JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 19:10

2013-12-25T19:10:30Z

Vis endringer

JJ.Sandal på 20. des. 2013 kl. 22:13

2013-12-20T22:13:05Z

JJ.Sandal på 13. jan. 2013 kl. 18:11

2013-01-13T18:11:00Z

JJ.Sandal på 13. jan. 2013 kl. 18:10

2013-01-13T18:10:45Z

Carsten: Ingjaldskvadet (Anonyme skjaldekvad)

2013-01-13T16:10:52Z

Ingjaldskvadet (Anonyme skjaldekvad)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ingjaldskvadet (Anonyme skjaldekvad)]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Axel Olrik4.jpg|thumb|Axel Olrik]]

<center><big><big>'''Ingjaldskvadet'''</big></big> '''[[Danske Oldkvad i Sakses Historie]]'''

Gengivne af [[Axel Olrik biografi|Axel Olrik]],

[[Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse]]
 København 1898
</center>

<blockquote>1.
 Gak fra mig gamle!
 gantes ej længer,
 daadløse Svende
 i Dankongens Gaard!
 ikke en Olding
 ussel, som I tænker:
 ofte findes hærdet Hu
 bagved Haar, der graaner.

 2.
 Fordum jeg Frode
 fulgte længe,
 sad i Højsædet
 og før Hirdmænd bødes;
 nu jeg gemmes
 nederst i Hallen,
 som Fisk i Ebben,
 der et Vandhul finder.

 3.
 Fordum paa Hynder
 fik jeg at sidde,
 sættes nu sidst
 og stødes paa Arm;
 gærne ad Døren
 drev de mig ud,
 var ikke Væggen
 Værn og Støtte,

 4.
 Hirdmænd le
 ad den langvejs komne;
 ingen mig hilser,
 eller hæger om Gæsten!
 hvad er nu Skik
 i Skjoldungs Gaarde?
 Lejres ny Kongesæd
 mig lyster at kende.

 5.
 Tænker du, Ingjald,
 der hvor træg du sidder,
 Fader at hævne
 og Hærfærd yppe?
 eller er mere din Lyst
 Vommen at mæske?
 har Drotten glemt
 sin Faders Død?

 6.
 Sagde jeg min Hu,
 da fra Hærkongen jeg skiltes:
 vaabenbidt
 han paa Val skulde ligge;
 langt af Led
 laa mine Veje,
 fjærnt var jeg fra Frode,
 da Fylkeren døde.

 7.
 Havde jeg været
 i Drottens Flok,
 ham jeg skulde
 hævnet til fulde;
 Sværd skulde kløvet
 svigfulde Sakser
 - eller jeg var falden
 ved Frodes Side.

 8.
 Jeg stævned, fra Svitjod
 ad sene Veje;
 Søn af Frode
 finde jeg vilde,
 - fandt en Fraadser
 gridsk efter Føde,
 kom til en Konning
 ''kælen, vellystig''.

 9.
 Sande maa jeg,
 hvad mig sagde Halvdan:
 »Svage Sønner
 efter snilde Fædre.« -
 Skal da Frodes Skatte
 blandt fremmede skiftes,
 eller ligge til Rov
 for hver sulten Ravn?

 ''Ængstet af disse Ord løser Dronningen et kosteligt Bind af sit Hoved og rækker det til den gamle for derved at mildne hans Sind. Men Starkad kaster det tilbage til hende og kvæder med høj Røst:''

 10.
 Bort fra Kæmpen
 med Kvindesmykker!
 bind selvom Hoved
 Slør af Guldvæv,
 eller giv din Husbond!
 han vil højt det skatte,
 mens Fuglevildt
 han med Fingre vender.

 11.
 lngjalds Viv,
 ussel og arg!
 Sakslands Skik
 du til Sjølund bringer!
 nu i Kongers Køkken
 kildrer man Ganen
 med det tvefold stegte
 og tyske Spiser.

 12.
 Aldrig saa jeg Frode
 med egne Fingre
 Bagen at flænge
 paa fjedret Brad,
 eller fordums Konger
 Fugles Indmad
 med Tomlens Plovjærn
 travlt at pløje.

 13.
 Men blodig paa Bord
 Braden lagdes
 for stærke Kæmper,
 der fra Strid de kom.
 Rorskarle bed
 i rimfrossent Skæg;
 Spande af Sødmælk
 ej de søbed for Tørst.

 14.
 Vare vi Ædlinger
 elleve i Tal,
 da vi med Hake
 Havhest rede;
 Beigad og Belgi
 ved Bord sade,
 (sjælden for paa Hav
 haardere Svende).

 15.
 Med røget Bov
 og med bagte Skorpe
 Sult vi stilled,
 naar paa Sø vi fore;
 honningbrygget Mjød,
 var ej Hakes Gammen,
 men til ukogt Skinke
 han Øllet drak.

 16.
 Boller og Kander
 blev paa Bord ej satte,
 tapped af Tønden
 travle Mundskænk;
 ikke Skaal eller Bæger
 Bordet pynted,
 eller Fadet fyldtes af
 finklædt Staldsvend.

 17.
 Ingen tog mod Fæ
 for sin Frændes Bane
 eller ved Bod af Penge
 bar sin Fader i Pung;
 aldrig kunde Søn
 - Arving og Hævner -
 med Faders Banemand
 ved Bord sidde.

 18.
 Derfor, naar i Hallen
 Hildinger nævnes,
 Skjalden kvæder
 om Kongers Stordaad,
 dølger jeg med Blusel
 mit Blik i Kappen;
 ti om Frodes Æt
 er der intet at kvæde.

 19.
 Hvi stirrer du paa mig,
 studsende Drot?
 Sakseren fik aldrig
 Øjekast som dette!
 du, der aldrig vandt Hæder
 i anden Hærfærd
 end som Brødets Bane,
 Buddingens Skærer!

 20.
 Naar Helten hyldes
 for fuldbragt Hævn,
 og hans Daad fejres
 Faderen værdig,
 da skal du ønske,
 at dig Øren fattes;
 du, Niding, nemmer
 kun Nag af hans Ry.

 21.
 Drag mod Øster,
 eller yderst mod Vest!
 længst mod Nord
 under Ledestjærnen!
 Skarn skal binde dig,
 Blusel tvinge dig,
 aldrig skal du komme,
 hvor Ædlinger sankes!

 22.
 Grum var Skæbnen
 mod Skjoldungætten,
 da den Frode gav
 saa fejg en Søn!
 Skibet skrider
 over skummende Vover
 som en Pøl i Lasten
 er din Ladhed, Ingjald.

 23.
 Gem dig i Vraa,
 græd med din Frille!
 uderi at ære din Fader
 er du den usleste Træl,
 saa lidet du gælder
 som en jaget Ged,
 du er til at fælde
 som et Faar, der slagtes.

 24.
 Søn af ''Sverting''
 paa Skjoldungsædet
 da skal raade
 Daners Rige,
 mens du leger med den linsmykte
 af lysten Hu,
 boler med Datter
 af din Faders Bane.

 25.
 Harmen brænder
 i Hirdmænds Hu,
 Nag mig tvinger
 Nøden at nævne; -
 men gildt glædes
 Gubbens Sjæl,
 naar for Frodes Hoved
 Hævn er øvet.

 ''Ingjald springer op og drager Sværd. Han fælder under det følgende Svertingssønneme.''

 26.
 Hil være dig, Ingjald!
 Viljen er vaagnet!
 brudt er din Tøven,
 bolde Hilding!
 Alle du veje!
 alle skal bøde:
 lige om Brøden,
 lige om Boden.

 27.
 De slagne maa Trællene
 slæbe af Hallen,
 ud dem age
 af Ædlings Gaarde,
 bort dem slænge
 - Baal dem ej skyldes -
 ud paa Heden
 for Ulv og Ravn.

 28.
 End skal du, Ingjald,
 om du ejer Snille,
 afstaa fra Kvinde,
 ond, ménblandet!
 Ulvindens Unge
 vorder Ætten lig,
 værst imod Frænder
 kendes Varg altid.

 29.
 Se hid, Hraude,
 de ræddes Skrækker
 nu er for Frode
 fuld Bod kommen;
 syv Lig ligge,
 slængte paa Heden;
 Ingjalds Løgnvenner
 for Lumskhed bødte.

 30.
 Aldrig graaned end
 Gubbens Haab,
 at Afkom blev
 Ædling værdigt.
 Nu skal ene Ingjald
 Arven raade,
 Daners Lande
 og Lejrestol!

 31.
 Ung var jeg fordum
 fulgte jeg Hake,
 Lede jeg fik
 ved Leg og ved Lyst;
 haard er Koften
 paa Hærmandetog,
 Søvn er stakket,
 men Stræb mere.

 32.
 Andre bære
 bløde Klæder!
 køre Hesten,
 kruse Haaret!
 tale paa Tinge,
 tvistes for Vinding,
 pine de spage,
 puge med Aager.

 33.
 Dog ej Skjold skærmer,
 den, der skræmmes af Død,
 een er Dagen,
 hvorfra ingen sig lister.
 Jeg, som en Verden
 har vejet paa Sværd,
 - frit kan jeg fare
 til det fjærne Lys.</blockquote>

<div class="toccolours">'''Kilder:'''

1. Edda og saga, Gyldendals Bibliotek, Bind 6, udgivet af Vilhelm la Cour, København, 1928-30
 2. Axel Olrik: Danske Oldkvad i Sakses Historie, København, 1898

'''Kommentar:'''

"Saxos latinske Storværk om de Danskes Bedrifter (»Gesta Danorum«), hvis Udarbejdelse strakte sig over en Menneskealder med Aar 1200 som omtrentligt Midtpunkt, giver (i 6. Bog) en kombineret Prosa- og Versfremstilling af den gamle Kæmpe Starkads Optræden i Lejre over for den svigefuldt dræbte Danerkonge Frode Fridlevsens vanslægtede Søn Ingjald, der har ægtet sin sachsiske Faderbane Svertings Datter, plejer Venskab med hendes syv Brødre og sløves i et daadløst Nydelsesliv. Aldrig saa snart er Rygtet om denne Skændsel naaet Starkad i Sverrig (Svitjod), før han iler hjem til Danmark for at ægge Uslingen til sømmelig nordisk Mandsfærd - og allerførst da til Blodhævn. Hans Forsæt lykkes: under Indtryk af hans haanende Straffetale fælder Ingjald sine Svogre, og vi aner, at det næste Trin i den unge Konges moralske Genrejsning bliver hans Forskydning af sin Hustru.

 Saxos Beretning slutter med et stort Digt, der er bygget som en Starkad-Monolog. Ud fra en begrundet Hypotese om, at det er komponeret over et dansk Heltekvad fra ca. 950, har ''Axel Olrik'' (1864-1917) med Lærdom og poetisk Indlevelsesevne forsøgt en Rekonstruktion i gammeltonet Nutidssprog af den formentlige olddanske Original. Hans omfattende Starkad-Studier har faaet deres Form i 2. Del af »Danmarks Heltedigtning« (1910), hvorfra nedenstaaende Uddrag af hans Resultater er hentet."

(''Kilde: Ejnar Thomsen i Ingjaldskvadet, Rasmus Naver, 1944'')''</div>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Axel Olrik]]

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
-<blockquote>1.
+<blockquote>
 <br>Gak fra mig gamle!
 <br>gantes ej længer,
@@ Linje 355: / Linje 356: @@
 <br>har vejet paa Sværd,
 <br>- frit kan jeg fare
-<br>til det fjærne Lys.</blockquote>
+<br>til det fjærne Lys.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. jan. 2013 kl. 18:11
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Axel Olrik4.jpg\|thumb\|Axel Olrik]]		[[Bilde:Axel Olrik4.jpg\|thumb\|Axel Olrik]]
−

	<center><big><big>'''Ingjaldskvadet'''</big></big><br>'''[[Danske Oldkvad i Sakses Historie]]'''		<center><big><big>'''Ingjaldskvadet'''</big></big><br>'''[[Danske Oldkvad i Sakses Historie]]'''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 13. jan. 2013 kl. 18:10
Linje 6:		Linje 6:
	\|-		\|-
	\|}		\|}
−

Ingjaldskvadet (Anonyme skjaldekvad) - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 19:10

JJ.Sandal på 20. des. 2013 kl. 22:13

JJ.Sandal på 13. jan. 2013 kl. 18:11

JJ.Sandal på 13. jan. 2013 kl. 18:10

Carsten: Ingjaldskvadet (Anonyme skjaldekvad)