Islandske Oldtidslevninger - Revisjonshistorikk

Carsten på 28. mar. 2017 kl. 08:14

2017-03-28T08:14:11Z

Carsten på 1. apr. 2014 kl. 14:23

2014-04-01T14:23:31Z

Carsten på 1. apr. 2014 kl. 05:57

2014-04-01T05:57:17Z

Carsten på 1. apr. 2014 kl. 05:54

2014-04-01T05:54:44Z

Carsten på 1. apr. 2014 kl. 05:47

2014-04-01T05:47:56Z

Carsten på 1. apr. 2014 kl. 05:23

2014-04-01T05:23:31Z

Carsten på 1. apr. 2014 kl. 05:03

2014-04-01T05:03:25Z

Carsten på 1. apr. 2014 kl. 04:56

2014-04-01T04:56:50Z

Carsten på 31. mar. 2014 kl. 20:58

2014-03-31T20:58:07Z

Carsten på 31. mar. 2014 kl. 20:43

2014-03-31T20:43:35Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 28. mar. 2017 kl. 08:14
Linje 8:		Linje 8:


−	[[File:~~Skriðuklaustur05~~.jpg\|350px\|right\|thumb\|<center>'''Udgravning fra Skridukloster''' (1400-tallet)<br><small>Foto: Wikimedia</small></center>]]	+	[[File:Skriðuklaustur07.jpg\|350px\|right\|thumb\|<center>'''Udgravning fra Skridukloster''' (1400-tallet)<br><small>Foto: Wikimedia</small></center>]]

	<center><big>'''Islandske<br>Oldtidslevninger</big><br><br>'''ved'''<br>[[Jón Ólafsson biografi \| John Olafsen]]<br>fra Gunnavik'''</center><br>		<center><big>'''Islandske<br>Oldtidslevninger</big><br><br>'''ved'''<br>[[Jón Ólafsson biografi \| John Olafsen]]<br>fra Gunnavik'''</center><br>

@@ Linje 183: / Linje 183: @@
 Flere saadanne Urnavne ere der langt sønder paa Heiden, og de fleste efter Ransmændene, som opholdt sig i den Jord-Hule Surt, der ligger i Steen-Rusten, kort for østen Nordlinge Flod, da man kommer ned af Thorvallds Hals<ref>Denne mærkelige Hule (Surtshellir) beskrives udførlig i Olafsens Rejse I. S. 238 sq. og er afbildet Tab. XV.</ref>.
-Jeg har meldet noget lidet om Thrain Thraudersen i det korte Indhold jeg gjorde udaf det Fragment af Hejderslagets Historie<ref>Heidarvisaga er en fortsættelse af Vigastyrssaga. Begge existerede kun i en eneste Pergaments-Codex i Antiqv. Archivet i Stokholm, hvorfra den første tilligemed Begyndelsen af den sidste blev udlaant til A. Magnæus for at afskrives, og derpå opbrændte i Ildebranden 1728. Af denne Begyndelse er det Forfatteren af nærværende Optegnelser, J. Olafsen, har, efter Hukommelsen, ført Indholdet i Pennen.</ref>, som aabenbarede sig i Drømme for en Mand af Videdal; men det var norderlig paa Hejden, ikke ret langt fra Højdeqvisler. Han var liden af Væxt, og noget undersætsig og graahærdet, og sagde sig der at have været siden Heiderslaget skedte. Dette var udi en Moe (en Plads bevoxet med Lyng og Krat) for sønden Højeqvisl. Der er han vel død af sine Saar paa Hjemrejsen norden i Videdal.
+Jeg har meldet noget lidet om Thrain Thraudersen i det korte Indhold jeg gjorde udaf det Fragment af Hejderslagets Historie<ref>Heidarvisaga er en fortsættelse af Vigastyrssaga. Begge existerede kun i en eneste Pergaments-Codex i Antiqv. Archivet i Stokholm, hvorfra den første tilligemed Begyndelsen af den sidste blev udlaant til A. Magnæus for at afskrives, og derpaa opbrændte i Ildebranden 1728. Af denne Begyndelse er det Forfatteren af nærværende Optegnelser, J. Olafsen, har, efter Hukommelsen, ført Indholdet i Pennen.</ref>, som aabenbarede sig i Drømme for en Mand af Videdal; men det var norderlig paa Hejden, ikke ret langt fra Højdeqvisler. Han var liden af Væxt, og noget undersætsig og graahærdet, og sagde sig der at have været siden Heiderslaget skedte. Dette var udi en Moe (en Plads bevoxet med Lyng og Krat) for sønden Højeqvisl. Der er han vel død af sine Saar paa Hjemrejsen norden i Videdal.
@@ Linje 306: / Linje 306: @@
-Op udi Snæfelds-Jøkel meldes at skal staae udi en Steenhule '''en Jernkiste''' saa stor og svær, at Ingen som nu lever skal kunde røre eller bevæge den. Der skal og være Ringe eller Haandgreb udi Gavlerne paa denne Kiste. Udi samme Kiste, vil man sige, at Baarder Snæfelds-Aas skal have lagt sin mammon<ref>Snæfjeldsjøklen, den højeste Jøkel i Island, ligger på Vesterlandet. Bard Snæfellsás, om hvem en fabelagtig Fortælling existerer, skal have boet i en Hule i denne Jøkel. Isl. Saml. 4to S. 168. Olafsens Rejse I. S. 367.</ref>.
+Op udi Snæfelds-Jøkel meldes at skal staae udi en Steenhule '''en Jernkiste''' saa stor og svær, at Ingen som nu lever skal kunde røre eller bevæge den. Der skal og være Ringe eller Haandgreb udi Gavlerne paa denne Kiste. Udi samme Kiste, vil man sige, at Baarder Snæfelds-Aas skal have lagt sin mammon<ref>Snæfjeldsjøklen, den højeste Jøkel i Island, ligger paa Vesterlandet. Bard Snæfellsás, om hvem en fabelagtig Fortælling existerer, skal have boet i en Hule i denne Jøkel. Isl. Saml. 4to S. 168. Olafsens Rejse I. S. 367.</ref>.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. apr. 2014 kl. 05:57
Linje 351:		Linje 351:

	Der er '''en Høj''' udi Grimsøe<ref>Grimsøe, en af de største Øer ved Island ligger, efter Olafsens Rejse II. S. 624, henved 12 Mile ude i Havet fra Øefjorden.</ref>, som ligger 6 Miil fra Landet udfra Øefjord, og har man der fundet den '''Døbefont''', som bruges til Kirken paa samme Øe.		Der er '''en Høj''' udi Grimsøe<ref>Grimsøe, en af de største Øer ved Island ligger, efter Olafsens Rejse II. S. 624, henved 12 Mile ude i Havet fra Øefjorden.</ref>, som ligger 6 Miil fra Landet udfra Øefjord, og har man der fundet den '''Døbefont''', som bruges til Kirken paa samme Øe.
−		+	<br><br><br><br>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. apr. 2014 kl. 05:54
Linje 343:		Linje 343:


−	Udi Svarfaderdal langt frem i Bøygden staaer og '''en meget stor Høj''', paa en slet Mark, kaldet Skib-Holl. I den Høj har været gravet, og der fandtes '''Døbefonten''', som nu er paa Vøllum Præstegaard og '''en stor Ring''' af gammelt Messing, som er i Kirkedøren sammesteds. Dette laae i Stavnen; men Skibet kunde de ikke komme for for Ustyr af gammeldag Spøgerie<ref>Svarfaderdalen ligger i Øefjordssyssel paa Nordlandet. Om den Ingolfshøj, hvori Ingolf efter Svarfdælasaga skal være begraven i sit Skib samt om nogle Levninger af ham paa samme Sted, see Olavii Rejse II. S. 292-93. Vølum Præstegaard skal nok være Vallne.</ref>	+	Udi Svarfaderdal langt frem i Bøygden staaer og '''en meget stor Høj''', paa en slet Mark, kaldet Skib-Holl. I den Høj har været gravet, og der fandtes '''Døbefonten''', som nu er paa Vøllum Præstegaard og '''en stor Ring''' af gammelt Messing, som er i Kirkedøren sammesteds. Dette laae i Stavnen; men Skibet kunde de ikke komme for for Ustyr af gammeldag Spøgerie<ref>Svarfaderdalen ligger i Øefjordssyssel paa Nordlandet. Om den Ingolfshøj, hvori Ingolf efter Svarfdælasaga skal være begraven i sit Skib samt om nogle Levninger af ham paa samme Sted, see Olavii Rejse II. S. 292-93. Vølum Præstegaard skal nok være Vallne.</ref>.



		+	<center><big><big>'''§. 42.'''</big></big></center>


−	~~<FONT COLOR=darkred><center>~~'''~~TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE~~'''<~~/center~~></~~FONT COLOR=darkred~~>	+	Der er '''en Høj''' udi Grimsøe<ref>Grimsøe, en af de største Øer ved Island ligger, efter Olafsens Rejse II. S. 624, henved 12 Mile ude i Havet fra Øefjorden.</ref>, som ligger 6 Miil fra Landet udfra Øefjord, og har man der fundet den '''Døbefont''', som bruges til Kirken paa samme Øe.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. apr. 2014 kl. 05:47
Linje 330:		Linje 330:

	Saa er det berettet, at man skal have fundet '''to Kister i hver Grav''', begge overalt jernbeslagne. Udi den ene Grav kom de, som grove, ikke ned til Kisterne; men i den anden Grav komme de ned til den ene Kiste. Der siges og, at een af disse Gravere skulle have sagt: at Kisten skulde op, hvad heller Gud vilde eller ikke. Dermed sank Kisten ned og den Mand, som havde talet saa fordristige Ord, blev neden under Kisten forknust, og døde der. De fandt og '''store Jernringe''' der i Jorden oven paa Kisterne, sin paa hver Kiste; hvilke der vare hart ad saa store som Ankerringe; og vil man sige, det at have været de Ældgamle deres Sædvane, at lægge Jernringe oven paa slige Fæekister, eller og i Jorden for oven dem.		Saa er det berettet, at man skal have fundet '''to Kister i hver Grav''', begge overalt jernbeslagne. Udi den ene Grav kom de, som grove, ikke ned til Kisterne; men i den anden Grav komme de ned til den ene Kiste. Der siges og, at een af disse Gravere skulle have sagt: at Kisten skulde op, hvad heller Gud vilde eller ikke. Dermed sank Kisten ned og den Mand, som havde talet saa fordristige Ord, blev neden under Kisten forknust, og døde der. De fandt og '''store Jernringe''' der i Jorden oven paa Kisterne, sin paa hver Kiste; hvilke der vare hart ad saa store som Ankerringe; og vil man sige, det at have været de Ældgamle deres Sædvane, at lægge Jernringe oven paa slige Fæekister, eller og i Jorden for oven dem.
		+
		+
		+
		+	<center><big><big>'''§. 40.'''</big></big></center>
		+
		+
		+	I samme Langedal der for oven i Odelstade Skard fandtes og en '''Jernring''' under en stor Steen, for ti Aar siden, eller omtrent 1744. Manden, som fandt den Ring, var Arbejdskarl hos Gudmund Steingrimsen, som boede paa Odelstødum, og fortalte hannem dette. De fore begge hen, og fandt endelig Steenen, som var omkantet; men aldrig Pladsen hvor Ringen laae.
		+
		+
		+
		+	<center><big><big>'''§. 41.'''</big></big></center>
		+
		+
		+	Udi Svarfaderdal langt frem i Bøygden staaer og '''en meget stor Høj''', paa en slet Mark, kaldet Skib-Holl. I den Høj har været gravet, og der fandtes '''Døbefonten''', som nu er paa Vøllum Præstegaard og '''en stor Ring''' af gammelt Messing, som er i Kirkedøren sammesteds. Dette laae i Stavnen; men Skibet kunde de ikke komme for for Ustyr af gammeldag Spøgerie<ref>Svarfaderdalen ligger i Øefjordssyssel paa Nordlandet. Om den Ingolfshøj, hvori Ingolf efter Svarfdælasaga skal være begraven i sit Skib samt om nogle Levninger af ham paa samme Sted, see Olavii Rejse II. S. 292-93. Vølum Præstegaard skal nok være Vallne.</ref>
		+
		+

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. apr. 2014 kl. 05:23
Linje 322:		Linje 322:
	Paa Holltestødum<ref>Er maaskee Hialtestadesogn som nævnes i Olavii Rejse I. S. 209.</ref> i Langedal udi Hunevatns Syssel fandtes omtrent Anno 1744 '''et Sværd''' i en Aae-Bakke, ved den Aae Blande, for neden det Tun, som kaldes Svenneflot. Samme Sværd var (eftersom mig er fortalt) ongefær 3 Alen langt, og da Rusten blev fejet deraf, saa erfoer man i Sandhed, at Materien deri var et det bedste Staal som var hvidt af Coleur. Paa Klingen vare forgyldte Bogstaver med Løvværk, inden under Rusten. Samme Bogstaver vare nærværende Folk ukjendelige. De vare alle forgyldte, og de fleste halvkrumme, ligesom det 3die Bogstav C udi vores sædvanlige Alphabet. Parreerpladen var afbrudt, saa man den ikke kunde see.		Paa Holltestødum<ref>Er maaskee Hialtestadesogn som nævnes i Olavii Rejse I. S. 209.</ref> i Langedal udi Hunevatns Syssel fandtes omtrent Anno 1744 '''et Sværd''' i en Aae-Bakke, ved den Aae Blande, for neden det Tun, som kaldes Svenneflot. Samme Sværd var (eftersom mig er fortalt) ongefær 3 Alen langt, og da Rusten blev fejet deraf, saa erfoer man i Sandhed, at Materien deri var et det bedste Staal som var hvidt af Coleur. Paa Klingen vare forgyldte Bogstaver med Løvværk, inden under Rusten. Samme Bogstaver vare nærværende Folk ukjendelige. De vare alle forgyldte, og de fleste halvkrumme, ligesom det 3die Bogstav C udi vores sædvanlige Alphabet. Parreerpladen var afbrudt, saa man den ikke kunde see.

		+
		+
		+	<center><big><big>'''§. 39.'''</big></big></center>
		+
		+
		+	Udi Striugs Skard i næstbemeldte Langedal ere '''2 Høje''' ret smaa af Omkreds, og en Bæk imellem dem. Man siger, at udi dem skal ligge tvende Naboer, den ene fra Striug; men den anden fra Gunnsteinstødum. En Vandpark er der og nær ved. Der meldes saaledes, at de skal have trættet om Fangsten i denne samme Park, og blev deraf saa megen Meen og Fortræd, at den Ene dræbte den anden. Udi begge disse Høje har været gravet, som endnu kan sees Mærke til, besynderligen i den ene.
		+
		+	Saa er det berettet, at man skal have fundet '''to Kister i hver Grav''', begge overalt jernbeslagne. Udi den ene Grav kom de, som grove, ikke ned til Kisterne; men i den anden Grav komme de ned til den ene Kiste. Der siges og, at een af disse Gravere skulle have sagt: at Kisten skulde op, hvad heller Gud vilde eller ikke. Dermed sank Kisten ned og den Mand, som havde talet saa fordristige Ord, blev neden under Kisten forknust, og døde der. De fandt og '''store Jernringe''' der i Jorden oven paa Kisterne, sin paa hver Kiste; hvilke der vare hart ad saa store som Ankerringe; og vil man sige, det at have været de Ældgamle deres Sædvane, at lægge Jernringe oven paa slige Fæekister, eller og i Jorden for oven dem.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. apr. 2014 kl. 05:03
Linje 313:		Linje 313:


−	Der er en Kilde hos Skard paa Skard-Strønd, som mig mindes at skal hedde Ande-Kill<ref>I Borgarfjordssyssel paa Vesterlandet.</ref>, og vil man sige, at Geirmund Heljarskind har der forstukket sin ~~mammon~~<ref>Om Geirmund Heliarskinn en af de rigeste og anseeligste af Islands Landnamsmænd, handles meget i Landnámab. Pag. 121. etc. Han nedgrov mange Penge i Andarkellda under Skard. Steds Pag. 127.</ref>. Der siges og, at man der skal være bleven '''en Kiste''' vaer. Ydermere berettes, at Nogle skal have forsøgt at bringe det Gods for en dag, men fordi at en Mand døde hastelig hjemme paa Gaarden Skard, imedens de vare i det Værk, da holdt de op, som vare ved samme Opbringelse.	+	Der er en Kilde hos Skard paa Skard-Strønd, som mig mindes at skal hedde Ande-Kill<ref>I Borgarfjordssyssel paa Vesterlandet.</ref>, og vil man sige, at Geirmund Heljarskind har der forstukket sin Mammon<ref>Om Geirmund Heliarskinn en af de rigeste og anseeligste af Islands Landnamsmænd, handles meget i Landnámab. Pag. 121. etc. Han nedgrov mange Penge i Andarkellda under Skard. Steds Pag. 127.</ref>. Der siges og, at man der skal være bleven '''en Kiste''' vaer. Ydermere berettes, at Nogle skal have forsøgt at bringe det Gods for en dag, men fordi at en Mand døde hastelig hjemme paa Gaarden Skard, imedens de vare i det Værk, da holdt de op, som vare ved samme Opbringelse.


Linje 320:		Linje 320:


−	Paa Holltestødum<ref>Er maaskee Hialtestadesogn som nævnes i Olavii Rejse I. S. 209.</ref> i Langedal udi Hunevatns Syssel fandtes omtrent Anno 1744 '''et Sværd''' i en Aae-Bakke, ved den Aae Blande, for neden det Tun, som kaldes Svenneflot. Samme Sværd var (eftersom mig er fortalt) ~~ongefør~~ 3 Alen langt, og da ~~Tusten~~ blev fejet deraf, saa erfoer man i Sandhed, at Materien deri var et det bedste Staal som var hvidt af Coleur. Paa Klingen vare forgyldte Bogstaver med Løvværk, inden under Rusten. Samme Bogstaver vare nærværende Folk ukjendelige. De vare alle forgyldte, og de fleste halvkrumme, ligesom det 3die Bogstav C udi vores sædvanlige Alphabet. Parreerpladen var afbrudt, saa man den ikke kunde see.	+	Paa Holltestødum<ref>Er maaskee Hialtestadesogn som nævnes i Olavii Rejse I. S. 209.</ref> i Langedal udi Hunevatns Syssel fandtes omtrent Anno 1744 '''et Sværd''' i en Aae-Bakke, ved den Aae Blande, for neden det Tun, som kaldes Svenneflot. Samme Sværd var (eftersom mig er fortalt) ongefær 3 Alen langt, og da Rusten blev fejet deraf, saa erfoer man i Sandhed, at Materien deri var et det bedste Staal som var hvidt af Coleur. Paa Klingen vare forgyldte Bogstaver med Løvværk, inden under Rusten. Samme Bogstaver vare nærværende Folk ukjendelige. De vare alle forgyldte, og de fleste halvkrumme, ligesom det 3die Bogstav C udi vores sædvanlige Alphabet. Parreerpladen var afbrudt, saa man den ikke kunde see.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 1. apr. 2014 kl. 04:56
Linje 306:		Linje 306:


−	Op udi Snæfelds-Jøkel meldes at skal staae udi en Steenhule en Jernkiste saa stor og svær, at Ingen som nu lever skal kunde røre eller bevæge den. Der skal og være Ringe eller Haandgreb udi Gavlerne paa denne Kiste. Udi samme Kiste, vil man sige, at Baarder Snæfelds-Aas skal have lagt sin mammon<ref>Snæfjeldsjøklen, den højeste Jøkel i Island, ligger på Vesterlandet. Bard Snæfellsás, om hvem en fabelagtig Fortælling existerer, skal have boet i en Hule i denne Jøkel. Isl. Saml. 4to S. 168. Olafsens Rejse I. S. 367.</ref>.	+	Op udi Snæfelds-Jøkel meldes at skal staae udi en Steenhule '''en Jernkiste''' saa stor og svær, at Ingen som nu lever skal kunde røre eller bevæge den. Der skal og være Ringe eller Haandgreb udi Gavlerne paa denne Kiste. Udi samme Kiste, vil man sige, at Baarder Snæfelds-Aas skal have lagt sin mammon<ref>Snæfjeldsjøklen, den højeste Jøkel i Island, ligger på Vesterlandet. Bard Snæfellsás, om hvem en fabelagtig Fortælling existerer, skal have boet i en Hule i denne Jøkel. Isl. Saml. 4to S. 168. Olafsens Rejse I. S. 367.</ref>.


Linje 314:		Linje 314:

	Der er en Kilde hos Skard paa Skard-Strønd, som mig mindes at skal hedde Ande-Kill<ref>I Borgarfjordssyssel paa Vesterlandet.</ref>, og vil man sige, at Geirmund Heljarskind har der forstukket sin mammon<ref>Om Geirmund Heliarskinn en af de rigeste og anseeligste af Islands Landnamsmænd, handles meget i Landnámab. Pag. 121. etc. Han nedgrov mange Penge i Andarkellda under Skard. Steds Pag. 127.</ref>. Der siges og, at man der skal være bleven '''en Kiste''' vaer. Ydermere berettes, at Nogle skal have forsøgt at bringe det Gods for en dag, men fordi at en Mand døde hastelig hjemme paa Gaarden Skard, imedens de vare i det Værk, da holdt de op, som vare ved samme Opbringelse.		Der er en Kilde hos Skard paa Skard-Strønd, som mig mindes at skal hedde Ande-Kill<ref>I Borgarfjordssyssel paa Vesterlandet.</ref>, og vil man sige, at Geirmund Heljarskind har der forstukket sin mammon<ref>Om Geirmund Heliarskinn en af de rigeste og anseeligste af Islands Landnamsmænd, handles meget i Landnámab. Pag. 121. etc. Han nedgrov mange Penge i Andarkellda under Skard. Steds Pag. 127.</ref>. Der siges og, at man der skal være bleven '''en Kiste''' vaer. Ydermere berettes, at Nogle skal have forsøgt at bringe det Gods for en dag, men fordi at en Mand døde hastelig hjemme paa Gaarden Skard, imedens de vare i det Værk, da holdt de op, som vare ved samme Opbringelse.
		+
		+
		+
		+	<center><big><big>'''§. 38.'''</big></big></center>
		+
		+
		+	Paa Holltestødum<ref>Er maaskee Hialtestadesogn som nævnes i Olavii Rejse I. S. 209.</ref> i Langedal udi Hunevatns Syssel fandtes omtrent Anno 1744 '''et Sværd''' i en Aae-Bakke, ved den Aae Blande, for neden det Tun, som kaldes Svenneflot. Samme Sværd var (eftersom mig er fortalt) ongefør 3 Alen langt, og da Tusten blev fejet deraf, saa erfoer man i Sandhed, at Materien deri var et det bedste Staal som var hvidt af Coleur. Paa Klingen vare forgyldte Bogstaver med Løvværk, inden under Rusten. Samme Bogstaver vare nærværende Folk ukjendelige. De vare alle forgyldte, og de fleste halvkrumme, ligesom det 3die Bogstav C udi vores sædvanlige Alphabet. Parreerpladen var afbrudt, saa man den ikke kunde see.
		+

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. mar. 2014 kl. 20:58
Linje 306:		Linje 306:


−	Op udi Snæfelds-Jøkel meldes at skal staae udi en Steenhule en Jernkiste saa stor og svær, at Ingen som nu lever skal kunde røre eller bevæge den. Der skal og være Ringe eller Haandgreb udi Gavlerne paa denne Kiste. Udi samme Kiste, vil man sige, at Baarder Snæfelds-Aas skal have lagt sin mammon<ref>Snæfjeldsjøklen, den højeste Jøkel i Island, ligger på Vesterlandet. Bard Snæfellsás, om hvem en fabelagtig Fortælling existerer, skal have boet i en Hule i denne Jøkel. Isl. Saml. 4to S. 168. Olafsens Rejse I. S. 367.</ref>.	+	Op udi Snæfelds-Jøkel meldes at skal staae udi en Steenhule en Jernkiste saa stor og svær, at Ingen som nu lever skal kunde røre eller bevæge den. Der skal og være Ringe eller Haandgreb udi Gavlerne paa denne Kiste. Udi samme Kiste, vil man sige, at Baarder Snæfelds-Aas skal have lagt sin mammon<ref>Snæfjeldsjøklen, den højeste Jøkel i Island, ligger på Vesterlandet. Bard Snæfellsás, om hvem en fabelagtig Fortælling existerer, skal have boet i en Hule i denne Jøkel. Isl. Saml. 4to S. 168. Olafsens Rejse I. S. 367.</ref>.


		+
		+	<center><big><big>'''§. 37.'''</big></big></center>
		+
		+
		+	Der er en Kilde hos Skard paa Skard-Strønd, som mig mindes at skal hedde Ande-Kill<ref>I Borgarfjordssyssel paa Vesterlandet.</ref>, og vil man sige, at Geirmund Heljarskind har der forstukket sin mammon<ref>Om Geirmund Heliarskinn en af de rigeste og anseeligste af Islands Landnamsmænd, handles meget i Landnámab. Pag. 121. etc. Han nedgrov mange Penge i Andarkellda under Skard. Steds Pag. 127.</ref>. Der siges og, at man der skal være bleven '''en Kiste''' vaer. Ydermere berettes, at Nogle skal have forsøgt at bringe det Gods for en dag, men fordi at en Mand døde hastelig hjemme paa Gaarden Skard, imedens de vare i det Værk, da holdt de op, som vare ved samme Opbringelse.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. mar. 2014 kl. 20:43
Linje 300:		Linje 300:

	Der ere '''to Høje''' paa Rappsøe udi Bredefjord<ref>I Bredefjorden paa Vesterlandet er en stor Mængde Øer, men kun faa beboede, blandt disse Hrapsøe.</ref>, som begge ere kun smaae. En liden Fjeld-Aas er imellem dem og derhos et Myre-Sund. Man siger, at der skal være gravet udi disse Rappsøe-Høje, og at man imidlertid har seet Ildsflammer, som tiere skal være passeret tilforn ved slige Opgravelser. Graven derefter er endnu at see og kjende.		Der ere '''to Høje''' paa Rappsøe udi Bredefjord<ref>I Bredefjorden paa Vesterlandet er en stor Mængde Øer, men kun faa beboede, blandt disse Hrapsøe.</ref>, som begge ere kun smaae. En liden Fjeld-Aas er imellem dem og derhos et Myre-Sund. Man siger, at der skal være gravet udi disse Rappsøe-Høje, og at man imidlertid har seet Ildsflammer, som tiere skal være passeret tilforn ved slige Opgravelser. Graven derefter er endnu at see og kjende.
		+
		+
		+
		+	<center><big><big>'''§. 36.'''</big></big></center>
		+
		+
		+	Op udi Snæfelds-Jøkel meldes at skal staae udi en Steenhule en Jernkiste saa stor og svær, at Ingen som nu lever skal kunde røre eller bevæge den. Der skal og være Ringe eller Haandgreb udi Gavlerne paa denne Kiste. Udi samme Kiste, vil man sige, at Baarder Snæfelds-Aas skal have lagt sin mammon<ref>Snæfjeldsjøklen, den højeste Jøkel i Island, ligger på Vesterlandet. Bard Snæfellsás, om hvem en fabelagtig Fortælling existerer, skal have boet i en Hule i denne Jøkel. Isl. Saml. 4to S. 168. Olafsens Rejse I. S. 367.</ref>.
		+
		+
		+