Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:34

2024-06-22T14:34:27Z

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:41

2016-03-06T13:41:00Z

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:13

2015-05-05T12:13:31Z

Carsten: Kullervo: Søsterens Undergang (Kalevala)

2015-05-01T08:45:11Z

Kullervo: Søsterens Undergang (Kalevala)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kullervo: Søsterens Undergang (Kalevala)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Kullervo2.jpg|thumb|400px|<center>'''Kullervo ''' Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''</center>]]

<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)| Kalevala]]'''</big> [[Ferdinand Ohrt biografi |Ferdinand Ohrt]]

 <big><big>'''Kullervo: Søsterens Undergang'''</big></big></center>
 

<blockquote>
::Kullervo, Kalervosønnen,    XXXIV. 1 
::Gubbens Søn med lyseblaa Strømper,
::Ungersvenden med gule Lokker
::og med de skønne Sko af Læder,
::giver sig nu paa Vej og viger
::bort fra Smeden Ilmaris Bolig,
::førend hans Herre faar høre
::Bud om sin Hustrus bratte Bane,
::før han af Harme kan gribes
::og faa pønset paa Kamp og Hævnfærd.    10

::Under Spil han gik fra Smeden,
::drog med Klang af Ilmas Lande,
::blæste højt i Horn paa Heden,
::vakte Larm og Støj paa Svedjen,
::Mosen brummed, Jorden skralded,
::op fra Heden Genlyd gjalded:
::Saadan spilled Kullervoinen,
::saadan larmed Udaadsmanden.

::Fremad Kullervoinen vandred,    37 
::frem paa maa og faa han iled,
::gennem Ødemark om Dagen,
::gennem Hiisis Tømmerskove,    40 
::men ved Kvæld, da Natten mørkned,
::stod han stille ved en Tue.

::Hviled sig her den faderløse,
::og hans Tanker vandred saa vide:
::»Hvem har sat mig ind i Verden,
::hvem har skabt mig arme Stakkel
::til ved Nat og Dag at færdes
::altid under aaben Himmel!
::Andre har dog et Hjem at søge,
::haster hjemad til egen Hytte,    50 
::jeg har mit Hus i Skovens Øde,
::jeg har min Gaard paa vildene Hede,
::midt i Stormens Skød er mit Ildsted
::og min Badstuedamp i Regnen.

::Gode Gud, du skal ej skabe
::aldrig nogen Tid og Time,
::sligt forvildet Barn til Verden,
::Barn som Kærlighed ej kender,
::uden Fader under Himlen,
::uden Moder først og fremmest,    60 
::saadan som du mig har dannet,
::som du skabte mig til Verden,
::ret som blandt en Flok af Maager,
::Fuglesværm paa Skær i Havet.

::Dagen kommer jo dog til Svalen,
::Morgenrøden gryer jo for Spurven,
::Glædens Time for Himlens Fugle,
::men til mig kommer ingensinde
::Dagens Lys i mit Levneds Time,
::Glæden ej saa længe jeg lever.    70 

::Ikke kender jeg hvem mig fødte,
::aner ikke hvo der mig avled,
::om en Fugl har født mig paa Vejen,
::om en And mig avled i Sumpen,
::om en Raage ved Strand mig ruged
::eller i Klippens Kløft en Vildand.

::Spæd blev jeg skilt fra min Fader,
::lav og liden skikket fra Moder,
::død er Fader og død er Moder,
::død er hele min store Stamme;    80 
::Sko af Is har den efterladt mig,
::Strømpepar af Sne har den levnet,
::lod paa islagte Sti mig ligge,
::glemte mig bort paa glatte Spange,
::at i Sumpen jeg skulde svinde,
::maatte min Grav i Skarnet finde.

::Dog saalænge Liv mig levnes,
::har jeg ikke Lyst at synke
::ned i Sumpen til et Spange,
::til et Trædebrædt i Skarnet.    90 
::Ikke svinder jeg i Sumpen,
::mens jeg tvende Hænder ejer,
::paa hver Haand fem Fingre rører,
::paa hver Finger Negle fører!«

::Og det faldt ham nu paa Sinde,
::i hans Hjærne jog en Tanke:
::Untamoinens Bygd at søge,
::hævne dær sin Faders Vunder,
::Faders Vunder, Moders Taarer
::og sin egen haarde Medfart.    100 

::Kom en Skovens Viv paa Vejen,    107 
::kom i Kaabe blaa en Kvinde,
::hun til Orde tog og sagde:
::»Hvorhen gaar du, Kullervoinen,    111 
::hvorhen vandrer Kalervosønnen?«

::Kullervo, Kalervosønnen,
::taled selv det Ord og sagde:
::»Bort herfra jeg vil mig vende,    117 
::Untamoinens Bygd at søge,
::hævne Drabet paa min Stamme,
::Faders Vunder, Moders Taarer.    120

::Men den gamle tog til Orde:     123 
::»Ikke har man dræbt din Stamme,    125 

::død er ikke Kalervoinen;
::du din Fader har i Live,
::og din Moder er ved Helsen.«

::»O du kære gamle Kvinde,
::sig mig, kære gamle Kvinde,    130 
::hvor skal jeg finde min Fader,
::hvor den væne Viv som mig fødte?«

::»Dær kan du finde din Fader,
::dær den væne Viv som dig fødte:
::Nær ved Laplands lange Grænse,
::tæt ved Fiskesøens Bredder.«

::»O du kære gamle Kvinde,
::sig mig, kære gamle Kvinde,
::hvordan skal da did jeg komme,
::hvordan skal jeg finde Vejen?«    140 

::»Saare let kan did du komme,
::let, skønt fremmed, finde Vejen,
::naar du følger Skovens Udkant,
::naar du holder dig langs Floden;
::een Dag vandrer du og tvende,
::næsten tredje Dag du vandrer,
::iler frem langs Flodens Bredder,    153 
::ud for trende Fossers Fraade;
::til en Oddes Spids du kommer,
::til en langstrakt Tanges Ende.
::Dær paa Odden staar en Hytte,
::staar et Fiskerhus paa Tangen,
::og derinde bor din Fader
::med den væne Viv som dig fødte;    160 
::dær finder du dine Søstre,
::tvende unge skønne Piger.«

::Kullervo, Kalervosønnen,
::gav sig nu af Sted paa Vandring,
::vandred een Dag frem og tvende,
::næsten tredje Dag han vandred,
::naaed frem til Oddens Spidse,    175 
::til den lange Oddes Ende:
::Dær paa Næsset stod en Hytte,
::stod et Fiskerhus paa Tangen.

::Derpaa gik han ind i Stuen;
::ingen kendte ham dær i Stuen:    180 
::»Hvilket Land er vel Gæstens Hjemstavn,
::hvilken Bolig borte bag Havet?«

::»Kender du Sønnen din ej mere,
::kender du ej dit eget Afkom,
::ham der af Untamos Svende
::førtes fra jer til deres Hjemstavn,
::kun som Faders Finger i Drøjde,
::kun som sin Moders Ten i Højde?«

::Moderen skyndte sig at sige,
::brat taled den gamle Kvinde:    190 
::»O mit Barn, min stakkels lille,
::arme Dreng med Gyldenspændet,
::saa du er endnu i Live,
::vanker om i disse Lande,
::du hvem længst som død jeg sørged,
::alt i lang Tid holdt for mistet!

::Tvende Sønner smaa jeg havde,
::fødte tvende skønne Døtre,
::men de ældste to af disse
::har jeg stakkels Moder mistet,    200 
::Drengen i den store Fejde
::og paa ukendt Vis min Pige;
::Drengen kommer nu tilbage.
::Pigen kommer sikkert aldrig.

::Kullervo, Kalervosønnen,
::spurgte da paa Stand og sagde:
::»Hvordan er hun da forsvunden,

::Og hans Moder tog til Orde,
::selv hun ytred sig og sagde:    210 
::»Hun gik ud efter Bær i Skoven,    213 
::efter Hindbær op under Højen,
::dær er min lille Høne svunden,
::brat har min Smaafugl fristet Døden,
::fik en Død som slet ingen kender,
::led en Død hvis Navn ikke nævnes.

::Hvem var det der savned Pigen?
::Hvem undtagen hendes Moder?    220 
::Moder søger først af alle.
::Moder søger, Moder ængstes.
::Ud jeg stakkels Moder vandred
::for at søge den forsvundne,
::spejded een Dag og den næste,    227 
::spejded endnu Tredjedagen;
::og da Ugen helt var omme,    290 
::gik jeg til den største Bakke,
::dennes høje Top besteg jeg,
::kaldte derfra paa min Datter,
::jamred efter den forsvundne:
::Svar mig hvor du er, min Datter,
::kom, mit Barn, igen til Hjemmet!

::Saadan kaldte jeg paa Pigen,
::klaged efter den forsvundne;
::Bjærget kasted Svar tilbage,
::op fra Heden gjalded Genlyd:    240 
::Raab ej mere paa din Datter,
::lad kun Skraal og Skrigen fare,
::thi hun kommer ej tilbage,
::aldrig mer i Livets Dage,
::til sin Moders Gaard og Bolig,
::til sin gamle Faders Baadstrand.«

::________________________________

::Kullervo, Kalervosønnen,    XXXV. 1 
::Gubbens Søn med lyseblaa Strømper
::leved fra denne Stund i Hjemmet
::under Forældres Værn og Værge;
::ikke fik han dog lært at fatte,
::komme til Mandevid og Visdom.

::Sønnen tager fat paa Arbejd,    11
::nyttig Idræt vil han øve;
::og han drog af Sted at fiske,
::roed ud med Fiskevoddet;
::selv han tager dær til Orde,
::spørger, mens han skøtter Aaren:
::»Skal af al min Magt jeg trække,
::ro af Sted af alle Kræfter,
::eller skal jeg trække sindigt,
::ro saa jævnt som just behøves?«    20 

::Baadens Styrmand tog til Orde,
::taled straks det Ord og sagde:
::»Selv om al din Magt du bruger,
::ror af Sted af alle Kræfter,
::kan du næppe bryde Baaden,
::trække dens Tolde sønder og sammen.«

::Kullervo, Kalervosønnen,
::trak da til af hele sin Styrke,
::roed da løs af alle Kræfter,
::trak de Tolde sønder og sammen,    30 
::brækked Baadens Enetræsbrædder,
::sønderbrød Jollens Aspetømmer.

::Kalervoinen kom og saae det,
::taled da det Ord og sagde:
::»Aldrig blir en Rorkarl af dig,
::du har brudt de tykke Tolde,
::brækket Baadens Enetræsbrædder,
::søndret hele min Aspejolle!
::Drag da ud med mine Skatter,    65 
::kør af Sted, betal min Jordskyld!
::Kanske ude du er dygtigst,
::viser dig paa Langfærd kløgtigst.«

::Kullervo, Kalervosønnen,
::Gubbens Søn med lyseblaa Strømper,    70 
::Ungersvenden med gule Lokker
::og med de skønne Sko af Læder,
::drog af Sted at bringe de Skatter,
::ud at yde Kornet i Jordskyld.

::Da nu de Skatter var bragte.
::Kornet alt var ydet i Jordskyld,
::kasted sig Kullervoinen i Kælken,
::steg han op i sin Kurveslæde,
::drog af Sted at age til Hjemmet,
::rejste mod egen Bygd tilbage.    80 

::Frem han kører saa det klaprer,
::lader Hesten troligt trave
::over Väinöhjemmets Heder,
::over fordum brændte Svedjer.

::Mødte ham en Mø paa Vejen,
::Guldhaarsmø paa Skier glider
::over Väinöhjemmets Heder,
::over fordum brændte Svedjer.

::Kullervo, Kalervosønnen,
::standser Hesten straks paa Stedet,    90 
::og den unge Mø han hilste,
::hilste hende, lokked hende:
::»Lille Pige, stig i Slæden,
::læg dig bagved paa mit Tæppe!«

::Og paa Dril ham Pigen svarer,
::som paa Ski forbi hun farer:
::»Døden stige paa din Slæde,
::Sot og Tæring paa dit Tæppe!«

::Kullervo, Kalervosønnen,
::Gubbens Søn med lyseblaa Strømper,    100 
::slog den raske Hest med Pisken,
::drev med Snærten, perleprydet:
::Hesten løber, Færden lider.
::Slæden glider, Vejen kortes.
::Frem han kører, saa det klaprer,
::lader Hesten troligt trave
::paa den aabne, vide Havryg,
::over Havets frie Flade.

::Mødte ham en Mø paa Vejen,
::frem i Lædersko hun løber    110 
::paa den aabne, vide Havryg,
::over Havets frie Flade.

::Kullervo, Kalervosønnen,
::stopper straks sin Hest i Farten,
::faar sin Mund paa Gled og mæler,
::føjer sine Ord og siger:
::»Stig i Slæden min, du skønne,
::Landets Pryd, følg med paa Færden!«

::Pigen giver ham til Gensvar,
::rapt hun slænger Ord tilbage:    120 
::»Dødmand stige paa din Slæde,
::Dødning følge dig paa Færden!«

::Kullervo, Kalervosønnen,
::Gubbens Søn med lyseblaa Strømper,
::slog den raske Hest med Pisken,
::drev med Snærten, perleprydet:
::Hesten løber, Færden lider,
::Slæden glider, Vejen kortes.
::Frem han kører, saa det knager,
::lader Hesten troligt trave    130 
::over Pohjahjemmets Heder,
::over Laplands vide Grænser.

::Mødte ham en Mø paa Vejen,
::spændeprydet Pige spanker
::over Pohjahjemmets Heder,
::over Laplands vide Grænser.

::Kullervo, Kalervosønnen,
::stopper straks sin Hest i Farten,
::faar sin Mund paa Gled og mæler,
::føjer sine Ord og siger:    140 
::»Lille Pige, stig i Slæden,
::hvil dig, kære, paa mit Dækken,
::kom og spis af mine Æbler,
::hjælp at knække mine Nødder!«

::Pigen giver ham til Gensvar,
::vrippent mæler hun tilbage:
::»Jeg vil spytte paa din Slæde,
::paa din Kælke, sølle Karlfolkl
::Det er tomt bag dine Tæpper,
::stygt paa Kælken din at køre.«    150 

::Kullervo, Kalervosønnen,
::Gubbens Søn med lyseblaa Strømper,
::trak nu Pigen ind i Slæden,
::rykked hende op i Kælken,
::satte Møen paa sit Tæppe,
::svøbte hende i sit Dække.

::Pigen tager da til Orde,
::gyldenspændet Jomfru skælder:
::»Slip mig fri og lad mig fare,
::lad mig unge Barn dog være,    160 
::fri mig for at høre paa dig,
::for at trygle dig, du stygge,
::eller jeg sparker Hul i Bunden,
::river Tremmerne helt i Stykker,
::hugger din Slæde rent i Splinter,
::hugger i Kvag den skøre Kælke!«

::Kullervo, Kalervosønnen,
::Gubbens Søn med lyseblaa Strømper,
::lukked nu op for Pengeskrinet,
::broget Laag med Bulder han løfted,    170 
::lod hende skue Sølv i Mængde,
::bredte brogede Klædestykker,
::Strømper smaa med gyldene Rande,
::Bælter blaa med sølverne Spænder.
::Klædet vendte den vænes Vilje,
::Pengene Pigens Hu forandred,
::Sølvet lokked og Sølvet fristed,
::Guldet den Jomfru overlisted.

::Kullervo, Kalervosønnen,
::Gubbens Søn med lyseblaa Strømper,    180 
::kysser ømt den unge Kvinde,
::drager hende, daarer hende —
::ene Haand ved Traverens Tømme,
::anden Haand paa Jomfruens Bryster.

::Saadan krænked han den favre,
::skænded denne skønne Pige,
::under kobberprydet Tæppe,
::over spraglet Slædedække.

::Herren sendte Morgengryet,
::lod den nye Dagning rinde;    190 
::da tog Pigen selv til Orde,
::spurgte Svenden, fritted Svenden:
::»Af hvad Æt er du vel runden,
::gæve Svend, af hvilken Stamme?
::Du er vist af ædel Stamme,
::dig en fornem Æt har fostret.«

::Kullervo, Kalervosønnen,
::taled da det Ord og sagde:
::»Ædel er dog ej min Stamme,
::ikke ædel, ikke ringe,    200 
::snarest staar jeg midt imellem:
::Jeg er Kalervos stakkels Ætling,
::dum og uforstandig Yngling,
::svagt og raadløst Barn i Verden.
::Men din egen Æt du nævne,
::sig din egen høje Fødsel,
::om du er af ædel Stamme,
::om en fornem Æt dig fostredl«

::Og paa Stand ham Pigen svared,
::taled selv det Ord og sagde:     210 
::»Ædel er vel ej min Stamme,
::ikke ædel, ikke ringe,
::snarest staar jeg midt imellem:
::Jeg er Kalervos stakkels Datter,
::daarlig, uforstandig Pige,
::svagt og raadløst Barn i Verden.

::Fordums Tid i Barndomsdage
::da jeg boed hos min Moder,
::gik jeg efter Bær i Skoven,
::op til Højen efter Hindbær,    220 
::Jordbær plukked jeg fra Marken,
::Hindbær jeg ved Højen samled
::hele Dagen, sov om Natten,
::endnu næste Dag jeg plukked;
::og paa tredje Dag jeg vidste
::ikke længer Vejen hjemad;
::Vejen førte ind i Skoven,
::Stien ind i Ødemarken.

::Da nu tre og fire Dage,    241 
::fem, højst seks var helt forløbne,
::til at dø jeg mig beredte,
::vented mine Dages Ende.
::Men jeg fandt endnu ej Døden,
::ej mit usle Liv fik Ende.

::Var jeg død, jeg arme Stakkel,
::død og borte, jeg fortabte,
::kunde jeg et Aar derefter,
::kunde jeg den tredje Sommer    250 
::have glimtet som et Græsstraa,
::pranget som en Blomsterkrone,
::som et modent Bær paa Marken,
::som et rødt og saftigt Hindbær:
::Denne Daad var ikke øvet,
::denne bitre Sorg ej prøvet.«

::Næppe har Pigen nævnet dette,
::knap har Møen sluttet sin Tale,
::før hun hopper ud af hans Slæde,
::springer fra Slæden ud i Floden,    200 
::ned i Fossens grummeste Fraade,
::ned i Vandets vildeste Hvirvel.

::Kullervo, Kalervosønnen,    267 
::sprang paa Stedet ud af Slæden,
::brast i bitter Graad og Taarer,
::tungt han klaged sig og jamred,    270 
::søndred med en Kniv sit Stavtøj,    287 
::Trækkeremmen skar han over,
::sprang saa paa den gode Ganger,
::paa den stærke Skimmels Lænder;    290 
::rider frem en lille Strækning,
::frem et Stykke Vej han jager,
::standser paa sin Faders Gaardsplads,
::ved sin egen Faders Marker.

::Moderen kommer ud i Gaarden.
::»O min Moder, du som mig fødte!
::Havde du dog, min stakkels Moder,
::dengang du bragte mig til Verden —
::havde du fyldt med Røg din Badstu,
::stænget for Badekammerdøren,    300 
::havde du kvalt dit Barn i Røgen,
::myrdet mig tvende Nætter gammel,
::lagt mig ned, i mit Svøb, i Vandet,
::druknet mig, svøbt i Sengedækket,
::siden kastet Vuggen paa Ilden,
::slængt mit lille Leje paa Baalet!

::Og hvis Folk saa havde spurgt dig:
::Hvi er Vuggen ej i Stuen?
::Hvi er Badstudøren stænget? —
::kunde du til Svar jo givet:    310 
::Vuggen, den har jeg brændt paa Ilden,
::Sengestedet i Arneflammen;
::jeg gør Malt i mit Badekammer,
::mælter Korn i min hede Badstu.«

::Skyndsomt spørger da hans Moder,
::straks den gamle Kvinde fritter:
::»Sig, hvad fejler dig, du kære,
::hvilket Under er dog hændet?
::Ret en Dødning lig du kommer,
::som et Genfærd staar du for mig.«    320 

::Kullervo, Kalervosønnen,
::taled da det Ord og sagde:
::»Vist er der hændet mig et Under,
::Skændsel og Fordærv er der timet,
::thi min Søsterlil har jeg skændet,
::krænket Barnet af egen Moder.

::Jeg drog hjem fra Skattefærden,
::havde udredt Faders Jordskyld,
::traf saa paa min Vej en Jomfru,
::jeg med Vold har hende krænket;    330 
::Pigen var min egen Søster,
::Barnet af min egen Moder.

::Straks endte hun sine Dage,
::selv styrted hun sig i Døden,
::ned i Fossens grummeste Fraade,
::ned i Vandets vildeste Hvirvel.
::Men jeg selv forstaar nu ikke,
::aner ikke, fatter ikke
::hvor jeg bedst kan finde Døden,
::paa hvad Vis jeg skal den søge:    340 
::Bag de tudende Ulves Kæber,
::Svælget af de brølende Bjørne,
::dybt i Hvalfiskebugens Grube,
::eller imellem Geddens Tænder.«

::Tog hans Moder nu til Orde:
::»Kære Dreng, søg ikke Døden
::bag de tudende Ulves Kæber,
::Svælget af de brølende Bjørne,
::dybt i Hvalfiskebugens Grube
::eller bag Gedders grumme Tænder!    350 

::Stor og vid er Suomis Odde,
::vældig Savolakses Grænse;
::dær en Udaadsmand kan dølges,
::angre skjult sin onde Gærning,
::fjæles hele fem, ja seks Aar,
::ni Aars Tid, om saa skal være,
::indtil Tiden bringer Lindring,
::Aarenes Løb faar dulmet Sorgen.«

::Kullervo, Kalervosønnen
::taled da det Ord og sagde:    360 
::»Jeg vil ingenlunde mig dølge,
::jeg, den frække, flyer ikke Landet;
::frem for Dødens Svælg vil jeg træde,
::frem til Dødningerigets Porte,
::Kampens vide Marker mig kalder,
::Valen, dær hvor Heltene falder.

::End er Untamo ved Live,
::ej den feje Karl er fældet.
::Faders Vunder ikke hævnet.
::Moders Taarer ikke gengældt —    370 
::ej at tale om det andet,
::om min egen blide Medfart!«
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
[[Kategori:Elias Lönnrot]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. mar. 2016 kl. 13:41
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Kullervo2.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Kullervo ''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]		[[Fil:Kullervo2.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Kullervo ''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]
−

	<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]		<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mai 2015 kl. 12:13
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Kullervo2.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Kullervo ''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''</center>]]	+	[[Fil:Kullervo2.jpg\|thumb\|400px\|<center>'''Kullervo ''' <br> Maleri af ''Akseli Gallen-Kallela''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]

@@ Linje 685: / Linje 685: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
 [[Kategori:Elias Lönnrot]]

Kullervo: Søsterens Undergang (Kalevala) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:34

JJ.Sandal på 6. mar. 2016 kl. 13:41

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:13

Carsten: Kullervo: Søsterens Undergang (Kalevala)