Jesper: B. S. Ingemann: »Knud den Hellige« (1811)

2019-03-02T19:12:27Z

B. S. Ingemann: »Knud den Hellige« (1811)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Knud den Hellige (digt)]] !! !!
|-
|}

<center>[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]]

'''B. S. Ingemann'''

<big><big>'''Knud den Hellige'''</big></big>

'''Digte — Første Deel'''<br>
Trykt paa Forfatterens Forlag hos Boas Brünnich<br>
Kjøbenhavn, 1811
</center>

[[Fil:Christian-albrecht-von-benzon, the death of Canute the Holy.jpg|thumb|right|500px|<center>C. A. von Benzon (1816-1849):<br>'''Knud den Helliges drab i Sct. Albani kirke 1086'''</center>]]
::Det var den Konning Ejegod,
::I Kirken monne han gange;
::Saa mørkt St. Albans Billede stod
::Alt i de mørke Gange.

::Ved Altret ligger en gammel Sten,
::Af Marmoret hin hvide,
::Der hvile de møre Christenben,
::Alt fra de første Tide.

::Men ligerviis udi hviden Snee
::Bloddraaber skinne saa røde,
::Saa skinned to Roser rødlige
::Paa Stenen over de Døde.

::De Roser skinne saa underfuld,
::Den Konning stirrer saa saare,
::Paa Stenen stirrer han sorrigfuld.
::Og fælder vel mangen Taare.

::Thi Roserne, som saa røde stod
::Alt paa det Marmor hvide,
::Var malede med hans Broders Blod,
::Det maatte den Konning vide.

::Did ganger en Christen til sin Gud
::Ved Alteret at bede,
::Der beder engang den Konning Knud,
::Mens Mordere om ham lede.

::En Broder stander ved Kirkedør,
::Velsignet han evig hedder;
::Sin Konning tro han kæmper, og døer,
::Og derfor ham Gud nu glæder.

::De Mordere med vanhellig Fod
::Alt for Høyaltret traade,
::Og Konning Knud sank i sit Blod,
::Bad for sit Folk om Naade.

::Men paa den blege Marmorsteen
::Faldt Draaberne de røde,
::Ei kunde de tvættes af igjen,
::Som Roser monne de gløde.

::Det var nu Konning Ejegod,
::Han stirred ned saa saare,
::Og paa det kolde Broderblod
::Faldt hede Brodertaare.

::Men Roserne skinned lige rød’,
::Og Taaren dem ikke sletted,
::Uskyldig var den Fromme død,
::Ei Folkets Brøde aftvættet.

::Og det var Konning Ejegod,
::Til Rom saa monne han skrive.
::Og spurgte om Raad, hvordan det Blod
::Engang kunde slettet blive.

::Thi sones maatte den Konnings Død,
::Blodroserne svinde tillige;
::Thi visselig stor Jammer og Nød
::Forjættedes Land og Rige.

::Og loved være den Pave from!
::Kong Knud han monne optage
::Blandt dem, som for Guds Helligdom
::Som Martyrer kom af Dage.

::Det var da Knud den Helgens Liig
::Blev lagt udi Kobber røde,
::Og Messer læstes andægtelig
::Alt for den hellige Døde.

::I Kirke ganger Kong Ejegod,
::Paa Stenen monne han stande,
::Udslettet er nu det Konningblod,
::Og frelst baade Folk og Lande.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]
[[Kategori:Bernhard Severin Ingemann]]

Knud den Hellige (digt) - Revisjonshistorikk

Jesper: B. S. Ingemann: »Knud den Hellige« (1811)