Hvam-Sturlas Saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 6. jun. 2021 kl. 17:55

2021-06-06T17:55:33Z

Carsten på 6. jun. 2021 kl. 16:17

2021-06-06T16:17:28Z

Carsten på 6. jun. 2021 kl. 16:13

2021-06-06T16:13:13Z

Jesper på 24. des. 2013 kl. 08:42

2013-12-24T08:42:22Z

Jesper: Hvam-Sturlas Saga

2013-01-14T19:13:21Z

Hvam-Sturlas Saga

Vis endringer

@@ Linje 204: / Linje 204: @@
 <center>'''Brødrene Snorre og Povl fra Vatnsfjord bortfører en kvinde.'''</center>
-På denne tid boede i Vatnsfjord brødrene Snorre og Povl, sönner af Tord Torvaldsson og Sigrid, datter af Havlide Mårsson og Rannveig, datter af Teit, sön af biskop Isleiv (93) De to brødre var fremragende hövdinger. Povl var en ualmindelig smuk og kraftfuld mand. Snorre var lille af vækst, men smuk og klog og en meget dygtig mand.
+På denne tid boede i Vatnsfjord brødrene Snorre og Povl, sönner af Tord Torvaldsson og Sigrid, datter af Havlide Mårsson og Rannveig, datter af Teit, sön af biskop Isleiv (93). De to brødre var fremragende hövdinger. Povl var en ualmindelig smuk og kraftfuld mand. Snorre var lille af vækst, men smuk og klog og en meget dygtig mand.
 Da boede på Helgafell præsten Olav Sölveson, en broder til Povl præst i Reykjaholt. Der var til huse en fornem gejstlig, præsten Runulv, sön af Dalk Torsteinsson og brodersön til biskop Ketil; han var en ypperlig klærk. Hans datter var Hallgerd, som var gift med Olav præst; hun var en udmærket smuk kvinde, anselig og i alle henseender dygtig. Det berettes, at Povl meddelte sin broder, at han vilde drage sydpå til Helgafell og bortføre Hallgerd, og sagde, at han vilde have hans hjælp hertil. Snorre sagde, at det sömmede sig ilde at handle således mod ansete gejstlige, og mente at han havde sådanne mænd i sin nærhed, som ikke vilde finde sig i sligt. Povl erklærede at ville vove forsøget. Derpå drog de temlig mandstærke syd over heden og over Bredefjord (94); de kom ved nattetid til Helgafell og gik straks ind i sængestuen. Hallgerd blev tagen op af sin sæng og båren ud; men Olav holdt man fast og Runulv præst, han var stor og stærk. Da var dêr på Helgafell Jorunn Havlidedatter, Vatnsfjordingernes moster; hun havde været gift med Brand Gelleson, som havde bot på Helgafell. Derpå drog Vatnsfjodingerne bort. Dette spurgtes vide og folk syntes, at heri var stor usömmelighed lagt for dagen.

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 (1148-1183.)</center>
-Torgils hed en mand, sön af Odde, han var en stor hövding. Han boede på Stadarhol i Saurbø (1). Hallbera var hans moder, datter af Are på Reykjaholar. Han var gift med Kolfinna, en datter af Hall Styrmeson fra Asgeirså i Videdal. Følgende af deres börn nåede den voksne alder: Odde og Einar; Hallbera, som var gift med Gunnstein Toreson, som boede på Einarsstad i Reykjardal på nordlandet, var deres datter; en anden var Valgerd, som var gift med Torhall Finnsson i Fljotsdalsherred i Østfjordene, den tredje var Alov, som var gift med Snorre Kalvsson, som boede på Mel i Midfjord; den fjærde Alvdis, som var gift med Örnulv Kolleson fra Snefjæld i Isafjord; den femte Yngvild, som var gift med Halldor Bergsson; den sjette Ingebjörg, som var gift med Bödvar Börksson; den syvende Gudrun, som var gift med Halldor grubefod, som boede i Fagredal. Odde Torgilsson opfostredes i Odde hos Sæmund Sigfusson og blev en kundskabsrig mand. Einar Torgilsson opfostredes hos Torgeir Sveinsson på Brunnå; Vidar hed Torgeirs sön. Vermund den rige boede på Hol i Saurbø; han var gift med Turid Starredatter. Torbjörn hed deres sön, men de to døtre Tora og Torbjörg, som var gift med Are, en sön af Einar Areson. Tora var gift med Torgils Simonsson; deres sonner var Gunnlaug præst, Jon, Vermund og Torgeir. Da boede på Stad i Hrutafjord Skeljung Helgeson; han var gift med Torgerd, en datter af Asbjörn den døve. Deres börn var Helge præst, Narve og Torlaug, som var gift med Jon Torgilsson.
+Torgils hed en mand, sön af Odde, han var en stor hövding. Han boede på Stadarhol i Saurbø (1). Hallbera var hans moder, datter af Are på Reykjaholar. Han var gift med Kolfinna, en datter af Hall Styrmeson fra Asgeirså i Videdal. Følgende af deres börn nåede den voksne alder: Odde og Einar; Hallbera, som var gift med Gunnstein Toreson, som boede på Einarsstad i Reykjardal på nordlandet, var deres datter; en anden var Valgerd, som var gift med Torhall Finnsson i Fljotsdalsherred i Østfjordene, den tredje var Alov, som var gift med Snorre Kalvsson, som boede på Mel i Midfjord; den fjærde Alvdis, som var gift med Örnulv Kolleson fra Snefjæld i Isafjord; den femte Yngvild, som var gift med Halldor Bergsson; den sjette Ingebjörg, som var gift med Bödvar Börksson; den syvende Gudrun, som var gift med Halldor grubefod, som boede i Fagredal. Odde Torgilsson opfostredes i Odde hos Sæmund Sigfusson og blev en kundskabsrig mand. Einar Torgilsson opfostredes hos Torgeir Sveinsson på Brunnå; Vidar hed Torgeirs sön. Vermund den rige boede på Hol i Saurbø; han var gift med Turid Starredatter. Torbjörn hed deres sön, men de to døtre Tora og Torbjörg, som var gift med Are, en sön af Einar Areson. Tora var gift med Torgils Simonsson; deres sönner var Gunnlaug præst, Jon, Vermund og Torgeir. Da boede på Stad i Hrutafjord Skeljung Helgeson; han var gift med Torgerd, en datter af Asbjörn den døve. Deres börn var Helge præst, Narve og Torlaug, som var gift med Jon Torgilsson.
 Lovsigemanden Snorre Hunbogeson (2) boede på Skard på Nordre Strand (3). Hans moder var Yngvild Hauksdatter; hendes moder hed Torgerd, hendes moder Yngvild, hendes moder var Olav Höskuldssons datter Torbjörg. Höskulds moder var Torgerd, en datter af Torstein den røde, sön af Olav den hvide, sön af Ingjald. Ingjalds moder var Olov, en datter af Sigurd orm i öje (4). Snorre lovsigemand var gift med Yngvild Atledatter; deres sönner var Torgils og Narve, fader til Snorre præst, som senere boede der (5). Alv Örnulvsson boede på den anden gård Fagredal (6). — Birning Steinarsson boede i Tjaldanæs; han var gift med Helga, en datter af Torgeir langhoved. Deres datter hed Sigrid. Birnings moder var Hallfrid, en datter af Birning, sön af Halldor, sön af Snorre gode.
@@ Linje 204: / Linje 204: @@
 <center>'''Brødrene Snorre og Povl fra Vatnsfjord bortfører en kvinde.'''</center>
-På denne tid boede i Vatnsfjord brødrene Snorre og Povl, sonner af Tord Torvaldsson og Sigrid, datter af Havlide Mårsson og Rannveig, datter af Teit, sön af biskop Isleiv (93) De to brødre var fremragende hövdinger. Povl var en ualmindelig smuk og kraftfuld mand. Snorre var lille af vækst, men smuk og klog og en meget dygtig mand.
+På denne tid boede i Vatnsfjord brødrene Snorre og Povl, sönner af Tord Torvaldsson og Sigrid, datter af Havlide Mårsson og Rannveig, datter af Teit, sön af biskop Isleiv (93) De to brødre var fremragende hövdinger. Povl var en ualmindelig smuk og kraftfuld mand. Snorre var lille af vækst, men smuk og klog og en meget dygtig mand.
 Da boede på Helgafell præsten Olav Sölveson, en broder til Povl præst i Reykjaholt. Der var til huse en fornem gejstlig, præsten Runulv, sön af Dalk Torsteinsson og brodersön til biskop Ketil; han var en ypperlig klærk. Hans datter var Hallgerd, som var gift med Olav præst; hun var en udmærket smuk kvinde, anselig og i alle henseender dygtig. Det berettes, at Povl meddelte sin broder, at han vilde drage sydpå til Helgafell og bortføre Hallgerd, og sagde, at han vilde have hans hjælp hertil. Snorre sagde, at det sömmede sig ilde at handle således mod ansete gejstlige, og mente at han havde sådanne mænd i sin nærhed, som ikke vilde finde sig i sligt. Povl erklærede at ville vove forsøget. Derpå drog de temlig mandstærke syd over heden og over Bredefjord (94); de kom ved nattetid til Helgafell og gik straks ind i sængestuen. Hallgerd blev tagen op af sin sæng og båren ud; men Olav holdt man fast og Runulv præst, han var stor og stærk. Da var dêr på Helgafell Jorunn Havlidedatter, Vatnsfjordingernes moster; hun havde været gift med Brand Gelleson, som havde bot på Helgafell. Derpå drog Vatnsfjodingerne bort. Dette spurgtes vide og folk syntes, at heri var stor usömmelighed lagt for dagen.

@@ Linje 197: / Linje 197: @@
 <center>'''Sturla og Einar Torgilsson som medbejlere.'''</center>
-Klement Karlsevneson hed en mand; han var bonde og var gift med en kvinde, som hed Helga, en datter af Vincentius Eyjulvsson. Bård hed en mand, son af Alv Örnulvsson. Der gik det rygte, at han forførte Klements kone Helga. En mand hed Kjartan, sön af Torvald; han var Klements frænde. Det var en gang ved en hestekamp på Kleivar i Gilsfjord, at Bård og Helga talte sammen; da kom Kjartan til og tilföjede Bård et sår. Derefter bad Alv Einar Torgilsson om hjælp, men han undslog sig, da han stod Kjartan og hans fader Torvald nærmere; de var hans venner og tingmænd. Derpå henvendte Alv sig til Sturla, og han tog Alv og Bård i sin varetægt og påtalte Bårds sag; det kom derefter til et forlig og Sturla bestemte i bod 25 hundreder. Alv valgte sig så tinglag med Sturla.
+Klement Karlsevneson hed en mand; han var bonde og var gift med en kvinde, som hed Helga, en datter af Vincentius Eyjulvsson. Bård hed en mand, sön af Alv Örnulvsson. Der gik det rygte, at han forførte Klements kone Helga. En mand hed Kjartan, sön af Torvald; han var Klements frænde. Det var en gang ved en hestekamp på Kleivar i Gilsfjord, at Bård og Helga talte sammen; da kom Kjartan til og tilföjede Bård et sår. Derefter bad Alv Einar Torgilsson om hjælp, men han undslog sig, da han stod Kjartan og hans fader Torvald nærmere; de var hans venner og tingmænd. Derpå henvendte Alv sig til Sturla, og han tog Alv og Bård i sin varetægt og påtalte Bårds sag; det kom derefter til et forlig og Sturla bestemte i bod 25 hundreder. Alv valgte sig så tinglag med Sturla.
 Birning Steinarsson og hans kone Helga, datter af Torgeir langhoved, kunde ikke enes, og der foretoges skilsmisse mellem dem; dog havde de en datter ved navn Sigrid. Dernæst ægtede Birning Gudbjörg Alvsdatter, men Helga giftede sig med Torstein Torvardsson og fik med ham börnene Torgeir præst og Ingemund. Gudbjörg og Birning havde en sön, som hed Torleik. Birning betragtede Torleik som sin arving, men hans datter Sigrid gik det kun dårligt. Hun levede sammen med en Hjaltlænding ved navn Erik. Einar Torgilsson købte af hende den forvæntede arv efter Birning, idet han sagde, at Birnings giftermål med Gudbjörg ikke havde været noget lovligt ægteskab. Siden forlangte Einar, at Birning skulde flytte hjem til ham med sit gods, men han vilde da tildele Gudbjörg og hendes sön noget deraf, så meget som han fandt for godt. Det vilde Birning ikke. Han boede da på Heinaberg og havde meget gods. Om høsten sendte Einar sine huskarle ud på hederne for at samle Birnings beder sammen. De drog afeted og drev hjem til Stadarhol 70 beder, som Einar alle lod slagte. Derefter tog Birning til Hvam og opsøgte Sturla; han bad ham om råd og sagde, at han ved håndslag vilde overdrage ham alt sit gods. Det blev aftalt, at Birning begav sig til Hvam og var der, så længe han levede, men Gudbjörg styrede gården på Heinaberg. Således endte denne sag, at Sturla ikke sagsøgte Einar for ranet, ligesom Einar heller ikke gjorde indsigelse mod Sturlas og Birnings overdragelse, og bægge vogtede de på, hvad hver især havde fået.

@@ Linje 229: / Linje 229: @@
 finder sig let til rette — <br>
 ham man må jo for husvant<br>
-holde, hvor uret voldes.<br></blockquote>
+holde, hvor uret voldes.<br>
 Derefter red man fra den sammenkomst, og sagerne kom om somren for altinget. Povl lod da på tinget lovlig bevidne tidsforskellen mellem Tores og Torlaugs død, således som han havde för gjort. Men heller ikke denne gang blev de enige, og sagerne ordnedes således, at et forligsmøde i herredet blev bestemt til om efteråret efter Mikaels messe (121) i Reykjaholt. Heri tog mange ansete mænd del. Her var Bödvar Tordsson tilstede og hans svigersön Sturla; folk sad ude på græsmarken syd for gårdens huse og forhandlede om en overenskomst. Bödvar vilde fremdeles, at han og Vigdis skulde have en tredjedel af formuen, og anførte, som tilfældet var, at selv om husholdningen på Tunge havde givet ringe udbytte, havde han dog lagt meget til i mel og slagtekvæg. Men Povl var temlig utilböjelig og talte for sin sag, og afgörelsen trak i langdrag.