http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Historieskrivningen_%28FJ_1907%29Historieskrivningen (FJ 1907) - Revisjonshistorikk2026-06-04T19:54:48ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Historieskrivningen_(FJ_1907)&diff=57421&oldid=prevCarsten på 28. mai 2020 kl. 04:252020-05-28T04:25:54Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 28. mai 2020 kl. 04:25</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l8" >Linje 8:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 8:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Bilde:Finnur Jonsson2.jpg|thumb|200px|<center>Finnur Jónsson</center>]]</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[Bilde:Finnur Jonsson2.jpg|thumb|200px|<center>Finnur Jónsson<ins class="diffchange diffchange-inline"></center>]][[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Litteraturhist. cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-islandske-litteraturs-historie-finnur-jonsson-9788743011002| <center>Finnur Jónsson:<br> '''Den islandske litteraturs historie''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</ins></center>]]</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske|Den islandske litteraturs historie<br>tilligemed den oldnorske]]'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske|Den islandske litteraturs historie<br>tilligemed den oldnorske]]'''</div></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Historieskrivningen_(FJ_1907)&diff=54791&oldid=prevCarsten på 3. nov. 2019 kl. 06:322019-11-03T06:32:38Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. nov. 2019 kl. 06:32</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l77" >Linje 77:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 77:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Der er overhovedet al grund til at gå ud fra, at man her har med virkelige forfattere at göre, ofte med særlige interesser. Men det synes tillige at måtte betrages som sikkert, at deres forhold til og afhængighed af traditionen har været meget intim; de vilde heller ikke fortælle andet end hvad der for dem var godt afhjemlet, og idet de benyttede modersmålet måtte de skrive dette som de selv talte det og som deres folkelige hjemmelsmænd talte det; noget andet sprog eksisterede der simpelthen ikke. Sagasproget, bogsproget, blev nødvendigvis, til at <del class="diffchange diffchange-inline">begjmde </del>med, det gamle folkelige fortællingssprog med hele dets yndefulde farve og instinktive umiddelbare udtryksklang både i ordenes ordning, i sætningforbindelsen og det hele.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Der er overhovedet al grund til at gå ud fra, at man her har med virkelige forfattere at göre, ofte med særlige interesser. Men det synes tillige at måtte betrages som sikkert, at deres forhold til og afhængighed af traditionen har været meget intim; de vilde heller ikke fortælle andet end hvad der for dem var godt afhjemlet, og idet de benyttede modersmålet måtte de skrive dette som de selv talte det og som deres folkelige hjemmelsmænd talte det; noget andet sprog eksisterede der simpelthen ikke. Sagasproget, bogsproget, blev nødvendigvis, til at <ins class="diffchange diffchange-inline">begynde </ins>med, det gamle folkelige fortællingssprog med hele dets yndefulde farve og instinktive umiddelbare udtryksklang både i ordenes ordning, i sætningforbindelsen og det hele.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Historieskrivningen_(FJ_1907)&diff=54790&oldid=prevCarsten på 3. nov. 2019 kl. 06:282019-11-03T06:28:20Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. nov. 2019 kl. 06:28</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l38" >Linje 38:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 38:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det er omtalt, hvor meget historisk stof der i det 10. årh. havde samlet sig på Island og i Norge og som fremdeles blev ved at opstå her. Der er peget på, at i begyndelsen af det 11. årh. forandredes tiderne på Island og fik en overvejende fredelig karakter, og denne fredstid varede til langt ind i det 12. årh. En sommer på altinget sås, hedder det, kun en eneste »stålhue«; dette var naturligvis en undtagelse; derfor bogføres det; men det giver dog et ret talende vink i det hele. I denne tid var forbindelsen med udlandet lige så rig som den altid havde været. I slutningen af det 11. årh. var der, som udtrykkelig angivet, i Trondhjem på engang samlet over 300 Islændere. — Islænderne levede nu beskæftigede med deres landbrug og øvrige næringsveje, handel med fremmede lande osv., eller med rent fredelige sysler. De fik ro og tid til at skue tilbage på den forbigangne tid. Begivenhederne i det 9. og 10. årh. blev nu af stor og omfattende betydning for dem. Disse tiders mænd, deres egne forfædre, og deres bedrifter i ind- og udland blev nu genstand for stolt omtale. I enhver slægt landet rundt levede der glansfulde minder om dem, og det ikke blot af åndelig art, fortællingerne om dem, men også håndgribelige minder var tilstede, som sværd, skjolde, ringe eller andre kostbarheder, hvortil der knyttede sig minder og anekdoter, om hvorledes de var skaffede tilveje ved kamp eller erhværvede som fyrstegaver. Der var fremdeles i mange slægter opbevarede digte og vers, og til disse var der ligeledes knyttet små fortællinger. Enhver familje kunde således have mere eller mindre at fortælle om faderen, bedstefaderen eller oldefaderen, og jo större sansen blev for alle disse minder, desto större blev den omhu, hvormed man hægede om dem. Disse minder fik undertiden en mere almindelig karakter; de kunde gribe ind i hinanden, flettes ind i hinanden, hvorved to eller flere familjers minder kunde forbindes. Der havde måske været kampe imellem dem; de dertil knyttede begivenheder kunde endog udstrækkes til at gælde hele bygden. Her var der fælles minder, der endogså kunde få et så at sige håndgribeligt grundlag og støtte ved de stedsnavne, der var dannede på grund af de forefaldne kampe og fald. Sålænge en dal f. eks. hed ''Mannafallsdalr'', måtte et sådant navn vedligeholde mindet om hvad dér var sket. Enhver fremmed, der besøgte egnen og hørte navnet, måtte uvilkårlig komme til <del class="diffchange diffchange-inline">atspörge</del>: »hvem var det, der faldt dér« osv. Sådanne stedsnavne findes der i hobetal. Dette kunde ikke ske i Norge og af gode grunde. På Island derimod var alt nyt, og stedsnavne skulde først efterhånden gives. Alt dette er ikke konstruktioner, men den skære virkelighed. Allerede ved midten af det 11. årh. er man i stand til at pege på et overmåde stort historisk stof på Island. Og her må atter skjaldene mindes, hvis hovedopgave netop var at samle på dette og digte derom. Deres digte benyttedes til almindelig underholdning og der kendes, som för bemærket, skjalde, der samlede dem af særlig interesse. Desuden var der også andre, både mænd og kvinder, der i det 11. årh. samlede större eller mindre grupper af de omtalte familjetraditioner og andet historisk stof og knyttede dem sammen, hvor det lod sig göre. Således opstod der mænd, der af interesse var historikere og historiske samlere, og som naturligvis ved lejligheder kunde underholde folk med deres kundskaber og sprede dem til flere. Disse mænd kaldtes i reglen ''fróðir menn''; omkr. 1100, lidt för og efter, haves det særsyn i den isl. litteraturhistorie, at der netop ved den tid findes flere mænd med det tillægsord som tilnavn. Dette findes ellers kun undtagelsesvis. Atter deri haves et fuldgyldigt bevis for det omtalte forhold. Ved det nævnte tidspunkt kan man uden overdrivelse sige, at rundt omkring på Island var der opsamlet og ordnet historisk stof omtrent i et sådant omfang, som det nogensinde fik, historisk stof både fra udland og indland. Og det tör forudsættes, at ikke alene sansen derfor, men også kendskabet dertil var ret almindeligt. Det, der bidrog dertil, var de mange sammenkomster i årets løb, hvor folk i et stort antal mødtes og spurgte hinanden om nyt, og hvor endogså en eller flere ligefrem kunde stå frem og underholde hele forsamlingen med et sammenhængende foredrag om historiske begivenheder. Én forsamling må her i en særlig grad fremhæves, nemlig ''altinget''. Dettes betydning for den islandske sagas udvikling kan i det hele næppe overdrives. Her mødte folk i hundred-, ja tusindvis, fra alle landets, endogså de fjærneste egne. Her var de samlede i 14 dage og havde således den rigeste lejlighed til gensidig at fortælle hinanden. Af hele denne skare var der forholdsvis få, der var optagne af deres retslige pligter som lovgivere, som dommere, som vidner. Hele den øvrige skare havde god tid til at underholde sig ved samtaler, ved lege og hvad der ellers kunde hittes på. I de stille, dejlige, lyse sommeraftener er det sikkert ikke sjælden sket, at man flokkedes om en enkelt, der kunde fortælle, og lyttede til hans ord, liggende magelig henstrakt i græsset osv. Herom haves et så klart og oplysende eksempel som ønskeligt. Ved midten af det 11. årh. kom en ung Islænder til kong Harald hårdrådes hird og fik lov at opholde sig ved den mod at fortælle for hirden om aftenen, når det ønskedes; han havde nemlig på spörgsmålet, om han besad nogen færdighed, svaret, at han kunde fortælle. Han underholdt nu hirden hele efteråret med sine fortællinger, men da det lakkede mod jul, blev han påfaldende tavs og indesluttet. Kongen mærkede dette og spurgte, hvad der var i vejen; endelig fik man det ud af ham, at hans historiske stof var så at sige opbrugt, og nu havde han kun én fortælling tilbage og den kunde han ikke give til bedste. Det var fortællingen om kongens egen udfærd, d. v. s. kongens tog og bedrifter i Syden. Men det var netop denne, kongen havde mest lyst til at høre; denne sagde så, at Islænderen skulde fortælle denne som sædvanlig, men han skulde mage det så, at den kunde holde julen ud. Islænderen fortalte så hver aften stykke efter stykke af denne fortælling; mange anså det for dristigt, men kongen skal bagefter have udtalt, at det hele var fuldt korrekt; men da han spurgte, hvor han havde fået alt det fra, svarede Islænderen — og det er det, der i denne forbindelse har störst betydning —, at han hver sommer plejede at ride til altinget og dér havde han hørt Haldor Snorrason — som selv havde deltaget i kongens tog i Syden — fortælle alt dette. Han havde altså været en meget opmærksom og lærenem tilhører. Dette sikkert fuldt historiske eksempel kaster et lys, som ikke kunde være klarere, over det hele — både m. h. t. altingets betydning og m. h. t. spredningen og udbredelsen af historiske kundskaber fra mand til mand, fra slægtled til slægtled, og ud over landet. Allerede i det 10. årh. red man til altinget mest for at høre nyt; udtrykkelig siges dette om Egill Skallagrimsson. Kom en købmand eller en fremragende mand til landet ved altingets begyndelse, begav han sig straks derhen; dér måtte han straks fortælle alt, hvad han vidste; da glemte man undertiden alt, hvad man havde for, og stimlede sammen om den ankomne. Herom haves flere direkte oplysninger.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det er omtalt, hvor meget historisk stof der i det 10. årh. havde samlet sig på Island og i Norge og som fremdeles blev ved at opstå her. Der er peget på, at i begyndelsen af det 11. årh. forandredes tiderne på Island og fik en overvejende fredelig karakter, og denne fredstid varede til langt ind i det 12. årh. En sommer på altinget sås, hedder det, kun en eneste »stålhue«; dette var naturligvis en undtagelse; derfor bogføres det; men det giver dog et ret talende vink i det hele. I denne tid var forbindelsen med udlandet lige så rig som den altid havde været. I slutningen af det 11. årh. var der, som udtrykkelig angivet, i Trondhjem på engang samlet over 300 Islændere. — Islænderne levede nu beskæftigede med deres landbrug og øvrige næringsveje, handel med fremmede lande osv., eller med rent fredelige sysler. De fik ro og tid til at skue tilbage på den forbigangne tid. Begivenhederne i det 9. og 10. årh. blev nu af stor og omfattende betydning for dem. Disse tiders mænd, deres egne forfædre, og deres bedrifter i ind- og udland blev nu genstand for stolt omtale. I enhver slægt landet rundt levede der glansfulde minder om dem, og det ikke blot af åndelig art, fortællingerne om dem, men også håndgribelige minder var tilstede, som sværd, skjolde, ringe eller andre kostbarheder, hvortil der knyttede sig minder og anekdoter, om hvorledes de var skaffede tilveje ved kamp eller erhværvede som fyrstegaver. Der var fremdeles i mange slægter opbevarede digte og vers, og til disse var der ligeledes knyttet små fortællinger. Enhver familje kunde således have mere eller mindre at fortælle om faderen, bedstefaderen eller oldefaderen, og jo större sansen blev for alle disse minder, desto större blev den omhu, hvormed man hægede om dem. Disse minder fik undertiden en mere almindelig karakter; de kunde gribe ind i hinanden, flettes ind i hinanden, hvorved to eller flere familjers minder kunde forbindes. Der havde måske været kampe imellem dem; de dertil knyttede begivenheder kunde endog udstrækkes til at gælde hele bygden. Her var der fælles minder, der endogså kunde få et så at sige håndgribeligt grundlag og støtte ved de stedsnavne, der var dannede på grund af de forefaldne kampe og fald. Sålænge en dal f. eks. hed ''Mannafallsdalr'', måtte et sådant navn vedligeholde mindet om hvad dér var sket. Enhver fremmed, der besøgte egnen og hørte navnet, måtte uvilkårlig komme til <ins class="diffchange diffchange-inline">at spörge</ins>: »hvem var det, der faldt dér« osv. Sådanne stedsnavne findes der i hobetal. Dette kunde ikke ske i Norge og af gode grunde. På Island derimod var alt nyt, og stedsnavne skulde først efterhånden gives. Alt dette er ikke konstruktioner, men den skære virkelighed. Allerede ved midten af det 11. årh. er man i stand til at pege på et overmåde stort historisk stof på Island. Og her må atter skjaldene mindes, hvis hovedopgave netop var at samle på dette og digte derom. Deres digte benyttedes til almindelig underholdning og der kendes, som för bemærket, skjalde, der samlede dem af særlig interesse. Desuden var der også andre, både mænd og kvinder, der i det 11. årh. samlede större eller mindre grupper af de omtalte familjetraditioner og andet historisk stof og knyttede dem sammen, hvor det lod sig göre. Således opstod der mænd, der af interesse var historikere og historiske samlere, og som naturligvis ved lejligheder kunde underholde folk med deres kundskaber og sprede dem til flere. Disse mænd kaldtes i reglen ''fróðir menn''; omkr. 1100, lidt för og efter, haves det særsyn i den isl. litteraturhistorie, at der netop ved den tid findes flere mænd med det tillægsord som tilnavn. Dette findes ellers kun undtagelsesvis. Atter deri haves et fuldgyldigt bevis for det omtalte forhold. Ved det nævnte tidspunkt kan man uden overdrivelse sige, at rundt omkring på Island var der opsamlet og ordnet historisk stof omtrent i et sådant omfang, som det nogensinde fik, historisk stof både fra udland og indland. Og det tör forudsættes, at ikke alene sansen derfor, men også kendskabet dertil var ret almindeligt. Det, der bidrog dertil, var de mange sammenkomster i årets løb, hvor folk i et stort antal mødtes og spurgte hinanden om nyt, og hvor endogså en eller flere ligefrem kunde stå frem og underholde hele forsamlingen med et sammenhængende foredrag om historiske begivenheder. Én forsamling må her i en særlig grad fremhæves, nemlig ''altinget''. Dettes betydning for den islandske sagas udvikling kan i det hele næppe overdrives. Her mødte folk i hundred-, ja tusindvis, fra alle landets, endogså de fjærneste egne. Her var de samlede i 14 dage og havde således den rigeste lejlighed til gensidig at fortælle hinanden. Af hele denne skare var der forholdsvis få, der var optagne af deres retslige pligter som lovgivere, som dommere, som vidner. Hele den øvrige skare havde god tid til at underholde sig ved samtaler, ved lege og hvad der ellers kunde hittes på. I de stille, dejlige, lyse sommeraftener er det sikkert ikke sjælden sket, at man flokkedes om en enkelt, der kunde fortælle, og lyttede til hans ord, liggende magelig henstrakt i græsset osv. Herom haves et så klart og oplysende eksempel som ønskeligt. Ved midten af det 11. årh. kom en ung Islænder til kong Harald hårdrådes hird og fik lov at opholde sig ved den mod at fortælle for hirden om aftenen, når det ønskedes; han havde nemlig på spörgsmålet, om han besad nogen færdighed, svaret, at han kunde fortælle. Han underholdt nu hirden hele efteråret med sine fortællinger, men da det lakkede mod jul, blev han påfaldende tavs og indesluttet. Kongen mærkede dette og spurgte, hvad der var i vejen; endelig fik man det ud af ham, at hans historiske stof var så at sige opbrugt, og nu havde han kun én fortælling tilbage og den kunde han ikke give til bedste. Det var fortællingen om kongens egen udfærd, d. v. s. kongens tog og bedrifter i Syden. Men det var netop denne, kongen havde mest lyst til at høre; denne sagde så, at Islænderen skulde fortælle denne som sædvanlig, men han skulde mage det så, at den kunde holde julen ud. Islænderen fortalte så hver aften stykke efter stykke af denne fortælling; mange anså det for dristigt, men kongen skal bagefter have udtalt, at det hele var fuldt korrekt; men da han spurgte, hvor han havde fået alt det fra, svarede Islænderen — og det er det, der i denne forbindelse har störst betydning —, at han hver sommer plejede at ride til altinget og dér havde han hørt Haldor Snorrason — som selv havde deltaget i kongens tog i Syden — fortælle alt dette. Han havde altså været en meget opmærksom og lærenem tilhører. Dette sikkert fuldt historiske eksempel kaster et lys, som ikke kunde være klarere, over det hele — både m. h. t. altingets betydning og m. h. t. spredningen og udbredelsen af historiske kundskaber fra mand til mand, fra slægtled til slægtled, og ud over landet. Allerede i det 10. årh. red man til altinget mest for at høre nyt; udtrykkelig siges dette om Egill Skallagrimsson. Kom en købmand eller en fremragende mand til landet ved altingets begyndelse, begav han sig straks derhen; dér måtte han straks fortælle alt, hvad han vidste; da glemte man undertiden alt, hvad man havde for, og stimlede sammen om den ankomne. Herom haves flere direkte oplysninger.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Historieskrivningen_(FJ_1907)&diff=54783&oldid=prevCarsten på 31. okt. 2019 kl. 18:352019-10-31T18:35:59Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 31. okt. 2019 kl. 18:35</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l121" >Linje 121:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 121:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I sagaerne ser man alle sociale lag — så vidt som der overhovedet er tale om sådanne — repræsenterede og det i en meget rigelig grad, både mænd og kvinder — i alle aldere. Man ser de optrædende personer livligt og anskueligt i al deres gören og laden, ord og handling, uagtet der ingensteds gives lange og indviklede skildringer af deres psykologi. Deres sindsstemning og sjælelige væsen udtaler sig indirekte i deres optræden; undertiden kendetegnes det ved et eller andet ydre træk, skiften-farve, klædedragt og lign. Om den sorgbetyngede Egill fortælles det, at hans legeme svulmede således op, at klæderne rævnede; det er det ydre, der således giver en meget anskuelig antydning af det indre. Utallige eksempler findes på sådanne træk; ja de findes så at sige på hver side. Det er denne friskhed, denne strålende livagtighed, der allevegne vækker den höjeste beundring. Men det er kun den ene side af sagen, Den anden er den, at de forskellige<del class="diffchange diffchange-inline">^ </del>personer og karakterer er alle individuelt særtegnede; enhver har sit åndelige fysiognomi, hvorved han skilles ud fra alle andre. Sagaernes hövdinger kan på en måde klassificeres, og dog er de aldrig ens indenfor enhver gruppe. Således også med kvinderne. Dette forhold kan ikke stærkt nok fremhæves, men det vilde føre for vidt at komme nærmere ind på det her. Disse sagapersoner indtager en slående modsætning til de typiske sagnhelte i Eddakvadene; det beror på forskellen i det historiske grundlag. Men dette forhold har netop sin afgörende betydning for sagaernes historiske troværdighed. Dette særpræg over alle de optrædende personer, denne totale mangel på en almindelig type, er den bedste borgen for, at karaktererne er rigtig fastholdte fra først af gennem traditionen og lige så rigtig gået over i de skrevne sagaer; derved belyses den intime forbindelse mellem tradition og saga. Hvis sagaerne var mere eller mindre digtning, vilde man netop have fået typer og almindelig holdte skildringer af typisk art, noget som netop kan iagttages i de senere sagaer fra den sidste del af det 13. årh.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I sagaerne ser man alle sociale lag — så vidt som der overhovedet er tale om sådanne — repræsenterede og det i en meget rigelig grad, både mænd og kvinder — i alle aldere. Man ser de optrædende personer livligt og anskueligt i al deres gören og laden, ord og handling, uagtet der ingensteds gives lange og indviklede skildringer af deres psykologi. Deres sindsstemning og sjælelige væsen udtaler sig indirekte i deres optræden; undertiden kendetegnes det ved et eller andet ydre træk, skiften-farve, klædedragt og lign. Om den sorgbetyngede Egill fortælles det, at hans legeme svulmede således op, at klæderne rævnede; det er det ydre, der således giver en meget anskuelig antydning af det indre. Utallige eksempler findes på sådanne træk; ja de findes så at sige på hver side. Det er denne friskhed, denne strålende livagtighed, der allevegne vækker den höjeste beundring. Men det er kun den ene side af sagen, Den anden er den, at de forskellige personer og karakterer er alle individuelt særtegnede; enhver har sit åndelige fysiognomi, hvorved han skilles ud fra alle andre. Sagaernes hövdinger kan på en måde klassificeres, og dog er de aldrig ens indenfor enhver gruppe. Således også med kvinderne. Dette forhold kan ikke stærkt nok fremhæves, men det vilde føre for vidt at komme nærmere ind på det her. Disse sagapersoner indtager en slående modsætning til de typiske sagnhelte i Eddakvadene; det beror på forskellen i det historiske grundlag. Men dette forhold har netop sin afgörende betydning for sagaernes historiske troværdighed. Dette særpræg over alle de optrædende personer, denne totale mangel på en almindelig type, er den bedste borgen for, at karaktererne er rigtig fastholdte fra først af gennem traditionen og lige så rigtig gået over i de skrevne sagaer; derved belyses den intime forbindelse mellem tradition og saga. Hvis sagaerne var mere eller mindre digtning, vilde man netop have fået typer og almindelig holdte skildringer af typisk art, noget som netop kan iagttages i de senere sagaer fra den sidste del af det 13. årh.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Historieskrivningen_(FJ_1907)&diff=54782&oldid=prevCarsten på 31. okt. 2019 kl. 16:322019-10-31T16:32:34Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 31. okt. 2019 kl. 16:32</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l20" >Linje 20:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 20:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Som för bemærket var »slægtkundskaber« bl. a. noget af det første, der siges at være blevet optegnet på Island ved tiden omkr. 1100 og derefter. Del er ikke mærkeligt, men hænger på det nöjeste sammen med, hvad der ikke blot på Island, men også i den germanske verden, var det, der var nerven i samfundet, de höjere slægter, den vægt, der lagdes på at være af fornem, god gammel slægt. Altid er det først og fremmest dette, og så desuden rigdom og personlig dygtighed, der spiller den störste rolle, i statslivet såvel som i privatlivet (f. eks. m. h. t. giftermål). De islandske stormænd havde al grund til at hævde denne slægtsadel, samlet over for de ringere bønder, der måske tildels havde deres oprindelse fra trællestanden (frigivne), og enkeltvis over for hinanden. De indvandrede hovedslægter eller hovedlandnamsmænd var så godt som alle af höj byrd, hørte til de norske herseslægter, var af jarle- eller endog kongeslægt. De var, kort sagt, hövdinger. Det er altid dem, der nævnes som de bortdragende, som landnamsmænd; deres ledsagere nævnes meget sjælden; det var en navnløs mængde, som i det nye land blev hövdingens klienter, når de var frie mænd, hans gårdforvaltere osv., når de var trælle eller frigivne. Grunden til at så mange norske hövdinger udvandrede — mest fra Norges vestlige og sydvestlige egne, kun ganske få var fra Danmark eller Sverrig — siges i reglen at have været Harald hårfagres landserobring og den tvang, hvormed han vilde knægte Nordmændene. For fleres vedkommende var det dog sikkert, og det siges endda med klare ord, lyst til forandring, lyst til noget nyt og eventyrlyst. Andre drog ud, blot fordi deres bekendte var rejst i forvejen. Men der er næppe grund til at tvivle om, at de fleste er direkte eller indirekte fordrevne af kong Harald. Det nyopdagede land havde for disse mænd mange udmærkede betingelser fremfor øerne i Vesten; landet var stort og skönt; det opdagedes hurtig, at det havde udmærkede græsgange; fiskeriet ved dets kyster var dengang lige så kolossalt som nutildags. Med det mandskab, de hövdinger havde, var de ualmindelig heldig stillede m. h. t. udnyttelsen af landets naturlige næringsveje. Vejrlig og klima var ikke strængere eller værre end det, de havde været vant til. I løbet af omtr. 50 år eller mindre befolkedes landet fra kyst til fjæld; i hver en egn, på hver en hovedgård sad nu en mand, en kraftig hövding i sin bedste alder. Han havde løsrevet sig fra slægt og venner, arv og odel i sit oprindelige hjemland; men havde han også åndelig gjort det? Nej, sikkert ikke. For det første bragte han med sig hele sin gamle kultur; forholdene i det nye land lignede så meget det gamles, at der ikke behøvedes nogen hovedkuldsændring eller radikale omvæltninger i hans levevis og dertil knyttede tankegang. Dette var en stor fordel. Dernæst opdagedes det hurtig, at det nye land dog ikke i alle måder var tilstrækkeligt m. h. t., hvad der skulde bruges. Det ydede ikke korn nok, og der var ingen skove, hvor man kunde få tømmer fra til bygninger som de gamle norske, eller endnu mindre . til at bygge skibe af; til søen var nybyggerne vant, til den havde de alle för været mere eller mindre stærkt knyttede. Denne mangel ved landet var en af hovedårsagerne til at de islandske landnamsmænd (og deres efterkommere) måtte søge udenlandske forbindelser, og da var det naturligvis først og fremmest Norge, de måtte ty til; dér kunde de få nok af, hvad de manglede — som oftest da — . Dér havde de slægtninge og venner at henvende sig til. Men især var det den norske konge, der her kom til at spille den störste rolle for Islænderne, da det stod til ham at lette dem deres ærinde eller også hindre det. Og så får man netop det morsomme særsyn, at medens disse kraftige hövdinger forlod Norge for at undgå at have noget med kongen at göre, søgte deres efterkommere århundreder igennem netop venskab med de norske konger. Trang til ydre forbindelser drev altså Islænderne på en måde tilbage til Norge. Men også andre motiver var medvirkende. Lysten, til at høre om og spörge nyt fra deres slægtninge i Norge har uden tvivl fra først af ført flere ud på rejser. Om enkelte hedder det, at de så og så ofte drog til Norge for at deltage i de offergilder og sammenkomster, som de var vant fil fra barnsben af; så fast hang de ved deres gamle hjem. At forholdene førte det med sig, at de, som købmænd og som vikinger, også besøgte andre lande i øst og i vest, vides af mange beretninger. En kaldes Holmgårdsfarer, en anden Hlymreksfarer osv. På den anden side varede det ikke længe, för Nordmændene opdagede, at det var fordelagtigt at foretage handelsrejser til Island. Da vejen var så lang, overvintrede de i reglen her, også fordi de behøvede længere tid end den korte sommer til at afsætte deres varer og indkassere betalingen derfor. Der var således fra første færd af skabt en ypperlig forbindelse mellem Island og Norge, og derigennem den bedste betingelse for, at Islænderne, uagtet de var så langt af led, dog ikke behøvede at føle sig så isolerede og udestængte som de ellers vilde have været — og hvad de faktisk flere århundreder senere blev — . De kunde særdeles godt følge med udenlandske begivenheder, ikke mindst de norske og nordiske overhovedet.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Som för bemærket var »slægtkundskaber« bl. a. noget af det første, der siges at være blevet optegnet på Island ved tiden omkr. 1100 og derefter. Del er ikke mærkeligt, men hænger på det nöjeste sammen med, hvad der ikke blot på Island, men også i den germanske verden, var det, der var nerven i samfundet, de höjere slægter, den vægt, der lagdes på at være af fornem, god gammel slægt. Altid er det først og fremmest dette, og så desuden rigdom og personlig dygtighed, der spiller den störste rolle, i statslivet såvel som i privatlivet (f. eks. m. h. t. giftermål). De islandske stormænd havde al grund til at hævde denne slægtsadel, samlet over for de ringere bønder, der måske tildels havde deres oprindelse fra trællestanden (frigivne), og enkeltvis over for hinanden. De indvandrede hovedslægter eller hovedlandnamsmænd var så godt som alle af höj byrd, hørte til de norske herseslægter, var af jarle- eller endog kongeslægt. De var, kort sagt, hövdinger. Det er altid dem, der nævnes som de bortdragende, som landnamsmænd; deres ledsagere nævnes meget sjælden; det var en navnløs mængde, som i det nye land blev hövdingens klienter, når de var frie mænd, hans gårdforvaltere osv., når de var trælle eller frigivne. Grunden til at så mange norske hövdinger udvandrede — mest fra Norges vestlige og sydvestlige egne, kun ganske få var fra Danmark eller Sverrig — siges i reglen at have været Harald hårfagres landserobring og den tvang, hvormed han vilde knægte Nordmændene. For fleres vedkommende var det dog sikkert, og det siges endda med klare ord, lyst til forandring, lyst til noget nyt og eventyrlyst. Andre drog ud, blot fordi deres bekendte var rejst i forvejen. Men der er næppe grund til at tvivle om, at de fleste er direkte eller indirekte fordrevne af kong Harald. Det nyopdagede land havde for disse mænd mange udmærkede betingelser fremfor øerne i Vesten; landet var stort og skönt; det opdagedes hurtig, at det havde udmærkede græsgange; fiskeriet ved dets kyster var dengang lige så kolossalt som nutildags. Med det mandskab, de hövdinger havde, var de ualmindelig heldig stillede m. h. t. udnyttelsen af landets naturlige næringsveje. Vejrlig og klima var ikke strængere eller værre end det, de havde været vant til. I løbet af omtr. 50 år eller mindre befolkedes landet fra kyst til fjæld; i hver en egn, på hver en hovedgård sad nu en mand, en kraftig hövding i sin bedste alder. Han havde løsrevet sig fra slægt og venner, arv og odel i sit oprindelige hjemland; men havde han også åndelig gjort det? Nej, sikkert ikke. For det første bragte han med sig hele sin gamle kultur; forholdene i det nye land lignede så meget det gamles, at der ikke behøvedes nogen hovedkuldsændring eller radikale omvæltninger i hans levevis og dertil knyttede tankegang. Dette var en stor fordel. Dernæst opdagedes det hurtig, at det nye land dog ikke i alle måder var tilstrækkeligt m. h. t., hvad der skulde bruges. Det ydede ikke korn nok, og der var ingen skove, hvor man kunde få tømmer fra til bygninger som de gamle norske, eller endnu mindre. til at bygge skibe af; til søen var nybyggerne vant, til den havde de alle för været mere eller mindre stærkt knyttede. Denne mangel ved landet var en af hovedårsagerne til at de islandske landnamsmænd (og deres efterkommere) måtte søge udenlandske forbindelser, og da var det naturligvis først og fremmest Norge, de måtte ty til; dér kunde de få nok af, hvad de manglede — som oftest da — . Dér havde de slægtninge og venner at henvende sig til. Men især var det den norske konge, der her kom til at spille den störste rolle for Islænderne, da det stod til ham at lette dem deres ærinde eller også hindre det. Og så får man netop det morsomme særsyn, at medens disse kraftige hövdinger forlod Norge for at undgå at have noget med kongen at göre, søgte deres efterkommere århundreder igennem netop venskab med de norske konger. Trang til ydre forbindelser drev altså Islænderne på en måde tilbage til Norge. Men også andre motiver var medvirkende. Lysten, til at høre om og spörge nyt fra deres slægtninge i Norge har uden tvivl fra først af ført flere ud på rejser. Om enkelte hedder det, at de så og så ofte drog til Norge for at deltage i de offergilder og sammenkomster, som de var vant fil fra barnsben af; så fast hang de ved deres gamle hjem. At forholdene førte det med sig, at de, som købmænd og som vikinger, også besøgte andre lande i øst og i vest, vides af mange beretninger. En kaldes Holmgårdsfarer, en anden Hlymreksfarer osv. På den anden side varede det ikke længe, för Nordmændene opdagede, at det var fordelagtigt at foretage handelsrejser til Island. Da vejen var så lang, overvintrede de i reglen her, også fordi de behøvede længere tid end den korte sommer til at afsætte deres varer og indkassere betalingen derfor. Der var således fra første færd af skabt en ypperlig forbindelse mellem Island og Norge, og derigennem den bedste betingelse for, at Islænderne, uagtet de var så langt af led, dog ikke behøvede at føle sig så isolerede og udestængte som de ellers vilde have været — og hvad de faktisk flere århundreder senere blev — . De kunde særdeles godt følge med udenlandske begivenheder, ikke mindst de norske og nordiske overhovedet.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div> </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Historieskrivningen_(FJ_1907)&diff=54701&oldid=prevCarsten på 28. okt. 2019 kl. 11:132019-10-28T11:13:43Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 28. okt. 2019 kl. 11:13</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l17" >Linje 17:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 17:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Andet tidsrum, 1100–1300'''<br></div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Andet tidsrum, 1100–1300'''<br></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><big><big>'''Historieskrivningen'''</big></big></center></div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><big><big>'''Historieskrivningen'''</big><ins class="diffchange diffchange-inline"></big><br><big>'''Sagaerne'''</ins></big></center></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Historieskrivningen_(FJ_1907)&diff=54700&oldid=prevCarsten: FJ: Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske: Historieskrivningen2019-10-28T11:11:59Z<p>FJ: Den islandske litteraturs historie tilligemed den oldnorske: Historieskrivningen</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Historieskrivningen_(FJ_1907)&diff=54700">Vis endringer</a>Carsten