Carsten på 27. mai 2020 kl. 20:47

2020-05-27T20:47:22Z

Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:48

2019-04-16T13:48:54Z

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 13:53

2013-12-22T13:53:25Z

Vis endringer

Jesper: Kampen i Finsborg

2013-01-15T07:07:02Z

Kampen i Finsborg

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kampen i Finsborg]] !! !!
|-
|}

<center><big>'''[[Bjovulf]]'''</big>

oversat af '''[[Adolf Hansen]]'''

<big>'''Kampen i Finsborg'''</big></center>

'''Indledning'''

Dette brudstykke omtaler den samme kamp, som nævnes i «Bjovulf» v .1069-1159. Grundtvig har i sin textudgave og sine oversættelser føjet det ind i kvadet. I nærværende udgave ville det blive midt i v. 1108. Rimeligere var det at stille det ind efter v. 1068. Hertil passer min ind- og udledning, hvortil der ingen grundtext findes.

Texten er så slet overleveret, at den i højeste grad har opfordret de lærde til at foretage ændringer. Min oversættelse hviler væsentligt på følgende textudgaver: Grundtvig 1820 (m. oversættelse) og 1861; Trautmann 1904 (m. oversættelse) og Holthausen 1905; og på oversættelserne af Grundtvig 1865, Clark Hall 1901 og Gering 1906.

<blockquote>'''Kampen i Finsborg.'''

 ''Da fred blev fastsat mellem friser og daner,
 fik Hildeburg, Hok’es datter, til husbond
 friserkongen Finn, Folkvaldes søn. -
 Hendes bror, Hnæf, heltekongen,
 gæsted engang den grumme Finn.
 Hørt jeg har, at Hengest ham fulgte
 samt Eaha og Sigfred, Oddlaf og Gudlaf.
 De helte fik hus i det høje Finsborg.''

 Men Finn, den falske, friserne samled;
 i midnattens mulm i mængde de drog,
 med Gunnar og Geirulf, deres gæster at svige.

 [...Således spurgte en svend kong Hnæf:
 "Dages i øst det? mon ild-dragen flyver?
 eller mon boligens hjør]ner brænder?"

 Da svared Hnæf, den djærve konge:
 "Ej dages i øst det; ild-dragen flyver ej;
 heller ej her brænder hallens hjørner.
 Frem nu drager [vore dødsfjender,
 færdigt rustede;] fugle synger,
 gråben glammer; gny står af spyd,
 der skramler mod skjolde; nu skinner fuldmånen
 ud mellem skyerne; ufærd nærmer sig;
 folkehadet vil fremmes nu.

 Vågn, mine kæmper! Våbenfæller!
 Brug nu hænderne! Husk jert heltery!
 Gå fremmerst i flokken med frejdigt mod!"

 [Modigt fra lejet] mangen sprang op,
 de glimred af guld og gjorded sig med sværd.
 Da gik til døren de dygtige kæmper,
 Sigfred og Eaha med sværdene dragne;
 ved den anden indgang stod Oddlaf og Gudlaf,
 straks bag dem stod selve Hengest.

 ''[...Finn og friserne stormed nu Finsborg;
 han bød sine kæmper gå kraftigt frem.]''

 Dernæst Geirulf Gunnar manede
 fra i det første fremhug at vove
 sit dyre liv dumdristigt mod døren,
 hvor den vældige vogter ville ham dræbe.
 Dog råbte den raske, så det runged for alle
 (dristig og djærv var han): "Hvem er dørvogter?"

 "Sigfred hedder jeg! Siggernes drot,
 heltery har jeg. I Hildes leg
 jeg tit led trængsler. Træffe dig skal jeg,
 når selv du søger i striden mod mig!"

 Højt i hallen hørtes nu våbengny.
 I heltenes hænder blev hugget i stumper
 de bulede skjolde; borgtiljen knagede;
 indtil Geirulf faldt, Gudulfs søn,
 den første i folket, som i [Fris]landet boede;
 om ham lå andre ædle i dynger.
 Blandt valen omvankede valravnen den sorte
 med røde sokker; og sværdene lyste,
 som om Finsborg i flammer fuldstændigt brændte.

 Ej hørt jeg har, at i heltekampe
 tresindstyve taprere slog
 eller gævere gengæld gav for mjøden,
 end de fuldtro folk, der fulgte kong Hnæf.
 Fem dage fægted de; faldt dog ingen
 af dem, som drabeligt dørene vogted.

 En hårdtsåret helt her nu vendte
 sig bort: "Min brynje er brusten," sagde han,
 "mit kamptøj er knækket, kløvet er hjelmen."
 Straks da spurgte folke-styreren,
 om de stærke stridsmænds sår kunne læges,
 eller hvem af de unge det var, som [talte...
 ...]

 ''Da segned i striden sønnen af Hildeburg,
 så dræbtes drotten, den dristige Hnæf.
 Men Hengest, den hårde helt, sig værged,
 samt Oddlaf og Gudlaf, så ingen dem skaded.
 I dynger lå danske hos dræbte friser. -
 Finn bød da fred, og fastsat blev den.
 Ed blev aflagt om evig troskab.
 På bål nu de brændte de blodige helte.''</blockquote>

'''Sproglig bemærkning:'''

Der er foretaget afvigelser fra Adolf Hansens retskrivning på følgende punkter:
 - ''aa'' er ændret til å
 - ''ö'' er ændret til ø
 - navneord er ikke skrevet med stort begyndelsesbogstav.
 - ''kunde, skulde, vilde'' er ændret til ''kunne, skulle, ville''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Adolf Hansen]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. mai 2020 kl. 20:47
Linje 8:		Linje 8:


−	<center><big>'''[[Bjovulf]]'''</big>	+	<center><big>'''[[Bjovulf]]'''</big>[[Fil:Reprint Add.jpg\|right\|210px\|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Bjovulf Cover.png\|thumb\|200px\|link=https://www.bod.dk/bogshop/bjovulf-adolf-hansen-9788743010975\| <center>Adolf Hansen: '''Bjovulf''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

@@ Linje 125: / Linje 125: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
 [[Kategori:Adolf Hansen]]

Kampen i Finsborg - Revisjonshistorikk

Carsten på 27. mai 2020 kl. 20:47

Carsten på 16. apr. 2019 kl. 13:48

JJ.Sandal på 22. des. 2013 kl. 13:53

Jesper: Kampen i Finsborg