, October P. 114, og i Legenda Aurea P. 680, er temmelig afvigende fra vor Saga.

@@ Linje 86: / Linje 86: @@
 '''Ceciliu Saga.''' Den latinske Original er formodentlig den samme som ligger til Grund for Legenden i Legenda Aurea (Grässe 771-777). Den i Cd. Holm. 2 folio indfaldne Lacune fra Cap. 5 til Cap. 9 er udfyldt efter Cd. 235 folio, og hvor denne ophører, fra Cap. 9 til Cap. 10 efter 429 octavo. De i Slutningen af Sagaen anførte Jertegn ere interessante, for saavidt som de omtale andenstedsfra bekjendte Personer i Slutningen af det 12te Aarhundrede. Þórarinn Brandsson og hans Kone Guðrun Óspaksdóttir samt deres Søn Brand, der nævnes i Laxd&#339;la Saga cap. 78, den sidste ogsaa i Diplomatarium Islandicum I 217, 218.
-'''Crucis Legendæ.''' Til den første<ref>Den er nu ogsaa trykt hos Möbius: Analecta Norr&#339;na. Zweite Auflage. Leipzig 1877. S 204-207. Jvf. Forordene hos Mobius ix. x om herhenhørende Litteratur.</ref> af disse Legender om Korsets Oprindelse, hvortil man finder en Antydning i Legenda Aurea (P. 303-304), er meddelt efter 544 qv., Hauksbók, (jvf. om denne Bog Biskupa Sögur XI-XIX og P. A. Munchs Afhandling om Hauk Erlendsson, Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1847). Den er ikke skreven med Hauks egen, men med en norsk Afskrivers Haand. Den anden Legende om Korsets Fund (af hvis latinske Original kun Begyndelsen anføres i Acta Sanctorum 3 Mai P. 363 cap. 9) er aftrykt efter et Membranfragment 238 folio 12 b, Levning af en Codex fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, og 233 folio, hvor den udgjør det sidste Blad. Den tredie Legende om Mishandlingen af Crucifixet (De Passione Imaginis Domini nostri Jesu Christi in Beryto, Surius, November P. 234) er trykt efter Cd. Holm. 2 folio og 235 folio.
+'''Crucis Legendæ.''' Til den første<ref>Den er nu ogsaa trykt hos Möbius: Analecta Norr&#339;na. Zweite Auflage. Leipzig 1877. S 204-207. Jvf. Forordene hos Mobius ix. x om herhenhørende Litteratur.</ref> af disse Legender om Korsets Oprindelse, hvortil man finder en Antydning i Legenda Aurea (P. 303-304), er meddelt efter 544 qv., Hauksbók, (jvf. om denne Bog Biskupa Sögur XI-XIX og [[Om Ridderen og Rigsraaden Hr. Hauk Erlendssön|P. A. Munchs Afhandling om Hauk Erlendsson, Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1847]]). Den er ikke skreven med Hauks egen, men med en norsk Afskrivers Haand. Den anden Legende om Korsets Fund (af hvis latinske Original kun Begyndelsen anføres i Acta Sanctorum 3 Mai P. 363 cap. 9) er aftrykt efter et Membranfragment 238 folio 12 b, Levning af en Codex fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, og 233 folio, hvor den udgjør det sidste Blad. Den tredie Legende om Mishandlingen af Crucifixet (De Passione Imaginis Domini nostri Jesu Christi in Beryto, Surius, November P. 234) er trykt efter Cd. Holm. 2 folio og 235 folio.
 '''Dionysius Saga.''' Den latinske Legende, saaledes som den findes hos Surius, October P. 114, og i Legenda Aurea P. 680, er temmelig afvigende fra vor Saga.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. nov. 2017 kl. 12:06
Linje 191:		Linje 191:


−	Med Hensyn til samtlige her trykte Texters Behandling maa til Slutning gjøres nogle Bemærkninger. Udgiveren har stræbt at gjennemføre en regelmæssig Interpunktion. Denne er nemlig i de allerfleste Haandskrifter meget ufuldkommen, og bestaar for det meste i Anvendelsen af et eneste Skilletegn, nemlig Punktum; enkelte bruge heller ikke dette, og have saaledes aldeles ingen Tegn til Adskillelse af de forskjellige Sætninger; dette er f. Ex. eiendommelig for Hauk Erlendssons Afskrifter. Som Modsætning hertil, kan dog mærkes, at nogle af de ældre Haandskrifter foruden Punktum ogsaa undertiden anvende et eget Spørgsmaalstegn, dette er Tilfældet med den gamle Membran 677 qv., hvorefter Pave Gregors Dialoger ere trykte. Hvor til en Text to eller flere Haandskrifter ere for Haanden, har man ikke anseet det for nødvendigt at gjøre opmærksom paa en mindre Skrivfeil, Udeglemmelse af enkelt Bogstav eller et enkelt Ord i det til Grund lagte Haandskrift, naar det andet eller de øvrige have det rigtige. Paa de Steder hvor kun ét Haandskrift haves, er i dette Tilfælde manglende Bogstaver eller Ord tilføiede i Parenthes (), og naar noget ellers er blevet berigtiget i Texten, er Haandskriftets Læsemaade anført nedenunder i Noten. I dette Tilfælde er ogsaa sædvanlig Signaturen ''Cd.'' (d. e. Codex) anvendt, for at gjøre opmærksom paa, at man her kun har havt det ene Haandskrift, og at den i Texten optagne Læsemaade er en Conjectur af Udgiveren. En Klammer i en Note refererer sig altid til en lignende oppe i Texten og antyder, at Læsemaaden angaar to eller flere Ord; flndes ingen saadan Klammer, vedkommer den kun det ene Ord i Texten, hvortil Tallet er føiet. Et Par Exempler vil oplyse dette. I første Del af Dionynius saga staar som Note<sup>10</sup> [til handa gudi '''B'''; dette betyder, at '''B''' (d. e. Cd. 235 folio) har disse Ord istedenfor Ordene af heime til guds, som er Læsemaaden i '''A''' (d. e. Cd. Holm. 2 folio); Note<sup>11</sup> Clemens pafi antyder, at disse 2 Ord findes i '''B''' istedenfor Ordet hann, som staar i '''A''';Note<sup>13</sup> [''saal.'' '''B'''; vestverskr '''A''', betyder: saaledes vel lærdr har '''B''' for den mindre rigtige Læsemaade vestverskr, som findes i '''A'''; Note<sup>14</sup> ''tilf.'' '''B''' betegner, at Præpositionen i 15de Linie er udeglemt i '''A''', men tilføiet efter '''B'''; Note<sup>17</sup> ''mgl.'' '''B''' antyder, at Ordene fra [ i Linie 24-25 mangle i '''B'''. Hvad der i Udgaven er sat mellem [ ] grunder sig tildels paa Gisning, da her enten findes Huller i Pergamentet, hvorved Skriften er bortkommen, eller ogsaa er denne saa afslidt eller udvisket, at det har været umuligt at læse den med Sikkerhed; paa de Steder i Texten hvor der staar Punkter . . ., har man heller ikke ved ~~Grisning~~ seet sig i Stand til at supplere det manglende. Et in Parenthesi stillet Udraabstegn (!) efter et Ord antyder, at dette virkelig staar saaledes i Haandskriftet, og at det ikke maa ansees for Trykfeil. Uagtet al anvendt Omhu, har det ikke lykkets Udgiveren at undgaa disse, og naar han nærer det Haab, at de fleste Feil ere anførte paa Rettelseslisten, saa skylder han dette hovedsagelig Hr. Pastor Fritzner's Godhed, der idet han gjennemgik denne Bog Ark for Ark, eftersom den blev trykt, for at gjøre Optegnelser til den ny Udgave af sin Ordbog, tillige tilstillede Udgiveren en Fortegnelse over de Trykfeil, han ved denne Leilighed opdagede.	+	Med Hensyn til samtlige her trykte Texters Behandling maa til Slutning gjøres nogle Bemærkninger. Udgiveren har stræbt at gjennemføre en regelmæssig Interpunktion. Denne er nemlig i de allerfleste Haandskrifter meget ufuldkommen, og bestaar for det meste i Anvendelsen af et eneste Skilletegn, nemlig Punktum; enkelte bruge heller ikke dette, og have saaledes aldeles ingen Tegn til Adskillelse af de forskjellige Sætninger; dette er f. Ex. eiendommelig for Hauk Erlendssons Afskrifter. Som Modsætning hertil, kan dog mærkes, at nogle af de ældre Haandskrifter foruden Punktum ogsaa undertiden anvende et eget Spørgsmaalstegn, dette er Tilfældet med den gamle Membran 677 qv., hvorefter Pave Gregors Dialoger ere trykte. Hvor til en Text to eller flere Haandskrifter ere for Haanden, har man ikke anseet det for nødvendigt at gjøre opmærksom paa en mindre Skrivfeil, Udeglemmelse af enkelt Bogstav eller et enkelt Ord i det til Grund lagte Haandskrift, naar det andet eller de øvrige have det rigtige. Paa de Steder hvor kun ét Haandskrift haves, er i dette Tilfælde manglende Bogstaver eller Ord tilføiede i Parenthes (), og naar noget ellers er blevet berigtiget i Texten, er Haandskriftets Læsemaade anført nedenunder i Noten. I dette Tilfælde er ogsaa sædvanlig Signaturen ''Cd.'' (d. e. Codex) anvendt, for at gjøre opmærksom paa, at man her kun har havt det ene Haandskrift, og at den i Texten optagne Læsemaade er en Conjectur af Udgiveren. En Klammer i en Note refererer sig altid til en lignende oppe i Texten og antyder, at Læsemaaden angaar to eller flere Ord; flndes ingen saadan Klammer, vedkommer den kun det ene Ord i Texten, hvortil Tallet er føiet. Et Par Exempler vil oplyse dette. I første Del af Dionynius saga staar som Note<sup>10</sup> [til handa gudi '''B'''; dette betyder, at '''B''' (d. e. Cd. 235 folio) har disse Ord istedenfor Ordene af heime til guds, som er Læsemaaden i '''A''' (d. e. Cd. Holm. 2 folio); Note<sup>11</sup> Clemens pafi antyder, at disse 2 Ord findes i '''B''' istedenfor Ordet hann, som staar i '''A''';Note<sup>13</sup> [''saal.'' '''B'''; vestverskr '''A''', betyder: saaledes vel lærdr har '''B''' for den mindre rigtige Læsemaade vestverskr, som findes i '''A'''; Note<sup>14</sup> ''tilf.'' '''B''' betegner, at Præpositionen i 15de Linie er udeglemt i '''A''', men tilføiet efter '''B'''; Note<sup>17</sup> ''mgl.'' '''B''' antyder, at Ordene fra [ i Linie 24-25 mangle i '''B'''. Hvad der i Udgaven er sat mellem [ ] grunder sig tildels paa Gisning, da her enten findes Huller i Pergamentet, hvorved Skriften er bortkommen, eller ogsaa er denne saa afslidt eller udvisket, at det har været umuligt at læse den med Sikkerhed; paa de Steder i Texten hvor der staar Punkter . . ., har man heller ikke ved Gisning seet sig i Stand til at supplere det manglende. Et in Parenthesi stillet Udraabstegn (!) efter et Ord antyder, at dette virkelig staar saaledes i Haandskriftet, og at det ikke maa ansees for Trykfeil. Uagtet al anvendt Omhu, har det ikke lykkets Udgiveren at undgaa disse, og naar han nærer det Haab, at de fleste Feil ere anførte paa Rettelseslisten, saa skylder han dette hovedsagelig Hr. Pastor Fritzner's Godhed, der idet han gjennemgik denne Bog Ark for Ark, eftersom den blev trykt, for at gjøre Optegnelser til den ny Udgave af sin Ordbog, tillige tilstillede Udgiveren en Fortegnelse over de Trykfeil, han ved denne Leilighed opdagede.

	Inden Udgiveren slutter disse Forord, maa han aflægge sin erkjendtligste Tak til følgende Herrer: Hr. Klemming, Bibliothekar ved det kongelige Bibliothek i Stockholm, som med vanlig Liberalitet har tilladt Benyttelsen af de Stockholmske Haandskrifter her i Christiania, Hr. Professor P. G. Thorsen, som viste samme Velvillie med Hensyn til Cd. Arna-Magn. 235 folio, og Hr. Justitsraad Bruun, Bibliothekar ved det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, som derfra udlaante den sjeldne Palæotyp «Bonini Mombritii Sanctuarium» til Benyttelse i Rigsarkivet her.		Inden Udgiveren slutter disse Forord, maa han aflægge sin erkjendtligste Tak til følgende Herrer: Hr. Klemming, Bibliothekar ved det kongelige Bibliothek i Stockholm, som med vanlig Liberalitet har tilladt Benyttelsen af de Stockholmske Haandskrifter her i Christiania, Hr. Professor P. G. Thorsen, som viste samme Velvillie med Hensyn til Cd. Arna-Magn. 235 folio, og Hr. Justitsraad Bruun, Bibliothekar ved det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, som derfra udlaante den sjeldne Palæotyp «Bonini Mombritii Sanctuarium» til Benyttelse i Rigsarkivet her.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Heilagra Manna Sögur (Forord)]] !!  !!
+!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Heilagra Manna Sögur (Forord)]] !!  !!  !!
 |-
 |}
@@ Linje 210: / Linje 210: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
-[[Kategori:Tekster på dansk]]
+[[Kategori:Tekster på norsk]]
 [[Kategori:Helgensagaer]]
 [[Kategori:Carl Richard Unger]]

@@ Linje 66: / Linje 66: @@
 '''Agathu Saga.''' De to Bearbeidelser af denne Saga, Cd. Holm 2 folio og 233 folio ere saa forskjellige, at det har været nødvendigt at meddele dem begge. De hidrøre rimeligvis fra den samme Original og synes at være to af hinanden uafhængige Oversættelser. Den til Grund for dem liggende latinske Legende har vel ikke afveget saa meget fra den, der findes i «Jacobi a Voragine Legenda Aurea» (recensuit Grässe, Lipsiæ 1850 P. 170-173). Fragm. III af Sagaen afviger især fra de to foregaaende og den latinske deri, at Keiser Decius selv er kommen tilstede og deltager med Qvincianus i det pinlige Forhør over Agatha. Den Codex, hvoraf dette Bladfragment er en Levning, har havt de for mange i Norge skrevne Haandskrifter fra det 14de Aarhundrede sædvanlige Egenheder: Overgang af i til y foran rd, rt, rg, rk, saaledes her fehyrsla og vyrdiz (en Udtale, der nu er gjennemført i det norske Folkesprog), þet for þat, et e gjort diphthongisk til ei saa snart en følgende Stavelse begynder med i: heifir, beiria = hefir, beria.
-'''Agnesar Saga.''' Denne Sagas Original synes temmelig nøie at have stemt med Legenden hos Surius: «De Probatis Sanctis, Januar P. 338-341.» Cd. Holm. 2 folio har paa Grund af en Lacune (se ovenfor III) kun noget over Halvdelen af denne Saga; det manglende er suppleret efter Pergamentscodex 429 octavo, der i Udgaven er benævnt '''B''' og i Forveien er benyttet til Varianter, men siden, hvor Cd. Holm. ophører, er betegnet ''Cd.'', en Betegnelse som i nærværende Udgave i Regelen er benyttet paa de Steder, hvor kun én Codex er forhaanden. Cd. 429 er neppe ældre end Midten af det 15de Aarhundrede. Ved Siden heraf er benyttet et Bladfragment af en Membran i 238 folio, Forsiden 238<sup>a</sup> Og Bagsiden 238<sup>b</sup>, hvilket er betegnet ''Fr.'' i Noterne. Dette har tilhørt en Codex, der neppe har været yngre end Midten af det 13de Aarhundrede, den skjelner mellem æ og &#339;.
+'''Agnesar Saga.''' Denne Sagas Original synes temmelig nøie at have stemt med Legenden hos Surius: «De Probatis Sanctis, Januar P. 338-341.» Cd. Holm. 2 folio har paa Grund af en Lacune (se ovenfor III) kun noget over Halvdelen af denne Saga; det manglende er suppleret efter Pergamentscodex 429 octavo, der i Udgaven er benævnt B og i Forveien er benyttet til Varianter, men siden, hvor Cd. Holm. ophører, er betegnet ''Cd.'', en Betegnelse som i nærværende Udgave i Regelen er benyttet paa de Steder, hvor kun én Codex er forhaanden. Cd. 429 er neppe ældre end Midten af det 15de Aarhundrede. Ved Siden heraf er benyttet et Bladfragment af en Membran i 238 folio, Forsiden 238<sup>a</sup> Og Bagsiden 238<sup>b</sup>, hvilket er betegnet ''Fr.'' i Noterne. Dette har tilhørt en Codex, der neppe har været yngre end Midten af det 13de Aarhundrede, den skjelner mellem æ og &#339;.
 '''Alexis Saga.''' Denne Saga er trykt efter den mærkelige Skindbog 623 qv. og allerede forhen udgivet i Prøver af oldnordisk Sprog og Literatur af Konrad Gislason S. 438-446, hvor den jævnføres med den latinske Legende i «Acta Sanctorum Tom. IV Julii.» Om dette Haandskrift jævnføre man samme Forfatters «Um frumparta íslenzkrar tungu í fornöld» L-LVII.
@@ Linje 78: / Linje 78: @@
 '''Barbare Saga.''' Den latinske Legende findes i Legenda Aurea, hos Grässe P. 898-902, og Surius, Decemb. P. 123. Til Grund for Sagaen er lagt Cd. Holm. 2 folio og Varianter ere tagne af 429 octavo.
-'''Benedictus Saga.''' Denne Saga, saaledes som den findes i Cd. Holm. 2 folio, synes at være en senere Bearbeidelse af Benedictus af Nursias Liv, saaledes som dette er meddelt i anden Bog af Pave '''Gregors Dialoger'''. Som Appendix er trykt, hvad der endnu er tilbage af den norrøne Bearbeidelse af disse Dialoger. Den største Del af disse Fragmenter ere Levninger af et Haandskrift, der neppe kan være yngre end Slutningen af det 12te eller Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, nemlig Cd. 677 qv., der i Udgaven er betegnet '''A'''. Dette Haandskrift er beskrevet af Gislason i hans «Frumpartar islenzkrar tungu i fornöld» XCIII-XCIX. Disse Fragmenter udgjøre de sidste 17 Blade i denne Skindbog. Det første Brudstykke er 6 Blade (Appendix Cap. 10 En er helgi - Incipit liber secvndus, Cap. 24 meþ hrvglec), andet Brudstykke 1 Blad (Incipit liber secvndus, Cap. 32 Hertogin callaþi - Cap. 36 alr heimr), tredie Br. 2 Blade (Incipit liber secvndus, Cap. 36 necqvert sinn - Cap. 11 þeira Totila), fjerde Br. 2 Blade (Cap. 15 af þeire m&#281;lgi - Cap. 24 þionom sinom), femte Br. 3 Blade (Cap. 37 diacninn - Explicit liber tercius et incipit liber quartus Cap. 13 sanna lios), sjette Br. 3 Blade (Cap. 26 þa es mannd&#42809; þr - Cap. 36 - þess es). Blandt sproglige Egenheder mærke man: v sædvanlig baade = v og y; u adskilles som oftest fra v, men dog skrives almindelig gvþ; ø skrives ofte ó; ofte bruges e eller é = ei, og maaske havde det været rigtigst overalt istedenfor þeir at have trykt þer, thi saaledes staar dette Ord helt ud skrevet 3 Gange, ellers findes det overalt forkortet; nogen Forvexling kan her ikke finde Sted med Flertal af þú, da dette i denne Codex altid heder ér. Denne Skindbog gjør ingen overdreven Brug af Accenter (flere Gange forekommer dog &#281; med Accent, hvilket desværre ikke har kunnet gjengives); Nægtelsen eigi betegnes oftest ved &#241; (d. e. non), dog findes i det mindste 5 Gange eigi helt ud skrevet; Formerne es, vas, ve sa, forekomme almindelig, og af og til det nægtende a f. Ex. esa = es eigi. I Almindelighed er der ikke gjort nogen Bemærkning ved Steder, hvor Afskriveren selv har rettet en eller anden Feil, f. Ex. naar han ved et Punkt under en Bogstav eller paa anden Maade har betegnet, at denne skulde gaa ud.<ref>Saadanne Ting have naturligvis sin Interesse, men de høre dog væsentlig hjemme i Udgaver, hvor Texten gjengives Side for Side, Linie for Linie, og hvor alle Forkortninger bibeholdes, en Udgivelsesmaade som alle slige gamle Haandskrifter upaatvivlelig fortjene.</ref> Til at supplere det manglende i Begyndelsen af Gregors Dialoger er benyttet Cd. 239 folio (Jvf. Postola Sögur XII), hvor de sidste 8 Blade udgjøre Begyndelsen af disse, og til Varianter er benyttet foruden denne Codex ogsaa Membranblad 655 qv. XV (Appendix, Capp. 17-20), og Membranfragmenter i norske Rigsarkiv (Appendix, Capp. 7-9, Incipit liber secvndus Capp. 7-14, Cap. 38); disse sidste have ogsaa ellers kunnet udfylde nogle Lacuner (Explicit liber tercius et incipit liber quartus Capp. 18-21, Capp. 37-45). Capiteltallene ere tilføiede overensstemmende med den latinske Text.
+'''Benedictus Saga.''' Denne Saga, saaledes som den findes i Cd. Holm. 2 folio, synes at være en senere Bearbeidelse af Benedictus af Nursias Liv, saaledes som dette er meddelt i anden Bog af Pave '''Gregors Dialoger'''. Som Appendix er trykt, hvad der endnu er tilbage af den norrøne Bearbeidelse af disse Dialoger. Den største Del af disse Fragmenter ere Levninger af et Haandskrift, der neppe kan være yngre end Slutningen af det 12te eller Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, nemlig Cd. 677 qv., der i Udgaven er betegnet A. Dette Haandskrift er beskrevet af Gislason i hans «Frumpartar islenzkrar tungu i fornöld» XCIII-XCIX. Disse Fragmenter udgjøre de sidste 17 Blade i denne Skindbog. Det første Brudstykke er 6 Blade (Liber primus dialogorum Gregorii Cap. 10 En er helgi - Liber secundus d. G. Cap. 24 meþ hrvglec), andet Brudstykke 1 Blad (Liber secundus d. G. Cap. 32 Hertogin callaþi - Cap. 36 alr heimr), tredie Br. 2 Blade (Liber secundus d. G. Cap. 36 necqvert sinn - Liber tertius d. G. Cap. 11 þeira Totila), fjerde Br. 2 Blade (Liber tertius d. G. Cap. 15 af þeire m&#281;lgi - Cap. 24 þionom sinom), femte Br. 3 Blade (Liber tertius d. G. Cap. 37 diacninn - Liber quartus d. G. Cap. 13 sanna lios), sjette Br. 3 Blade (Liber quartus d. G. Cap. 26 þa es mannd&#42809; þr - Cap. 36 - þess es). Blandt sproglige Egenheder mærke man: v sædvanlig baade = v og y; u adskilles som oftest fra v, men dog skrives almindelig gvþ; ø skrives ofte ó; ofte bruges e eller é = ei, og maaske havde det været rigtigst overalt istedenfor þeir at have trykt þer, thi saaledes staar dette Ord helt ud skrevet 3 Gange, ellers findes det overalt forkortet; nogen Forvexling kan her ikke finde Sted med Flertal af þú, da dette i denne Codex altid heder ér. Denne Skindbog gjør ingen overdreven Brug af Accenter (flere Gange forekommer dog &#281; med Accent, hvilket desværre ikke har kunnet gjengives); Nægtelsen eigi betegnes oftest ved &#241; (d. e. non), dog findes i det mindste 5 Gange eigi helt ud skrevet; Formerne es, vas, ve sa, forekomme almindelig, og af og til det nægtende a f. Ex. esa = es eigi. I Almindelighed er der ikke gjort nogen Bemærkning ved Steder, hvor Afskriveren selv har rettet en eller anden Feil, f. Ex. naar han ved et Punkt under en Bogstav eller paa anden Maade har betegnet, at denne skulde gaa ud.<ref>Saadanne Ting have naturligvis sin Interesse, men de høre dog væsentlig hjemme i Udgaver, hvor Texten gjengives Side for Side, Linie for Linie, og hvor alle Forkortninger bibeholdes, en Udgivelsesmaade som alle slige gamle Haandskrifter upaatvivlelig fortjene.</ref> Til at supplere det manglende i Begyndelsen af Gregors Dialoger er benyttet Cd. 239 folio (Jvf. Postola Sögur XII), hvor de sidste 8 Blade udgjøre Begyndelsen af disse, og til Varianter er benyttet foruden denne Codex ogsaa Membranblad 655 qv. XV (Liber tertius d. G. Capp. 17-20), og Membranfragmenter i norske Rigsarkiv (Liber primus d. G. Capp. 7-9, Liber secundus d. G. Capp. 7-14, Cap. 38); disse sidste have ogsaa ellers kunnet udfylde nogle Lacuner (Liber quartus d. G. Capp. 18-21, Capp. 37-45). Capiteltallene ere tilføiede overensstemmende med den latinske Text.
 '''Blasius Saga.''' Denne Saga stemmer mest med Legenden saaledes som den er meddelt i Acta Sanctorum 3 Februar: II Acta P. 339-344. Vor Text er trykt efter Cd. 623 qv. (jvf. ovenfor under Alexis Saga), Varianter ere tagne af Cd. Holm. 2 folio, og Lacunen (Capp. 9-10) udfyldt efter denne. Som Appendix er trykt et Pergamentblad af Blasius Saga, 655 qv. IX B, af en meget gammel sikkert i Norge skreven Codex. Forkortninger findes saagodtsom ikke; Originalens Skrivemaade er nøiagtig bibeholdt, saaledes ogsaa den besynderlige Brug af de store Bogstaver og Interpunctionen; den eiendommelige Accent, der findes over enkelte Vocaler og som er gjengiven ved en Circumflex, ligner fuldkommen den Form af Accenten, der findes i Angelsaxiske Haandskrifter; angelsaxisk Form have ogsaa Bogstaverne r og y. Til den samme Codex har hørt et Blad af Placidus Saga (II), samt et Blad af Mathæus Saga (trykt Postola Sögur).
@@ Linje 84: / Linje 84: @@
 '''Brandanus Saga.''' Den latinske Legende er udgiven af Dr. Carl Schrøder: Sanct Brandan, ein lateinischer und drei deutsche Texte, Erlangen 1871. Haandskriftet, hvoraf dette Blad er en Levning, kan ikke have været yngre end det 13de Aarhundrede, og er maaske skrevet i Norge. Navnet skrives paa Pergamentbladet dels Brandanus dels Brændanus, hvor det kun betegnes med Begyndelsesbogstaven, er den samme Betegnelsesmaade fulgt i Udgaven.
-'''Ceciliu Saga.''' Den latinske Original er formodentlig den samme som ligger til Grund for Legenden i Legenda Aurea (Grässe 771-777). Den i Cd. Holm. 2 folio indfaldne Lacune fra Cap. 5 til Cap. 9 er udfyldt efter Cd. 235 folio, og hvor denne ophører, fra Cap. 9 til Cap. 10 efter 429 octavo. De i Slutningen af Sagaen anførte Jertegn ere interessante, for saavidt som de omtale andenstedsfra bekjendte Personer i Slutningen af det 12te Aarhundrede. Þórarinn Brandsson og hans Kone Guðrun Óspaksdóttir samt deres Søn Brand, der nævnes i Laxdœla Saga cap. 78, den sidste ogsaa i Diplomatarium Islandicum I 217, 218.
+'''Ceciliu Saga.''' Den latinske Original er formodentlig den samme som ligger til Grund for Legenden i Legenda Aurea (Grässe 771-777). Den i Cd. Holm. 2 folio indfaldne Lacune fra Cap. 5 til Cap. 9 er udfyldt efter Cd. 235 folio, og hvor denne ophører, fra Cap. 9 til Cap. 10 efter 429 octavo. De i Slutningen af Sagaen anførte Jertegn ere interessante, for saavidt som de omtale andenstedsfra bekjendte Personer i Slutningen af det 12te Aarhundrede. Þórarinn Brandsson og hans Kone Guðrun Óspaksdóttir samt deres Søn Brand, der nævnes i Laxd&#339;la Saga cap. 78, den sidste ogsaa i Diplomatarium Islandicum I 217, 218.
-'''Crucis Legendæ.''' Til den første<ref>Den er nu ogsaa trykt hos Möbius: Analecta Norrœna. Zweite Auflage. Leipzig 1877. S 204-207. Jvf. Forordene hos Mobius ix. x om herhenhørende Litteratur.</ref> af disse Legender om Korsets Oprindelse, hvortil man finder en Antydning i Legenda Aurea (P. 303-304), er meddelt efter 544 qv., Hauksbók, (jvf. om denne Bog Biskupa Sögur XI-XIX og P. A. Munchs Afhandling om Hauk Erlendsson, Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1847). Den er ikke skreven med Hauks egen, men med en norsk Afskrivers Haand. Den anden Legende om Korsets Fund (af hvis latinske Original kun Begyndelsen anføres i Acta Sanctorum 3 Mai P. 363 cap. 9) er aftrykt efter et Membranfragment 238 folio 12 b, Levning af en Codex fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, og 233 folio, hvor den udgjør det sidste Blad. Den tredie Legende om Mishandlingen af Crucifixet (De Passione Imaginis Domini nostri Jesu Christi in Beryto, Surius, November P. 234) er trykt efter Cd. Holm. 2 folio og 235 folio.
+'''Crucis Legendæ.''' Til den første<ref>Den er nu ogsaa trykt hos Möbius: Analecta Norr&#339;na. Zweite Auflage. Leipzig 1877. S 204-207. Jvf. Forordene hos Mobius ix. x om herhenhørende Litteratur.</ref> af disse Legender om Korsets Oprindelse, hvortil man finder en Antydning i Legenda Aurea (P. 303-304), er meddelt efter 544 qv., Hauksbók, (jvf. om denne Bog Biskupa Sögur XI-XIX og P. A. Munchs Afhandling om Hauk Erlendsson, Annaler for Nordisk Oldkyndighed 1847). Den er ikke skreven med Hauks egen, men med en norsk Afskrivers Haand. Den anden Legende om Korsets Fund (af hvis latinske Original kun Begyndelsen anføres i Acta Sanctorum 3 Mai P. 363 cap. 9) er aftrykt efter et Membranfragment 238 folio 12 b, Levning af en Codex fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, og 233 folio, hvor den udgjør det sidste Blad. Den tredie Legende om Mishandlingen af Crucifixet (De Passione Imaginis Domini nostri Jesu Christi in Beryto, Surius, November P. 234) er trykt efter Cd. Holm. 2 folio og 235 folio.
 '''Dionysius Saga.''' Den latinske Legende, saaledes som den findes hos Surius, October P. 114, og i Legenda Aurea P. 680, er temmelig afvigende fra vor Saga.
@@ Linje 92: / Linje 92: @@
 '''Dorotheu Saga.''' Denne Saga stemmer temmelig nøie med Legenden i Legenda Aurea (P. 910-912), den er kun opbevaret i Cd. 429 octavo fra Midten af 15de Aarhundrede.
-'''Duggals Leizla.''' Den latinske Original er udgivet af Oscar Schade: Visio Tnugdali Halis Saxonum 1869. De hidhørende Haandskrifter er 681<sup>a</sup> qv.('''A''') og 681<sup>b</sup> qv.('''D''') sandsynlig fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede, 624 qv.<ref>En Beskrivelse af denne Codex findes i Diplomatarium Islandicum I S. 238-240.</ref> ('''B''') fra dette Aarhundredes Midte og 681<sup>c</sup> ('''C''') fra sammes Slutning eller Begyndelsen af det 16de. '''A''' er fudstændig indtil omtrent midt i Cap. 22, '''B''' ophører i Slutningen af Cap. 21, og mangler desuden 4 Blade inde i Texten(Capp. 9-10, Capp. 12-14, Capp. 16-18), '''C''' udgjør kun 1 Blad, og de 11 øverste Linier paa Forsiden af dette Blad er Slutningen af «St. Pauls Nedfart til Helvede», noget vidtløftigere end den danske Legende af samme Indhold hos Brandt: De hellige Kvinder S. 24-28; Slutningen af denne samme Legende findes ogsaa i '''B''' (624 qv.), hvor den følger umiddelbart effer Duggals Leizla. '''D''' (681<sup>b</sup>qv.) bestaar af 4 Blade parvis sammenhængende, det første Par '''D'''<sup>a</sup> Capp. 9-10, det andet '''D'''<sup>b</sup> Capp. 14-18. Den paa rimet Prosa skrevne Indledning, der ikke findes i '''B''', er mærkelig derved, at den angiver Kong Haakon som den, der har ladet Bogen oversætte fra Latin, og denne Konge er uden Tvivl Haakon den Gamle, Stil og Sprog peger bestemt paa hans Tid, og fra Sprogformens Side er der intet i Veien for, at disse indledende Knyttelvers ogsaa kunne være fra hans Tid. Enkelte feilagtige Rim kunne hidrøre fra den islandske Afskriver, saaledes naar hybyli og illvili (Cap. 1) danner Rim, har der vel i den norske Original staaet hibili, en Form dette Ord har i den norske Codex af Kongespeilet. En Del af Duggals Leizla er forhen trykt i Gislasons Prøver S. 447-456.
+'''Duggals Leizla.''' Den latinske Original er udgivet af Oscar Schade: Visio Tnugdali Halis Saxonum 1869. De hidhørende Haandskrifter er 681<sup>a</sup> qv.(A) og 681<sup>b</sup> qv. (D) sandsynlig fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede, 624 qv.<ref>En Beskrivelse af denne Codex findes i Diplomatarium Islandicum I S. 238-240.</ref> (B) fra dette Aarhundredes Midte og 681<sup>c</sup> (C) fra sammes Slutning eller Begyndelsen af det 16de. A er fudstændig indtil omtrent midt i Cap. 22, B ophører i Slutningen af Cap. 21, og mangler desuden 4 Blade inde i Texten (Capp. 9-10, Capp. 12-14, Capp. 16-18), C udgjør kun 1 Blad, og de 11 øverste Linier paa Forsiden af dette Blad er Slutningen af «St. Pauls Nedfart til Helvede», noget vidtløftigere end den danske Legende af samme Indhold hos Brandt: De hellige Kvinder S. 24-28; Slutningen af denne samme Legende findes ogsaa i B (624 qv.), hvor den følger umiddelbart effer Duggals Leizla. D (681<sup>b</sup>qv.) bestaar af 4 Blade parvis sammenhængende, det første Par D<sup>a</sup> Capp. 9-10, det andet D<sup>b</sup> Capp. 14-18. Den paa rimet Prosa skrevne Indledning, der ikke findes i B, er mærkelig derved, at den angiver Kong Haakon som den, der har ladet Bogen oversætte fra Latin, og denne Konge er uden Tvivl Haakon den Gamle, Stil og Sprog peger bestemt paa hans Tid, og fra Sprogformens Side er der intet i Veien for, at disse indledende Knyttelvers ogsaa kunne være fra hans Tid. Enkelte feilagtige Rim kunne hidrøre fra den islandske Afskriver, saaledes naar hybyli og illvili (Cap. 1) danner Rim, har der vel i den norske Original staaet hibili, en Form dette Ord har i den norske Codex af Kongespeilet. En Del af Duggals Leizla er forhen trykt i Gislasons Prøver S. 447-456.
 '''Erasmus Saga.''' Den latinske Legende, noget kortere, findes i Legenda Aurea P. 890-894. De to Pergamentblade 655 qv. V, som indeholde hvad der er tilbage af denne Saga, ere uden Tvivl Levninger af en Codex fra første Halvdel af det 13de Aarhundrede. Skriften er paa nogle Steder saa udvisket, at den ikke har kunnet læses.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. sep. 2016 kl. 09:40
Linje 191:		Linje 191:


−	Med Hensyn til samtlige her trykte Texters Behandling maa til Slutning gjøres nogle Bemærkninger. Udgiveren har stræbt at gjennemføre en regelmæssig Interpunktion. Denne er nemlig i de allerfleste Haandskrifter meget ufuldkommen, og bestaar for det meste i Anvendelsen af et eneste Skilletegn, nemlig Punktum; enkelte bruge heller ikke dette, og have saaledes aldeles ingen Tegn til Adskillelse af de forskjellige Sætninger; dette er f. Ex. eiendommelig for Hauk Erlendssons Afskrifter. Som Modsætning hertil, kan dog mærkes, at nogle af de ældre Haandskrifter foruden Punktum ogsaa undertiden anvende et eget Spørgsmaalstegn, dette er Tilfældet med den gamle Membran 677 qv., hvorefter Pave Gregors Dialoger ere trykte. Hvor til en Text to eller flere Haandskrifter ere for Haanden, har man ikke anseet det for nødvendigt at gjøre opmærksom paa en mindre Skrivfeil, Udeglemmelse af enkelt Bogstav eller et enkelt Ord i det til Grund lagte Haandskrift, naar det andet eller de øvrige have det rigtige. Paa de Steder hvor kun ét Haandskrift haves, er i dette Tilfælde manglende Bogstaver eller Ord tilføiede i Parenthes (), og naar noget ellers er blevet berigtiget i Texten, er Haandskriftets Læsemaade anført nedenunder i Noten. I dette Tilfælde er ogsaa sædvanlig Signaturen ''Cd.'' (d. e. Codex) anvendt, for at gjøre opmærksom paa, at man her kun har havt det ene Haandskrift, og at den i Texten optagne Læsemaade er en Conjectur af Udgiveren. En Klammer i en Note refererer sig altid til en lignende oppe i Texten og antyder, at Læsemaaden angaar to eller flere Ord; flndes ingen saadan Klammer, vedkommer den kun det ene Ord i Texten, hvortil Tallet er føiet. Et Par Exempler vil oplyse dette. I første Del af Dionynius saga staar som Note<sup>10</sup> [til handa gudi '''B'''; dette betyder, at '''B''' (d. e. Cd. 235 folio) har disse Ord istedenfor Ordene af heime til guds, som er Læsemaaden i '''A''' (d. e. Cd. Holm. 2 folio); Note<sup>11</sup> Clemens pafi antyder, at disse 2 Ord findes i '''B''' istedenfor Ordet hann, som staar i '''A''';Note<sup>13</sup> [''saal.'' '''B'''; vestverskr '''A''', betyder: saaledes vel lærdr har '''B''' for den mindre rigtige Læsemaade vestverskr, som findes i '''A'''; Note<sup>14</sup> ''tilf.'' '''B''' betegner, at Præpositionen i 15de Linie er udeglemt i '''A''', men tilføiet efter '''B'''; Note<sup>17</sup> ''mgl.'' '''B''' antyder, at Ordene fra [ i Linie 24-25 mangle i '''B'''. Hvad der i Udgaven er sat mellem [] grunder sig tildels paa Gisning, da her enten findes Huller i Pergamentet, hvorved Skriften er bortkommen, eller ogsaa er denne saa afslidt eller udvisket, at det har været umuligt at læse den med Sikkerhed; paa de Steder i Texten hvor der staar Punkter . . ., har man heller ikke ved Grisning seet sig i Stand til at supplere det manglende. Et in Parenthesi stillet Udraabstegn (!) efter et Ord antyder, at dette virkelig staar saaledes i Haandskriftet, og at det ikke maa ansees for Trykfeil. Uagtet al anvendt Omhu, har det ikke lykkets Udgiveren at undgaa disse, og naar han nærer det Haab, at de fleste Feil ere anførte paa Rettelseslisten, saa skylder han dette hovedsagelig Hr. Pastor Fritzner's Godhed, der idet han gjennemgik denne Bog Ark for Ark, eftersom den blev trykt, for at gjøre Optegnelser til den ny Udgave af sin Ordbog, tillige tilstillede Udgiveren en Fortegnelse over de Trykfeil, han ved denne Leilighed opdagede.	+	Med Hensyn til samtlige her trykte Texters Behandling maa til Slutning gjøres nogle Bemærkninger. Udgiveren har stræbt at gjennemføre en regelmæssig Interpunktion. Denne er nemlig i de allerfleste Haandskrifter meget ufuldkommen, og bestaar for det meste i Anvendelsen af et eneste Skilletegn, nemlig Punktum; enkelte bruge heller ikke dette, og have saaledes aldeles ingen Tegn til Adskillelse af de forskjellige Sætninger; dette er f. Ex. eiendommelig for Hauk Erlendssons Afskrifter. Som Modsætning hertil, kan dog mærkes, at nogle af de ældre Haandskrifter foruden Punktum ogsaa undertiden anvende et eget Spørgsmaalstegn, dette er Tilfældet med den gamle Membran 677 qv., hvorefter Pave Gregors Dialoger ere trykte. Hvor til en Text to eller flere Haandskrifter ere for Haanden, har man ikke anseet det for nødvendigt at gjøre opmærksom paa en mindre Skrivfeil, Udeglemmelse af enkelt Bogstav eller et enkelt Ord i det til Grund lagte Haandskrift, naar det andet eller de øvrige have det rigtige. Paa de Steder hvor kun ét Haandskrift haves, er i dette Tilfælde manglende Bogstaver eller Ord tilføiede i Parenthes (), og naar noget ellers er blevet berigtiget i Texten, er Haandskriftets Læsemaade anført nedenunder i Noten. I dette Tilfælde er ogsaa sædvanlig Signaturen ''Cd.'' (d. e. Codex) anvendt, for at gjøre opmærksom paa, at man her kun har havt det ene Haandskrift, og at den i Texten optagne Læsemaade er en Conjectur af Udgiveren. En Klammer i en Note refererer sig altid til en lignende oppe i Texten og antyder, at Læsemaaden angaar to eller flere Ord; flndes ingen saadan Klammer, vedkommer den kun det ene Ord i Texten, hvortil Tallet er føiet. Et Par Exempler vil oplyse dette. I første Del af Dionynius saga staar som Note<sup>10</sup> [til handa gudi '''B'''; dette betyder, at '''B''' (d. e. Cd. 235 folio) har disse Ord istedenfor Ordene af heime til guds, som er Læsemaaden i '''A''' (d. e. Cd. Holm. 2 folio); Note<sup>11</sup> Clemens pafi antyder, at disse 2 Ord findes i '''B''' istedenfor Ordet hann, som staar i '''A''';Note<sup>13</sup> [''saal.'' '''B'''; vestverskr '''A''', betyder: saaledes vel lærdr har '''B''' for den mindre rigtige Læsemaade vestverskr, som findes i '''A'''; Note<sup>14</sup> ''tilf.'' '''B''' betegner, at Præpositionen i 15de Linie er udeglemt i '''A''', men tilføiet efter '''B'''; Note<sup>17</sup> ''mgl.'' '''B''' antyder, at Ordene fra [ i Linie 24-25 mangle i '''B'''. Hvad der i Udgaven er sat mellem [ ] grunder sig tildels paa Gisning, da her enten findes Huller i Pergamentet, hvorved Skriften er bortkommen, eller ogsaa er denne saa afslidt eller udvisket, at det har været umuligt at læse den med Sikkerhed; paa de Steder i Texten hvor der staar Punkter . . ., har man heller ikke ved Grisning seet sig i Stand til at supplere det manglende. Et in Parenthesi stillet Udraabstegn (!) efter et Ord antyder, at dette virkelig staar saaledes i Haandskriftet, og at det ikke maa ansees for Trykfeil. Uagtet al anvendt Omhu, har det ikke lykkets Udgiveren at undgaa disse, og naar han nærer det Haab, at de fleste Feil ere anførte paa Rettelseslisten, saa skylder han dette hovedsagelig Hr. Pastor Fritzner's Godhed, der idet han gjennemgik denne Bog Ark for Ark, eftersom den blev trykt, for at gjøre Optegnelser til den ny Udgave af sin Ordbog, tillige tilstillede Udgiveren en Fortegnelse over de Trykfeil, han ved denne Leilighed opdagede.

	Inden Udgiveren slutter disse Forord, maa han aflægge sin erkjendtligste Tak til følgende Herrer: Hr. Klemming, Bibliothekar ved det kongelige Bibliothek i Stockholm, som med vanlig Liberalitet har tilladt Benyttelsen af de Stockholmske Haandskrifter her i Christiania, Hr. Professor P. G. Thorsen, som viste samme Velvillie med Hensyn til Cd. Arna-Magn. 235 folio, og Hr. Justitsraad Bruun, Bibliothekar ved det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, som derfra udlaante den sjeldne Palæotyp «Bonini Mombritii Sanctuarium» til Benyttelse i Rigsarkivet her.		Inden Udgiveren slutter disse Forord, maa han aflægge sin erkjendtligste Tak til følgende Herrer: Hr. Klemming, Bibliothekar ved det kongelige Bibliothek i Stockholm, som med vanlig Liberalitet har tilladt Benyttelsen af de Stockholmske Haandskrifter her i Christiania, Hr. Professor P. G. Thorsen, som viste samme Velvillie med Hensyn til Cd. Arna-Magn. 235 folio, og Hr. Justitsraad Bruun, Bibliothekar ved det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn, som derfra udlaante den sjeldne Palæotyp «Bonini Mombritii Sanctuarium» til Benyttelse i Rigsarkivet her.

@@ Linje 78: / Linje 78: @@
 '''Barbare Saga.''' Den latinske Legende findes i Legenda Aurea, hos Grässe P. 898-902, og Surius, Decemb. P. 123. Til Grund for Sagaen er lagt Cd. Holm. 2 folio og Varianter ere tagne af 429 octavo.
-'''Benedictus Saga.''' Denne Saga, saaledes som den findes i Cd. Holm. 2 folio, synes at være en senere Bearbeidelse af Benedictus af Nursias Liv, saaledes som dette er meddelt i anden Bog af Pave Gregors Dialoger. Som Appendix er trykt, hvad der endnu er tilbage af den norröne Bearbeidelse af disse Dialoger. Den største Del af disse Fragmenter ere Levninger af et Haandskrift, der neppe kan være yngre end Slutningen af det 12te eller Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, nemlig Cd. 677 qv., der i Udgaven er betegnet '''A'''. Dette Haandskrift er beskrevet af Gislason i hans «Frumpartar islenzkrar tungu i fornöld» XCIII-XCIX. Disse Fragmenter udgjøre de sidste 17 Blade i denne Skindbog. Det første Brudstykke er 6 Blade (Appendix Cap. 10 En er helgi - Incipit liber secvndus, Cap. 24 meþ hrvglec), andet Brudstykke 1 Blad (Incipit liber secvndus, Cap. 32 Hertogin callaþi - Cap. 36 alr heimr), tredie Br. 2 Blade (Incipit liber secvndus, Cap. 36 necqvert sinn - Cap. 11 þeira Totila), fjerde Br. 2 Blade (Cap. 15 af þeire m&#281;lgi - Cap. 24 þionom sinom), femte Br. 3 Blade (Cap. 37 diacninn - Explicit liber tercius et incipit liber quartus Cap. 13 sanna lios), sjette Br. 3 Blade (Cap. 26 þa es mannd&#42809; þr - Cap. 36 - þess es). Blandt sproglige Egenheder mærke man: v sædvanlig baade = v og y; u adskilles som oftest fra v, men dog skrives almindelig gvþ; ø skrives ofte ó; ofte bruges e eller é = ei, og maaske havde det været rigtigst overalt istedenfor þeir at have trykt þer, thi saaledes staar dette Ord helt ud skrevet 3 Gange, ellers findes det overalt forkortet; nogen Forvexling kan her ikke finde Sted med Flertal af þú, da dette i denne Codex altid heder ér. Denne Skindbog gjør ingen overdreven Brug af Accenter (flere Gange forekommer dog &#281; med Accent, hvilket desværre ikke har kunnet gjengives); Nægtelsen eigi betegnes oftest ved &#241; (d. e. non), dog findes i det mindste 5 Gange eigi helt ud skrevet; Formerne es, vas, ve sa, forekomme almindelig, og af og til det nægtende a f. Ex. esa = es eigi. I Almindelighed er der ikke gjort nogen Bemærkning ved Steder, hvor Afskriveren selv har rettet en eller anden Feil, f. Ex. naar han ved et Punkt under en Bogstav eller paa anden Maade har betegnet, at denne skulde gaa ud.<ref>Saadanne Ting have naturligvis sin Interesse, men de høre dog væsentlig hjemme i Udgaver, hvor Texten gjengives Side for Side, Linie for Linie, og hvor alle Forkortninger bibeholdes, en Udgivelsesmaade som alle slige gamle Haandskrifter upaatvivlelig fortjene.</ref> Til at supplere det manglende i Begyndelsen af Gregors Dialoger er benyttet Cd. 239 folio (Jvf. Postola Sögur XII), hvor de sidste 8 Blade udgjøre Begyndelsen af disse, og til Varianter er benyttet foruden denne Codex ogsaa Membranblad 655 qv. XV (Appendix, Capp. 17-20), og Membranfragmenter i norske Rigsarkiv (Appendix, Capp. 7-9, Incipit liber secvndus Capp. 7-14, Cap. 38); disse sidste have ogsaa ellers kunnet udfylde nogle Lacuner (Explicit liber tercius et incipit liber quartus Capp. 18-21, Capp. 37-45). Capiteltallene ere tilføiede overensstemmende med den latinske Text.
+'''Benedictus Saga.''' Denne Saga, saaledes som den findes i Cd. Holm. 2 folio, synes at være en senere Bearbeidelse af Benedictus af Nursias Liv, saaledes som dette er meddelt i anden Bog af Pave '''Gregors Dialoger'''. Som Appendix er trykt, hvad der endnu er tilbage af den norröne Bearbeidelse af disse Dialoger. Den største Del af disse Fragmenter ere Levninger af et Haandskrift, der neppe kan være yngre end Slutningen af det 12te eller Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, nemlig Cd. 677 qv., der i Udgaven er betegnet '''A'''. Dette Haandskrift er beskrevet af Gislason i hans «Frumpartar islenzkrar tungu i fornöld» XCIII-XCIX. Disse Fragmenter udgjøre de sidste 17 Blade i denne Skindbog. Det første Brudstykke er 6 Blade (Appendix Cap. 10 En er helgi - Incipit liber secvndus, Cap. 24 meþ hrvglec), andet Brudstykke 1 Blad (Incipit liber secvndus, Cap. 32 Hertogin callaþi - Cap. 36 alr heimr), tredie Br. 2 Blade (Incipit liber secvndus, Cap. 36 necqvert sinn - Cap. 11 þeira Totila), fjerde Br. 2 Blade (Cap. 15 af þeire m&#281;lgi - Cap. 24 þionom sinom), femte Br. 3 Blade (Cap. 37 diacninn - Explicit liber tercius et incipit liber quartus Cap. 13 sanna lios), sjette Br. 3 Blade (Cap. 26 þa es mannd&#42809; þr - Cap. 36 - þess es). Blandt sproglige Egenheder mærke man: v sædvanlig baade = v og y; u adskilles som oftest fra v, men dog skrives almindelig gvþ; ø skrives ofte ó; ofte bruges e eller é = ei, og maaske havde det været rigtigst overalt istedenfor þeir at have trykt þer, thi saaledes staar dette Ord helt ud skrevet 3 Gange, ellers findes det overalt forkortet; nogen Forvexling kan her ikke finde Sted med Flertal af þú, da dette i denne Codex altid heder ér. Denne Skindbog gjør ingen overdreven Brug af Accenter (flere Gange forekommer dog &#281; med Accent, hvilket desværre ikke har kunnet gjengives); Nægtelsen eigi betegnes oftest ved &#241; (d. e. non), dog findes i det mindste 5 Gange eigi helt ud skrevet; Formerne es, vas, ve sa, forekomme almindelig, og af og til det nægtende a f. Ex. esa = es eigi. I Almindelighed er der ikke gjort nogen Bemærkning ved Steder, hvor Afskriveren selv har rettet en eller anden Feil, f. Ex. naar han ved et Punkt under en Bogstav eller paa anden Maade har betegnet, at denne skulde gaa ud.<ref>Saadanne Ting have naturligvis sin Interesse, men de høre dog væsentlig hjemme i Udgaver, hvor Texten gjengives Side for Side, Linie for Linie, og hvor alle Forkortninger bibeholdes, en Udgivelsesmaade som alle slige gamle Haandskrifter upaatvivlelig fortjene.</ref> Til at supplere det manglende i Begyndelsen af Gregors Dialoger er benyttet Cd. 239 folio (Jvf. Postola Sögur XII), hvor de sidste 8 Blade udgjøre Begyndelsen af disse, og til Varianter er benyttet foruden denne Codex ogsaa Membranblad 655 qv. XV (Appendix, Capp. 17-20), og Membranfragmenter i norske Rigsarkiv (Appendix, Capp. 7-9, Incipit liber secvndus Capp. 7-14, Cap. 38); disse sidste have ogsaa ellers kunnet udfylde nogle Lacuner (Explicit liber tercius et incipit liber quartus Capp. 18-21, Capp. 37-45). Capiteltallene ere tilføiede overensstemmende med den latinske Text.
 '''Blasius Saga.''' Denne Saga stemmer mest med Legenden saaledes som den er meddelt i Acta Sanctorum 3 Februar: II Acta P. 339-344. Vor Text er trykt efter Cd. 623 qv. (jvf. ovenfor under Alexis Saga), Varianter ere tagne af Cd. Holm. 2 folio, og Lacunen (Capp. 9-10) udfyldt efter denne. Som Appendix er trykt et Pergamentblad af Blasius Saga, 655 qv. IX B, af en meget gammel sikkert i Norge skreven Codex. Forkortninger findes saagodtsom ikke; Originalens Skrivemaade er nøiagtig bibeholdt, saaledes ogsaa den besynderlige Brug af de store Bogstaver og Interpunctionen; den eiendommelige Accent, der findes over enkelte Vocaler og som er gjengiven ved en Circumflex, ligner fuldkommen den Form af Accenten, der findes i Angelsaxiske Haandskrifter; angelsaxisk Form have ogsaa Bogstaverne r og y. Til den samme Codex har hørt et Blad af Placidus Saga (II), samt et Blad af Mathæus Saga (trykt Postola Sögur).
@@ Linje 110: / Linje 110: @@
 '''Malcus Saga.''' Den latinske Original «Vita Sancti Malchi auctore divo Hieronymo presbytero» staar hos Migne Patrol. Tom. XXIII col. 53. Codex 764<sup>a</sup> qv., hvor vor Saga findes, er af et meget blandet Indhold, og hører til den Slags Haandskrifter, som man paa Island pleier at kalde Syrpa; den maa være skreven ved Midten af det 14de Aarhundrede, paa Bagsiden af 5te Blad fra Enden begynder en Indledning til Biskop Jon Halldorssons Æventyr med disse Ord: Ab incarnacione domini m<sup>o</sup> ccc<sup>0</sup> xx<sup>0</sup> v<sup>0</sup> kom til Islanz herra Jon byscup Halldorsson, hann var hinn sæmiligzte madr i sinum stett o.s.v. Malcus Saga begynder paa 27de Blad og ender øverst paa det 30te.
-Den som Appendix til Malcus Saga trykte Afhandling, med Overskrift Viðrœða likams ok sálar, er skreven med Hauk Erlendssons egen Haand og optager 9 Blade i 544 qv. Det er en fri Bearbeidelse af det 26de Capitel af Philippi Gualteri Moralium Dogma:<ref>Trykt som Tillæg til Sundbys: Brunetto Latinos Levnet og Skrifter, Kbhavn 1869, hvor ogsaa den norröne Oversættelse af Samtalen mellem Frygt og Freidighed er meddelt cxxi-cxxvii.</ref> «De Fiducia et Securitate» og af Hugo de S. Victor's «Soliloquium de Arrha Aniinæ», hvor de to Samtalende kaldes Homo og Anima. Indledningsordene, samt de Ord, der forbinde de to Samtaler, og Slutningen ere tillagte af Bearbeideren. Hauks Orthographi er bibeholdt: kun paa de Steder, hvor han har forsømt at tilføie Stregen over n for at tilkjendegive denne Bogstavs Fordobling, er dette uden videre udført, saa at man altsaa i dette Tilfælde har sat nn og ikke n(n). Blandt Membranfragmenterne 696 qv. findes 4 Blade fra 15de Aarhundrede, der ere Levninger af en anden vidtløftigere Recension af disse Samtaler; disse Blade ere dog dels saa feilagtig skrevne og dels saa ulæselige, at de kun paa nogle faa Steder have kunnet benyttes. Det kan bemærkes, at Samtalen mellem Legem og Sjæl der har staaet først og sluttet med Ordene sialfr vdavðlegr, og derpaa har fulgt Samtalen mellem Æðra og Hugrekki.
+Den som Appendix til Malcus Saga trykte Afhandling, med Overskrift '''Viðr&#339;ða likams ok sálar''', er skreven med Hauk Erlendssons egen Haand og optager 9 Blade i 544 qv. Det er en fri Bearbeidelse af det 26de Capitel af Philippi Gualteri Moralium Dogma:<ref>Trykt som Tillæg til Sundbys: Brunetto Latinos Levnet og Skrifter, Kbhavn 1869, hvor ogsaa den norröne Oversættelse af Samtalen mellem Frygt og Freidighed er meddelt cxxi-cxxvii.</ref> «De Fiducia et Securitate» og af Hugo de S. Victor's «Soliloquium de Arrha Aniinæ», hvor de to Samtalende kaldes Homo og Anima. Indledningsordene, samt de Ord, der forbinde de to Samtaler, og Slutningen ere tillagte af Bearbeideren. Hauks Orthographi er bibeholdt: kun paa de Steder, hvor han har forsømt at tilføie Stregen over n for at tilkjendegive denne Bogstavs Fordobling, er dette uden videre udført, saa at man altsaa i dette Tilfælde har sat nn og ikke n(n). Blandt Membranfragmenterne 696 qv. findes 4 Blade fra 15de Aarhundrede, der ere Levninger af en anden vidtløftigere Recension af disse Samtaler; disse Blade ere dog dels saa feilagtig skrevne og dels saa ulæselige, at de kun paa nogle faa Steder have kunnet benyttes. Det kan bemærkes, at Samtalen mellem Legem og Sjæl der har staaet først og sluttet med Ordene sialfr vdavðlegr, og derpaa har fulgt Samtalen mellem Æðra og Hugrekki.
 '''Margretar Saga.''' Den latinske Legende findes noget kortere end vor Saga i Legenda Aurea P. 400-403. Margretes Saga findes ogsaa i en anden Recension i mange Haandskrifter blandt Octaverne i den Arna-Magnæanske Samling, men da denne synes at skrive sig fra en senere Tid, er den ikke her medtagen.