Knut på 11. des. 2020 kl. 09:28

2020-12-11T09:28:55Z

Knut på 11. des. 2020 kl. 08:37

2020-12-11T08:37:47Z

Vis endringer

Knut på 11. des. 2020 kl. 08:32

2020-12-11T08:32:51Z

Knut på 11. des. 2020 kl. 08:32

2020-12-11T08:32:24Z

Knut: Ny side: {|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr…

2020-12-11T08:31:49Z

Ny side: {|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr…

Ny side

{|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kong Sverre - Magnus Erlingssons kongedømme]] !! !! !!
|-
|}

[[Fil: Sverre Sigurdsson (Nidaros Cathedral).jpg|thumb|120px|Kong Sverre, hodeskultpur på Nidarosdomen.]]

<center>'''[[Kong Sverre]]'''</center>
<br>

<center>

<big>'''Magnus Erlingssons kongedømme'''</big>

<br>av [[Fredrik Paasche biografi|Fredrik Paasche]]

<br>H. Aschehoug & co. (W. Nygaard)

Kristiania, 1920</center>

TEKST UNDER ARBEID

==Fotnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Fredrik Paasche]]

@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 Vi har ingen utførlig beretning om Magnus Erlingssons kroning. Men spredte steder i kilderne lar os forstaa, at den er foregaat med stor høitidelighet, og at den formular, som paa kroningsdagen kom til anvendelse i Kristkirken i Bergen, har lignet de — indbyrdes noget avvikende, men stort set samstemte — kroningsformularer<ref>Martene: De antiq. eccl. ritibus. tom. II 201—237. Waitz. i  Abh. d. Gesellsch. d. Wissenesch. zu Gøttingen, b. 18. H. A. Wilson, i Journal of Theol. Studies, b. 2. E. Eichmann, i Zeitschr. der Savignystiftung, kanonist. Abt. b. 2 og 6. W. Sickel, i Byzant. Zeitschr., b. 7.  Schreuer: Die rechtl. Grundgedanken d. franz. Königskronung. </ref>, som var i bruk i det katolske Europa.
-[[Fil:Magnus III 01.png|thumb|500px|Brakteat (1/4 penning) fra Magnus III Erlingssons styringstid i Norge. Schive: Norges mynter i middelalderen. Christiania 1865. ]]En kongekroning skulde ifølge de kirkelige forskrifter finde sted paa en søndag eller under en høi kirkefest. Om Magnus Erlingsson hører vi, at han blev kronet "paa denne den ærerike opstandelses dag"<ref>''Kan'' være hvilkensomhelst søndag, (isl. prædiken: «Krist helliget alle søndager i sin opstandelse") — skjønt det høitidelige "ærerike" synes at tyde paa paaskedagen. Jfr. Maurer: Norwegens Schenkung 8. 45—46. "Bergens rimkrønike" synes (visstnok efter ældre, tapt kilde) at henlægge kroningen til St. Laurentius's dag, d. 10. august. Den ialdt i 1163 paa en lørdag. Tænkes kan det, at kroningsbrevet, som er utstedt paa "den ærerike opstandelses dag", er en dag yngre (fra søndagen d. 11. aug.) Slik kunde tekstens ord "den ærerike opstandelses dag", som strengt tat gjælder brevets datum, ikke kroningsdagens, forklares. Jfr. forøvrig E. Hertzberg (Hist. Tidsskr. 4 R. 3, s. 45—55 og s. 75) og G. Storm i Skrifter udg. af Videnskabs selsk. 1895.</ref>. Det ser ut til at betyde paaskedag; men helt sikkert er det ikke, ti ogsaa søndagen (i almindelighet) — den ukedag Kristus stod op fra de døde — kan i middelalderen kaldes "opstandelsens dag".
+[[Fil:StEystein erkebispegården.jpg|thumb|Erkebiskop Eystein. Fra Erkebispegården i Trondheim. Foto: Morten Dreier, 2006. Commons.]]En kongekroning skulde ifølge de kirkelige forskrifter finde sted paa en søndag eller under en høi kirkefest. Om Magnus Erlingsson hører vi, at han blev kronet "paa denne den ærerike opstandelses dag"<ref>''Kan'' være hvilkensomhelst søndag, (isl. prædiken: «Krist helliget alle søndager i sin opstandelse") — skjønt det høitidelige "ærerike" synes at tyde paa paaskedagen. Jfr. Maurer: Norwegens Schenkung 8. 45—46. "Bergens rimkrønike" synes (visstnok efter ældre, tapt kilde) at henlægge kroningen til St. Laurentius's dag, d. 10. august. Den ialdt i 1163 paa en lørdag. Tænkes kan det, at kroningsbrevet, som er utstedt paa "den ærerike opstandelses dag", er en dag yngre (fra søndagen d. 11. aug.) Slik kunde tekstens ord "den ærerike opstandelses dag", som strengt tat gjælder brevets datum, ikke kroningsdagens, forklares. Jfr. forøvrig E. Hertzberg (Hist. Tidsskr. 4 R. 3, s. 45—55 og s. 75) og G. Storm i Skrifter udg. af Videnskabs selsk. 1895.</ref>. Det ser ut til at betyde paaskedag; men helt sikkert er det ikke, ti ogsaa søndagen (i almindelighet) — den ukedag Kristus stod op fra de døde — kan i middelalderen kaldes "opstandelsens dag".
 Vi ser av kilderne, at "folket", som fyldte Kristkirken, har været spurt<ref> Kongen sier i Sverres saga: "Jeg blev viet og kronet — efter alt landsfolkets raad". Jfr. europæiske kroningsformularer, hvor "folket" spørres, om det er enig i, at vigselen skal ske. Schreuer: Die rechtl. Grundgedanken s. 36—37.</ref>, om det var enig i, at den høitidelige handling skulde ske; vi ser, at barnekongen har mottat "vigselssverd"<ref>Nævnes i Sverres saga. Ved Haak. Haakonssons kroning omtales "to riksstaver av sølv, paa den ene et kors, paa den anden, en ørn av gull". I Frankrig nævnes 1313 "en stav av sølv med en ørn" ved siden av det egentlige scepter. Schreuer : Die rechtl. Grundged. s. 110 anm. 8. Jfr. Waitz: Deutsche Verfassungsgesch. (2. cpl.) b. 6, 8. 294.</ref>, "vigselsskrud", "gullstav" (scepter) og krone, og at han tilslut har avlagt et løfte<ref> I Snorres skildring nævnes eden sidst. Saa ogsaa i Europa. Jfr. en kroningsformular, trykt i Abh. d. Gesellsch. d. Wissensch. zu Gøttingen 18, s. 43—44 (under siden) og Schreuer: D. rechtl. Grundged. s. 136 anm. 1. — Kong Eiriks kroningsed av 1280 bygger tydelig paa denne gamle formular (jfr. Dipl. Norv. I s. 62).</ref>. Alt dette stemmer med europæiske forskrifter for en kongeindvielse. Magnus Erlingsson fortæller os selv en del av sit kroningsløftes indhold; han har svoret at holde landets love, sier han, at verge landet med sit viede sverd mot onde mænds begjærlighet og ufred og heller miste livet end bryte sin ed. Det minder om flere middelalderlige kroningsformularer, der kongen "for Guds og hans engles aasyn" lover, saa langt han vet og kan, at "bevare loven og retfærdigheten og freden for Guds hellige kirke og det folk, som er mig underkastet". I de europæiske ritualer er hvert trin i kroningshandlingen ledsaget av bøn, salmesang og velsignelse — tildels med meget vakker ordlyd — og ved Magnus Erlingssons kroning har det naturligvis heller ikke manglet paa ordets skapende og styrkende kraft.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 11. des. 2020 kl. 08:32
Linje 1:		Linje 1:
−
	{\|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	\|- style="background-color:#e9e9e9"		\|- style="background-color:#e9e9e9"

Kong Sverre - Magnus Erlingssons kongedømme - Revisjonshistorikk

Knut på 11. des. 2020 kl. 09:28

Knut på 11. des. 2020 kl. 08:37

Knut på 11. des. 2020 kl. 08:32

Knut på 11. des. 2020 kl. 08:32

Knut: Ny side: {|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg spr…