Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XV - Revisjonshistorikk

Carsten på 6. des. 2014 kl. 23:55

2014-12-06T23:55:58Z

Carsten på 6. des. 2014 kl. 23:53

2014-12-06T23:53:08Z

Carsten på 6. des. 2014 kl. 21:49

2014-12-06T21:49:21Z

Carsten på 6. des. 2014 kl. 18:46

2014-12-06T18:46:17Z

Carsten på 6. des. 2014 kl. 17:50

2014-12-06T17:50:12Z

Carsten: Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XV

2014-12-06T16:42:06Z

Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XV

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XV]] !!
|-
|}

[[Fil:Samisk religion 19.jpg|thumb|500px|<center>Samisk familie foran deres hjem, 1870</center>]]

<center><big>'''[[Källskrifter till Lapparnas mytologi]]'''</big>
af
 '''[[Edgar Reuterskiöld biografi| Edgar Reuterskiöld]]'''

 <big><big>'''XV. Ur Hans Skankes "Epitome historiæ missionis lapponicæ".'''</big></big>

'''Fjerde Anhang.'''

<big>'''Recension af alle Lappiske Ord og Terminis,som i Missions-Historien ere anförte, med ydermeere explication og anmerkninger over eendeel, som paa sine steder ikke fuldeligen ere forklarede.''' </big></center>

<big>'''A.'''</big>

'''Aarom''', Hviile<ref>= ''årrom, orrom'' (m. fl. former) »vistelse, uppehåll».</ref>. Deraf kalde Lapperne deres begravelses sted i fjeldene '''Aarom-Sæje''', ded er hviile-sted<ref>= ''årrom-sadje, orrom-sagje'' (m. fl. former) »uppehållsort»; har endast i öfverförd bemärkelse kunnat användas om begrafningsplatser.</ref>.

'''Ailes, Ailikes, Ailikes-Olmai''', Helligdagsmænd, Helligdagsvægtere.

'''Aimo''', Sted, som Lapperne tror at være efter dedte liv at komme til.

'''Akken'''-Kirke tror Lapperne at være i Saiwo.

'''Ankaka''', Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Bissemana.

'''Arb-Saiwo'''. Hellige bjerge, som Lapperne arve. V[ide] Saiwo.

'''Atsiegads''', Faders dreng, i. e. Torden.

'''Ax''' Øxe<ref>= ''aksjo'' (etc.) »yxa».</ref>.

<big>'''B.'''</big>

'''Bergmonakka''', een saa kaldet Wærmelands Kone, som Lapperne tror at raade for alle Fugle at skaffe dem fra de varme Lande hen i de Nördre<ref>Här står en så ljudande hänvisning: »Vid. P. III ad 23 Sept.» Det härmed åsyftade stället återfinnes i Epitomes pars tertia: »Hand (Sal. Her von Westen) fandt og derforuden et u-sædvanligt Character paa samme Ruue-bomme, hvilket Noiden kaldte Guerga; og da Sal. Her von Westen spurte om dessen udtydelse, forklarede Lappen, ded de troode. at der er een Wærmelands Kone (som hand kaldte Bjergmonakka) hvilken skulde raade for alle Fugle, at skaffe dem fra de varmere Lande hen i de Nördre: men denne Guerga var Fuglenes Konge og anförere, som har at giöre Regenskab til Bergmonakka, hvormange Fugle der avles, og hvormange der tabes, hvorefter Bergmonakka ordinerer, at saa meget antall Fugle skal forblive hos Hende, de andre sender Hun omkring i Verden.» Jfr Hammond, s. 440.</ref>.

'''Bissemana'''. Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Aukakka.

'''Bjegsgalles'''. Vind-Guden, som kaster Veyr og Storm ud med sin skuffel, som de kalde Koiwo.

'''Bjergo''', Mad, Kost. '''Dat le Sarakka-bjergo''', dedte er Mad eller Offer for Sarakka.

'''Blenen''', den Kraft og Virkning, ved hvilken Löv og Græss aarligen fremkommer, hvilken Lapperne ellers kalde Radien-neide eller Rananeide.

'''Buorres-Ailikes''', Söndags-Mand.

<big>'''C''' et '''K'''</big>

'''Christ-edni''', Lappe-Qvinde som haver staaet fadder til noget Lappebarn ved den Christne daab.

'''Kjapag-Olmai''', Vakkre Folk, som Lapperne tror paa een deel steder iblandt dem at boe og findes.

'''Kjaps-Aimo''', Sted hvor sorte folk bor, som Lapperne tror.

'''Kjaps-Olmai''', Sorte og heslige folk, som de ligesaa tror paa andre steder iblandt dem at boe og findes.

'''Kjelmes-Olmai''', Blinde folk, som de ligesaa tror paa sine steder iblandt dem at være.

'''Kildemour''' kalde Lapperne de 2:de greene af Birke-træ, som de sette hos deres Wærro-mora over deres begravne Damengare.

'''Kjerrest''', een rund udhuulet Stok, hvorudi Lapperne svöbe og bære deres spæde börn<ref>Denna öfversättning torde bero på missförstånd; ordet ''kierris, geres'' (etc.) har, så vidt kändt är, endast varit namnet på den öppna rensläden.</ref>. Item den slags Slæde skabt som een lille baad. hvorudi de kjöre med deres Rein.

'''Kjeddets-gokso''', Crepusculum Matutinum, ded förste lyes om Morgenen<ref>''itietis-kuovsoi, iððedes guovso'' (etc.) »gryningen».</ref>.

'''Kobdam''', Lappernes Runebomme.

'''Koiwo'''<ref>= skofvel.</ref> Vind-Gudens Bjegsgalles skuffel, med hvilken Hand kaster Storm og u-veyr ud<ref>Här står: »Vid. P. III ad 31 Octob.». Det härmed åsyftade stället i tredje delen har afseende på en trumma, som undersöktes af von Westen under hans besök i Ranen 31 okt. — 9 nov. 1722: »og fandt blandt andre bekandte Characterer 2:de særdeles paa een Lappe-Noids Rune-bomme, hvilke Eyermanden forklarede at være Bjegsgalles og Koiwo, ded er, Vind-Guden med sin skuffel, hvormed Hand kaster veyr og Storm ud.» Jfr Hammond, s. 446.</ref>.

<center>'''TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE'''</center>

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på svensk]]
[[Kategori:Edgar Reuterskiöld]]
[[Kategori:Samisk mytologi]]

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
+<blockquote>
 <big>'''A'''</big>
@@ Linje 400: / Linje 400: @@
-___________________
+<center>___________________</center>
@@ Linje 463: / Linje 463: @@
 ) deres hofmodige tanker om dem og deres forfædre, at de ere alleene viise og Engler behagelige.
@@ Linje 469: / Linje 471: @@
 ==Fodnoter==
 <references/>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. des. 2014 kl. 23:53
Linje 312:		Linje 312:
	'''Sarakka''', i. e. Lappernes Venus.		'''Sarakka''', i. e. Lappernes Venus.

		+	'''Salaneide''', Soolens datter, i. e. den kraft og varme, hvorved Soolen virker at Snee og Kuld gaaer bort.

−	<~~FONT COLOR~~=~~darkred~~><~~center~~>'''~~TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE~~'''</~~center~~></~~FONT COLOR~~=~~darkred~~>	+	'''Same-nemo''', Lappe- eller Finne-navn<ref>= sydlapska ''same-nimme'' »lappnamn».</ref>.
		+
		+	'''Same-olma''', Finne-væsen og hanteringer.
		+
		+	'''Sarwa''', Brund-Rein, Rein-Tyr.
		+
		+	'''Schjapa'''. Simle- eller Hun-Rein<ref>= sydlapska ''skähpa, sjkähpa'' »renko».</ref>.
		+
		+	'''Sergve-edni''', Radienatzjes eller Lappernes Höyeste Guds Hustrue.
		+
		+	'''Sjatze'''<ref>Läs ''tjatse''.</ref>, vand.
		+
		+	'''Sjatze-Olmai''', folk som Lapperne inbilde sig at boo i vandene og raade for fiskene.
		+
		+	'''Sjatzest''', at döbes. Compositum '''Sarakka-sjatsest''', at döbes i Sarakka navn<ref>Jfr sid. 3, not 3.</ref>.
		+
		+	'''Skjello''', den Ring eller Plade, som kastes i vandet naar Lappiske börn skulle omdöbes<ref>Jfr sid. 3, not 4.</ref>.
		+
		+	'''Sojara''' eller '''Soje-Olmai''', et Character paa Runebommen, som Lappiske Noider consulere om Veyrliget, enten ded skal blive ondt eller godt<ref>Här hänvisas till Epitomes tredje del ad 20 Sept. : » - - - Hand [een sterk Noid i Bodöe] Blev videre tilspurt om et andet character [på trumman], og svarede, at ded var Satans Engle, som de paa Lappisk kalde Soje-Olmai eller Sojara. Naar hand har slagen paa sin Rune-bomme, og Ringen gaaer til Sojara, da bliver godt veyr, men gaaer Ringen ifra Sojara, da bliver tykt og slemt very, saa havde hand alletider befunden. Men een gammel Noid, som havde informeret denne, beraabte hand sig paa at have sagt, at hand kunde snakke med dedte character, og af ded faae svar om aldt hvad hand spörger om. Forklarede ogsaa, sig selv at have spurt Satans Engle (ti saa har hans egne ord falden) om adskilligt: om sine Simle-Rein, hvordan de skulde lykkes og trives? om Ox-Rein, naar de have været borte, hvor de skulde findes igien? Hvordan Sey-fiskerie der skulde blive imellem Waagöen og Landegoo [öar N om Bodö]? og ded havde aldt vel gelinget ham». Jfr Hammond, s. 434.</ref>.
		+
		+	'''Starbo''', Thors Karls hund, som vogter Noidens Krop medens haud ligger i sin Sviime<ref>Här hänvisas till en passus i Epitomes del III rörande en nåid, som förhördes i Bejeren. Denne hade »een besynderlig og forskrekkelig Rune-bomme, hvis Characterer Sal. Her von Westen lood ham sig forklare. - - - spurte Sal. Her von Westen ham om et ubekjendt character, og ded sagde Noiden at være Satans eller Rutu-Port-hund, som vekker den Ondes Engle op, naar de sove. Fremdeles spurte Sal. Her von Westen ham om ded character, som betegner Noiden i sin djevliske Sviime liggendes. Lappen forklarede, at kroppen ligger död, men Själen vandrer. Sjælen, sagde han, raader djevelen for, og kroppen vilde ogsaa Satans Engle raade for, som ligge derunder og luure derpaa; men Starbo (som hand kaldte Thoors karls hund) hvilken imidlertiid haver at vogte Noidens krop, hand holder Fudno og Uljan Satan og hans Engle, derifra, og, om de ville tage kroppen, knurrer og bjefser, at Thoors Svend vaagner og gaaer hen til Atlijegads (ded er Torden) og vekker ham, og da slaaer Athjegads eller Thoor paa djevle eller Trolde med sin Hammer, at de ikke skal hindre Aanden, at den jo kommer i den döde kröp igien, ey heller drage af med ded sviimende Legeme. Derfore da Sal. Her von Westen spurte om et synderligt character, som var tegnet næstderhos, svarede Noiden, at ded var Thoor-olmai, eller Tordens Striidsmand paa een hest, hvilken havde at geleyde og forsvare Aanden, imedens den er borte fra kroppen.» Jfr Hammond, s. 438.</ref>.
		+
		+	'''Staupk''', Bue<ref>Skriffel för sydlapska ''stäuke'' »bössa», hvilket ord sålunda fordom äfven har kunnat betyda »båge».</ref>
		+
		+	'''Staupkedni''', Bue-Moder. Vid. Jugsakku.
		+
		+	'''Stelko''', Börse<ref>Samme.</ref>.
		+
		+	'''Stelko-edni''', Börse-Moder.
		+
		+	'''Sturennemo''', den Lapperne troe at sende Smaakopper.
		+
		+
		+
		+
		+	<big>'''T'''</big>
		+
		+	'''Tonto''', de Lappiske Noiders Opvartere, som de af Saiwo faae til deres tjeniste, og ere deras Spiritus Familiares og hemmelige Raadgivere, dem de ellers kalde '''Saiwo-''' og '''Noide-gadse'''.
		+
		+	'''Toor-olmai''' Thors Stridsmand, i. e. Noidens Liv-garde medens hand sviimer og giör Jamikaimo-reysen<ref>Här hänvisas till den passus, som aftryckts ofvan i not 7 föreg. sida.</ref>.
		+
		+	'''Thelomantia''' mulierum Lapponicarum non miranda, cum ad Oraculum Delphicum Dæmoui placuerit adhibere puellam, qvæ per ipsa pudenda excepisse fertur, qvæ ederet, responsa.
		+
		+
		+
		+
		+	<big>'''U '''et''' V'''</big>
		+
		+	'''Wæka''', Belte.
		+
		+	'''Wærold''', Himmel<ref>''värald, väralt'' (etc.) »värld, väder, oväder» (jfr Qvigstad, »Nordische Lehnwörter im Lappischen», s. 353).</ref>.
		+
		+	'''Wærro-mora''' eller Liot-mora kalde Lapperne den birke-trunt, hvilken de sette over deres begravne Damengare eller Offers partikler.
		+
		+	'''Uddenemo''' eller '''Saiwo-nemo''', navn med hvilket Lapperne efter nogen i deres Saiwo kalde sine börn, naar de blive syge og ved anabaptismum Magicum omdöbes. Deraf er uden tvivl, at de Nordske kalde Udnavn ded i Dannemark kaldes öge-navn.
		+
		+	'''Uddenemo-skirjest''', at declareres giendaab af Runebommen<ref>Jfr s. 3, not 2.</ref>.
		+
		+	'''Uddenemo-laukest''', virkelig at confereres nyt navn ved djevle-daabeu<ref>Samme.</ref>
		+
		+	'''Weiko''', Ringen, som Lapperne bruge til viisere naar de slaae paa deres Runebommer.
		+
		+	'''Ugsakka''', vid. Jugsakka.
		+
		+	'''Uljan''', Satans Engle<ref>Här hänvisas till den passus, som aftryckts ofvan i not 7. sid. 106.</ref>.
		+
		+	'''Wonkjel''', Aarsgammel Simle- eller Qvie-Rein<ref>= ''vuonjel'' »tvåårig renko».</ref>.
		+
		+	'''Urik''', aarsgammel Tyr-Rein<ref>''årek'' kallas en hanren från hösten af hans andra år till våren af hans fjärde år.</ref>.
		+
		+	'''Wubirs''', Tre aar gammel Tyr-Rein<ref>''vuoberes, vuoperis'' (etc.) »treårig hanren» (alltså från våren af hans fjärde till våren af hans femte år).</ref>.
		+
		+	'''Wuoko''', Lappiske Noiders Gand-fugel.
		+
		+	'''Wuornes-Laidde''', Fugle som Lappiske Noider have til deres tjeniste at skade folk med og dyr.
		+
		+
		+
		+
		+	<big>'''Z'''</big>
		+
		+	'''Zidse''' kaldes Noide-gadser eller Lappernes Spiritus familiares i Findmarken.
		+
		+
		+
		+
		+	___________________
		+
		+
		+
		+
		+	Ur Skankes Epitome må äfven meddelas följande passus ur
		+
		+
		+
		+
		+	'''Thomas von Westens fullmakt och instruktion för Kjeld Stub och Jens Blok att vara missionärer, dat. Kyllefjord den 17 juli 1716.'''
		+
		+
		+
		+	Finnernes vildfarelser ere nu aabenbarede, som
		+
		+	1) deres afguder, som omgaaes med dem, og ere intet andet end djevler, Noide-gadser, Tonto, Stallo, Juule-gadser, Jamikstaller, Wuocko, Passe-Olmai, og andre.
		+
		+	2) deres afgudiske offringer, blood-stenkelser, Liotmora, tilbedelser.
		+
		+	3) deres hellige fjelde og hellige Söer, som ingen Qvinde maa see til.
		+
		+	4) deres forbandede Trold-mæsser.
		+
		+	5) deres fordömmelige Runen og bönner til djevelen selv.
		+
		+	6) deres Trold-daab og gien-daab for Sygdommes skjyld, og for Noide-konst at naae.
		+
		+	7) deres gand-skjyden, gand-fluer, og gand-stav.
		+
		+	8) deres Rune-bommer, Noidiske Spaadomme og gienviisninger.
		+
		+	9) deres selv-giorte hellige dage, som Torsdag og gamle Juledage.
		+
		+	10) deres bedragelige Syene og Aabenbarelser.
		+
		+	11) deres vantroo om Sviin, at mand ikke maa æde dem, fordi de ere Runerens heste.
		+
		+	12) deres vederstyggelige maade at frie paa, nævnlig ved brændeviins umaadelige drikken, og at kjöbe bruden.
		+
		+	13) deres overmaadige drukkenskab, og helst naar de skulle gaae til Kirke og Guds bord.
		+
		+	14) deres forargelige börne-tugt, at de lærer sine börn utugtig tale og rune-jougen, ifra de först begynde at tale, tillade börn at raade sig selv, og aldrig straffer dem, hvorfore börn ere gierne Forældre ulydige; men ded værste er, at mange sette deres börn i Skole til fjelds hos Troldmæstere.
		+
		+	15) deres ublue tale, uhöflige omgiængelse, uskikkelighed naar de faae mad, den de sjelden velsigner.
		+
		+	16) Qvindernes herredömme og tyrannie over deres mænd.
		+
		+	17) Manges forpagtninger med Satan, at de have givet ham deres Sjæle bort, og mand kand ikke snart opregne alle deres ugudeligheder.
		+
		+	18) Ja de har giort vore Kirker selv til afguder, hvilke de raabe paa i deres Sygdomme.
		+
		+	J viide af
		+
		+	19) deres afgudiske löfter,
		+
		+	20) deres Reyser i Aanden, som de kalder dem.
		+
		+	21) deres superstitieuse björne-begravelse.
		+
		+	22) utugtige ord ved kugle-stöbninger.
		+
		+	23) deres hofmodige tanker om dem og deres forfædre, at de ere alleene viise og Engler behagelige.

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 6. des. 2014 kl. 21:49
Linje 180:	Linje 180:


	+
	+	<big>'''L'''</big>
	+
	+	'''Laidde''', fugel, som Lapperne af deres Saiwo have sig til tjeniste, og bruge naar de ligge i sviime at reyse med og at udfritte adskilligt. Kaldes ellers '''Sojek''' eller '''Wuoko'''.
	+
	+	'''Lawa-Ailikes''', Löverdagsmand.
	+
	+	'''Laukan''', daab, toelse.
	+
	+	'''Laukedni''', döbe-moder. Saa kaldes den Lappiske Qvinde som forretter gien-daaben.
	+
	+	'''Leib-olmai''', Skov-Trold, som Lapperne indbilde sig at raade for Skovene og de vilde dyr som der ere.
	+
	+	'''Liotmora''' kalde Lapperne den trunt af birke-træ som de sette over deres Damengare eller Offers partikler, som de begrave.
	+
	+
	+
	+
	+	<big>'''M'''</big>
	+
	+	'''Maderatja''', Luftens höyeste Region, som Lapperne holde for et Guddoms væsen.
	+
	+	'''Maderakka''', Luftens mellemste Region, som de ligesaa ansee.
	+
	+	'''Mæros-Laidde''', Konst-fugle, er ded samme som Wuoko eller Gandfugle.
	+
	+	'''Manonasti''' og '''Mananasti'''. 2:de Stjerner, som kommer Noider for under deres Jamikaimo-reyser<ref>Här följer en hänvisning: »Vid. P. III ad 23 Sept.». Där talas om samma spåtrumma, som nämnes ofvan sid. 99 not 4 : »Sal. Her von Westen gik her (Gilleskaal) hver een Rune-bomme igiennem, som nogen af dedte Præstegields Lappar hidindtil havde betjent sig af. Iblandt saa mange superstitions-Tegn fandt hand paa een Rune-bomme nogle u-sædvanlige characterer, hvorom da hand spurte, hvad de vilde betyde? svarede Eyermanden, at ded var Manonasti og Mananasti. Og kom Sal. Her von Westen saaledes til at forstaae Astronomiam Diabolicam blandt Lapperne. Ti Noiden forklarede ham, at begge vare Stjerner, som kunde komme Noiden for under deres Jamik-aimo-reyser. Naar den förste, nævnlig Manonasti, gaaer ind i Maanen for Noiden, medens hand farer i Aanden paa sin reyse, da er hand viss paa, at den Kone, som hand seer for, er frugtsommelig med drenge-barn; men gaaer Mananasti ind i Maanen medens hand saa farer, da gaaer Konen med Pige-barn.» Härefter följer stycket om Guerga, se ofvan. Hammond, s. 439 f.</ref>.
	+
	+	'''Marianedni'''. Mariæ Moder i. e. Peiwe, Soolen, betyder stoor Lykke, naar Ringen falder deroppaa.
	+
	+	'''Marian-Ugse''', et Afgudsvæsen giort af Jomfrue Maria, hvilket eendeel Lappiske Familier troer at vogte dörren hos dem i deres Kotter, og oplade dörren for dem naar Noiderne skulle ind og ud af Jamik-aimo.
	+
	+	'''Mora''', et Træ, deraf '''Surik-mora, Wærro-mora, Liot-mora'''.
	+
	+	'''Mubben''', Djevel, Ond Aand.
	+
	+	'''Mubben-aimo'''. Helvede.
	+
	+	'''Mubben-olmai'''. Helvedes Jndvaanere, som Lapperne have tilbedet.
	+
	+	'''Myran''', Runen, Rune-acten<ref>Jfr s. 2, not 2.</ref>.
	+
	+
	+
	+
	+	<big>'''N'''</big>
	+
	+	'''Nakjarist'''<ref>= i sömnen.</ref> i besvimelse, henrykkelse.
	+
	+	'''Neida'''<ref>= flicka, dotter.</ref>, Qvinde.
	+
	+	'''Neip'''<ref>''Nipe, nibbe'', sydlapskt ''näibe'' »knif».</ref>, Kniv.
	+
	+	'''Nemo'''<ref>''Namma'', sydlapskt ''nimme'' »namn».</ref>, Navn. Deraf Uddenemo, Same-nemo, etc.
	+
	+	'''Nemo-Skjello''', den Ring eller plade, som kastes i vandet, naar de Lappiske börn igien döbes.
	+
	+	'''Noid''', Troldoms Præst og Prophete hos Lapperne.
	+
	+	'''Noidendirri''', Trolddoms Instrumente, som Lappiske Noider bruge at sette imod Jamiker eller andre Noider.
	+
	+	'''Noidendjelles''', Noidens skjygger, i. e. alle de dyr og instrumenter, som Lappiske Noider af Saiwo have til sin tjeniste.
	+
	+	'''Noideswöegni''', Troldoms Aander, som betyder ded samme.
	+
	+	'''Noide-Stallo''', Satan i Troldskikkelse, som Lappiske Noider brydes med.
	+
	+	'''Noide-Kjonkan''', Noide-samling, Trold-Messe<ref>Jfr s. 20. not 1.</ref>.
	+
	+
	+
	+
	+	<big>'''P'''</big>
	+
	+	'''Pahan''', Satan.
	+
	+	'''Pahan-Ingil''', Satans Engel.
	+
	+	'''Peiwe''', Soolen, kaldes ellers af Lapperne Marianedne, Mariæ Moder, og betyder stoor lykke naar Ringen falder derpaa.
	+
	+	'''Posjo'''<ref>= den innersta delen af lappkåtan; fordom fans här en särskild, helig liten dörr.</ref>, den indgang til Lappernes Kotte, hvorved Runebommen staaer.
	+
	+
	+
	+
	+	<big>'''R'''</big>
	+
	+	'''Radien''', idem qvod Numen Latinis.
	+
	+	'''Radienatzje''', Höyeste Gud som volder alle, og af hvilken alle have Guddoms magt og velde.
	+
	+	'''Radienkjedde''', næst den höyeste Gud, eller den höyeste Guds Sön, ved hvilken den höyeste Gud udretter alleting.
	+
	+	'''Radien-aimo''', de Saliges plats i Guds Himmel.
	+
	+	'''Radienneide''' eller '''Rananeide''', Numinis filia. Saa kalde Lapperne den virkning, hvorved Löv og Græss aarligen fremkommer.
	+
	+	'''Risemedni''', Lappe-Qvinde, som afvasker Lappe-barnet den Christne daab.
	+
	+	'''Ronkjo''', Kjör-Rein, som Lapperne fare og kjöre med<ref>= sydlapska ''råntjo'' »kör-ren».</ref>.
	+
	+	'''Rota'''<ref>= nordligare lapskt '''rutta''' »penning»; Lindahl & Öhrling: '''Ruta, rutt''' dos. hemgift». Se t. ex. v. Düben »Lappland», s. 195.</ref>, Penger som Lapperne give for deres Bruder förend de faae ja af Faderen.
	+
	+	'''Rutu''', djevel, den Onde Aand, af Rut som i Lappernes Sprog bemerker Penge, og er derfore den samme som Romernes Dis eller Pluto.
	+
	+	'''Rutaimo''', Helvede.
	+
	+	'''Rutolmai''', Helvedes Jndvaanere.
	+
	+	'''Rutu-Sjuwen''' eller '''Rutu-Horte''' (som de ellers kalde Ijegvedse) Satans Hund, ded er Ulven.
	+
	+
	+
	+
	+	<big>'''S'''</big>
	+
	+	'''Saiwo''', Lappens hellige Bjerg, som hand tröster sig ved og er hans Deus tutelaris. Kaldes ellers '''Passe-warra'''.
	+
	+	'''Saiwo-Olmai''', folk som Lapperne troo at boe i de befæstninger. Kaldes ellers '''Passe-Olmai'''.
	+
	+	'''Saiwo-Laidde''', Fugle som Lappiske Troldfolk af deres Saiwo have til tjeniste, alias '''Sojek'''.
	+
	+	'''Saiwo-Guelle''', Noide-Ormen, som Lappiske Troldfolk fare med til Jamik-aimo.
	+
	+	'''Saiwo-Sarwa''', kjæmpe-Rein, som Lappiske Noider have til sin tjeniste.
	+
	+	'''Saiwo-Sjatze''', ded vand som falder ned af Lappernes helligede Bjerge.
	+
	+	'''Sadsta''' eller '''Sadsna''', et klöftet Træ, (som de ellers kalde '''Surikmora''') deraf kalde Lapperne i Salten den deres Gudinde, som de troe at skal hjelpe qvinderne til at föde, '''Sadsta-akka''' hvilken ellers gemeenligen blandt Lapperne kaldes
	+
	+	'''Sarakka''', i. e. Lappernes Venus.

@@ Linje 26: / Linje 26: @@
-<big>'''A.'''</big>
+<big>'''A'''</big>
 '''Aarom''', Hviile<ref>= ''årrom, orrom'' (m. fl. former) »vistelse, uppehåll».</ref>. Deraf kalde Lapperne deres begravelses sted i fjeldene '''Aarom-Sæje''', ded er hviile-sted<ref>= ''årrom-sadje, orrom-sagje'' (m. fl. former) »uppehållsort»; har endast i öfverförd bemärkelse kunnat användas om begrafningsplatser.</ref>.
@@ Linje 47: / Linje 47: @@
-<big>'''B.'''</big>
+<big>'''B'''</big>
 '''Bergmonakka''', een saa kaldet Wærmelands Kone, som Lapperne tror at raade for alle Fugle at skaffe dem fra de varme Lande hen i  de Nördre<ref>Här står en så ljudande hänvisning: »Vid. P. III ad 23 Sept.» Det härmed åsyftade stället återfinnes i Epitomes pars tertia: »Hand (Sal. Her von Westen) fandt og derforuden et u-sædvanligt Character paa samme Ruue-bomme, hvilket Noiden kaldte Guerga; og da Sal. Her von Westen spurte om dessen udtydelse, forklarede Lappen, ded de troode. at der er een Wærmelands Kone (som hand kaldte Bjergmonakka) hvilken skulde raade for alle Fugle, at skaffe dem fra de varmere Lande hen i de Nördre: men denne Guerga var Fuglenes Konge og anförere, som har at giöre Regenskab til Bergmonakka, hvormange Fugle der avles, og hvormange der tabes, hvorefter Bergmonakka ordinerer, at saa meget antall Fugle skal forblive hos Hende, de andre sender Hun omkring i Verden.» Jfr Hammond, s. 440.</ref>.
@@ Linje 86: / Linje 86: @@
 '''Koiwo'''<ref>= skofvel.</ref> Vind-Gudens Bjegsgalles skuffel, med hvilken Hand kaster Storm og u-veyr ud<ref>Här står: »Vid. P. III ad 31 Octob.». Det härmed åsyftade stället i tredje delen har afseende på en trumma, som undersöktes af von Westen under hans besök i Ranen 31 okt. — 9 nov. 1722: »og fandt blandt andre bekandte Characterer 2:de særdeles paa een Lappe-Noids Rune-bomme, hvilke Eyermanden forklarede at være Bjegsgalles og Koiwo, ded er, Vind-Guden med sin skuffel, hvormed Hand kaster veyr og Storm ud.» Jfr Hammond, s. 446.</ref>.
 <FONT COLOR=darkred><center>'''TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE'''</center></FONT COLOR=darkred>
 ----

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. des. 2014 kl. 17:50
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Samisk religion 19.jpg\|thumb\|~~500px~~\|<center>Samisk familie foran deres hjem, 1870</center>]]	+	[[Fil:Samisk religion 19.jpg\|thumb\|600px\|<center>Samisk familie foran deres hjem, 1870</center>]]

	<center><big>'''[[Källskrifter till Lapparnas mytologi]]'''</big>		<center><big>'''[[Källskrifter till Lapparnas mytologi]]'''</big>