http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Indledning_%28Fagrskinna%29Indledning (Fagrskinna) - Revisjonshistorikk2026-06-09T14:20:11ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=55458&oldid=prevAugust på 15. jan. 2020 kl. 09:222020-01-15T09:22:04Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 15. jan. 2020 kl. 09:22</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l83" >Linje 83:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 83:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At den her benyttede fremgangsmåde er rigtig, bekræftes af det heldigvis bevarede brudstykke af skindbogen. Ganske vist genfindes dette ikke i afskrifterne, så at vi ikke derigennem kan kontrollere deres nöjagtighed. En oversigt over brudstykkets retskrivning vil vi derfor her forudskikke. Prof. M. Hægstad har i „Gamalt tröndermaal“ s. 24 udtalt, at „maalet er reglerett gtr.“</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>At den her benyttede fremgangsmåde er rigtig, bekræftes af det heldigvis bevarede brudstykke af skindbogen. Ganske vist genfindes dette ikke i afskrifterne, så at vi ikke derigennem kan kontrollere deres nöjagtighed. En oversigt over brudstykkets retskrivning vil vi derfor her forudskikke. Prof. M. Hægstad har i „Gamalt tröndermaal“ s. 24 udtalt, at „maalet er reglerett gtr.“</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det vigtigste er den vokalharmoni - et bestemt forhold mellem rod- og endelsevokalerne -, der kommer til syne. Vi finder former som: ''marger, hafðe, varðe, faret, lagðe, lande, iarðer, faðer, Biarne, atte; vapnaðer; <del class="diffchange diffchange-inline">riddare -, </del>gerðe, heste; rétte -, orte; bloðe, dotter, moðer, Þorer -, cvæðe,'' d. v. s. ''e'' efter ''a, á, e, é, o, ó, &#509;'' andre tilfælde findes ikke i brudstykket;</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det vigtigste er den vokalharmoni - et bestemt forhold mellem rod- og endelsevokalerne -, der kommer til syne. Vi finder former som: ''marger, hafðe, varðe, faret, lagðe, lande, iarðer, faðer, Biarne, atte; vapnaðer; gerðe, heste; rétte -, orte; bloðe, dotter, moðer, Þorer -, cvæðe,'' d. v. s. ''e'' efter ''a, á, e, é, o, ó, &#509;'' andre tilfælde findes ikke i brudstykket;</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>vi finder: ''vissi, inni, villdi, firir, silki -, heimi, Reini -, Skuli -, skylldi, kyrtil -, hoggvinn -, sværði, hæfir, tækinn, sægir, nemndi, æftir (eftir),'' d. v. s. ''i'' skrives efter: ''i, ei, ú, y, &#491;, ''æ'' (her skrives også ''e);''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>vi finder: ''vissi, inni, villdi, firir, silki -, heimi, Reini -, Skuli -, skylldi, kyrtil -, hoggvinn -, sværði, hæfir, tækinn, sægir, nemndi, æftir (eftir),'' d. v. s. ''i'' skrives efter: ''i, ei, ú, y, &#491;, ''æ'' (her skrives også ''e);''</div></td></tr>
</table>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=54692&oldid=prevAugust på 27. okt. 2019 kl. 11:282019-10-27T11:28:43Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=54692&oldid=54646">Vis endringer</a>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=54646&oldid=prevAugust på 25. okt. 2019 kl. 06:232019-10-25T06:23:53Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=54646&oldid=54645">Vis endringer</a>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=54645&oldid=prevAugust på 25. okt. 2019 kl. 06:212019-10-25T06:21:21Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=54645&oldid=52487">Vis endringer</a>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=52487&oldid=prevAugust på 3. jun. 2019 kl. 13:532019-06-03T13:53:48Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 3. jun. 2019 kl. 13:53</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l129" >Linje 129:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 129:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Af andre ejendommeligheder er brugen af ''y'' for ''i,'' især foran ''r'' og ''l,'' som ''skyrn'' 75 <small>22</small>, 149 <small>9</small>, 181 <small>7</small>, ''skyraz'' 137 <small>21</small>, ''skyrsl'' 334 <small>2</small>, ''fyrði'' 89 <small>11</small>, 94 <small>24</small>, 310 <small>11</small>, ''Gyrkia'' 220 <small>8</small>, ''skyliast'' 103 <small>12</small>, ''skyldust'' 347 <small>16</small>, ''hylmir'' 215 <small>7</small>, ''skylld-'' 42 <small>2</small>, 120 <small>10</small>; i de fleste af disse tilfælde har B1-2 ''i'' for ''y,'' men dette beror, efter min mening, på rettelser af skriveren, der på dette punkt godt kunde vide, hvad der efter den islandske retskrivning var „det rigtige“. Den her anførte skrivemåde stemmer netop med norske dialekter, i hvert fald hvad ''i'' foran ''r'' angår. Desuden findes ''y'' for ''i'' spredt i andre ord, men så at sige kun i B, medens B1-2 har ''i: yðron'' 47 <small>18</small>, ''gymsum'' 94 <small>14</small>, ''sygldu'' 118 <small>3</small>, ''Sygno'' 143 <small>14</small>, ''gyfta'' 155 <small>18</small>, 320 <small>10</small>, ''dyki'' 141 <small>6</small>, ''knyðu'' 151 <small>14</small>, ''myntizk'' 149 <small>2</small>, ''myskunn'' 224 <small>16</small>, ''Frysa'' 126 <small>1</small>, hvortil kan föjes ''Reyni'' (B1-2: ''ei)'' 389 <small>2</small>. Til de her nævnte tilfælde regner jeg ikke ordet ''fyndr,'' der forekommer således (med ''y)'' 73 <small>17</small>, 151 <small>17</small>, 155 <small>2</small>, 340 <small>14</small>, 343 <small>5</small>; jfr. ''Lygris (li-'' B1-2) 49 <small>1</small>.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Af andre ejendommeligheder er brugen af ''y'' for ''i,'' især foran ''r'' og ''l,'' som ''skyrn'' 75 <small>22</small>, 149 <small>9</small>, 181 <small>7</small>, ''skyraz'' 137 <small>21</small>, ''skyrsl'' 334 <small>2</small>, ''fyrði'' 89 <small>11</small>, 94 <small>24</small>, 310 <small>11</small>, ''Gyrkia'' 220 <small>8</small>, ''skyliast'' 103 <small>12</small>, ''skyldust'' 347 <small>16</small>, ''hylmir'' 215 <small>7</small>, ''skylld-'' 42 <small>2</small>, 120 <small>10</small>; i de fleste af disse tilfælde har B1-2 ''i'' for ''y,'' men dette beror, efter min mening, på rettelser af skriveren, der på dette punkt godt kunde vide, hvad der efter den islandske retskrivning var „det rigtige“. Den her anførte skrivemåde stemmer netop med norske dialekter, i hvert fald hvad ''i'' foran ''r'' angår. Desuden findes ''y'' for ''i'' spredt i andre ord, men så at sige kun i B, medens B1-2 har ''i: yðron'' 47 <small>18</small>, ''gymsum'' 94 <small>14</small>, ''sygldu'' 118 <small>3</small>, ''Sygno'' 143 <small>14</small>, ''gyfta'' 155 <small>18</small>, 320 <small>10</small>, ''dyki'' 141 <small>6</small>, ''knyðu'' 151 <small>14</small>, ''myntizk'' 149 <small>2</small>, ''myskunn'' 224 <small>16</small>, ''Frysa'' 126 <small>1</small>, hvortil kan föjes ''Reyni'' (B1-2: ''ei)'' 389 <small>2</small>. Til de her nævnte tilfælde regner jeg ikke ordet ''fyndr,'' der forekommer således (med ''y)'' 73 <small>17</small>, 151 <small>17</small>, 155 <small>2</small>, 340 <small>14</small>, 343 <small>5</small>; jfr. ''Lygris (li-'' B1-2) 49 <small>1</small>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Omvendt findes ''i'' for ''y'' kun i enkelte tilfælde som ''sist'' 11 <small>22</small>, ''sislur'' 137 <small>6</small>, ''mindu'' 22 <small>6</small>, ''stitta'' 199 <small>5</small> ''(y'' B1-2); jfr. <del class="diffchange diffchange-inline">''</del>&#42828;ysilo<del class="diffchange diffchange-inline">'' </del>140 <small>13</small>.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Omvendt findes ''i'' for ''y'' kun i enkelte tilfælde som ''sist'' 11 <small>22</small>, ''sislur'' 137 <small>6</small>, ''mindu'' 22 <small>6</small>, ''stitta'' 199 <small>5</small> ''(y'' B1-2); jfr. &#42828;ysilo 140 <small>13</small>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Andre vokalforhold: ''ottungr'' 14 <small>19</small> (''o =&#491;&#769;?''); jfr. ''Sogo'' 56 <small>14</small> (''o = &#491;&#769;), æi = æ (æ): ræidder'' 51 <small>7</small>, ''dræipir'' 12 <small>20</small>, ''m<font face="Old1NordicTimes" size="3">h</font>ire'' 58 <small>9</small>, ''þæir (= þær)'' 323 <small>19</small>, ''hvæirn'' (B, B2) 307 <small>8</small>, jfr.''meiga'' 304 <small>12</small>; i øvrigt findes i B (ikke B1-2) nogle gange skrevet ''ei'' f. ''e,'' særlig foran ''ng,'' hvilket utvivlsomt er Ásgeirs nyislandske udtale og allevegne rettet (undt. 35 <small>18</small>). Omvendt findes ''e'' f. ''ei'' i ''þema'' 5 <small>7</small>, 85 <small>2</small>; jfr. ''ægi'' 13 <small>15</small>. ''o'' skrives i ''on'' 115 <small>9</small> og for omlyden i ''forðr'' 5 <small>11</small> og ''forðo'' 263 <small>4</small>, for ''u'' i ''otan'' 339 <small>18</small> (jfr. 232 <small>8</small>) jfr. ''boa-'' 277 <small>1</small>; ''e'' skrives i afledningsendelser kun undtagelsesvis, ''kosneng'' 204 <small>5</small> ''(i'' B), ''Erlengi'' (sål. B, B2, ''ing'' B1) 320 <small>5</small>; ''o'' skrives kun i ''konong-. e'' findes i ''annlet'' 226 <small>2</small>; ''i'' (for ''e)'' i anden stavelse i ''forniskiu'' 306 <small>1</small>. Om svarabhakti ''-u (o)'' er för talt.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Andre vokalforhold: ''ottungr'' 14 <small>19</small> (''o =&#491;&#769;?''); jfr. ''Sogo'' 56 <small>14</small> (''o = &#491;&#769;), æi = æ (æ): ræidder'' 51 <small>7</small>, ''dræipir'' 12 <small>20</small>, ''m<font face="Old1NordicTimes" size="3">h</font>ire'' 58 <small>9</small>, ''þæir (= þær)'' 323 <small>19</small>, ''hvæirn'' (B, B2) 307 <small>8</small>, jfr.''meiga'' 304 <small>12</small>; i øvrigt findes i B (ikke B1-2) nogle gange skrevet ''ei'' f. ''e,'' særlig foran ''ng,'' hvilket utvivlsomt er Ásgeirs nyislandske udtale og allevegne rettet (undt. 35 <small>18</small>). Omvendt findes ''e'' f. ''ei'' i ''þema'' 5 <small>7</small>, 85 <small>2</small>; jfr. ''ægi'' 13 <small>15</small>. ''o'' skrives i ''on'' 115 <small>9</small> og for omlyden i ''forðr'' 5 <small>11</small> og ''forðo'' 263 <small>4</small>, for ''u'' i ''otan'' 339 <small>18</small> (jfr. 232 <small>8</small>) jfr. ''boa-'' 277 <small>1</small>; ''e'' skrives i afledningsendelser kun undtagelsesvis, ''kosneng'' 204 <small>5</small> ''(i'' B), ''Erlengi'' (sål. B, B2, ''ing'' B1) 320 <small>5</small>; ''o'' skrives kun i ''konong-. e'' findes i ''annlet'' 226 <small>2</small>; ''i'' (for ''e)'' i anden stavelse i ''forniskiu'' 306 <small>1</small>. Om svarabhakti ''-u (o)'' er för talt.</div></td></tr>
</table>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=52039&oldid=prevAugust på 20. apr. 2019 kl. 09:422019-04-20T09:42:23Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 20. apr. 2019 kl. 09:42</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l93" >Linje 93:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 93:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Alt dette genfindes i papirsafskrifterne med den samme og naturligvis endnu klarere konsekvens; i visse tilfælde ''(æ: e)'' er der den samme inkonsekvens. Men hvor det ene hdskr. har en afskriverskødesløshed, kan det andet have det ægte. Kun undtagelsesvis findes en afvigelse fra reglen i alle håndskrifter. Til bedre forståelse af forholdet skal vi her give en fortegnelse over de indbyrdes afvigelser i det første trykte ark (s. 3-16). Vokalharmonien: ''hafði'' (B)-''hafðe'' (B1-2) 3 <small>8</small>, 12 <small>5</small>; ''-dani-ðane'' 4 <small>6</small>, ''sagði-sagðe'' 4 <small>21</small>, ''horni-horne'' 7 <small>4</small>, ''agiarnir-agiarner'' 11 <small>9</small>, ''matti-matte'' 13 <small>15</small>, ''lagði-lagðe'' 14 <small>20</small>, ''atti-atte'' 15 <small>19</small>; i alle disse tilfælde er fejlen eller unöjagtigheden på Ásgeirs side; andre tilfælde: ''dauði-dauðe'' (ur.) 5 <small>7</small>, ''konongi'' (ur.)-''kononge'' 5 <small>17</small>, ''hverssu'' (ur.)-''hversso'' 9 <small>7</small>, 11 <small>14</small>, ''ofnom-ofnum ''(ur.) 11 <small>2</small>, ''grænom-grænum'' 11 <small>4</small>, ''aræðis'' (ur.)-''aræðes'' 12 <small>1</small>, ''allo'' (ur.)-''allu'' 13 <small>1</small>, ''frendum'' (ur.)-''frendom'' 13 <small>19</small>, ''gerðo-gerðu'' (ur.) 13 <small>20</small>, ''mikille-mikilli'' 14 <small>9</small>, ''cvæði'' (ur.)-''cvæðe'' 14 <small>11</small>, ''viner'' (ur.)-''vinir'' 14 <small>22</small>, ''andaðiz'' (ur.)-''anndaðezk'' 15 <small>7</small>, ''efter'' (ur.) -''eftir'' 15 <small>8</small>, ''nesi'' (ur.)-''nese'' B2 15 <small>16</small>. I følgende andre tilfælde findes uoverensstemmelser: ''yfir-ifir'' (opt.) 3 <small>16</small>, ''skyl-skil'' (opt., her har dog måske det første stået i mbr.) 10 <small>10</small>, ''eftir-æftir'' (opt.) 15 <small>18</small>; ''enn-ænn'' (opt.) 9 <small>5</small>, ''Ey-<del class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:o3.jpg|12px]]</del>y'' (opt.) 14 <small>10</small>, ''&#208;au'' (opt.)-''Þau'' (jfr. ovf.) 3 <small>7</small>, ''-dan-ðan'' (opt.) 3 <small>15</small>, 5 <small>8</small>, ''það-þat'' (opt.) 4 <small>13</small> jfr. ''þat- þat'' B2 ''það'' B1 5 <small>25</small>; ''enn-en'' (opt.) 4 <small>7</small> (og overhovedet således i betydn. „men“ og „end“), ''siðann-siðan'' (opt.) 5 <small>11</small>, ''meðann-meðan'' (opt.) 6 <small>8</small>, ''sialfann-sialfan'' (opt.) 13 <small>24</small>, ''iarlana-iarlanna'' (opt.) 15 <small>9</small>, ''anfetl-annfetl-'' (opt.) 11 <small>3</small>, ''and-annd'' (opt.) 7 <small>8</small>, ''andaðr-anndaðr'' 12 <small>11</small>, ''lunnd-lund'' 13 <small>3</small>, ''lande-lannde'' (opt.) 15 <small>20</small>; ''komenn-komen'' 5 <small>16</small>, ''drottenn-drotten'' 8 <small>5</small>; ''vallde-valde'' 11 <small>6</small>, ''vild-villd'' (opt.) 15 <small>13</small>, ''haullda-haulda'' (opt., men næppe med rette) 16 <small>9</small>; ''sakar-sacar'' 6 <small>3</small>, ''komner-comner'' 7 <small>6</small>, ''þik-þic'' 8 <small>3</small>, ''koma-coma'' 11 <small>21</small>, ''sculu-skulu'' 12 <small>5</small>, ''toc-tok'' 15 <small>11</small>, ''scal-skal'' 15 <small>15</small>; i alle disse tilfælde hvor ''k'' står i B, men ''c'' i B1-2, er dette foretrukket; omvendt er foretrukket ''skiallda'' for ''sciallda'' (B) 16 <small>10</small>. Det samme er tilfældet med ''hamingiu'' f. ''hamingu'' 5 <small>23</small>, hvilket måske burde være bemærket i anm. ligesom afvigelsen ''fula-fulla'' 9 <small>2</small> og ''hvæir-hværr'' 9 <small>3</small>. Særlig skal her omtales formerne ''loccor-loccr'' 4 <small>19</small> og ''sialfur-sialfr'' 13 <small>18</small>; lignende indskudt ''u'' findes ikke sjælden i B, aldrig i B1-2; jeg har allevegne beholdt det (jfr. ovf.), da det rimeligvis beror på originalen; man lægge mærke til vokalharmonien i de anførte ord; det vilde være mærkeligt om Ásgeir havde fundet på at skrive ''-or;'' i ''sialfur'' er ''a''-et kort. B1-2-afskriveren har med vilje allevegne skrevet ''-r,'' ligesom han allevegne har ombyttet ''&#208;'' med ''Þ.'' Fremdeles skriver B1-2 ''anndaðezk'' 15 <small>7</small> (opt.) for ''andaðiz'' i B. Til ''&#339;'' og ''æ'' har jeg intet hensyn taget. Ásgeir gör næppe bevidst forskel herpå, B1-2 skriver ''&#339;'' altid som ''<font face="Old1NordicTimes" size="3">I</font>;'' da de to lyd aldrig faldt sammen i norsk, er det givet at B har været konsekvent i sin skrivemåde; i udg. er dette ''&#339;, <font face="Old1NordicTimes" size="3">I</font>'' altid gengivet ved ''<font face="Old1NordicTimes" size="3">h</font>'', også i forbindelsen ''<font face="Old1NordicTimes" size="3">h</font>y.'' Endelig bör anføres, at 3 <small>5</small> har B ''ælldri,'' B1-2 ''ældri,'' hvilket er optaget; dette burde ikke være sket, men hidrører fra en vis usikkerhed i begyndelsen. Noget lignende gælder også ''sende'' i B overfor ''sendi'' i B1-2 13 <small>16</small>; da ''e'' her repræsenterer ''&#339;,'' som ellers findes, er B1-2 skrivemåde den ægte, jfr. nedenfor. Endelig bemærkes, at af punkter findes der i B kun lidt, de fleste er optagne efter B1-2. Også med hensyn til anvendelsen af store og små bogstaver i begyndelsen af en sætning efter punktum (svarende til komma, semikolon, punktum) er der store afvigelser mellem B og B1-2; her er B i reglen fulgt, med optagelse af punkterne fra B1-2.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Alt dette genfindes i papirsafskrifterne med den samme og naturligvis endnu klarere konsekvens; i visse tilfælde ''(æ: e)'' er der den samme inkonsekvens. Men hvor det ene hdskr. har en afskriverskødesløshed, kan det andet have det ægte. Kun undtagelsesvis findes en afvigelse fra reglen i alle håndskrifter. Til bedre forståelse af forholdet skal vi her give en fortegnelse over de indbyrdes afvigelser i det første trykte ark (s. 3-16). Vokalharmonien: ''hafði'' (B)-''hafðe'' (B1-2) 3 <small>8</small>, 12 <small>5</small>; ''-dani-ðane'' 4 <small>6</small>, ''sagði-sagðe'' 4 <small>21</small>, ''horni-horne'' 7 <small>4</small>, ''agiarnir-agiarner'' 11 <small>9</small>, ''matti-matte'' 13 <small>15</small>, ''lagði-lagðe'' 14 <small>20</small>, ''atti-atte'' 15 <small>19</small>; i alle disse tilfælde er fejlen eller unöjagtigheden på Ásgeirs side; andre tilfælde: ''dauði-dauðe'' (ur.) 5 <small>7</small>, ''konongi'' (ur.)-''kononge'' 5 <small>17</small>, ''hverssu'' (ur.)-''hversso'' 9 <small>7</small>, 11 <small>14</small>, ''ofnom-ofnum ''(ur.) 11 <small>2</small>, ''grænom-grænum'' 11 <small>4</small>, ''aræðis'' (ur.)-''aræðes'' 12 <small>1</small>, ''allo'' (ur.)-''allu'' 13 <small>1</small>, ''frendum'' (ur.)-''frendom'' 13 <small>19</small>, ''gerðo-gerðu'' (ur.) 13 <small>20</small>, ''mikille-mikilli'' 14 <small>9</small>, ''cvæði'' (ur.)-''cvæðe'' 14 <small>11</small>, ''viner'' (ur.)-''vinir'' 14 <small>22</small>, ''andaðiz'' (ur.)-''anndaðezk'' 15 <small>7</small>, ''efter'' (ur.) -''eftir'' 15 <small>8</small>, ''nesi'' (ur.)-''nese'' B2 15 <small>16</small>. I følgende andre tilfælde findes uoverensstemmelser: ''yfir-ifir'' (opt.) 3 <small>16</small>, ''skyl-skil'' (opt., her har dog måske det første stået i mbr.) 10 <small>10</small>, ''eftir-æftir'' (opt.) 15 <small>18</small>; ''enn-ænn'' (opt.) 9 <small>5</small>, ''Ey-<ins class="diffchange diffchange-inline">&#42828;</ins>y'' (opt.) 14 <small>10</small>, ''&#208;au'' (opt.)-''Þau'' (jfr. ovf.) 3 <small>7</small>, ''-dan-ðan'' (opt.) 3 <small>15</small>, 5 <small>8</small>, ''það-þat'' (opt.) 4 <small>13</small> jfr. ''þat- þat'' B2 ''það'' B1 5 <small>25</small>; ''enn-en'' (opt.) 4 <small>7</small> (og overhovedet således i betydn. „men“ og „end“), ''siðann-siðan'' (opt.) 5 <small>11</small>, ''meðann-meðan'' (opt.) 6 <small>8</small>, ''sialfann-sialfan'' (opt.) 13 <small>24</small>, ''iarlana-iarlanna'' (opt.) 15 <small>9</small>, ''anfetl-annfetl-'' (opt.) 11 <small>3</small>, ''and-annd'' (opt.) 7 <small>8</small>, ''andaðr-anndaðr'' 12 <small>11</small>, ''lunnd-lund'' 13 <small>3</small>, ''lande-lannde'' (opt.) 15 <small>20</small>; ''komenn-komen'' 5 <small>16</small>, ''drottenn-drotten'' 8 <small>5</small>; ''vallde-valde'' 11 <small>6</small>, ''vild-villd'' (opt.) 15 <small>13</small>, ''haullda-haulda'' (opt., men næppe med rette) 16 <small>9</small>; ''sakar-sacar'' 6 <small>3</small>, ''komner-comner'' 7 <small>6</small>, ''þik-þic'' 8 <small>3</small>, ''koma-coma'' 11 <small>21</small>, ''sculu-skulu'' 12 <small>5</small>, ''toc-tok'' 15 <small>11</small>, ''scal-skal'' 15 <small>15</small>; i alle disse tilfælde hvor ''k'' står i B, men ''c'' i B1-2, er dette foretrukket; omvendt er foretrukket ''skiallda'' for ''sciallda'' (B) 16 <small>10</small>. Det samme er tilfældet med ''hamingiu'' f. ''hamingu'' 5 <small>23</small>, hvilket måske burde være bemærket i anm. ligesom afvigelsen ''fula-fulla'' 9 <small>2</small> og ''hvæir-hværr'' 9 <small>3</small>. Særlig skal her omtales formerne ''loccor-loccr'' 4 <small>19</small> og ''sialfur-sialfr'' 13 <small>18</small>; lignende indskudt ''u'' findes ikke sjælden i B, aldrig i B1-2; jeg har allevegne beholdt det (jfr. ovf.), da det rimeligvis beror på originalen; man lægge mærke til vokalharmonien i de anførte ord; det vilde være mærkeligt om Ásgeir havde fundet på at skrive ''-or;'' i ''sialfur'' er ''a''-et kort. B1-2-afskriveren har med vilje allevegne skrevet ''-r,'' ligesom han allevegne har ombyttet ''&#208;'' med ''Þ.'' Fremdeles skriver B1-2 ''anndaðezk'' 15 <small>7</small> (opt.) for ''andaðiz'' i B. Til ''&#339;'' og ''æ'' har jeg intet hensyn taget. Ásgeir gör næppe bevidst forskel herpå, B1-2 skriver ''&#339;'' altid som ''<font face="Old1NordicTimes" size="3">I</font>;'' da de to lyd aldrig faldt sammen i norsk, er det givet at B har været konsekvent i sin skrivemåde; i udg. er dette ''&#339;, <font face="Old1NordicTimes" size="3">I</font>'' altid gengivet ved ''<font face="Old1NordicTimes" size="3">h</font>'', også i forbindelsen ''<font face="Old1NordicTimes" size="3">h</font>y.'' Endelig bör anføres, at 3 <small>5</small> har B ''ælldri,'' B1-2 ''ældri,'' hvilket er optaget; dette burde ikke være sket, men hidrører fra en vis usikkerhed i begyndelsen. Noget lignende gælder også ''sende'' i B overfor ''sendi'' i B1-2 13 <small>16</small>; da ''e'' her repræsenterer ''&#339;,'' som ellers findes, er B1-2 skrivemåde den ægte, jfr. nedenfor. Endelig bemærkes, at af punkter findes der i B kun lidt, de fleste er optagne efter B1-2. Også med hensyn til anvendelsen af store og små bogstaver i begyndelsen af en sætning efter punktum (svarende til komma, semikolon, punktum) er der store afvigelser mellem B og B1-2; her er B i reglen fulgt, med optagelse af punkterne fra B1-2.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>De her påpegede afvigelser er ikke synderlig store, og det er, på grund af den overvejende overensstemmelse i øvrigt, utvivlsomt berettiget at tage de „rigtige“ former, hvor de findes, og således kombinere de sammenhørende håndskrifter.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>De her påpegede afvigelser er ikke synderlig store, og det er, på grund af den overvejende overensstemmelse i øvrigt, utvivlsomt berettiget at tage de „rigtige“ former, hvor de findes, og således kombinere de sammenhørende håndskrifter.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l129" >Linje 129:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 129:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Af andre ejendommeligheder er brugen af ''y'' for ''i,'' især foran ''r'' og ''l,'' som ''skyrn'' 75 <small>22</small>, 149 <small>9</small>, 181 <small>7</small>, ''skyraz'' 137 <small>21</small>, ''skyrsl'' 334 <small>2</small>, ''fyrði'' 89 <small>11</small>, 94 <small>24</small>, 310 <small>11</small>, ''Gyrkia'' 220 <small>8</small>, ''skyliast'' 103 <small>12</small>, ''skyldust'' 347 <small>16</small>, ''hylmir'' 215 <small>7</small>, ''skylld-'' 42 <small>2</small>, 120 <small>10</small>; i de fleste af disse tilfælde har B1-2 ''i'' for ''y,'' men dette beror, efter min mening, på rettelser af skriveren, der på dette punkt godt kunde vide, hvad der efter den islandske retskrivning var „det rigtige“. Den her anførte skrivemåde stemmer netop med norske dialekter, i hvert fald hvad ''i'' foran ''r'' angår. Desuden findes ''y'' for ''i'' spredt i andre ord, men så at sige kun i B, medens B1-2 har ''i: yðron'' 47 <small>18</small>, ''gymsum'' 94 <small>14</small>, ''sygldu'' 118 <small>3</small>, ''Sygno'' 143 <small>14</small>, ''gyfta'' 155 <small>18</small>, 320 <small>10</small>, ''dyki'' 141 <small>6</small>, ''knyðu'' 151 <small>14</small>, ''myntizk'' 149 <small>2</small>, ''myskunn'' 224 <small>16</small>, ''Frysa'' 126 <small>1</small>, hvortil kan föjes ''Reyni'' (B1-2: ''ei)'' 389 <small>2</small>. Til de her nævnte tilfælde regner jeg ikke ordet ''fyndr,'' der forekommer således (med ''y)'' 73 <small>17</small>, 151 <small>17</small>, 155 <small>2</small>, 340 <small>14</small>, 343 <small>5</small>; jfr. ''Lygris (li-'' B1-2) 49 <small>1</small>.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Af andre ejendommeligheder er brugen af ''y'' for ''i,'' især foran ''r'' og ''l,'' som ''skyrn'' 75 <small>22</small>, 149 <small>9</small>, 181 <small>7</small>, ''skyraz'' 137 <small>21</small>, ''skyrsl'' 334 <small>2</small>, ''fyrði'' 89 <small>11</small>, 94 <small>24</small>, 310 <small>11</small>, ''Gyrkia'' 220 <small>8</small>, ''skyliast'' 103 <small>12</small>, ''skyldust'' 347 <small>16</small>, ''hylmir'' 215 <small>7</small>, ''skylld-'' 42 <small>2</small>, 120 <small>10</small>; i de fleste af disse tilfælde har B1-2 ''i'' for ''y,'' men dette beror, efter min mening, på rettelser af skriveren, der på dette punkt godt kunde vide, hvad der efter den islandske retskrivning var „det rigtige“. Den her anførte skrivemåde stemmer netop med norske dialekter, i hvert fald hvad ''i'' foran ''r'' angår. Desuden findes ''y'' for ''i'' spredt i andre ord, men så at sige kun i B, medens B1-2 har ''i: yðron'' 47 <small>18</small>, ''gymsum'' 94 <small>14</small>, ''sygldu'' 118 <small>3</small>, ''Sygno'' 143 <small>14</small>, ''gyfta'' 155 <small>18</small>, 320 <small>10</small>, ''dyki'' 141 <small>6</small>, ''knyðu'' 151 <small>14</small>, ''myntizk'' 149 <small>2</small>, ''myskunn'' 224 <small>16</small>, ''Frysa'' 126 <small>1</small>, hvortil kan föjes ''Reyni'' (B1-2: ''ei)'' 389 <small>2</small>. Til de her nævnte tilfælde regner jeg ikke ordet ''fyndr,'' der forekommer således (med ''y)'' 73 <small>17</small>, 151 <small>17</small>, 155 <small>2</small>, 340 <small>14</small>, 343 <small>5</small>; jfr. ''Lygris (li-'' B1-2) 49 <small>1</small>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Omvendt findes ''i'' for ''y'' kun i enkelte tilfælde som ''sist'' 11 <small>22</small>, ''sislur'' 137 <small>6</small>, ''mindu'' 22 <small>6</small>, ''stitta'' 199 <small>5</small> ''(y'' B1-2); jfr. ''<del class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:o3.jpg|12px]]</del>ysilo'' 140 <small>13</small>.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Omvendt findes ''i'' for ''y'' kun i enkelte tilfælde som ''sist'' 11 <small>22</small>, ''sislur'' 137 <small>6</small>, ''mindu'' 22 <small>6</small>, ''stitta'' 199 <small>5</small> ''(y'' B1-2); jfr. ''<ins class="diffchange diffchange-inline">&#42828;</ins>ysilo'' 140 <small>13</small>.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Andre vokalforhold: ''ottungr'' 14 <small>19</small> (''o =&#491;&#769;?''); jfr. ''Sogo'' 56 <small>14</small> (''o = &#491;&#769;), æi = æ (æ): ræidder'' 51 <small>7</small>, ''dræipir'' 12 <small>20</small>, ''m<font face="Old1NordicTimes" size="3">h</font>ire'' 58 <small>9</small>, ''þæir (= þær)'' 323 <small>19</small>, ''hvæirn'' (B, B2) 307 <small>8</small>, jfr.''meiga'' 304 <small>12</small>; i øvrigt findes i B (ikke B1-2) nogle gange skrevet ''ei'' f. ''e,'' særlig foran ''ng,'' hvilket utvivlsomt er Ásgeirs nyislandske udtale og allevegne rettet (undt. 35 <small>18</small>). Omvendt findes ''e'' f. ''ei'' i ''þema'' 5 <small>7</small>, 85 <small>2</small>; jfr. ''ægi'' 13 <small>15</small>. ''o'' skrives i ''on'' 115 <small>9</small> og for omlyden i ''forðr'' 5 <small>11</small> og ''forðo'' 263 <small>4</small>, for ''u'' i ''otan'' 339 <small>18</small> (jfr. 232 <small>8</small>) jfr. ''boa-'' 277 <small>1</small>; ''e'' skrives i afledningsendelser kun undtagelsesvis, ''kosneng'' 204 <small>5</small> ''(i'' B), ''Erlengi'' (sål. B, B2, ''ing'' B1) 320 <small>5</small>; ''o'' skrives kun i ''konong-. e'' findes i ''annlet'' 226 <small>2</small>; ''i'' (for ''e)'' i anden stavelse i ''forniskiu'' 306 <small>1</small>. Om svarabhakti ''-u (o)'' er för talt.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Andre vokalforhold: ''ottungr'' 14 <small>19</small> (''o =&#491;&#769;?''); jfr. ''Sogo'' 56 <small>14</small> (''o = &#491;&#769;), æi = æ (æ): ræidder'' 51 <small>7</small>, ''dræipir'' 12 <small>20</small>, ''m<font face="Old1NordicTimes" size="3">h</font>ire'' 58 <small>9</small>, ''þæir (= þær)'' 323 <small>19</small>, ''hvæirn'' (B, B2) 307 <small>8</small>, jfr.''meiga'' 304 <small>12</small>; i øvrigt findes i B (ikke B1-2) nogle gange skrevet ''ei'' f. ''e,'' særlig foran ''ng,'' hvilket utvivlsomt er Ásgeirs nyislandske udtale og allevegne rettet (undt. 35 <small>18</small>). Omvendt findes ''e'' f. ''ei'' i ''þema'' 5 <small>7</small>, 85 <small>2</small>; jfr. ''ægi'' 13 <small>15</small>. ''o'' skrives i ''on'' 115 <small>9</small> og for omlyden i ''forðr'' 5 <small>11</small> og ''forðo'' 263 <small>4</small>, for ''u'' i ''otan'' 339 <small>18</small> (jfr. 232 <small>8</small>) jfr. ''boa-'' 277 <small>1</small>; ''e'' skrives i afledningsendelser kun undtagelsesvis, ''kosneng'' 204 <small>5</small> ''(i'' B), ''Erlengi'' (sål. B, B2, ''ing'' B1) 320 <small>5</small>; ''o'' skrives kun i ''konong-. e'' findes i ''annlet'' 226 <small>2</small>; ''i'' (for ''e)'' i anden stavelse i ''forniskiu'' 306 <small>1</small>. Om svarabhakti ''-u (o)'' er för talt.</div></td></tr>
</table>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=51295&oldid=prevAugust på 20. feb. 2019 kl. 18:152019-02-20T18:15:50Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 20. feb. 2019 kl. 18:15</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l28" >Linje 28:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 28:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Af B, således som det forefandtes ved 1700 i universitetsbiblioteket i København, blev der taget forskellige afskrifter. Det blev for det første afskrevet af Ásgeir Jónsson, hvad år og på hvis foranledning vides ikke; rimeligvis er det Arne Magnusson, der har foranstaltet afskriften. Denne afskrift er på en eller anden måde kommen til Island, hvor prof. R. Keyser i 1826 købte den på auktionen efter overretsassessor B. Bröndal; se Fagrsk.<<del class="diffchange diffchange-inline">small</del>>1</<del class="diffchange diffchange-inline">small</del>> fort. XIV, hvor det udtales, at B. Gröndal „efter al sandsynlighed har købt den i København på auktionen efter Kofod Anker“. Dette er imidlertid tvivlsomt, da auktionskatalogen, såvidt jeg har kunnet se, blandt manuskripter kun anfører et „Noregs kononga tal“ („efter et hdskr. i AM“) i kvartformat, medens håndskriftet er i folio. Denne afskrift tilhører nu universitetsbiblioteket i Kristiania, hvor den bærer numret 371, fol.; [bl. 1-16 findes afskrevet af G. Þorláksson i AM 391, fol.]. Den synes at være udført med en usædvanlig omhu og således at originalens bogstavformer er efterlignede (som det lange ''r, v'' [angels.], ''&#208;'' f. ''Þ,'' for ikke at tale om retskrivningen i det hele). Naturligvis findes også skødesløsheder og åbenbare afvigelser fra orig. på enkelte punkter. Da denne afskrift alt i alt gör det indtryk at være originalen nærmest, er den i det hele bleven lagt til grund for udgaven, dog således, at der er taget fuldt hensyn til de andre afskrifter.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Af B, således som det forefandtes ved 1700 i universitetsbiblioteket i København, blev der taget forskellige afskrifter. Det blev for det første afskrevet af Ásgeir Jónsson, hvad år og på hvis foranledning vides ikke; rimeligvis er det Arne Magnusson, der har foranstaltet afskriften. Denne afskrift er på en eller anden måde kommen til Island, hvor prof. R. Keyser i 1826 købte den på auktionen efter overretsassessor B. Bröndal; se Fagrsk.<<ins class="diffchange diffchange-inline">sup</ins>>1</<ins class="diffchange diffchange-inline">sup</ins>> fort. XIV, hvor det udtales, at B. Gröndal „efter al sandsynlighed har købt den i København på auktionen efter Kofod Anker“. Dette er imidlertid tvivlsomt, da auktionskatalogen, såvidt jeg har kunnet se, blandt manuskripter kun anfører et „Noregs kononga tal“ („efter et hdskr. i AM“) i kvartformat, medens håndskriftet er i folio. Denne afskrift tilhører nu universitetsbiblioteket i Kristiania, hvor den bærer numret 371, fol.; [bl. 1-16 findes afskrevet af G. Þorláksson i AM 391, fol.]. Den synes at være udført med en usædvanlig omhu og således at originalens bogstavformer er efterlignede (som det lange ''r, v'' [angels.], ''&#208;'' f. ''Þ,'' for ikke at tale om retskrivningen i det hele). Naturligvis findes også skødesløsheder og åbenbare afvigelser fra orig. på enkelte punkter. Da denne afskrift alt i alt gör det indtryk at være originalen nærmest, er den i det hele bleven lagt til grund for udgaven, dog således, at der er taget fuldt hensyn til de andre afskrifter.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Disse afskrifter er 51, fol. og 302, 4to i AM. De er bægge skrevne af en og samme mand med en smuk og tydelig hånd - uden nogen forkortelser -; men de er næppe skrevne den ene efter den anden, skönt dette efter deres indbyrdes lighed og overensstemmelse i det hele kunde synes naturligst at antage; der findes enkelte ganske små uoverensstemmelser, der tyder på, at originalen i bægge tilfælde er benyttet; vigtig - om end vanskelig forklarlig - er den omstændighed, at overskriften for k. 71 (s. 325) og altså kapitlets begyndelse anføres på forskellig måde; det ene sætter den efter ordet ''klapper'' (325, l. 11), det andet 5 linjer længere nede efter ''flyðu'' (medens den norske afskrift ingen kapitelinddeling har); at overskriften ikke er lavet af skriveren og tilfældig anbragt forskelligt, forekommer mig utvivlsomt.<ref>I denne forbindelse skal jeg påpege en mærkelighed ved disse to afskrifter. I kvart-håndskr., bl. 129 a, findes uden nogen indledning et drotkvædet vers (i fol.-hdskr. bl. 74 b), der lyder således (jfr. nærv. udg. s. 315, anm. til l. 1; i Kristi.-hdskr. findes intet spor til verset):</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Disse afskrifter er 51, fol. og 302, 4to i AM. De er bægge skrevne af en og samme mand med en smuk og tydelig hånd - uden nogen forkortelser -; men de er næppe skrevne den ene efter den anden, skönt dette efter deres indbyrdes lighed og overensstemmelse i det hele kunde synes naturligst at antage; der findes enkelte ganske små uoverensstemmelser, der tyder på, at originalen i bægge tilfælde er benyttet; vigtig - om end vanskelig forklarlig - er den omstændighed, at overskriften for k. 71 (s. 325) og altså kapitlets begyndelse anføres på forskellig måde; det ene sætter den efter ordet ''klapper'' (325, l. 11), det andet 5 linjer længere nede efter ''flyðu'' (medens den norske afskrift ingen kapitelinddeling har); at overskriften ikke er lavet af skriveren og tilfældig anbragt forskelligt, forekommer mig utvivlsomt.<ref>I denne forbindelse skal jeg påpege en mærkelighed ved disse to afskrifter. I kvart-håndskr., bl. 129 a, findes uden nogen indledning et drotkvædet vers (i fol.-hdskr. bl. 74 b), der lyder således (jfr. nærv. udg. s. 315, anm. til l. 1; i Kristi.-hdskr. findes intet spor til verset):</div></td></tr>
</table>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=51294&oldid=prevAugust på 20. feb. 2019 kl. 10:282019-02-20T10:28:47Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=51294&oldid=51249">Vis endringer</a>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=51249&oldid=prevAugust: Indledning (Fagrskinna)2019-02-19T12:07:25Z<p>Indledning (Fagrskinna)</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_(Fagrskinna)&diff=51249">Vis endringer</a>August