JJ.Sandal: HTML-vask

2013-03-02T21:15:10Z

HTML-vask

Carsten: Indledning Grougaldur (FM)

2013-01-12T16:03:09Z

Indledning Grougaldur (FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Indledning Grougaldur (FM)]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

 

<big>'''Indledning'''</big></center>
 

Dette lille Digt indeholder en Samtale mellem en ung Sön og hans Moders Gjenfærd, ved Indgangen til hendes Gravhöj. I Titelen kaldes hun Groa, og dette samme Navn bar den Vala eller tryllekyndige Spaaqvinde, som efter den yngre Edda (stokh. Udg. S. 110-11) forsögte at udtage den Hvæssesten, som Jætten Hrungner havde kastet Thor i Hovedet. Hun var gift med den Örvandil, af hvem en vis Stjerne har sit nordiske Navn. Qvindenavnet Groa, Groe (som har selvsamme Betydning med det graeske Chloe, ͻ: Groende, Gröde o. s. v.) forekommer hos Saxo i den mythiske Tidsalder, findes endvidere at være baaren af nogle Valaer eller kloge Koner i den senere Tid (f. Ex. i Vatnsdæla Saga) og er endnu almindeligt i Island.
Troen paa Nekromantien eller den Kunst at opvække de Döde, for at formaa dem til Underretning om skjulte og tilkommende Ting o.s. v., var almindelig i den gamle Verden. Enhver kjender Hexen i Endor, de homeriske Dödning-Orakler o. s. v. Den Fabel, som ligger til Grund for nærværende Digt, er af selvsamme Art. Den erindrer om Ulysses's Sammenkomst med hans Moders Gjenfærd og hendes förste Tiltale: "Min Sön! hvorledes er du kommet hid til disse dunkle Steder" о. s. v.
Digtets Hoved-Tendenz er efter min Mening denne. Digteren forudsætter (i Str. 3) at Groa har i levende Live befalet sin Sön at beile til en rig eller fornem Mö (Menglöd). Hende og hendes qvindelige Fölge skulde han gaa imöde; men han beklager sig over at dette er en vanskelig Sag, da de rette Veje (eller hendes Opholdsted) ere ham ubekjendte. Groa svarer (Str. 4) at Farten vel er langsam, men at dens Besværlighed vil belönnes med Kjærlighedens Glæder, naar Önsket först er opnaaet. Sönnen beder da (Str. 5) Moderen om de Tryllesange (kraftige Velsignelser) som kunde være ham til Tröst og Beskjærmelse paa den farefulde Reise, hvorpaa han ellers frygter for at omkomme. De fölge og i selve Digtet, som endes med Groas Löfte til hendes Sön, at naar han vel erindrer hendes Ord, saa vil han ikke kunne overvindes af nogen Fare, men opnaa sit inderligste Önske og ledsages af bestandigt Held.
Af nærværende Digt kjender jeg ingen Oversættelser uden den latinske og svenske i de fuldstændige kjöbenhavnske og stockholmske Udgaver af den ældre Edda. Det findes i vor store Udgaves 2den Deel (altsaa ikke blandt de saakaldte egentlig mythologiske Sange). Mit Uddrag af dets Indhold med nogle tilföjede Anmærkninger findes der S. 968-70.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
@@ Linje 14: / Linje 13: @@
 Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821
 <big>'''Indledning'''</big></center>
-<p>Dette lille Digt indeholder en Samtale mellem en   ung Sön og hans Moders Gjenfærd, ved Indgangen til hendes Gravhöj. I   Titelen kaldes hun <em>Groa</em>, og dette samme Navn bar den <em>Vala</em> eller tryllekyndige Spaaqvinde, som efter den yngre <em>Edda</em> (stokh. Udg. S. 110-11) forsögte at udtage den Hvæssesten, som Jætten <em>Hrungner</em> havde kastet <em>Thor</em> i Hovedet. Hun var gift med den <em>Örvandil</em>, af hvem en vis Stjerne har sit nordiske Navn. Qvindenavnet <em>Groa</em>, <em>Groe</em> (som har selvsamme Betydning med det graeske <em>Chloe</em>, ͻ: Groende, Gröde o. s. v.) forekommer hos <em>Saxo</em> i den mythiske Tidsalder, findes endvidere at være baaren af nogle Valaer eller kloge Koner i den senere Tid (f. Ex. i <em>Vatnsdæla Saga</em>) og er endnu almindeligt i Island.</p>
-    <p>Troen paa <em>Nekromantien</em> eller den Kunst at opvække de Döde, for at formaa dem til Underretning om skjulte og tilkommende Ting o.s. v., var almindelig i den gamle Verden. Enhver kjender Hexen i <em>Endor</em>, de homeriske Dödning-Orakler o. s. v. Den Fabel, som ligger til Grund for nærværende Digt, er af selvsamme Art. Den erindrer om <em>Ulysses's</em> Sammenkomst med hans Moders Gjenfærd og hendes förste  Tiltale: &quot;Min Sön! hvorledes er du kommet hid til disse dunkle Steder&quot; о. s. v.</p>
+Dette lille Digt indeholder en Samtale mellem en ung Sön og hans Moders Gjenfærd, ved Indgangen til hendes Gravhöj. I Titelen kaldes hun ''Groa'', og dette samme Navn bar den ''Vala'' eller tryllekyndige Spaaqvinde, som efter den yngre ''Edda'' (stokh. Udg. S. 110-11) forsögte at udtage den Hvæssesten, som Jætten ''Hrungner'' havde kastet ''Thor'' i Hovedet. Hun var gift med den ''Örvandil'', af hvem en vis Stjerne har sit nordiske Navn. Qvindenavnet ''Groa'', ''Groe'' (som har selvsamme Betydning med det graeske ''Chloe'', &#596;: Groende, Gröde o. s. v.) forekommer hos ''Saxo'' i den mythiske Tidsalder, findes endvidere at være baaren af nogle Valaer eller kloge Koner i den senere Tid (f. Ex. i ''Vatnsdæla Saga'') og er endnu almindeligt i Island.
-    <p>Digtets Hoved-Tendenz er efter min Mening denne. Digteren forudsætter (i Str. 3) at <em>Groa</em> har i levende Live befalet sin Sön at beile til en rig eller fornem Mö (<em>Menglöd</em>). Hende   og hendes qvindelige Fölge skulde han gaa imöde; men han beklager sig   over at dette er en vanskelig Sag, da de rette Veje (eller hendes   Opholdsted) ere ham ubekjendte. <em>Groa</em> svarer   (Str. 4) at Farten vel er langsam, men at dens Besværlighed vil   belönnes med Kjærlighedens Glæder, naar Önsket först er opnaaet.   Sönnen beder da (Str. 5) Moderen om de Tryllesange (kraftige   Velsignelser) som kunde være ham til Tröst og Beskjærmelse paa den farefulde Reise, hvorpaa han ellers frygter for at omkomme. De fölge og i selve Digtet, som endes med <em>Groas</em> Löfte til hendes Sön, at naar han vel erindrer hendes Ord, saa vil han   ikke kunne overvindes af nogen Fare, men opnaa sit inderligste Önske og   ledsages af bestandigt Held.</p>
-    <p>Af nærværende Digt kjender jeg ingen Oversættelser uden den latinske og svenske i de fuldstændige kjöbenhavnske og stockholmske Udgaver af den ældre Edda. Det findes i vor store Udgaves 2<sup>den</sup>   Deel (altsaa ikke blandt de saakaldte egentlig mythologiske Sange).   Mit Uddrag af dets Indhold med nogle tilföjede Anmærkninger findes der   S. 968-70.</p>
+Troen paa ''Nekromantien'' eller den Kunst at opvække de Döde, for at formaa dem til Underretning om skjulte og tilkommende Ting o.s. v., var almindelig i den gamle Verden. Enhver kjender Hexen i ''Endor'', de homeriske Dödning-Orakler o. s. v. Den Fabel, som ligger til Grund for nærværende Digt, er af selvsamme Art. Den erindrer om ''Ulysses's'' Sammenkomst med hans Moders Gjenfærd og hendes förste Tiltale: &quot;Min Sön! hvorledes er du kommet hid til disse dunkle Steder&quot; о. s. v.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Indledning Grougaldur (FM) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal: HTML-vask

Carsten: Indledning Grougaldur (FM)