Kæmpen Innupek (Glahn) - Revisjonshistorikk

Jesper på 3. sep. 2024 kl. 14:42

2024-09-03T14:42:31Z

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2024-09-03T14:41:26Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 3. sep. 2024 kl. 14:40

2024-09-03T14:40:39Z

Carsten på 29. aug. 2024 kl. 14:58

2024-08-29T14:58:46Z

Carsten på 29. aug. 2024 kl. 14:58

2024-08-29T14:58:00Z

Carsten: Kæmpen Innupek (Glahn)

2024-08-29T14:26:30Z

Kæmpen Innupek (Glahn)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Kæmpen Innupek (Glahn)]] !! !!
|-
|}

<blockquote>[[Fil:Maske 05.jpeg|thumb|250px|<center>Grønlandsk maske</center>]]<center>

'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''
 ''Uddrag af'' '''[[Henric Christopher Glahns dagbøger 1763-68|»Henric Christopher Glahns dagbøger 1763-68«]]'''
 <big><big>'''Kæmpen Innupek'''</big></big>
 ''D. 17. November 1766''
 '''Henric Christopher Glahn''' Kjøbenhavn 1921</center>
 

'''Om Innupek'''<ref>inugpak (egtl: et mangfoldigt menneske) jfr. Anm. til ''Crantz'' 351.</ref>

''Innupek'', eller ''Innupeksoak''<ref>inugpagssuaq.</ref> har sit Navn af ''Innuk'' et Menneske og ''Substantivo comp: Pek'', Mangfoldighed, kan altsaa oversættes ved et Menneske, som er ''saa stort, som mangfoldige andre Mennisker tilsammentagne''. Denne Kiempe beskrives ey, som et simpelt Bierg, men som et Field eller lang Rekke af Fielde. Naar denne Mand setter sig ned og et Menneske i det samme kommer til ham, og vil klyve op, for at see ham i Ansigtet; maae det hvile sig mange Gange paa Veyen. Roer denne Kiempe ud i sin Kajak og han treffer uformodentlig en Grønlænder i sin, er denne ey andet for ham, end en Miide for os. Og naar han tager en Konebaad med Folk og alt, er den ey anderledes for ham end en Valnød for os. Han beseer den, legger den paa sin Kajak, og smaae snakker ved sig selv at den kan være skiøn til ''Amuletum''. I fiire Aar sover han, og i lige saa mange skal han vaage. Han skal være en erklæret Fiende af alle Udlændinge. Med et Piileskud gennemborer han Skibe, saa store, som et lidet Land. Med de stakkels ''Kablunæt<ref>qavdlunât, flt. af qavdlunâq.</ref> [: Fremmede v: Udlændinge:] bær han ingen Medynk. De maae elendigen omkomme. Masten tager han paa sin Kajak og fører den hiem med sig. Han boer i et fremmed Land Vesten for Grønland; Hvor, veed man ikke. Hans Føde ere Sælhunde, af en uhyre Størrelse og Hvalfiske derefter.<ref>En Angekok har siden fortaalt mig, at han har seet en Huule Syd paa Landet hvor ''Innupek'' havde sin Bolig. Efter denne Mands Meening maae altsaa ''Innupek'' boe i Grønl., og er ikke nær saa stor som min første Fortællere vilde udgive den for.</ref>

Af denne Fabel, saa afsmagelig, som den end synes, naar den oven hen betragtes, kan dog følgende Lærdomme uddrages.

α) At Menneskene ere selv uformuende til at hielpe og redde sig af sine Fienders Hænder.

β) Hielpen maae derfore søges hos et Væsen, som er langt mægtigere, end de mægtigste af alle Mennesker.

γ) Det Væsen, som skal beskytte os, maae være et godgiørende Væsen; thi Erfaring lærer, at Styrke, med Ondskab og Uvillie foreenet, er enten skadelig, eller i det ringeste uvirksom, og følgelig unyttig, men Styrke [: man agte at Retten her, hvor ingen Lov er, hænger i Spydstagen :] foreenet med Velvillighed og Forstand, er altid gavnlig.

Jeg tviler paa, at man kan nægte dette mægtige Væsen Navn af Grønlands Skytts Gud, skiønt han ikke engang er alle Grønlænderne bekiendt. Men at han er af den mindre Orden, kan sluttes deraf, at han maae være sig, som en Grønlænder, om Føden, ja selv behøver ''Amuleta'', for ved dem at blive lykkelig i sin Fangst. Jeg har nøye efterforsket, om man ikke tilbad, takkede og paa en særdeeles Maade ærede denne mægtige Beskyttere, men ikke kundet finde ringeste Spor af sligt. Det Begreeb de giøre sig om ham, at han er et Menneske, som synes at forfølge alle Udlændinge, meere af Had til dem, end af Kierlighed til Grønlænderne; dette tilsammen taget, synes at viise Aarsagen, hvi de ikke beviise ham nogen Slags Dyrkelse. Offer kan han ikke skiøtte om, thi hvad skulde de, som ere som Sandkorn i hans Haand, give ham, hvis Sæle ere større end Hvalfiskene selv?

Jeg spurgte engang en døbt, hvorledes denne ''Innuperksoak'' havde passet paa, da han tillod os at komme ind i Landet, og hvorledes han forretter sit Embede, siden ikke allene Danske, men endog Hollændere, Engelsmænd og Franskmænd<ref>Engelsmænd kaldes ''Tulluit'',[tuluit, flt. af tuluk (menes at stamme fra "do you look", Kleinschmidts ordbog 378).] Hollænderne ''Arballiet'' [arfeliat, flt. af arfeliaq, egtl: hvalfanger.] og de Herrer Franskmænd have Navn af ''Pauktut'' [pautût, flt. af pautôq.], o: de sodede, sværtede. De to sidste benævnelser bruges nu ikke mere.</ref> komme Aarligen hertil. Svaret blev det samme, som fordum Elias af Spot sagde om Baal: Han sover maaskee. leg tog Anleedning af dette muntre Svar til at viise

a) deels, at der ikke gives hverken en Mand, som ''Innupek'', thi ellers maatte han dog nogle Aar forhindre vores og andre Nationers Skibe, hvilket ikke skeer; thi der kommer aarlig ikke allene Danske, men og Engelsmænd, Franskmænd og især Hollændere; hvilke man ofte kan staae her paa Stædet og see seyle forbie, og undertiden ogsaa komme om Bord til dem.

b) deels, at dersom der end var een saadan Mand til, som den beskrevne ''Innupek'', da var det kuns en elendig Hielpere. Jeg sætter, at han og virkeligen forhindrede fremmede Skibe at komme til Landet i de fiire Aar, han vaager, hvo skulde da forhindre det i de Aar, han sover. Himmelens Skabere derimod sover ikke og denne Almægtige slummrer ikke heller. Han er ikke heller i et fremmet Land, ikke langt borte fra enhver, som paakalder ham i Aand og Sandhed; han ere en bedre Beskyttere end den opdigtede ''Innupek'', han kan og vil hielpe os naar vi søge ham i Troen, og beviiser det dagligen, i det han giver os Helsen og Sundhed, Føde og Klæde, timelige og, især, Aandelige Gode Ting. —

 

==Fodnoter==
 
<references/>
 

==Kilde==
Fra Henric Christopher Glahn: ''Henric Christopher Glahns Dagbøger for årene 1763-64, 1766-67 OG 1767-68'', udgivet i anledning af 200-aaret for Kolonisationens Begyndelse som et Bidrag til Kendskabet til gamle Dages Grønland. Udgaven besørget ved H. Ostermann. København, 1921, ss. 71-73.</blockquote></blockquote>
 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Henric Christopher Glahn]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. sep. 2024 kl. 14:40
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~	+	[[Fil:Maske 05.jpeg\|thumb\|250px\|<center>Grønlandsk maske</center>]]
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !!~~ [[Fil:~~Dansk~~.~~gif~~\|~~32px~~\|~~link= Kæmpen Innupek (Glahn)~~]] ~~!! !!~~
−	\|-
−	\|}

	<blockquote>[[Fil:Maske 05.jpeg\|thumb\|250px\|<center>Grønlandsk maske</center>]]<center>		<blockquote>[[Fil:Maske 05.jpeg\|thumb\|250px\|<center>Grønlandsk maske</center>]]<center>

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 Jeg tviler paa, at man kan nægte dette mægtige Væsen Navn af Grønlands Skytts Gud, skiønt han ikke engang er alle Grønlænderne bekiendt. Men at han er af den mindre Orden, kan sluttes deraf, at han maae være sig, som en Grønlænder, om Føden, ja selv behøver ''Amuleta'', for ved dem at blive lykkelig i sin Fangst. Jeg har nøye efterforsket, om man ikke tilbad, takkede og paa en særdeeles Maade ærede denne mægtige Beskyttere, men ikke kundet finde ringeste Spor af sligt. Det Begreeb de giøre sig om ham, at han er et Menneske, som synes at forfølge alle Udlændinge, meere af Had til dem, end af Kierlighed til Grønlænderne; dette tilsammen taget, synes at viise Aarsagen, hvi de ikke beviise ham nogen Slags Dyrkelse. Offer kan han ikke skiøtte om, thi hvad skulde de, som ere som Sandkorn i hans Haand, give ham, hvis Sæle ere større end Hvalfiskene selv?
-Jeg spurgte engang en døbt, hvorledes denne ''Innuperksoak'' havde passet paa, da han tillod os at komme ind i Landet, og hvorledes han forretter sit Embede, siden ikke allene Danske, men endog Hollændere, Engelsmænd og Franskmænd<ref>Engelsmænd kaldes ''Tulluit'',[tuluit, flt. af tuluk (menes at stamme fra "do you look", Kleinschmidts ordbog 378).] Hollænderne ''Arballiet'' [arfeliat, flt. af arfeliaq, egtl: hvalfanger.] og de Herrer Franskmænd have Navn af ''Pauktut'' [pautût, flt. af pautôq.], ɔ: de sodede, sværtede. De to sidste benævnelser bruges nu ikke mere.</ref> komme Aarligen hertil. Svaret blev det samme, som fordum Elias af Spot sagde om Baal: Han sover maaskee. leg tog Anleedning af dette muntre Svar til at viise
+Jeg spurgte engang en døbt, hvorledes denne ''Innuperksoak'' havde passet paa, da han tillod os at komme ind i Landet, og hvorledes han forretter sit Embede, siden ikke allene Danske, men endog Hollændere, Engelsmænd og Franskmænd<ref>Engelsmænd kaldes ''Tulluit'', [tuluit, flt. af tuluk (menes at stamme fra "do you look", Kleinschmidts ordbog 378).] Hollænderne ''Arballiet'' [arfeliat, flt. af arfeliaq, egtl: hvalfanger.] og de Herrer Franskmænd have Navn af ''Pauktut'' [pautût, flt. af pautôq.], ɔ: de sodede, sværtede. De to sidste benævnelser bruges nu ikke mere.</ref> komme Aarligen hertil. Svaret blev det samme, som fordum Elias af Spot sagde om Baal: Han sover maaskee. leg tog Anleedning af dette muntre Svar til at viise
 a) deels, at der ikke gives hverken en Mand, som ''Innupek'', thi ellers maatte han dog nogle Aar forhindre vores og andre Nationers Skibe, hvilket ikke skeer; thi der kommer aarlig ikke allene Danske, men og Engelsmænd, Franskmænd og især Hollændere; hvilke man ofte kan staae her paa Stædet og see seyle forbie, og undertiden ogsaa komme om Bord til dem.

@@ Linje 21: / Linje 21: @@
 '''Om Innupek'''<ref>inugpak (egtl: et mangfoldigt menneske) jfr. Anm. til ''Crantz'' 351.</ref>
-''Innupek'', eller ''Innupeksoak''<ref>inugpagssuaq.</ref> har sit Navn af ''Innuk'' et Menneske og ''Substantivo comp: Pek'', Mangfoldighed, kan altsaa oversættes ved et Menneske, som er ''saa stort, som mangfoldige andre Mennisker tilsammentagne''. Denne Kiempe beskrives ey, som et simpelt Bierg, men som et Field eller lang Rekke af Fielde. Naar denne Mand setter sig ned og et Menneske i det samme kommer til ham, og vil klyve op, for at see ham i Ansigtet; maae det hvile sig mange Gange paa Veyen. Roer denne Kiempe ud i sin Kajak og han treffer uformodentlig en Grønlænder i sin, er denne ey andet for ham, end en Miide for os. Og naar han tager en Konebaad med Folk og alt, er den ey anderledes for ham end en Valnød for os. Han beseer den, legger den paa sin Kajak, og smaae snakker ved sig selv at den kan være skiøn til ''Amuletum''. I fiire Aar sover han, og i lige saa mange skal han vaage. Han skal være en erklæret Fiende af alle Udlændinge. Med et Piileskud gennemborer han Skibe, saa store, som et lidet Land. Med de stakkels ''Kablunæt<ref>qavdlunât, flt. af qavdlunâq.</ref> [: Fremmede v: Udlændinge:] bær han ingen Medynk. De maae elendigen omkomme. Masten tager han paa sin Kajak og fører den hiem med sig. Han boer i et fremmed Land Vesten for Grønland; Hvor, veed man ikke. Hans Føde ere Sælhunde, af en uhyre Størrelse og Hvalfiske derefter.<ref>En Angekok har siden fortaalt mig, at han har seet en Huule Syd paa Landet hvor ''Innupek'' havde sin Bolig. Efter denne Mands Meening maae altsaa ''Innupek'' boe i Grønl., og er ikke nær saa stor som min første Fortællere vilde udgive den for.</ref>
+''Innupek'', eller ''Innupeksoak''<ref>inugpagssuaq.</ref> har sit Navn af ''Innuk'' et Menneske og ''Substantivo comp: Pek'', Mangfoldighed, kan altsaa oversættes ved et Menneske, som er ''saa stort, som mangfoldige andre Mennisker tilsammentagne''. Denne Kiempe beskrives ey, som et simpelt Bierg, men som et Field eller lang Rekke af Fielde. Naar denne Mand setter sig ned og et Menneske i det samme kommer til ham, og vil klyve op, for at see ham i Ansigtet; maae det hvile sig mange Gange paa Veyen. Roer denne Kiempe ud i sin Kajak og han treffer uformodentlig en Grønlænder i sin, er denne ey andet for ham, end en Miide for os. Og naar han tager en Konebaad med Folk og alt, er den ey anderledes for ham end en Valnød for os. Han beseer den, legger den paa sin Kajak, og smaae snakker ved sig selv at den kan være skiøn til ''Amuletum''. I fiire Aar sover han, og i lige saa mange skal han vaage. Han skal være en erklæret Fiende af alle Udlændinge. Med et Piileskud gennemborer han Skibe, saa store, som et lidet Land. Med de stakkels ''Kablunæt''<ref>qavdlunât, flt. af qavdlunâq.</ref> [: Fremmede v: Udlændinge:] bær han ingen Medynk. De maae elendigen omkomme. Masten tager han paa sin Kajak og fører den hiem med sig. Han boer i et fremmed Land Vesten for Grønland; Hvor, veed man ikke. Hans Føde ere Sælhunde, af en uhyre Størrelse og Hvalfiske derefter.<ref>En Angekok har siden fortaalt mig, at han har seet en Huule Syd paa Landet hvor ''Innupek'' havde sin Bolig. Efter denne Mands Meening maae altsaa ''Innupek'' boe i Grønl., og er ikke nær saa stor som min første Fortællere vilde udgive den for.</ref>
 Af denne Fabel, saa afsmagelig, som den end synes, naar den oven hen betragtes, kan dog følgende Lærdomme uddrages.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. sep. 2024 kl. 14:41
Linje 1:		Linje 1:
−	[[Fil:~~Maske 05~~.~~jpeg~~\|~~thumb~~\|~~250px\|<center>Grønlandsk maske</center>~~]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link= Kæmpen Innupek (Glahn)]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}

	<blockquote>[[Fil:Maske 05.jpeg\|thumb\|250px\|<center>Grønlandsk maske</center>]]<center>		<blockquote>[[Fil:Maske 05.jpeg\|thumb\|250px\|<center>Grønlandsk maske</center>]]<center>