Hlødskvadet (NMP) - Revisjonshistorikk

Jesper på 15. mai 2021 kl. 06:42

2021-05-15T06:42:35Z

Jesper på 11. apr. 2020 kl. 05:54

2020-04-11T05:54:04Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 14:57

2013-12-26T14:57:02Z

Jesper på 23. des. 2013 kl. 07:25

2013-12-23T07:25:57Z

Vis endringer

Jesper på 25. nov. 2013 kl. 11:30

2013-11-25T11:30:32Z

JJ.Sandal: Oppretter Hlødskvadet (NMP)

2013-01-12T09:06:45Z

Oppretter Hlødskvadet (NMP)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hlöðskviða]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hlødskvadet (NMP)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Eddalignende tekster]]'''</big> '''Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek''' Besørget af N. M. Petersen

Oversat af G. Thorarensen København 1847

<big>'''Hlødskvadet'''</big></center>

<blockquote>1. Humle fordum
 for Hæren raaded',
 Gizur styred' Gauter,
 Goter Angantyr,
 Valdar de Danske,
 og Valerne Kjar,
 Alfrek hin tappre
 England styred'.

 2. Hlød blev da fedt
 i Huneland1)
 med Sax og med Sværd
 og siden Brynje,
 ringsmykket Hjelm,
 hvassen Glavind,
 med en Hest vel tæmmet
 i den hellige Lund.

 3. Hlød red fra Østen,
 Heidreks Arving2),
 kom til den Gaard
 hvor Goter bygge,
 til Arheim for
 sin Arv at fordre.
 Der Kong Heidreks Gravøl
 drak Angantyr.

 4. En Svend saae han stande
 i Salens Dør
 sildig om Aftenen,
 og ham saa tiltalte:
 “gak ind, Svend!
 i Salen hin høie,
 bed da Angantyr
 med sin Broder at tale.”</blockquote>

Denne gik ind for Kongens Bord, hilste Angantyr høvisk og sagde:

<blockquote>5. Her er Hlød kommen,
 Heidreks Arvetager,
 din Broder,
 den aarvaagne.3)
 Høi mig syntes
 Helten i Sadlen,
 den mægtige Konge
 vil med dig tale.

 6. Rummel blev i Hallen:
 de reiste sig alle
 med Helten for at høre,
 hvad Hlød talte,
 og hvad Angantyr
 ham atter svared'.</blockquote>

Da sagde Angantyr:

<blockquote>7. ”Vær velkommen,
 gak ind med os at drikke!
 Vi ville drikke Mjød
 efter vor Fader,
 først til hans Berømmelse,
 men tillige til vor egen Ære,
 i al den Glands vi formaae.” </blockquote>

Hlød svarede:

<blockquote>8. ”I anden Hensigt drog vi hid,
 end for at fylde vor Vom.
 Hælvten jeg fordrer
 af det Heidrek eied',
 af Køer og Kalve
 og Kværne som suse,
 af Sværd og af Skjolde
 og Skatte tillige,
 Træl, Trælkvinder og Trællebørn,
 den mægtige Skov
 som Myrkvid kaldes,
 Graven forbi hvilken
 der gaaer en Vei4),
 Stenen hin store5)
 som staaer ved Dampstad,
 Hælvten af de Borge
 som Heidrek eied',
 Land og Folk
 og lyse Ringe.”</blockquote>

Da sagde Angantyr:

<blockquote>9. Briste skal før, Broder!
 den blikhvide Lind
 og kolde Sværd
 kløve Skjolde,6)
 og mange gode Helte
 i Græsset bide,
 førend jeg af Humlung
 det halve dig giver,
 og Tyrfing slaaer
 i tvende Dele7)

 10. Klare Vine
 jeg vil dig give,
 kostbare Skatte,
 som du kræver helst,
 tolv hundred' Heste jeg dig giver,
 tolv hundred' Svende jeg dig giver8),
 som Skjolde føre.

 11. Hver Mand jeg giver
 mange Skatte;
 hver Mands ønske
 vil jeg overtræffe.
 Til hver en Mand
 en Mø jeg giver,
 og spænder hver en Mø
 Smykker om Halsen.

 12. Siddende vil jeg dig
 med Sølv omgive,
 og gaaende
 i Guld indfatte,
 af Guldringe skal alt
 glimre omkring dig,
 af Gotland en tredie Del
 dig give jeg vil.</blockquote>

Gizur Gyrtingalid, Kong Heidreks Opdrager, var tilstede hos Kong Angantyr; han var den Gang meget gammel; da han hørte Angantyrs Tilbud, syntes han ham at byde for meget, og sagde:

<blockquote>13. Dette skal tages
 af Trælkvindesønnen,
 Barn af Trælkvinde,
 skjøndt af Kongebyrd;
 Horebarnet sad
 paa Høien oppe,
 den Gang Kongen
 delte Arven.</blockquote>

(Hlød rider bort i Vrede hjem til sin Morfader, Hunnerkongen Humle, og fortæller ham, hvad der er sket). Humle kvad:

<blockquote>14. I Vinter skal vi vente og vel leve,
 raadslaae og drikke
 dyre Vine,
 lære Huner
 at bære Vaaben,
 som vi modige
 monne frembære.</blockquote>

Og endnu kvad han:

<blockquote>15. Vel skal vi dig, Hlød!
 en Hær udruste;
 en voldsom Kamp
 vi vække skal,
 med tolvaarige Drenge
 og toaarige Foler
 saa skal Huners
 Hær forsamles.</blockquote>

(Paa Vej mod Goternes Land kommer Hlød og hans Hær til en Befæstning, hvor Hervar, Kong Angantyrs og Hlods Søster, og hendes Fostersøn Orm vogter Landet mod fjendtlige Indfald. En Morgen ser Hervar Hunnerhæren nærme sig og byder Orm ride den i Møde og byde den til Kamp). Orm kvad:

<blockquote>16. Gjerne jeg rider
 mod Gauters Hær
 og fører Skjoldet
 frem i Kampen.</blockquote>

(I Kampen lider Goterne Nederlag, og Hervar falder, Orm rider til Kong Angantyr). Orm kvad:

<blockquote>17. Søndenfra jeg kommer
 at sige disse Tidender:
 helt er sveden
 Myrkvids Hede,
 svømmer Guders Land
 i svare Blodstrømme.

 18. Heidreks Datter,
 Hervar, din Søster,
 selv jeg saae
 synke til Jorden;
 Hunerne have
 hende fældet
 og mange flere
 af dine Mænd.

 19. Lettere var hun -
 paa Mark at gaae,
 end med Beiler at tale,
 eller til Bænk at gaae
 i Brudegang.</blockquote>

Da Kong Angantyr fik dette at høre, skiftede han Mine og taug en Tid, endelig sagde han:

<blockquote>20. “Ubroderlig blev du behandlet,
 herlige Søster!”

 21. Da vi Mjøden drak,
 nu ere vi færre,
 da flere behøves.

 22. Ingen jeg seer
 i mit eget Følge,
 skjøndt jeg ham giver
 Guld og Skatte,
 som mod Huners
 Hær tør ride
 og føre dristig
 mod Fjenden Skjoldet.</blockquote>

Gizur hin Gamle svarede:

<blockquote>23. Ingen Øre
 jeg af dig fordrer
 eller, som Gjeld,
 en Guldbelønning;
 dog skal jeg ride
 med Skjold ved Side
 at byde Huners
 Hær til Kampen.

 24. Hvor skal jeg Huner
 til Hærfærd æske?</blockquote>

Kong Angantyr kvad:

<blockquote>25. Æsk dem til Dyngja
 og paa Dunhede og paa alle
 Jøsers Fjælde;
 ofte der Goter
 gik i Kampen
 og fik berømte
 en fager Seier.</blockquote>

Gizzur hilste Hunnerne:

<blockquote>26. Frygtsom er eders Drot,
 dødsens er eders Konning,
 graves ned skal eders Fane,
 gram er eder Odin.

 27. Eder jeg æsker
 under Jøsurs Fjælde,
 ved Dyngja til Kamp
 og paa Dunhede;
 paa Liv og Død jeg æsker
 eder til Kampen;
 saa lade Odin
 Spydene flyve,
 som ham jeg anraabt har!</blockquote>

Da Hlød havde hørt Gizurs Ord, sagde han:

<blockquote>28. Tager I Gizur,
 Angantyrs Mand,
 ankommen fra Arheim!</blockquote>

Da kvad Kong Humle:

<blockquote>29. Ei vi skulle
 Udsendinge,
 som ensomme færdes,
 ødelægge.</blockquote>

Gizur til Angantyr:

<blockquote>30. Deres Mænd
 ere mange i Tallet;
 sex er i Mængde
 Mændenes Flokke,
 i hver en Flok
 fem Tusinder,
 i hvert et Tusind
 tretten Hundreder,
 Hundreder fire
 hvert Hundred tæller.</blockquote>

(I den følgende Kamp sejrer Goterne over Hunnerhæren, og da Angantyr gaar over Slagmarken, finder han sin Broder Hlød). Angantyr kvad:

<blockquote>31. Broder! jeg bød dig
 . . . udelte,
 fagre Skatte,
 som du fordred selv;
 nu kan du hverken
 i Kampløn faae
 lyse Ringe
 eller Land at styre.

 32. Skjæbnen os banned'!
 en Brodermorder
 nævnes vil jeg længe;
 ond er Nornens Dom.</blockquote>

'''Noter:'''
 1. Humleland
 2. Søn
 3. Kamplystne
 4. Graven den gode (den hellige), som staaer paa Folkets Vei (I Goters Land).
 5. Hin fagre
 6. Møde hverandre
 7. Før jeg Tyrfing slaaer i tvende Dele, eller dig, Humlung! den halve Arv giver.
 8. Jeg byder dig, Frænde, til fuldstændig Forlig, et stort Rige og tilstrækkelige Rigdomme, tolv hundrede Rustninger.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:N. M. Petersen]]

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 <br>Alfrek hin tappre
 <br>England styred'.
-<br><br>2. Hlød blev da fedt
+<br><br>2. Hlød blev da født
 <br>i Huneland<sup>1)</sup>
 <br>med Sax og med Sværd

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
 <br>Alfrek hin tappre
 <br>England styred'.
 <br><br>2. Hlød blev da fedt
 <br>i Huneland<sup>1)</sup>
@@ Linje 36: / Linje 35: @@
 <br>med en Hest vel tæmmet
 <br>i den hellige Lund.
 <br><br>3. Hlød red fra Østen,
 <br>Heidreks Arving<sup>2)</sup>,
@@ Linje 45: / Linje 43: @@
 <br>Der Kong Heidreks Gravøl
 <br>drak Angantyr.
 <br><br>4. En Svend saae han stande
 <br>i Salens Dør
@@ Linje 67: / Linje 64: @@
 <br>den mægtige Konge
 <br>vil med dig tale.
 <br><br>6. Rummel blev i Hallen:
 <br>de reiste sig alle
@@ Linje 125: / Linje 121: @@
 <br>og Tyrfing slaaer
 <br>i tvende Dele<sup>7)</sup>
 <br><br>10. Klare Vine
 <br>jeg vil dig give,
@@ Linje 133: / Linje 128: @@
 <br>tolv hundred' Svende jeg dig giver<sup>8)</sup>,
 <br>som Skjolde føre.
 <br><br>11. Hver Mand jeg giver
 <br>mange Skatte;
@@ Linje 142: / Linje 136: @@
 <br>og spænder hver en Mø
 <br>Smykker om Halsen.
 <br><br>12. Siddende vil jeg dig
 <br>med Sølv omgive,
@@ Linje 209: / Linje 202: @@
 <br>svømmer Guders Land
 <br>i svare Blodstrømme.
 <br><br>18. Heidreks Datter,
 <br>Hervar, din Søster,
@@ Linje 218: / Linje 210: @@
 <br>og mange flere
 <br>af dine Mænd.
 <br><br>19. Lettere var hun -
 <br>paa Mark at gaae,
@@ Linje 231: / Linje 222: @@
 . “Ubroderlig blev du behandlet,
 <br>herlige Søster!”
 <br><br>21. Da vi Mjøden drak,
 <br>nu ere vi færre,
 <br>da flere behøves.
 <br><br>22. Ingen jeg seer
 <br>i mit eget Følge,
@@ Linje 257: / Linje 246: @@
 <br>at byde Huners
 <br>Hær til Kampen.
 <br><br>24. Hvor skal jeg Huner
 <br>til Hærfærd æske?
@@ Linje 281: / Linje 269: @@
 <br>graves ned skal eders Fane,
 <br>gram er eder Odin.
 <br><br>27. Eder jeg æsker
 <br>under Jøsurs Fjælde,
@@ Linje 336: / Linje 323: @@
 <br>lyse Ringe
 <br>eller Land at styre.
 <br><br>32. Skjæbnen os banned'!
 <br>en Brodermorder
@@ Linje 342: / Linje 328: @@
 <br>ond er Nornens Dom.
 </blockquote>
 '''Noter:'''
-<br>1. Humleland
 <br>2. Søn
 <br>3. Kamplystne
@@ Linje 352: / Linje 340: @@
 <br>7. Før jeg Tyrfing slaaer i tvende Dele, eller dig, Humlung! den halve Arv giver.
 <br>8. Jeg byder dig, Frænde, til fuldstændig Forlig, et stort Rige og tilstrækkelige Rigdomme, tolv hundrede Rustninger.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 25. nov. 2013 kl. 11:30
Linje 322:		Linje 322:
	[[Kategori:Den eldre Edda]]		[[Kategori:Den eldre Edda]]
	[[Kategori:N. M. Petersen]]		[[Kategori:N. M. Petersen]]
		+	[[Kategori: G. Thorarensen]]

@@ Linje 162: / Linje 162: @@
 <blockquote>
-. I Vinter skal vi vente og vel leve,
+. I Vinter skal vi vente
 <br>raadslaae og drikke
 <br>dyre Vine,