http://heimskringla.no/index.php?action=history&feed=atom&title=Indledning_Grimnersmaal_%28FM%29Indledning Grimnersmaal (FM) - Revisjonshistorikk2026-06-05T12:10:42ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_Grimnersmaal_(FM)&diff=64263&oldid=prevCarsten på 29. jan. 2022 kl. 08:492022-01-29T08:49:09Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 29. jan. 2022 kl. 08:49</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l48" >Linje 48:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 48:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Denne Udregnings Overeensstemmelse med Grundlægget til den julianske Kalender, skjöndt den er indklædt i en anden Form, er nöjagtig viist og udviklet af ''Jonas Gam'' i en Afhandling om de hedenske Islænderes Soleaar bag ved den Kjöbenhavnske Udgave af ''Are Frodes Schedæ''. </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Denne Udregnings Overeensstemmelse med Grundlægget til den julianske Kalender, skjöndt den er indklædt i en anden Form, er nöjagtig viist og udviklet af ''Jonas Gam'' i en Afhandling om de hedenske Islænderes Soleaar bag ved den Kjöbenhavnske Udgave af ''Are Frodes Schedæ''. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Flere Lærde have anmærket at den af ''Thorstein Surt'' foreslagne Forandring var i Grunden den samme som den, hvorved den ægyptiske Philosoph ''Sosigenes'', 45 Aar for Christi Födsel, især forbedrede den romerske Kalender, efter ''Julius Cæsars'' Anmodning, hvorfor den da udfundne forbedrede Tidsregning bærer Navn af den julianske. Allerede ''Herodot'' beklagede sig over at Grækernes Aars-Inddeling, der formodentlig kun grundedes paa Ugemaaneder, hvorved der maatte indflikkes en Maaned hvert tredie Aar, var langt ufuldkomnere end den ægyptiske, og denne stemmede dog overeens med de hedenske Islænderes paa een Dag nær, indtil den erstattedes ved ''Thorstein Surts'' eller ''Thorkild Maanes'' Reform — formodentlig mellem Aaret 980 og 990<ref><del class="diffchange diffchange-inline">Se under "Tillæg </del>og <del class="diffchange diffchange-inline">Rettelser"</del></ref>. </div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Flere Lærde have anmærket at den af ''Thorstein Surt'' foreslagne Forandring var i Grunden den samme som den, hvorved den ægyptiske Philosoph ''Sosigenes'', 45 Aar for Christi Födsel, især forbedrede den romerske Kalender, efter ''Julius Cæsars'' Anmodning, hvorfor den da udfundne forbedrede Tidsregning bærer Navn af den julianske. Allerede ''Herodot'' beklagede sig over at Grækernes Aars-Inddeling, der formodentlig kun grundedes paa Ugemaaneder, hvorved der maatte indflikkes en Maaned hvert tredie Aar, var langt ufuldkomnere end den ægyptiske, og denne stemmede dog overeens med de hedenske Islænderes paa een Dag nær, indtil den erstattedes ved ''Thorstein Surts'' eller ''Thorkild Maanes'' Reform — formodentlig mellem Aaret 980 og 990<ref><ins class="diffchange diffchange-inline">''Lagerbring'' har meget rigtig bemærket at Thorstein Surts Forbedring i Tidsreg-ningen, synes at have grundet sig paa Regler, som forhen vare Nordboerne bekjendte. Herom mere i min Tillægs-Afhandling om ''Aarsudregningen </ins>og <ins class="diffchange diffchange-inline">Folkefesterne''.</ins></ref>. </div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I övrigt bestod en heel Maaned hos de ældste Islændere ligesom Ægypter, Perser og Inder af 30, men en halv af 15 Dage; Det er disse Tidsrum (hvorefter Inderne, ligesaavel som de gamle nordiske Love, endnu regne meget hyppig) at ''Curtius'' kalder en indisk Maaned, bestaaende af 15 Dage (VIII. 9). Selv Dagens oldnordiske Inddeling i 8 ''Eykter'' (hver paa tre Timer) stemmer med de Indiske ''Samams''. </div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>I övrigt bestod en heel Maaned hos de ældste Islændere ligesom Ægypter, Perser og Inder af 30, men en halv af 15 Dage; Det er disse Tidsrum (hvorefter Inderne, ligesaavel som de gamle nordiske Love, endnu regne meget hyppig) at ''Curtius'' kalder en indisk Maaned, bestaaende af 15 Dage (VIII. 9). Selv Dagens oldnordiske Inddeling i 8 ''Eykter'' (hver paa tre Timer) stemmer med de Indiske ''Samams''. </div></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_Grimnersmaal_(FM)&diff=64262&oldid=prevCarsten på 29. jan. 2022 kl. 08:442022-01-29T08:44:29Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_Grimnersmaal_(FM)&diff=64262&oldid=11693">Vis endringer</a>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_Grimnersmaal_(FM)&diff=11693&oldid=prevJJ.Sandal på 21. feb. 2013 kl. 22:212013-02-21T22:21:37Z<p></p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_Grimnersmaal_(FM)&diff=11693&oldid=668">Vis endringer</a>JJ.Sandalhttp://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_Grimnersmaal_(FM)&diff=668&oldid=prevCarsten: Indledning Grimnersmaal (FM)2013-01-12T13:07:16Z<p>Indledning Grimnersmaal (FM)</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Indledning_Grimnersmaal_(FM)&diff=668">Vis endringer</a>Carsten