Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA) - Revisjonshistorikk

Carsten på 9. jul. 2022 kl. 07:36

2022-07-09T07:36:30Z

Carsten på 7. jul. 2022 kl. 09:04

2022-07-07T09:04:57Z

Carsten på 26. feb. 2021 kl. 15:13

2021-02-26T15:13:38Z

Carsten på 20. jan. 2019 kl. 09:15

2019-01-20T09:15:44Z

Carsten på 19. jan. 2019 kl. 17:26

2019-01-19T17:26:24Z

Jesper på 5. feb. 2017 kl. 14:29

2017-02-05T14:29:35Z

Jesper på 12. des. 2015 kl. 16:47

2015-12-12T16:47:00Z

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 09:58

2013-12-25T09:58:53Z

Jesper på 18. des. 2013 kl. 14:30

2013-12-18T14:30:27Z

Carsten på 10. sep. 2013 kl. 14:34

2013-09-10T14:34:20Z

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Helgakviða Hundingsbana I]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fyrste kvædet um Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Förste Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
+! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völsungakviða in forna]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det andre kvædet um Helge Hundingsbane]]!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Vǫlsungakviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvæde om Helge Hundingsbane I. (Helga kviþa Hundingsbana þeirra ok Hǫþbrodds)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Kvadet om Helge Hundingsbane og Hødbrodd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=V&#491;lsungakviða hin forna (Helg. hund. II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det gamle Volsungekvæde (H. H. II). (Vǫlsungakviþa en forna)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det äldre kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane I (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!
+!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane II (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første kvad om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (KL)]]  !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane, andet Kvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane, første Kvad (V.B.Hjort)]] !!   !!
+!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Völsunga-qvädet (AAA)]] !!
 |-
 |}

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Helgakviða Hundingsbana I]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fyrste kvædet um Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Förste Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=V&#491;lsungakviða hin forna (Helg. hund. II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvæde om Helge Hundingsbane I. (Helga kviþa Hundingsbana þeirra ok Hǫþbrodds)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Kvadet om Helge Hundingsbane og Hødbrodd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Vǫlsungakviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvæde om Helge Hundingsbane I. (Helga kviþa Hundingsbana þeirra ok Hǫþbrodds)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Kvadet om Helge Hundingsbane og Hødbrodd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane I (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!
@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første kvad om Helge Hundingsbane]] !!   !!
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første kvad om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (KL)]]  !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane, første Kvad (V.B.Hjort)]] !!   !!
 |-
 |}

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Helgakviða Hundingsbana I]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fyrste kvædet um Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Förste Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane]] !!
 |-
-!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Vǫlsungakviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvæde om Helge Hundingsbane I. (Helga kviþa Hundingsbana þeirra ok Hǫþbrodds)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Kvadet om Helge Hundingsbane og Hødbrodd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=V&#491;lsungakviða hin forna (Helg. hund. II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvæde om Helge Hundingsbane I. (Helga kviþa Hundingsbana þeirra ok Hǫþbrodds)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Kvadet om Helge Hundingsbane og Hødbrodd (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane I (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !!

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane, første Kvad (V.B.Hjort)]] !!   !!
 |-
 |}

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første kvad om Helge Hundingsbane]] !!   !!
 |-
 |}

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
-<blockquote><br>I nærmere eller fjærnere Forbindelse med de hedenske Folks Gudesagn staar næsten altid en Række Sagn om mærkværdige Helte, der var udstyrede med større Kraft og herligere Egenskaber end senere Tiders Mennesker, ofte antoges at nedstamme fra Guderne og havde udført store og forunderlige Bedrifter. Den Tid, i hvilken disse Helte skulde have levet, kalder man ''Sagntiden'' i Modsætning til den ''historiske Tid'', den, hvorom vi har paalidelige historiske Efterretninger. Disse Heltesagn er nær knyttede til Gudesagnene. I Sagntidens Begivenheder griber gjærne Guderne eller andre overnaturlige Væsener umiddelbart ind. Disse Heltesagn tjener derfor til at supplere de egentlige Gudesagn. Men tillige aabner de os et Blik ind i ''Menneskelivet'' i Folkenes ældste Tider. Ti i Regelen ligger der altid noget virkeligt til Grund for dem, i det mindste forsaavidt, som det for en stor Del maa antages, at ''lignende'' Begivenheder har tildraget sig, lignende Tænkesæt raadet, lignende Maade at være og handle paa været almindelig. Og som Menneskenes religiøse Tro altid afpræger sig i deres Liv, saaledes maa ogsaa disse Sagn, hvor megen Blanding af Opspind og Virkelighed de end indeholder, for en stor Del vise os, hvorledes Folkenes ældste Tro har indvirket paa deres Liv og givet dette dets Skikkelse. Medens de tre første Kvad, vi har betragtet, især har vist os den gamle Gudelære teoretisk, saa lærer vi i Rigsmál og i de Kvad og Sagaer, som indeholder Heltesagn, at kjende forskjellige Sider ved det Oldtidsliv, hvorpaa hin Gudelære praktisk har øvet sin Indﬂydelse.
+I nærmere eller fjærnere Forbindelse med de hedenske Folks Gudesagn staar næsten altid en Række Sagn om mærkværdige Helte, der var udstyrede med større Kraft og herligere Egenskaber end senere Tiders Mennesker, ofte antoges at nedstamme fra Guderne og havde udført store og forunderlige Bedrifter. Den Tid, i hvilken disse Helte skulde have levet, kalder man ''Sagntiden'' i Modsætning til den ''historiske Tid'', den, hvorom vi har paalidelige historiske Efterretninger. Disse Heltesagn er nær knyttede til Gudesagnene. I Sagntidens Begivenheder griber gjærne Guderne eller andre overnaturlige Væsener umiddelbart ind. Disse Heltesagn tjener derfor til at supplere de egentlige Gudesagn. Men tillige aabner de os et Blik ind i ''Menneskelivet'' i Folkenes ældste Tider. Ti i Regelen ligger der altid noget virkeligt til Grund for dem, i det mindste forsaavidt, som det for en stor Del maa antages, at ''lignende'' Begivenheder har tildraget sig, lignende Tænkesæt raadet, lignende Maade at være og handle paa været almindelig. Og som Menneskenes religiøse Tro altid afpræger sig i deres Liv, saaledes maa ogsaa disse Sagn, hvor megen Blanding af Opspind og Virkelighed de end indeholder, for en stor Del vise os, hvorledes Folkenes ældste Tro har indvirket paa deres Liv og givet dette dets Skikkelse. Medens de tre første Kvad, vi har betragtet, især har vist os den gamle Gudelære teoretisk, saa lærer vi i Rigsmál og i de Kvad og Sagaer, som indeholder Heltesagn, at kjende forskjellige Sider ved det Oldtidsliv, hvorpaa hin Gudelære praktisk har øvet sin Indﬂydelse.
-<br>
-<br>Hedningefolkenes gamle Sagn i Almindelighed, baade Heltesagnene og de egentlige Gudesagn, er ofte vidt forgrenede mellem forskjellige Folk og Stammer; deres Stof er af den Art, at det saa let har kunnet omdannes og forøges; og da Folkene med sin hele Sjæl har levet i disse Sagn, haft sin Lyst og Glæde og Stolthed i dem, da disse Sagn er det umiddelbare Udtryk, som Folkenes poetiske Trang har fundet og tillige den eneste Art af historisk Overlevering, som dengang gaves, (og en Tradition om Forfædrenes Bedrifter maa ethvert Folk have, og jo kraftigere og friskere Folket er, desto mere vil det have af saadanne Traditioner), saa er det naturligt, at disse Sagn har udbredt sig stærkt mellem de gamle Folk, at de er gaat over fra den ene beslægtede Stamme til den anden, altid forøgede, altid omdannede, at de altsaa idelig har modtaget en ny Skikkelse, men dog ikke er blevne mere forskjellige indbyrdes, end at man kan se den fælles, oprindelige Kjærne, som ligger til Grund.
+Hedningefolkenes gamle Sagn i Almindelighed, baade Heltesagnene og de egentlige Gudesagn, er ofte vidt forgrenede mellem forskjellige Folk og Stammer; deres Stof er af den Art, at det saa let har kunnet omdannes og forøges; og da Folkene med sin hele Sjæl har levet i disse Sagn, haft sin Lyst og Glæde og Stolthed i dem, da disse Sagn er det umiddelbare Udtryk, som Folkenes poetiske Trang har fundet og tillige den eneste Art af historisk Overlevering, som dengang gaves, (og en Tradition om Forfædrenes Bedrifter maa ethvert Folk have, og jo kraftigere og friskere Folket er, desto mere vil det have af saadanne Traditioner), saa er det naturligt, at disse Sagn har udbredt sig stærkt mellem de gamle Folk, at de er gaat over fra den ene beslægtede Stamme til den anden, altid forøgede, altid omdannede, at de altsaa idelig har modtaget en ny Skikkelse, men dog ikke er blevne mere forskjellige indbyrdes, end at man kan se den fælles, oprindelige Kjærne, som ligger til Grund.
-<br>
-<br>Saaledes er det f. Eks. med mange af de græske Stammers Sagn, baade om Guder og Helte. Saaledes er det ogsaa hos de germaniske Folk (se P. 2). Der er hele Sagnkredse, som er fælles for de forskjellige Grene af den germaniske Stamme, Sagn, som er en fælles Ejendom for ﬂere af de germaniske Folk, og som hos hvert af dem har modtaget sin ejendommelige Form, hvori de er opbevarede lige til vore Tider. Dette gjælder her især om Heltesagnene. Vi skal nu gjøre Bekjendtskab med et Afsnit af en af disse Sagnkredse, nemlig den store og vidtløftige Sagnkreds om Volsunger og Nivlunger, som har forgrenet sig vidt om mellem de germaniske Folk og omfatter en stor Mængde af Sagn, der, som det synes, har været kjendte og kjære for alle de germaniske Folk og i forskjellig Skikkelse og forskjellige Sprog for en stor Del endnu er levnede. Ogsaa hos vort Folk levede disse Sagn, og en hel Række af vore Oldkvad har fra dem sit Stof.
+Saaledes er det f. Eks. med mange af de græske Stammers Sagn, baade om Guder og Helte. Saaledes er det ogsaa hos de germaniske Folk (se P. 2). Der er hele Sagnkredse, som er fælles for de forskjellige Grene af den germaniske Stamme, Sagn, som er en fælles Ejendom for ﬂere af de germaniske Folk, og som hos hvert af dem har modtaget sin ejendommelige Form, hvori de er opbevarede lige til vore Tider. Dette gjælder her især om Heltesagnene. Vi skal nu gjøre Bekjendtskab med et Afsnit af en af disse Sagnkredse, nemlig den store og vidtløftige Sagnkreds om Volsunger og Nivlunger, som har forgrenet sig vidt om mellem de germaniske Folk og omfatter en stor Mængde af Sagn, der, som det synes, har været kjendte og kjære for alle de germaniske Folk og i forskjellig Skikkelse og forskjellige Sprog for en stor Del endnu er levnede. Ogsaa hos vort Folk levede disse Sagn, og en hel Række af vore Oldkvad har fra dem sit Stof.
-<br>
-<br>Heltesagnene har ligesom Gudesagnene været opbevarede paa to Maader; dels har de nemlig i ubunden, prosaisk Form gaat fra Mund til Mund, dels har de været indklædte i en poetisk Fremstilling og har saaledes forplantet sig i en bestemt, afsluttet Skikkelse Tiderne igjennem; dels har endelig den ene Form ledsaget den anden saaledes, at et Digt har maattet suppleres ved tilføjede Beretninger i Prosa. Baade de Kvad, som indeholder saadanne Sagn, og de prosaiske Fortællinger har naturligvis i Tidernes Løb kunnet forandres paa mange Maader, og saaledes har mange af de Viser, som endnu synges blandt Folket, og mange af de Sagn og Æventyr, som endnu fortælles, sin Rod i disse gamle Aandsfrembringelser fra den hedenske Tid og er for en større eller mindre Del Omdannelser af disse.
+Heltesagnene har ligesom Gudesagnene været opbevarede paa to Maader; dels har de nemlig i ubunden, prosaisk Form gaat fra Mund til Mund, dels har de været indklædte i en poetisk Fremstilling og har saaledes forplantet sig i en bestemt, afsluttet Skikkelse Tiderne igjennem; dels har endelig den ene Form ledsaget den anden saaledes, at et Digt har maattet suppleres ved tilføjede Beretninger i Prosa. Baade de Kvad, som indeholder saadanne Sagn, og de prosaiske Fortællinger har naturligvis i Tidernes Løb kunnet forandres paa mange Maader, og saaledes har mange af de Viser, som endnu synges blandt Folket, og mange af de Sagn og Æventyr, som endnu fortælles, sin Rod i disse gamle Aandsfrembringelser fra den hedenske Tid og er for en større eller mindre Del Omdannelser af disse.
-<br>
-<br>Blandt de mærkeligste og skjønneste af de gamle norske Heltekvad er to, som gjensidig supplerer hinanden, om ''Helge Hundingsbane''. Sagnet er opbevaret ogsaa i prosaisk Form, nemlig i den saakaldte Volsungasaga. Tillige er det andet af de to nævnte Kvad ledsaget af mange indskudte prosaiske Beretninger. Jeg vil her meddele det meste af disse Kvad, sammendragne til et, saaledes, at jeg fuldstændig oversætter det første af dem, men af det andet forbigaar nogle Vers, som ikke vilde være meget mere end en Gjentagelse af, hvad der staar i det første; de Vers af det andet Kvad, hvis Stof hører ind under det, som fortælles i det første, sætter jeg ind paa det tilsvarende Sted i dette, for at det hele lettere kan læses i Sammenhæng; dog betegner jeg overalt, hvilket af de to Kvad Versene tilhører, ved Tallene I. og II.
+Blandt de mærkeligste og skjønneste af de gamle norske Heltekvad er to, som gjensidig supplerer hinanden, om ''Helge Hundingsbane''. Sagnet er opbevaret ogsaa i prosaisk Form, nemlig i den saakaldte Volsungasaga. Tillige er det andet af de to nævnte Kvad ledsaget af mange indskudte prosaiske Beretninger. Jeg vil her meddele det meste af disse Kvad, sammendragne til et, saaledes, at jeg fuldstændig oversætter det første af dem, men af det andet forbigaar nogle Vers, som ikke vilde være meget mere end en Gjentagelse af, hvad der staar i det første; de Vers af det andet Kvad, hvis Stof hører ind under det, som fortælles i det første, sætter jeg ind paa det tilsvarende Sted i dette, for at det hele lettere kan læses i Sammenhæng; dog betegner jeg overalt, hvilket af de to Kvad Versene tilhører, ved Tallene I. og II.
-<br>
-<br>Odins Søn Sige var Konge i Hunaland. Hans Søn Rere havde en Søn Volsung. Denne havde igjen ti Sønner og en Datter, Signy; af hans Sønner var Sigmund den ældste og i alle Dele den første. Denne Æt kaldtes ''Volsunger''. De var store og stærke og overgik alle andre Mennesker i Krigerdygtighed og al anden Idræt. Sigmund og hans Søn Sinfjotle, som han havde avlet med sin Søster Signy uden at vide, at hun var hans Søster, havde udført mange store Bedrifter. Sigmund ﬁk sin Faders Rige og var en stor og mægtig Konge. Senere egtede han ''Borghild'' af Braalund. Med hende avlede han to Sønner, Helge og Haamund.
+Odins Søn Sige var Konge i Hunaland. Hans Søn Rere havde en Søn Volsung. Denne havde igjen ti Sønner og en Datter, Signy; af hans Sønner var Sigmund den ældste og i alle Dele den første. Denne Æt kaldtes ''Volsunger''. De var store og stærke og overgik alle andre Mennesker i Krigerdygtighed og al anden Idræt. Sigmund og hans Søn Sinfjotle, som han havde avlet med sin Søster Signy uden at vide, at hun var hans Søster, havde udført mange store Bedrifter. Sigmund ﬁk sin Faders Rige og var en stor og mægtig Konge. Senere egtede han ''Borghild'' af Braalund. Med hende avlede han to Sønner, Helge og Haamund.
-<br>
-<br>De øvrige Oplysninger, som er nødvendige til Digtenes Forstaaelse, skal meddeles i Form af Anmærkninger nedenunder. Det maa mærkes, at ﬂere af de forekommende Stedsnavne ikke længere med Vished kan forklares.
+De øvrige Oplysninger, som er nødvendige til Digtenes Forstaaelse, skal meddeles i Form af Anmærkninger nedenunder. Det maa mærkes, at ﬂere af de forekommende Stedsnavne ikke længere med Vished kan forklares.
-<br><br>
 <blockquote>
 I, 1.
@@ Linje 130: / Linje 131: @@
 <br>spared ej Fyrsten.
 </blockquote>
-<br>
 I den prosaiske Indledning til det andet Kvad om Helge heder det: Helge blev opfostret af Hagal. Der var en mægtig Konge, som hed Hunding; han var en stor Kriger og havde mange Sønner, som laa i Strid. Der var Ufred og Krig mellem Kong Hunding og Kong Sigmund, og de dræbte hinandens Frænder. Helge drog ukjendt til Kong Hunding for at udspejde hans Hird. Men da han drog bort, mødte han en Gjætergut, og da kunde han ikke bare sig for at fortælle denne, hvem har var, (II, 1). Hunding sendte Mænd til Hagal for at søge efter Helge, og Helge kunde ikke redde sig paa anden Vis, men tog en Trælkvindes Klæder paa og gik at male<sup>14)</sup>. De søgte, men fandt ikke Helge. En af Helges Mænd, Blind den rænkefulde, fattede rigtignok Mistanke og kvad:
-<br><br>
 <blockquote>
 II, 2,
@@ Linje 488: / Linje 489: @@
 <br>ved Gripalund.
 </blockquote>
-<br>
 I et prosaisk Stykke mellem V. 18 og 19 i Helgakv. Hund. II. fortælles: De ﬁk i Havet farligt Uvejr; der kom Lyn over dem, og Straalerne slog ned i Skibet; de saa i Luften ni Valkyrjer ride, og de kjendte Sigrun; da, stilnede Stormen, og de kom velbeholdne til Land. Granmars Sønner sad paa et Fjæld, da Skibene sejlede til Land. Gudmund (se Anm. 25) steg op paa en Hest og red ud for fra Fjældet at have Udkig over Havnen; da tog Volsungerne (Helge og hans Folk) Sejlene ned.
-<br><br>
 <blockquote>
 I, 31.
@@ Linje 778: / Linje 779: @@
 <br>saa er Striden endt.”
 </blockquote>
-<br>
 I et prosaisk Stykke mellem V. 24 og 25 i Helgakv. Hund. II. fortælles om Kampen og dens Udfald; alle Granmars Sønner og alle deres Høvdinger faldt; kun Dag Hognessøn ﬁk Grid og svor Ed til Volsungerne. Sigrun gik ind imellem de faldne og fandt Hodbrodd næsten død. Da kvad hun:
-<br><br>
 <blockquote>
 II, 25.
@@ Linje 1 109: / Linje 1 110: @@
 <br>end om lyse Dag.”
 </blockquote>
 Sigrun blev ikke gammel, paa Grund af sin Sorg og Kvide. Det var Tro i gamle Dage, at Folk blev gjenfødte; men det regnes nu for Kjærringdaarskab. Om Helge og Sigrun sagde man, at de blev gjenfødte; han hed da Helge Haddingjaskate (Haddingernes Helt) og hun Kaara Halvdansdatter, som kvædet er i Káruljóð, og hun var Valkyrje<sup>74)</sup>.
-</blockquote>
-<br>
-<blockquote>
+----
 '''Noter:'''
-<br>
-<br>1) D. e. Himmelen.
+) D. e. Himmelen.
 <br>2) Fyrsten, Helge.
 <br>3) En af Nornerne, Skjæbnegudinderne (se Vsp. V. 23), der ved et Menneskes Fødsel bestemmer hans Lod og Kaar i Livet; symbolsk betegnes dette derved, at de væver hans Skjæbnes Væv eller spinder hans Skjæbnes Traad, en Forestilling, som vi ﬁnder hos flere gamle Folk.
@@ Linje 1 189: / Linje 1 193: @@
 <br>73) Og derfor farligere.
 <br>74) Denne Slutningsbemærkning - og maaske flere af de indskudte prosaiske Stykker - synes at være tilsat af en senere Samler af disse Kvad; Digtet Káruljóð er ubekjendt; men Helge Haddingjaskate og hans elskede, Kaara, omtales ogsaa i en gamme Saga.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

@@ Linje 39: / Linje 39: @@
 <br>De øvrige Oplysninger, som er nødvendige til Digtenes Forstaaelse, skal meddeles i Form af Anmærkninger nedenunder. Det maa mærkes, at ﬂere af de forekommende Stedsnavne ikke længere med Vished kan forklares.
 <br><br>
-<blockquote>I, 1.
+<blockquote>
 <br>Aarle i Old,
 <br>da Ørne skreg,
@@ Linje 127: / Linje 128: @@
 <br>og gav sine Mænd,
 <br>paa Gods og Skatte
-<br>spared ej Fyrsten.</blockquote>
+<br>spared ej Fyrsten.
 <br>
 I den prosaiske Indledning til det andet Kvad om Helge heder det: Helge blev opfostret af Hagal. Der var en mægtig Konge, som hed Hunding; han var en stor Kriger og havde mange Sønner, som laa i Strid. Der var Ufred og Krig mellem Kong Hunding og Kong Sigmund, og de dræbte hinandens Frænder. Helge drog ukjendt til Kong Hunding for at udspejde hans Hird. Men da han drog bort, mødte han en Gjætergut, og da kunde han ikke bare sig for at fortælle denne, hvem har var, (II, 1). Hunding sendte Mænd til Hagal for at søge efter Helge, og Helge kunde ikke redde sig paa anden Vis, men tog en Trælkvindes Klæder paa og gik at male<sup>14)</sup>. De søgte, men fandt ikke Helge. En af Helges Mænd, Blind den rænkefulde, fattede rigtignok Mistanke og kvad:
 <br><br>
-<blockquote>II, 2,
+<blockquote>
 <br>“Hvasse Øjne
 <br>har Hagals Tærne,
@@ Linje 483: / Linje 486: @@
 <br>af Raans<sup>31)</sup> Hænder
 <br>Skibet, og det landed
-<br>ved Gripalund.</blockquote>
+<br>ved Gripalund.
 <br>
 I et prosaisk Stykke mellem V. 18 og 19 i Helgakv. Hund. II. fortælles: De ﬁk i Havet farligt Uvejr; der kom Lyn over dem, og Straalerne slog ned i Skibet; de saa i Luften ni Valkyrjer ride, og de kjendte Sigrun; da, stilnede Stormen, og de kom velbeholdne til Land. Granmars Sønner sad paa et Fjæld, da Skibene sejlede til Land. Gudmund (se Anm. 25) steg op paa en Hest og red ud for fra Fjældet at have Udkig over Havnen; da tog Volsungerne (Helge og hans Folk) Sejlene ned.
 <br><br>
-<blockquote>I, 31.
+<blockquote>
 <br>I Unavaag
 <br>om Aften den hele<sup>32)</sup>
@@ Linje 771: / Linje 776: @@
 <br>dertil Ringstad,
 <br>Sejer og Land,
-<br>saa er Striden endt.”</blockquote>
+<br>saa er Striden endt.”
 <br>
 I et prosaisk Stykke mellem V. 24 og 25 i Helgakv. Hund. II. fortælles om Kampen og dens Udfald; alle Granmars Sønner og alle deres Høvdinger faldt; kun Dag Hognessøn ﬁk Grid og svor Ed til Volsungerne. Sigrun gik ind imellem de faldne og fandt Hodbrodd næsten død. Da kvad hun:
 <br><br>
-<blockquote>II, 25.
+<blockquote>
 <br><FONT COLOR=49727E> '' Sigrun: ''</FONT COLOR=49727E>
 <br>“Ej skal du Sigrun
@@ Linje 1 100: / Linje 1 107: @@
 <br>stedse om Natten
 <br>de døde Kjæmper
-<br>end om lyse Dag.”</blockquote>
+<br>end om lyse Dag.”
-Sigrun blev ikke gammel, paa Grund af sin Sorg og Kvide. Det var Tro i gamle Dage, at Folk blev gjenfødte; men det regnes nu for Kjærringdaarskab. Om Helge og Sigrun sagde man, at de blev gjenfødte; han hed da Helge Haddingjaskate (Haddingernes Helt) og hun Kaara Halvdansdatter, som kvædet er i Káruljóð, og hun var Valkyrje<sup>74)</sup>.</blockquote>
+</blockquote>
 <br>
-<blockquote>'''Noter:'''
+<blockquote>
 <br>
 <br>1) D. e. Himmelen.