Jordløsningsafsnittet - Revisjonshistorikk

Carsten på 27. mai 2020 kl. 20:03

2020-05-27T20:03:08Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 15:23

2019-10-22T15:23:34Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 15:13

2019-10-22T15:13:51Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 15:11

2019-10-22T15:11:45Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 15:08

2019-10-22T15:08:42Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 09:19

2019-10-22T09:19:16Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 09:16

2019-10-22T09:16:13Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 09:01

2019-10-22T09:01:54Z

Carsten på 22. okt. 2019 kl. 08:56

2019-10-22T08:56:26Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 08:08

2013-12-26T08:08:22Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 20:03
Linje 8:		Linje 8:


−	<center><big>[[Grágás (Dansk)\|'''GRÁGÁS''']]</big>	+	<center><big>[[Grágás (Dansk)\|'''GRÁGÁS''']]</big>[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>[[Fil:Grågås Cover.jpg\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/gragas-vilhjalmur-finsen-9788743012313\| <center>Vilhjálmur Finsen:<br> '''Grágás - Islændernes lovbog''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

	'''Islændernes Lovbog i Fristatens Tid'''		'''Islændernes Lovbog i Fristatens Tid'''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 22. okt. 2019 kl. 15:23
Linje 524:		Linje 524:


−	<center>'''<span id="219">219.</span>Afsnit om Leilændinger'''</center>	+	<center>'''<span id="219">219. </span>Afsnit om Leilændinger'''</center>

	Dersom en Mand tager en Jord til Leie efter ret Leiecontract og efter lovlig Overenskomst, kan han, om han vil, indfinde sig [paa Jorden] naar sex Uger ere forløbne af Sommeren; da har han Ret til at benytte Græsgangen saavelsom til at bære sine Klæder ind. Han og den fraflyttende Bruger af Jorden skulle forenes om Benyttelsen af Husrummet; men er der ikke Plads for dem begge, har den, der hidtil har boet paa Gaarden, Ret til de første tre Nætter at benytte Fæhusene, men begge skulle de bruge Beboelseshusene. Kun under den Betingelse, at den fratrædende Bruger tillader det eller ikke behøver det hele Husrum, kan den, der da skal boe paa Jorden, have sit Fæ inde [i de tre Dage fra Torsdag, da sex Uger ere forløbne af Sommeren] til om Løverdagen, men derefter bør den, der har taget Jorden til Leie, raade for Jord og Bygninger, og naar sex Uger ere forløbne af Sommeren, er den, der hidtil har boet paa Jorden, ikke berettiget til at græsse sit Fæ paa den nye Opsidders Enge. Heste er han berettiget til at have paa Græsgangene indtil Søsndagen.		Dersom en Mand tager en Jord til Leie efter ret Leiecontract og efter lovlig Overenskomst, kan han, om han vil, indfinde sig [paa Jorden] naar sex Uger ere forløbne af Sommeren; da har han Ret til at benytte Græsgangen saavelsom til at bære sine Klæder ind. Han og den fraflyttende Bruger af Jorden skulle forenes om Benyttelsen af Husrummet; men er der ikke Plads for dem begge, har den, der hidtil har boet paa Gaarden, Ret til de første tre Nætter at benytte Fæhusene, men begge skulle de bruge Beboelseshusene. Kun under den Betingelse, at den fratrædende Bruger tillader det eller ikke behøver det hele Husrum, kan den, der da skal boe paa Jorden, have sit Fæ inde [i de tre Dage fra Torsdag, da sex Uger ere forløbne af Sommeren] til om Løverdagen, men derefter bør den, der har taget Jorden til Leie, raade for Jord og Bygninger, og naar sex Uger ere forløbne af Sommeren, er den, der hidtil har boet paa Jorden, ikke berettiget til at græsse sit Fæ paa den nye Opsidders Enge. Heste er han berettiget til at have paa Græsgangene indtil Søsndagen.

@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 <li>[[#185|(Om ulovlig Brug af andens Grund)]]
 <li>[[#186|Om Brand af udtørret græs]]
-<li>[[#187|(Om ledning af Vand)]]
+<li>[[#187|(Om Ledning af Vand)]]
 <li>[[#188|Om Gjerdesætning]]
 </ol></ul>
@@ Linje 230: / Linje 230: @@
-<center>'''<span id="187">187.</span> (Om ledning af Vand)'''</center>
+<center>'''<span id="187">187.</span> (Om Ledning af Vand)'''</center>
 Dersom man har en Eng, der er indesluttet af en anden Mands Jord, skal Eieren af denne begynde at afholde sit Kvæg fra at græsse paa Engen den Torsdag, da sex Uger ere forløbne af Sommeren, aarle om Morgenen. Men den Mand, der har en Eng indesluttet af en anden Mands Jord, skal lade høste Høet af den først [inden han høster Høet af sine andre Enge]. Høster han ikke Høet af Engen saaledes som fastsat er, og han vil høste det, paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark] og baade Høet og Engen er ufredhellig. Har han I flere Mænds Jorder indesluttede Enge, skal han den ene Sommer slaae Græsset af en Eng først, den anden af en anden, og først slaae Græsset af de Enge, han har hjemme ved Gaarden, naar Græsset af alle de andre er slaaet.

@@ Linje 45: / Linje 45: @@
 <li>[[#178|(Om Jordskifte)]]
 <li>[[#179|(Om Bygninger paa anden Mands Jord)]]
-<li>[[#180|(Om bestemmelse af Antal Fæ)]]
+<li>[[#180|(Om Bestemmelse af Antal Fæ)]]
 <li>[[#181|(Om Gjerdesætning)]]
 <li>[[#182|(Om at drive Fæ over anden Mands Grund)]]
@@ Linje 168: / Linje 168: @@
-<center>'''<span id="180">180.</span> (Om bestemmelse af Antal Fæ)'''</center>
+<center>'''<span id="180">180.</span> (Om Bestemmelse af Antal Fæ)'''</center>
 Man er berettiget til at bryde Jord for at anvende den til gjødet Hømark eller Ager, uagtet flere end een eie Jorden sammen. De, der senere forstørre deres Hømark, skulle dertil indtage ligesaa god Jord [som de Lodseiere, der først have gjort det].

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 |-
 |valign="top"|<ul><ol start="172">
-<li>[[#172|(Om indløsning af Jord)]]
+<li>[[#172|(Om Indløsning af Jord)]]
 <li>[[#173|(Dersom en Mand, som er udenlands, skal indløse Jord)]]
 <li>[[#174|(Om Markeskjel)]]
@@ Linje 102: / Linje 102: @@
-<center>'''<span id="172">172.</span> (Om indløsning af Jord)'''</center>
+<center>'''<span id="172">172.</span> (Om Indløsning af Jord)'''</center>
 Det er fastsat, at naar en Mand voxer op til Indløsning af Jord [som hans Værge i hans umyndige Alder har afhændet], skal han begynde paa Løsningen naar han er sexten Aar gammel. Har han flere Jorder at indløse end een, skal han indløse en Jord hver Sommer, indtil alle ere indløste, med mindre han vil indløse flere Jorder paa engang. Begynder han senere eller lader han en Mellemtid gaae hen, skal han have sluttet Indløsningen Sommeren efter at han forud er bleven tyve Aar gammel. Ugyldig er hans Indløsning efter den Tid, og han har ikke senere noget Krav paa Løsning. Han skal paa Lovbjerget lyse til Indløsning af den Jord, han vil løse, og angive, hvad Jord det er, og nævne den Mand, fra hvem han indløser Jorden: han skal lyse til Søgsmaal, som han vil anlægge næste Sommer ved Fjerdingsretten i den Fjerding, hvor Jorden er beliggende. Paa saadan Maade skal han foretage Lysning paa Lovbjerget, at Lovsigemanden hører det, men Lovsigemanden er pligtig at sige Folk [naar de spørge derom] hvad der er Lov. Den, der indløser Jorden, kan [vælge den Fremgangsmaade, at] spørge under Tilkaldelse af Vidner, om den anden erkjender den Jord, som han vil indløse, for sin eller ikke, og om han er i Besiddelse af Retten til ved Forbud at hindre andre i dens Benyttelse. Erkjender han ikke Jorden for sin, er han pligtig til at sige, hvem han har overdraget den til. Formener den, der indløser Jorden, at den anden siger ham andet, end hvad der er Tilfældet, skal han lyse til Søgsmaal imod den, som han formener, uden Hensyn til hemmelige Overenskomster, at have Ret til ved Forbud at forhindre andres Benyttelse af Jorden. Dersom man vildleder en Mand med Hensyn til den Maade, hvorpaa han skal anlægge Jordløsningssag, er Straffen Landsforvisning; det er en Sag, hvori Stævning skal foretages i Bøigden, og skal der paa Thinge [til Kvidudsagn] tilkaldes ni Nabobønder. Hver af de Mænd, som have eiet Jorden, er pligtig til at stævne sin Hjemmelsmand til at hjemle ham Jorden, til det Thing, hvorpaa hin anlægger Jordløsningssagen. Det er ret, at hver af dem, der faaer Kundskab om, at Indløseren har foretaget Lysning af Jordløsningssagen, stævner sin Hjemmelsmand, men ogsaa kan man vælge at bede sin Hjemmelsmand at hjemle sig Jorden.

@@ Linje 346: / Linje 346: @@
 Eieren af den Jord, inden hvis Enemærker en andens Skov ligger, er berettiget til at græsse sit Fæ i den, saalænge Fæet fortærer mere Græs end Ved. Naar Eieren af Skoven boer saa nær ved den [at han kan det], er han berettiget til at græsse sit Fæ i Skoven, dersom det fortærer mere af Skoven end af Græsset. Græsser Jordeieren i andens Skov og Fæet fortærer mere Skov end Græs, ansees den, der gjør det, med Straffebøder [af tre Mark] og skal bøde Skaden, saaledes som fem Nabobønder vurdere den. Driver han eller lader drive sit Fæ i anden Mands Skov og der deraf bliver fem Ørers eller større Skade, er Straffen landsforvisning, og er Skoveieren søgsmaalsberettiget. Græsser man sit Fæ i en Skov, man har inden anden Mands Jorder, og Fæet fortærer mere af Græs end af Skov, ansees man med Straffebøder [af tre Mark], og er Eieren af Jorden, inden hvilken Skoven ligger, søgsmaalsberettiget i den Sag. Dersom en Mand, der hverken er Eier af Skoven eller Jorden, inden hvilken den ligger, driver eller lader drive sit Fæ til Skoven, kan han af hver af dem paastaaes dømt til Straffebøder [af tre Mark]; men skeer der fem Ørers eller større Skade paa Skoven af hans Fæ, kan han af Skoveieren paastaaes straffet med Landsforvisning.
-Hver Mand er Eier af det Ved, der voxer frem inden hans Skovenemærker, saalænge han der har gammelt Ved. Dersom Eieren af den Jord, inden hvilken Skoven er, har Mistanke om, at Skoveieren [til Skade for Græsningen] benytter Vedet mindre, end han vilde, dersom han selv var Eier af Jorden, kan Jordeieren stævne ham til at gjøre Ret og Skjel, og paastaae hvad der voxer frem af nye Træer i Skoven fradømt ham, paa Grund af at han forbruger mindre af Skoven, end han vilde gjøre, dersom han ikke havde Hensyn [alene] til Skovvæxten; han skal stævne paa den sagsøgtes Bopæl og tilkalde [til Kvidudsagn] de Bønder, der boe nærmest ved Skoven. Dersom Kviden adsiger, at den anden har forbrugt mindre af Skoven, end han vilde have gjort, dersom han ikke havde haft Hensyn [alene] til Skovvæxten, mister han hvad der voxer frem af nye Træer, og tilkomme disse Jordeieren, men den, der før eiede de gamle Træer i Skoven, beholder dem.
+Hver Mand er Eier af det Ved, der voxer frem inden hans Skovenemærker, saalænge han der har gammelt Ved. Dersom Eieren af den Jord, inden hvilken Skoven er, har Mistanke om, at Skoveieren [til Skade for Græsningen] benytter Vedet mindre, end han vilde, dersom han selv var Eier af Jorden, kan Jordeieren stævne ham til at gjøre Ret og Skjel, og paastaae hvad der voxer frem af nye Træer i Skoven fradømt ham, paa Grund af at han forbruger mindre af Skoven, end han vilde gjøre, dersom han ikke havde Hensyn [alene] til Skovvæxten; han skal stævne paa den sagsøgtes Bopæl og tilkalde [til Kvidudsagn] de Bønder, der boe nærmest ved Skoven. Dersom Kviden udsiger, at den anden har forbrugt mindre af Skoven, end han vilde have gjort, dersom han ikke havde haft Hensyn [alene] til Skovvæxten, mister han hvad der voxer frem af nye Træer, og tilkomme disse Jordeieren, men den, der før eiede de gamle Træer i Skoven, beholder dem.
 Dersom en Skov, som to eller flere Mænd eie sammen, hugges helt op, skulle de skifte de Birke, der danne Skjel, mellem sig og hugge dem sidst.

@@ Linje 334: / Linje 334: @@
 <center>'''<span id="199">199.</span> Om Skovskifte'''</center>
-Dersom to eller flere eie Skove sammen, og den ene af Medeierne finder, at der forbruges for meget af Skoven, og den, der forbruger mindre af Skoven, vil kræve Deling af den, skal han begive sig hen for at tale med den Mand og til dennes Hjem, i Forhold til hvem han vil skifte Skov — eller faae ham selv i Tale fjorten Nætter før — og tilkalde Vidner: til Vidnesbyrd om, at han stævner ham til at være hjemme — og skal han anføre hans Navn — en Uge senere, til Skovskifte, og skal han have hjemstævnet ham naar fire Uger ere forløbne af Sommeren eller før, og opfordre ham til Skovskifte syv Nætter inden Skifte skal skee. Han skal tilkalde Vidner: »Jeg tilkalder [Vidner] til Vidnesbyrd om, at jeg opfordrer dig N. N. til Deling af den Skov, som vi eie sammen« — og skal han anføre, hvad Skov det er — »at komme der efter syv Nætters Forløb, før Middag; jeg opfordrer dig til lovligt Skifte«. Den anden skal ved Haandtag give Løfte om at indfinde sig, dersom han vil indrømme Skovskiftet. Indrømmer han ikke Skovskiftet, paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark]. Men dersom man ikke fordrer Skovskifte [til den Tid om Foraaret], som nu er anført, skal der ventes til om Efteraaret, og skal Skoven da ei skiftes før end efter den Søndag, da der [Torsdagen] næstforben er fire Uger tilbage af Sommeren. Den, som vil lade skifte, skal tre Nætter forud tilkalde fem Nabobønder, Jordeiere, der boe nærmest Skoven, og tilkalde Vidner: »Jeg tilkalder [Vidner] til Vidnesbyrd om, at jeg tilkalder dig N. N. til at begive dig hen til Skovskifte, til at skifte imellem N. N. og mig, at komme der før Middag, og skifte Skov imellem os; jeg tilkalder dig ved lovlig Tilkaldelse«. Nabobønderne skulle skifte Skoven saaledes, at de aabne Steder, hvor Skoven er borthugget, tildeles den, der har forbrugt mest af Skoven. Dersom Skoven ikke er hugget saaledes, at der er opstaaet aabne Pladser, men Træerne ere blevne huggede enkeltvis efter Udvalg, skulle de dog skifte saaledes, at den, der har forbrugt mindre af Skoven, faaer et forholdsvis saa meget større Stykke, at de finde, at deres Lodder blive lige. Dersom Nabobønderne finde, at den anden har forbrugt mere end sin Del af Skoven, straffes han derfor med Tremarks bøder, og skal han derhos betale dobbelt Erstatning derfor, saaledes som de fem Nabobønder, der boe nærmest ved Skoven, vurdere det.
+Dersom to eller flere eie Skove sammen, og den ene af Medeierne finder, at der forbruges for meget af Skoven, og den, der forbruger mindre af Skoven, vil kræve Deling af den, skal han begive sig hen for at tale med den Mand og til dennes Hjem, i Forhold til hvem han vil skifte Skov — eller faae ham selv i Tale fjorten Nætter før — og tilkalde Vidner: til Vidnesbyrd om, at han stævner ham til at være hjemme — og skal han anføre hans Navn — en Uge senere, til Skovskifte, og skal han have hjemstævnet ham naar fire Uger ere forløbne af Sommeren eller før, og opfordre ham til Skovskifte syv Nætter inden Skifte skal skee. Han skal tilkalde Vidner: »Jeg tilkalder [Vidner] til Vidnesbyrd om, at jeg opfordrer dig N. N. til Deling af den Skov, som vi eie sammen« — og skal han anføre, hvad Skov det er — »at komme der efter syv Nætters Forløb, før Middag; jeg opfordrer dig til lovligt Skifte«. Den anden skal ved Haandtag give Løfte om at indfinde sig, dersom han vil indrømme Skovskiftet. Indrømmer han ikke Skovskiftet, paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark]. Men dersom man ikke fordrer Skovskifte [til den Tid om Foraaret], som nu er anført, skal der ventes til om Efteraaret, og skal Skoven da ei skiftes før end efter den Søndag, da der [Torsdagen] næstforhen er fire Uger tilbage af Sommeren. Den, som vil lade skifte, skal tre Nætter forud tilkalde fem Nabobønder, Jordeiere, der boe nærmest Skoven, og tilkalde Vidner: »Jeg tilkalder [Vidner] til Vidnesbyrd om, at jeg tilkalder dig N. N. til at begive dig hen til Skovskifte, til at skifte imellem N. N. og mig, at komme der før Middag, og skifte Skov imellem os; jeg tilkalder dig ved lovlig Tilkaldelse«. Nabobønderne skulle skifte Skoven saaledes, at de aabne Steder, hvor Skoven er borthugget, tildeles den, der har forbrugt mest af Skoven. Dersom Skoven ikke er hugget saaledes, at der er opstaaet aabne Pladser, men Træerne ere blevne huggede enkeltvis efter Udvalg, skulle de dog skifte saaledes, at den, der har forbrugt mindre af Skoven, faaer et forholdsvis saa meget større Stykke, at de finde, at deres Lodder blive lige. Dersom Nabobønderne finde, at den anden har forbrugt mere end sin Del af Skoven, straffes han derfor med Tremarks bøder, og skal han derhos betale dobbelt Erstatning derfor, saaledes som de fem Nabobønder, der boe nærmest ved Skoven, vurdere det.
 Man bør ikke hugge i en Skov, som to eller flere eie sammen, undtagen alle Medeierne tillade det. Hugger man i Skoven efter en af Medeiernes Tilladelse, og den, der har hugget, sagsøges derfor, skal han begjære Forsvarskvidudsagn, om han troede, at den, der gav ham Tilladelsen, eiede Skoven alene eller ikke. Giver Kviden det Udsagn, at han troede, at hin var Eneeier, da er det tilstrækkeligt til hans Forsvar, men den, der tillod Skovhugsten, kan af dem, der eie Skoven sammen med ham, paastaaes straffet med Tremarksbøder, og skal han betale dobbelt Erstatning til hver af dem, eftersom hver tilkommer.

@@ Linje 170: / Linje 170: @@
 <center>'''<span id="180">180.</span> (Om bestemmelse af Antal Fæ)'''</center>
-Man er berettiget til at bryde Jord for at anvende den til gjødet Hørnark eller Ager, uagtet flere end een eie Jorden sammen. De, der senere forstørre deres Hømark, skulle dertil indtage ligesaa god Jord [som de Lodseiere, der først have gjort det].
+Man er berettiget til at bryde Jord for at anvende den til gjødet Hømark eller Ager, uagtet flere end een eie Jorden sammen. De, der senere forstørre deres Hømark, skulle dertil indtage ligesaa god Jord [som de Lodseiere, der først have gjort det].
 Naar Nabobønderne ikke see, hvorledes lovligt Skifte af Jorden skal finde Sted, skulle de dog skifte Bygninger og Enge og gjødet Hømark og Agerjorder, dersom der er saadanne, men bestemme det Antal Fæ, som hver Lodseier maa have paa Græsgangene. De skulle paa saadan Maade bestemme Antallet af Fæ til Græsgangene, at de formene, at Fæet ikke vilde afgive større Fordel, om end Antallet var ringere, men at Græsgangene dog ere fuldt besatte. Man skal da regne en Stud, der er tre Aar gammel eller ældre, lige med en Ko, men tvende toaarsgamle eller yngre Stude lige med en Ko; ei skulle Kalve regnes med; en treaarsgammel eller ældre Hest lige med to Køer; en toaarsgammel eller yngre Hest lige med en Ko; ei skulle Føl regnes med; tyve Lam lige med en Ko; [ligeledes lige med en Ko:] ti gamle Beder, eller fem Geder. Ei skulle Svin medtages ved Ansættelsen af den Besætning, der maa holdes paa Jord eller Græsgang.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 22. okt. 2019 kl. 08:56
Linje 130:		Linje 130:
	Dersom man bestemmer sig til at afhænde sin Jord mod Kjøbesum til en anden Mand, skulle de begge med hinanden bestemme Grændseskjellene for Jord og Skove og Enge og Forstrande og Jagt og Fiskeri og Sommergræsgange, dersom der er saadanne, og alle de Herligheder, der skulle følge med Jorden; de ere ogsaa pligtige til at omtale alle de Herligheder, som andre Mænd eie i Jorden, eller som den solgte Jord har i andre Mænds Jorder. Jordkjøb skal sluttes ved Haandtag; ellers er det som ukjøbt. De skulle aftale med hinanden at befare Markeskjellene inden den sidste Uge før Vinterens Begyndelse, og skal man da befare dem. Bestemmede ikke ved Kjøbslutningen, at Markeskjellene skulle befares, skal Kjøberen med fjorten Nætters eller længere Tids Varsel opfordre Sælgeren dertil, men Sælgeren skal med syv Nætters eller længere Tids Varsel opfordre de Mænd, der have tilgrændsende Jorder, samt de Mænd, med hvem Besidderen af den solgte Jord eier Skove eller Enge eller Forstrand sammen, til at befare Skjellene. De skulle indfinde sig ved Skjellene inden Middag paa det Sted, som Kjøberen, naar han opfordrer Sælgeren til Markeskjelsgang, angiver. Paa de Steder er det ikke Pligt at befare Skjellene, hvor Fjorde strække sig foran Landet [og danne Skjellet], eller hvor Skjellet dannes af saadanne Aaer, hvori Fiske, der fanges i Garn, gaae; men ligger der foran Aamundingen Sandbanker ude i Vandet, skal Skjellet angives [uden at befares]. Dersom man eier Part af Øer, hvoraf en anden Mand eier den anden Del, og hvori Skjel findes, skulle disse paavises, ligesom paa Fastlandet. Ei er det Pligt at befare Markeskjel, hvor der er saadanne Fjelde, hvorfra Elve flyde til to Sider ned i Bøigderne. Ei er det Pligt at gaae op til Fjelds udenfor Fægræsgangene; paa saadanne Steder skulle Skjellene angives [uden at befares]. Dersom Snee er paa Jorden, skulle de indfinde sig syv Nætter eller kortere Tid senere; det er ogsaa ret, at de ved Haandtag beramme Befarelsen af Markeskjellene til en [endnu] senere Tid, dersom alle de, der have Skjel sammen, blive enige derom.		Dersom man bestemmer sig til at afhænde sin Jord mod Kjøbesum til en anden Mand, skulle de begge med hinanden bestemme Grændseskjellene for Jord og Skove og Enge og Forstrande og Jagt og Fiskeri og Sommergræsgange, dersom der er saadanne, og alle de Herligheder, der skulle følge med Jorden; de ere ogsaa pligtige til at omtale alle de Herligheder, som andre Mænd eie i Jorden, eller som den solgte Jord har i andre Mænds Jorder. Jordkjøb skal sluttes ved Haandtag; ellers er det som ukjøbt. De skulle aftale med hinanden at befare Markeskjellene inden den sidste Uge før Vinterens Begyndelse, og skal man da befare dem. Bestemmede ikke ved Kjøbslutningen, at Markeskjellene skulle befares, skal Kjøberen med fjorten Nætters eller længere Tids Varsel opfordre Sælgeren dertil, men Sælgeren skal med syv Nætters eller længere Tids Varsel opfordre de Mænd, der have tilgrændsende Jorder, samt de Mænd, med hvem Besidderen af den solgte Jord eier Skove eller Enge eller Forstrand sammen, til at befare Skjellene. De skulle indfinde sig ved Skjellene inden Middag paa det Sted, som Kjøberen, naar han opfordrer Sælgeren til Markeskjelsgang, angiver. Paa de Steder er det ikke Pligt at befare Skjellene, hvor Fjorde strække sig foran Landet [og danne Skjellet], eller hvor Skjellet dannes af saadanne Aaer, hvori Fiske, der fanges i Garn, gaae; men ligger der foran Aamundingen Sandbanker ude i Vandet, skal Skjellet angives [uden at befares]. Dersom man eier Part af Øer, hvoraf en anden Mand eier den anden Del, og hvori Skjel findes, skulle disse paavises, ligesom paa Fastlandet. Ei er det Pligt at befare Markeskjel, hvor der er saadanne Fjelde, hvorfra Elve flyde til to Sider ned i Bøigderne. Ei er det Pligt at gaae op til Fjelds udenfor Fægræsgangene; paa saadanne Steder skulle Skjellene angives [uden at befares]. Dersom Snee er paa Jorden, skulle de indfinde sig syv Nætter eller kortere Tid senere; det er ogsaa ret, at de ved Haandtag beramme Befarelsen af Markeskjellene til en [endnu] senere Tid, dersom alle de, der have Skjel sammen, blive enige derom.

−	Blive de ikke enige om Markeskjellene, skulle de, der have Jorder, der grændse til den solgte Jord, nedlægge Forbud mod Benyttelsen af deres Jorder indtil de Skjel, som de ansee for at være rette. Nedlægge de ikke Forbud, ansees det som om de erklære dem enige i de Markeskjel, som Sælgeren af den solgte Jord angiver. Dersom den, der nylig har kjøbt en Jord, indlader sig paa at nedlægge Forbud med Hensyn til sin Jord, skal det Forbud være ugyldigt, og paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark] for Nedlæggelsen af Forbudet; ogsaa skal da Forbud komme imod Forbud, og skulle de, der forhen havde Jorder, der grændsede til den kjøbte Jord, nedlægge [Mod-] Forbudet. Naar Forbud [af de tilgrændsende Jorders Eiere] er nedlagt med Hensyn til en Jord, skal den, der har kjøbt Jorden, vælge, om han vil frigjøre den for Forbudet, eller om han vil, at den, der solgte Jorden, skal gjøre det. Vælger han, at Sælgeren skal frigjøre Jorden for Forbudet, skal denne have frigjort Jorden inden Udløbet af de næste tolv Maaneder; men frigjør han ikke til den Tid Jorden, paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark], og skal betale Kjøberen det Jordstykke, med Hensyn til hvilket Forbud er nedlagt, saaledes som fem Nabobønder med Haand paa [en ~~bellig~~] Bog for Retten vurdere det. Den Mand, som frigjør Jord for Forbud, skal stævne den Mand, der nedlagde Forbudet, inden Udløbet af den næste Maaned efterat det er nedlagt, til Afstaaelse af Jorden. Men den, som stævnes til Afstaaelsen, skal opfordre sin Hjemmelsmand til at hjemle ham Jorden, eller ogsaa stævne ham dertil, inden Udløbet af den næste Maaned, efterat han er bleven stævnet; hver af dem [der har besiddet Jorden], saalænge Jorden er gaaet i Kjøb og Salg mellem Mand og Mand, skal, inden Udløbet af en Maaned, stævne sin Hjemmelsmand eller opfordre ham til Hjemmel. Er der nogen af dem, der ikke inden Udløbet af en Maaned har foretaget Opfordringen eller Stævningen, forspilder han Sagen for sig selv, og hans Opfordring eller Stævning er ugyldig, Paa samme Maade skal den kræve Hjemmel, som fordrer Afstaaelse af Jord, og samme Fremgangsmaade skal han anvende, og saaledes skulle de alle forholde sig. Fem Nabobønder, der boe nærmest ved Jorden, skulle give Kvidudsagn om Markeskjel, men fem Nabobønder til den sagsøgte om, hvem der har Adkomst til Jorden; alle Bønderne skulle tilkaldes paa Thinge. — Dersom en Mand nedlægger Forbud imod at andre benytte et Jordstykke, som er fem Ører eller mere værd, og han veed, at han ikke eier det Jordstykke, som han tilegner sig, straffes han med Landforsvisning, og er det en Sag, hvori Stævning skal foretages i Bøigden; man skal [til Kvidudsagn] paa Thinge tilkalde ni Nabobønder til den sagsøgte. — Dersom Kjøberen vælger selv at frigjøre Jorden for Forbudet, er Sælgeren ikke pligtig til, at erstatte ham det Jordstykke, med Hensyn til hvilket Forbud er nedlagt, med mindre han har solgt ham mere, end han skaffer Hjemmel for. Det Jordstykke, med Hensyn til hvilket Forbudet er nedlagt, skulle de [der nedlægge Forbudet] benytte, indtil det er frigjort for Forbudet, som om de eie det, og kan Kjøberen af Jorden foretage Frigjørelsen, naar han vil, og skal hver i det Tilfælde omsider have hvad der tilkommer ham.	+	Blive de ikke enige om Markeskjellene, skulle de, der have Jorder, der grændse til den solgte Jord, nedlægge Forbud mod Benyttelsen af deres Jorder indtil de Skjel, som de ansee for at være rette. Nedlægge de ikke Forbud, ansees det som om de erklære dem enige i de Markeskjel, som Sælgeren af den solgte Jord angiver. Dersom den, der nylig har kjøbt en Jord, indlader sig paa at nedlægge Forbud med Hensyn til sin Jord, skal det Forbud være ugyldigt, og paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark] for Nedlæggelsen af Forbudet; ogsaa skal da Forbud komme imod Forbud, og skulle de, der forhen havde Jorder, der grændsede til den kjøbte Jord, nedlægge [Mod-] Forbudet. Naar Forbud [af de tilgrændsende Jorders Eiere] er nedlagt med Hensyn til en Jord, skal den, der har kjøbt Jorden, vælge, om han vil frigjøre den for Forbudet, eller om han vil, at den, der solgte Jorden, skal gjøre det. Vælger han, at Sælgeren skal frigjøre Jorden for Forbudet, skal denne have frigjort Jorden inden Udløbet af de næste tolv Maaneder; men frigjør han ikke til den Tid Jorden, paadrager han sig Straffebøder [af tre Mark], og skal betale Kjøberen det Jordstykke, med Hensyn til hvilket Forbud er nedlagt, saaledes som fem Nabobønder med Haand paa [en hellig] Bog for Retten vurdere det. Den Mand, som frigjør Jord for Forbud, skal stævne den Mand, der nedlagde Forbudet, inden Udløbet af den næste Maaned efterat det er nedlagt, til Afstaaelse af Jorden. Men den, som stævnes til Afstaaelsen, skal opfordre sin Hjemmelsmand til at hjemle ham Jorden, eller ogsaa stævne ham dertil, inden Udløbet af den næste Maaned, efterat han er bleven stævnet; hver af dem [der har besiddet Jorden], saalænge Jorden er gaaet i Kjøb og Salg mellem Mand og Mand, skal, inden Udløbet af en Maaned, stævne sin Hjemmelsmand eller opfordre ham til Hjemmel. Er der nogen af dem, der ikke inden Udløbet af en Maaned har foretaget Opfordringen eller Stævningen, forspilder han Sagen for sig selv, og hans Opfordring eller Stævning er ugyldig, Paa samme Maade skal den kræve Hjemmel, som fordrer Afstaaelse af Jord, og samme Fremgangsmaade skal han anvende, og saaledes skulle de alle forholde sig. Fem Nabobønder, der boe nærmest ved Jorden, skulle give Kvidudsagn om Markeskjel, men fem Nabobønder til den sagsøgte om, hvem der har Adkomst til Jorden; alle Bønderne skulle tilkaldes paa Thinge. — Dersom en Mand nedlægger Forbud imod at andre benytte et Jordstykke, som er fem Ører eller mere værd, og han veed, at han ikke eier det Jordstykke, som han tilegner sig, straffes han med Landforsvisning, og er det en Sag, hvori Stævning skal foretages i Bøigden; man skal [til Kvidudsagn] paa Thinge tilkalde ni Nabobønder til den sagsøgte. — Dersom Kjøberen vælger selv at frigjøre Jorden for Forbudet, er Sælgeren ikke pligtig til, at erstatte ham det Jordstykke, med Hensyn til hvilket Forbud er nedlagt, med mindre han har solgt ham mere, end han skaffer Hjemmel for. Det Jordstykke, med Hensyn til hvilket Forbudet er nedlagt, skulle de [der nedlægge Forbudet] benytte, indtil det er frigjort for Forbudet, som om de eie det, og kan Kjøberen af Jorden foretage Frigjørelsen, naar han vil, og skal hver i det Tilfælde omsider have hvad der tilkommer ham.

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 {|valign="top"
 |-
-|<ul><ol start="172">
+|valign="top"|<ul><ol start="172">
 <li>[[#172|(Om indløsning af Jord)]]
 <li>[[#173|(Dersom en Mand, som er udenlands, skal indløse Jord)]]
@@ Linje 55: / Linje 55: @@
 <li>[[#188|Om Gjerdesætning]]
 </ol></ul>
-|<ul><ol start="189">
+|valign="top"|<ul><ol start="189">
 <li>[[#189|(Om at indhegne Hø)]]
 <li>[[#190|(Om Engevæxter)]]
@@ Linje 74: / Linje 74: @@
 <li>[[#205|Om Gjerdesætning]]
 </ol></ul>
-|<ul><ol start="206">
+|valign="top"|<ul><ol start="206">
 <li>[[#206|Om Gjerdesætning]]
 <li>[[#207|Om Svin]]