Kvadet om Arinbjørn - Revisjonshistorikk

Jesper på 8. jan. 2014 kl. 10:05

2014-01-08T10:05:23Z

JJ.Sandal på 21. des. 2013 kl. 08:05

2013-12-21T08:05:26Z

JJ.Sandal: Kvadet om Arinbjørn

2013-01-13T14:07:00Z

Kvadet om Arinbjørn

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Arinbjarnarkviða (B1)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Arinbjarnarkviða (B1)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Arenbjörnskvädet]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Arinbjørn]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Skjaldekvad]]'''

'''Egil Skallagrimsson'''

<big>'''Kvadet om Arinbjørn'''</big>

Oversættelse: [[Olaf Hansen]] (1923)</center>

<blockquote>1.
 Rask jeg en drots
 ros forkynder,
 kvæder kort
 om karrig mand,
 taler frit
 om fyrstedåd,
 er stenstum
 om store løgne.

 2.
 Til skryderes hob
 har jeg hån nok,
 vel om hver
 ven jeg digter.
 Jeg kom til mangt
 en mægtigs hus,
 uden skår
 var skjaldens kunst.

 3.
 Engang forlængst
 fik jeg gjort mig en stor
 fyrste fjendsk,
 en fyrstes søn -
 trak modets hat
 om min mørke skal,
 søgte hen,
 hvor hersen var.

 4.
 Blodøkse,
 der slog alt med skræk,
 råded dér,
 gav ros og magt.
 Viljehård
 herskede han
 fra Jorvig
 i det våde land.

 5.
 Blidt var ej
 det blik at se,
 men fareglubsk
 og frygteligt,
 som slangeskarpt
 skød fra Eriks
 øjenhår
 ud imod mig.

 6.
 Dristigt nok
 endda jeg sagde
 digtet frem
 for drotten selv.
 Hvert et ord
 jeg åbned for,
 trængte ind
 i alles ører.

 7.
 Løn jeg fik
 for mit fyrstekvad,
 men folk fandt,
 den var ful at tage.
 Jeg tjente dog
 med tungens kraft
 issen dér,
 den ulvegrå.

 8.
 Den tog jeg mod,
 thi med den fulgte
 sænkningen bag
 de side bryn
 og hin mund,
 hvormed "hovedløsning"
 førtes frem
 for fyrstens knæ.

 9.
 I den stund
 stod der hos mig
 en mand, hvis værd
 vejed manges op.
 Støt var han
 at stole på
 uforsagt
 overalt, hvor det gjaldt.

 10.
 Arinbjøm
 den ypperste mand,
 vandt mig fri
 fra fyrstens had,
 men løj ej
 et ord i sin vens
 herskerhal,
 den hærfro drots.

 11.
 Vennetyv
 blev af hver jeg kaldt,
 ævneløs
 til ord-idræt,
 lurvet, led
 løftebryder,
 yded jeg
 ikke gengæld.

 12.
 Men se selv!
 jeg sætter hersens
 ædle søns
 æresminde
 - stejlt for det digt,
 som stiger derad -
 for alle folks
 undrende blik.

 13.
 Renest ros
 skal min røst hamre
 med tungt fald
 om Thores søn
 i ædel malm
 af mægtige ord
 - ikke to -
 men trende slags.

 14.
 Jeg nævner først,
 hvad de fleste ved;
 - rygtet bar
 et rundt omkring:
 Åben hånd
 har han altid rakt,
 Arinbjørn,
 til alle sider.

 15.
 Egnens folk
 ser undrende til
 hvor rig han gør
 med gylden skænk.
 Thi fuldt op
 af Frøj og Njord
 Arinbjørn til eje fik.

 16.
 Ham, der randt
 af Roalds æt,
 blev alt det,
 andre frygted
 som venneridt,
 der kom rundt om fra
 på hver vej
 under viden himmel.

 17.
 Lykke han vandt,
 vandt sig hæder,
 magtfylde
 på fyrstevis,
 gliders gunst
 og gæve mænds -
 Vethorms ven
 er værd at prise.

 18.
 Helst han gør,
 hvad andre ej,
 der har gods nok,
 gærne går til.
 Jeg blev tit træt
 før jeg traf en gavmild -
 ingen har skaft
 til alles spyd.

 19.
 Hån har ej
 af Arinbjørns
 lange hus
 fulgt folk til dørs.
 Vrede ord
 bød ej farvel
 ingen gik
 med armen bar.

 20.
 Grisk er han mindst
 hin mand i "Fjorde",
 Odins Rings
 æt han hader.
 Tyveslæng
 tåler han ej,
 hans eget guld
 samler aldrig støv.

 21.
 Sligt et liv
 til lod han fik,
 at farer tit
 har freden brudt.

 22.
 Ensom ham,
 der ofte bød
 mig al hjælp,
 var det uret mod,
 drukned den grå
 glemsels vandes
 dyb hans dåd
 og dækked den til.

 23.
 Årvågen
 gik jeg ud ved gry,
 bar ord sammen
 på sangens vang,
 stilled dem op,
 så intet slår
 mit lovkvad om
 i lange tider.</blockquote>

<div class="toccolours">'''Kilder:'''

1. Historiske fortællinger om islændernes færd hjemme og ude : efter de islandske grundskrifter, Bind 1-4, ved N. M. Petersen, versene ved Olaf Hansen, København, 1923-25
 2. [[Finnur Jónsson]]: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

''Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)''

''Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."''</div>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Egill Skallagrímsson]]
[[Kategori:Olaf Hansen]]

@@ Linje 106: / Linje 106: @@
 <br>overalt, hvor det gjaldt.
 <br><br>10.
-<br>Arinbjøm
+<br>Arinbjørn
 <br>den ypperste mand,
 <br>vandt mig fri
@@ Linje 157: / Linje 157: @@
 <br>Thi fuldt op
 <br>af Frøj og Njord
-<br>Arinbjørn til eje fik.
+<br>Arinbjørn
 <br><br>16.
 <br>Ham, der randt

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
-<blockquote>1.
+<blockquote>
 <br>Rask jeg en drots
 <br>ros forkynder,
@@ Linje 32: / Linje 33: @@
 <br>er stenstum
 <br>om store løgne.
 <br><br>2.
 <br>Til skryderes hob
@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 <br>uden skår
 <br>var skjaldens kunst.
 <br><br>3.
 <br>Engang forlængst
@@ Linje 52: / Linje 51: @@
 <br>søgte hen,
 <br>hvor hersen var.
 <br><br>4.
 <br>Blodøkse,
@@ Linje 62: / Linje 60: @@
 <br>fra Jorvig
 <br>i det våde land.
 <br><br>5.
 <br>Blidt var ej
@@ Linje 72: / Linje 69: @@
 <br>øjenhår
 <br>ud imod mig.
 <br><br>6.
 <br>Dristigt nok
@@ Linje 82: / Linje 78: @@
 <br>trængte ind
 <br>i alles ører.
 <br><br>7.
 <br>Løn jeg fik
@@ Linje 92: / Linje 87: @@
 <br>issen dér,
 <br>den ulvegrå.
 <br><br>8.
 <br>Den tog jeg mod,
@@ Linje 102: / Linje 96: @@
 <br>førtes frem
 <br>for fyrstens knæ.
 <br><br>9.
 <br>I den stund
@@ Linje 112: / Linje 105: @@
 <br>uforsagt
 <br>overalt, hvor det gjaldt.
 <br><br>10.
 <br>Arinbjøm
@@ Linje 122: / Linje 114: @@
 <br>herskerhal,
 <br>den hærfro drots.
 <br><br>11.
 <br>Vennetyv
@@ Linje 132: / Linje 123: @@
 <br>yded jeg
 <br>ikke gengæld.
 <br><br>12.
 <br>Men se selv!
@@ Linje 142: / Linje 132: @@
 <br>for alle folks
 <br>undrende blik.
 <br><br>13.
 <br>Renest ros
@@ Linje 152: / Linje 141: @@
 <br>- ikke to -
 <br>men trende slags.
 <br><br>14.
 <br>Jeg nævner først,
@@ Linje 162: / Linje 150: @@
 <br>Arinbjørn,
 <br>til alle sider.
 <br><br>15.
 <br>Egnens folk
@@ Linje 171: / Linje 158: @@
 <br>af Frøj og Njord
 <br>Arinbjørn til eje fik.
 <br><br>16.
 <br>Ham, der randt
@@ Linje 181: / Linje 167: @@
 <br>på hver vej
 <br>under viden himmel.
 <br><br>17.
 <br>Lykke han vandt,
@@ Linje 191: / Linje 176: @@
 <br>Vethorms ven
 <br>er værd at prise.
 <br><br>18.
 <br>Helst han gør,
@@ Linje 201: / Linje 185: @@
 <br>ingen har skaft
 <br>til alles spyd.
 <br><br>19.
 <br>Hån har ej
@@ Linje 211: / Linje 194: @@
 <br>ingen gik
 <br>med armen bar.
 <br><br>20.
 <br>Grisk er han mindst
@@ Linje 221: / Linje 203: @@
 <br>hans eget guld
 <br>samler aldrig støv.
 <br><br>21.
 <br>Sligt et liv
@@ Linje 227: / Linje 208: @@
 <br>at farer tit
 <br>har freden brudt.
 <br><br>22.
 <br>Ensom ham,
@@ Linje 237: / Linje 217: @@
 <br>dyb hans dåd
 <br>og dækked den til.
 <br><br>23.
 <br>Årvågen
@@ Linje 246: / Linje 225: @@
 <br>så intet slår
 <br>mit lovkvad om
-<br>i lange tider.</blockquote>
+<br>i lange tider.