Hrokskvadet (CCR) - Revisjonshistorikk

Jesper på 23. des. 2013 kl. 07:30

2013-12-23T07:30:40Z

Carsten på 12. jan. 2013 kl. 21:22

2013-01-12T21:22:06Z

Carsten: Hrokskvadet (CCR)

2013-01-12T21:21:51Z

Hrokskvadet (CCR)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=OOOOOOOOO]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Eddalignende tekster]]'''</big> '''Sagaen om Half og Halfs Kæmper''' 

Oversat af [[C. C. Rafn]] København, 1826

<big>'''Hrokskvadet'''</big></center>

Hrok hin Svarte var hos Kong Hake. Kong Hakes Datter hed Brynhild. Til hende havde en Konge ved Navn Svend hin Seiersælle beilet; men Kong Hake nægtede ham hende. Svend gjorde da det Løfte, at vorde den Mands Bane, som ægtede Brynhild og ligeledes hendes Faders. Kong Hakes Jarl hed Hedin og hans Søn Vifil. Denne beilede til Brynhild, og hun blev ham lovet under den Betingelse, at han skulde værge Landet imod Svend. Hrok hin Svarte opholdt sig der ukjendt, og var i ingen Anseelse, men sad i Gjestesædet. Det traf sig nu en Dag, at Hirdmændene droge ud paa Dyrejagt, men Kvinderne i Nøddeskoven. Brynhild Kongsdatter saae da en Mand staae ved en Eg. Hun hørte ham kvæde saalunde:

<blockquote>1. Sige vil nu Hamunds
 Søn for eder,
 Af hvad Æt vi
 Brødre ere;
 Var min Fader
 Vældig Kæmpe,
 Større Helt end
 Hake eders.
 
 2. Vilde Ingen
 Ved Vifil lignes,
 Om han end Hamunds
 Hjorder vogted';
 Saae jeg der ingen
 Svinehyrde
 Feigere om Hjerte
 End Hjedins Arving.
 
 3. Mig var Livet
 Meget bedre,
 Da hin herlige Konning
 Half vi fulgte;
 Lagde vi alle
 Ledingsplaner,
 Klang Vore Vaaben
 Vidt om Lande.
 
 4. Hær af Helte
 Havde vi alle,
 Hvor saa hin snilde
 Søgte Hæder;
 Ginge vi igjennem,
 Med graae Hjelme,
 Ni fuldstore
 Fosterlande.
 
 5. Half saae jeg hugge
 Med Hænder begge,
 Skjold ei den Hersker
 Havde for sig;
 Finder ingen Mand,
 Farer han end vide,
 Høiere Hjerte
 Og hugprudere.
 
 6. Yttre Folk,
 De som Intet vide,
 At Halfs Raskhed
 Røbede Daarskab;
 Haleyers Konning
 Kjendte ikke
 Hvo som Daarskab
 Ham tillægger.
 
 7. Bød han ei ved Døden.
 Drenge sørge,
 Og Angest-Ord
 Ikke mæle;
 Ingen hin Frækne
 Følge skulde,
 Uden at han Kongens
 Øde delte.
 
 8. Skulde ei stønne,
 Om end store Vunder
 Finge i Kampen
 Kongens Venner;
 Eller Ulivssaar
 Lade binde,
 Inden ved Jævntid
 Anden Dagen.
 
 9. Bød han ei i Leding
 Lænker bringes,
 Eller Mands Kone
 Meen at gjøres;
 Bød han for Møen
 Midler gives,
 Favert Guld med,
 Faders Tykke.
 
 10. Var' ei saa mange
 Mænd paa Skuder,
 At vi paa Flugten
 For dem droge;
 Om vi end Mandskab
 Mindre havde,
 Saa at elleve
 Een kun mødte.
 
 11. Havde vi alle
 Held og Seier,
 Hvor saa blev' hæved'
 Hildes Skjolde;
 Een har kun levet
 Lige tapper,
 Sigurd Konning
 Era Gjukes Sale.
 
 12. Mange vare
 Mænd paa Skibe,
 Gode og frækne
 Med selve Kongen;
 Børk og Brynjulf,
 Bølverk og Hake,
 Eigil og Erling,
 Aslaks Sønner.
 
 13. Alle tyktes mig
 Overgange
 Hrok Broder min
 Og Half Konning,
 Styr og Steiner,
 Stærke baade,
 Snarraadige
 Sønner af Gunlød;
 
 14. Hring og Halfdan,
 Helte begge,
 Rette Dommere
 Over Danafolket,
 Stare og Steingrim
 Stuf og Gøte;
 Finder du aldrig
 Favrere Svende;
 
 15. Val og Høk
 I Vikingsfærd,
 Kjække baade,
 Kongens Venner;
 Faa mon som disse
 Drottens Kæmper
 Herlige skattes
 I Hakes Rige.
 
 16. Aldrig fandtes jeg
 I Flok denne
 Være fra min Æt
 Vanslsægtig;
 Mig kaldte de
 Af Mænd tapprest,
 Thi vi hverandres
 Hæder søgte.
 
 17. Ondt bar Vemund
 Som veie torde
 Bjørn og Berse
 For braven Høvding;
 Fremmerste Fylking
 Fulgte Kongen,
 Medens ham Skjæbnen
 Skaaned' Livet.
 
 18. Naaed' ei den Alder
 Som han burde,
 Frækne Landdrot
 For freidig Stordaad;
 Vintre tolv var Kongen,
 Da han Kamp begyndte,
 Men da han døde
 Tredive han var.
 
 19. Sligt nøder mig
 At sove lidet
 Mange Nætter,
 Og meget vaage,
 At min Broder
 Brænde skulde
 Levende i Ild med
 Ædlingens Kæmper.
 
 20. Denne Dag mig hilsed'
 Her i Verden
 Mørkest af alle,
 Som Mænd vide;
 Mindes tykkes os
 Alle siden,
 At vi hulde Raad
 Hylde burde.
 
 21. Vilde al min
 Anger lettes,
 Om jeg Half Konning
 Hevne kunde,
 Saa at jeg Asmund
 Selv med Sværd og
 Blanken Daggert
 Brystet kløved'.
 
 22. Hevnet skal vorde
 Half hin Tappre,
 Thi hin frækne Høvding
 I Fred de svege,
 Voldte Manddrab
 Mordbegjerlig
 Asmund Konning
 I Uhelds Time.
 
 23. Da skal vi prøve
 Og prøves atter,
 Naar Svend og jeg komme
 I Kamp sammen,
 Hvo der i Slaget
 Seier fanger,
 Hamunds Søn
 Eller Hakes Kæmper.
 
 24. Saa jeg tilsjunger
 Smukke Kvinde,
 At jeg til Brynhild
 Beile monne,
 Om jeg nu vidste,
 At hun vilde
 Elske Hrokr
 Hamunds Søn.
 
 25. Vente kunde jeg
 Vise Drenge,
 Tappre Helte,
 Om vi traadte sammen;
 Thi jeg fandt ei Mø
 Mere kyndig
 Paa hele Jorden
 End Hakes Dotter.
 
 26. Fandt jeg aldrig,
 Foer jeg end vide,
 Hugprudere Mø
 End Hakes Dotter,
 Hun er i Alt
 Som jeg ønske maa.
 
 27. Her tykkes jeg nu
 I Hakes Rige
 Udstødt være
 Af alle Slægter;
 Gives Alle
 Gjerne Sæde
 Hælften øvre
 End Halfs Kæmper.</blockquote>
Kong Hakes Datter Brynhild fortalte sin Fader det hun havde hørt, og sagde, at der maatte være kommen een af Halfs Kæmper. Men da Kongen fik dette at vide, førte han Hrok til en Plads i Høisædet, og behandlede ham med den største Kærlighed. Hrok hin Svarte fik [derpaa] Kong Hakes Datter Brynhild tilægte. Om Vaaren derefter drog Hrok med sin Hær imod Svend hin Seiersælle, og det kom til et Slag imellem dem. Der faldt Svend, men Hrok kom tilbage med Seier til Kong Hake.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:C. C. Rafn]]

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 Hrok hin Svarte var hos Kong Hake. Kong Hakes Datter hed Brynhild. Til hende havde en Konge ved Navn Svend hin Seiersælle beilet; men Kong Hake nægtede ham hende. Svend gjorde da det Løfte, at vorde den Mands Bane, som ægtede Brynhild og ligeledes hendes Faders. Kong Hakes Jarl hed Hedin og hans Søn Vifil. Denne beilede til Brynhild, og hun blev ham lovet under den Betingelse, at han skulde værge Landet imod Svend. Hrok hin Svarte opholdt sig der ukjendt, og var i ingen Anseelse, men sad i Gjestesædet. Det traf sig nu en Dag, at Hirdmændene droge ud paa Dyrejagt, men Kvinderne i Nøddeskoven. Brynhild Kongsdatter saae da en Mand staae ved en Eg. Hun hørte ham kvæde saalunde:
-<blockquote>1. Sige vil nu Hamunds
+<blockquote>
 <br>Søn for eder,
 <br>Af hvad Æt vi
@@ Linje 259: / Linje 260: @@
 <br>Gjerne Sæde
 <br>Hælften øvre
-<br>End Halfs Kæmper.</blockquote>
+<br>End Halfs Kæmper.
 Kong Hakes Datter Brynhild fortalte sin Fader det hun havde hørt, og sagde, at der maatte være kommen een af Halfs Kæmper. Men da Kongen fik dette at vide, førte han Hrok til en Plads i Høisædet, og behandlede ham med den største Kærlighed. Hrok hin Svarte fik [derpaa] Kong Hakes Datter Brynhild tilægte. Om Vaaren derefter drog Hrok med sin Hær imod Svend hin Seiersælle, og det kom til et Slag imellem dem. Der faldt Svend, men Hrok kom tilbage med Seier til Kong Hake.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=OOOOOOOOO]] !!  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hrokskvadet (CCR)]] !!  !!
 |-
 |}