Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:30

2024-06-22T14:30:05Z

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:09

2015-05-05T12:09:10Z

Carsten: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp...

2015-04-23T16:02:34Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp...

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kyllikki (Kalevala)]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Kyllikki.jpg|thumb|620px|<center>'''Kyllikki bortføres''' Maleri af ''Johan Elis Kortman''</center>]]

<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)| Kalevala]]'''</big> [[Ferdinand Ohrt biografi |Ferdinand Ohrt]]

 <big><big>'''Kyllikki'''</big></big></center>
 

<blockquote>
::Nu er det Tid at Ahti nævnes,    XI. 1 
::Tid om den viltre Svend at synge.

::Unge Ahti Saarelainen,
::Lempisønnen, let i Sindet,
::han i det høje Hus blev fostret
::hjemme hos sin kære Moder,
::hist hvor viden Vig har Ende,
::ved en Krog af Kaukoniemi.

::Fisk var den unge Kaukos Føde,
::Aborre altid Ahtis Næring,    10 
::trives han da paa det bedste,
::bliver saa rask og rød om Kinden,
::Kærnekarl maa man kalde ham,
::Svend som evner at svare for sig.
::Dog kom Kauko let i Vaande,
::til Fordærv hans Færd ham førte:
::Altid dvæled han hos Kvinder,
::gik sin Gang til Nattegilder,
::hvor de glade Toner klinger,
::lokket Mø sig lystig svinger.    20 

::Kyllikki var Saaris Jomfru,
::Saaris Jomfru, Saariblomsten,
::hun i højen Hus blev fostret,
::voksed op i vakker Bolig,
::sad i Fædrehjemmet ledig,
::gynged over de bedste Bænke.

::Lang Tid led der, langt det spurgtes,
::langt fra kom der Folk at bejle,
::kom til Pigens kendte Bolig,
::hendes skønne Gaard at gæste.    30 

::Sol kom for sin Søn at bejle;
::ikke gik hun dog til Solhjem
::for som Solens Brud at skinne
::i de travle Sommertider.

::For sin Søn nu Maanen bejled;
::ej til Maanehjem hun fulgte
::for som Maanens Mø at lyse,
::over Himlens Kres at haste.

::For sin Søn nu Stjærnen bejled,
::ej til Stjærnehjem hun fulgte    40 
::for ved Nattetid at tindre
::paa den mørke Vinterhimmel.

::Estere kom for at bejle,
::andre kom fra Ingermanlandet:
::ikke fulgte Møen med disse,
::selv gav hun dem dette Gensvar:
::»Guldet forgæves I giver,
::uden Gavn paa jert Sølv I slider.
::Jeg farer ikke til Estland,
::ikke nu — ikke heller siden,    50 
::hen at ro paa Esternes Vande,
::stages langs ad et Øhavs Strande,
::hvor kun estiske Fisk man æder,
::søber af estisk Suppekande; —
::heller ikke til Ingrerlandet,
::Bækkelandet, Bakkelandet,
::dær er saa fattigt, alting fattes:
::Træer fattes og Stikker fattes,
::Vand fattes og Hvede fattes,
::ja selv Rugbrød altid fattes.«    60 

::Det var muntre Lemminkäinen,
::Kaukomieli selv, den skønne,
::tog sig for afsted at fare
::for til Saaris Blomst at bejle.

::Men hans Moder vil det hindre,    67 
::gode Raad den gamle giver:
::»Kære Dreng, du skal ej gæste
::bedre Folk, end selv du regnes;    70
::næppe vil som een af sine
::Saaris stolte Stamme dig favne.«

::Mæled muntre Lemminkäinen,
::sagde skønne Kaukomieli:
::»Er mit Hjem end ikke prægtigt
::og min Æt ej meget mægtig,
::vil paa min ranke Vækst jeg regne,
::paa mit blotte Ansigt jeg bejle.«

::Stadig stræber dog hans Moder
::at forbyde Lemminkäinen    80 
::Saaris stolte Slægt at søge,
::gæste denne store Stamme:
::»Alle Piger dær vil dig drille,
::alle Kvinderne leer kun ad dig.«

::Uforknyt var Lemminkäinen,
::tog til Orde selv og sagde:
::»Let jeg kuer Kvindelatter,
::unge Døtres dulgte Fnisen,
::skaffer dem en Dreng ved Barmen,
::lidet Skødebarn paa Armen,    90 
::saa er det Slut med Spot og Latter,
::selv den bedste Skæmt forglemmes.«

::Men hans Moder mæled dette:
::»Ve mig arme for min Livsdag!
::Hvis du gækker Saaris Døtre,
::krænker fræk de kyske Piger,
::vil der stande Strid af dette,
::frygtelig Fejde vil fødes:
::Alle Saaris Svende vil komme,
::hundred Helte med Sværd ved Lænden,    100 
::frem imod dig, du stakkels Daare,
::omringer dig, som er ene.«

::Uforknyt er Lemminkäinen,
::agter ej sin Moders Tale,
::men sin gode Hingst han tager,
::spænder Folen for, den favre;
::fremad kører han med Bulder,
::frem til Saaris kendte Storbygd
::for til Saaris Blomst at bejle,
::Saaris herlig priste Pige.    110 

::Pigerne lo ad Lemminkäinen,
::Spot og Latter lod de ham høre,
::da han jaged saa vildt om Hjørnet,
::aged saa sælsomt ind paa Gaarden,
::vælted omkuld med Kurveslæden,
::lod den løbe haardt imod Leddet.

::Straks den muntre Lemminkäinen
::vred sin Mund og vendte sit Hoved,
::rev og sled i sin sorte Haardusk,
::tog saa til Orde selv og sagde:    120 
::»Ingensinde saae jeg dog dette,
::saae det ikke, hørte det ikke,
::at over mig en Mø sig mored,
::aldrig Pigernes Skæmt jeg prøved.«

::Uforknyt var Lemminkäinen,
::taled nu det Ord og sagde:
::»Har I Rum i Saarilandet,
::har I Plads paa Saaris Marker,
::Plads for mig, hvor jeg kan lege,
::aaben Mark, hvor jeg kan danse,    130
::mens paa Saari Spillet klinger,
::lokket Mø sig lystig svinger?«

::Svared Saaris Møer og sagde,
::ytred Oddens unge Piger:
::»Vist er der Rum i Saari landet,
::nok af Plads paa Saaris Marker,
::Plads for dig, hvor du kan lege,
::aaben Mark, hvor du kan danse —
::mens du vogter Kvæget paa Svedjen,
::driver som Hyrdedreng i Skoven!    140 
::Magre de Møer i Saari landet,
::federe Hestenes Foler.«

::Uforknyt var Lemminkäinen,
::tinged sig i Kost som Hyrde,
::gik ved Dag og vogted Kvæget,
::var ved Nat, hvor Spillet klinger.
::Pigen glad i Dansen springer,
::lokket Mø sig lystig svinger.

::Det var muntre Lemminkäinen,
::Koukomieli selv, den skønne,    150 
::kued nu snart de Kvinders Latter,
::gjorde Slut paa Pigernes Gækken;
::ej fandtes der nogen Pige,
::ikke selv nok saa kysk en Kvinde
::som ej Ahti slutted i Favntag,
::ved hvis Side han ikke hviled.

::Een blandt alle Piger fandtes,
::een af Saaris stolte Stamme
::agted aldrig Bejlertale,
::ej hun føjed gæve Svende;    160 
::det var Kyllikki, den kække,
::Saariblomsten selv, den skønne.

::Det var den muntre Lemminkäinen,
::Kaukomieli selv, den skønne,
::sled vel hundred Par Støvler sønder.
::roed vel hundred Aarer over
::ved at fare til denne Pige,
::ved efter Kyllis Hu at hige.

::Det var Kyllikki, den kække,
::hun til Orde tog og sagde:    170 
::»Hvorfor støver du, din Stymper,
::strejfer rundt som Strandens Ryle,
::lurer efter Landets Pige,
::spejder efter Skørteflige?
::Ej faar jeg Tid til at fare,
::førend min Kværn er slidt i Splinter,
::før min Morter er slidt i Stykker,
::Morterstøderen helt i Stumper.

::Hvad skal jeg med Dovenkroppe,
::Dovenkroppe, Dvaskekroppe?    180 
::Jeg begær' et smækkert Legem
::til mit eget smækre Legem
::og en nok saa sikker Holdning
::til min egen sikre Holdning
::og et nok saa vakkert Ansigt
::til mit eget vakre Ansigt.«

::Og en ringe Stund der svinder,
::næppe Hælvten af en Maaned,
::saa en skønne Dag det skete,
::hændte sig en Aften silde:    190 
::Unge Møer i Leg sig glæder,
::skønne Piger Dansen træder
::paa en Plet i Læ af Lunden,
::paa den herlig vide Hede —
::Kyllikki ved Dansen øverst,
::Saaris Blomst i Skaren ypperst.

::Og den raske Skælm sig skyndte,
::muntre Lemminkäinen kørte
::med sin egen Hingst, den gode,
::med sin unge favre Fole    200 
::lige løs paa Legens Klynge,
::hvor de Møer i Dansen springe,
::slængte Kyllikki paa Slæden,
::kasted Pigen hen paa Kælken,
::satte hende ned paa sit Tæppe,
::hen over Kælkebundens Tremmer.

::Hesten smækked han med Svøben,
::smælded til med Piskesnærten,
::farer saa fremad paa Færden,
::siger, imens han farer fremad:    210 

::»Aldrig nogen Tid, I Piger,
::skal I røbe nogen dette,
::at jeg denne Daad har øvet,
::at jeg denne Mø har røvet!
::Om I mig ikke vil lyde,
::brat skal Jer Ulykke times:
::Eders Venner i Krig jeg kogler,
::under Sværdet de unge Knøse,
::I skal aldrig faa se dem siden,
::medens Sol og Maane de skinner,    220 
::naar I røgter de Køer bag Stænge,
::naar I vogter Kvæget i Enge!«

::Kylli klynked nu og klaged,
::Saaris Blomst i Vaande sukked:
::»Slip mig fri og lad mig være,
::lad mig unge Barn dog fare,
::lad mig slippe bort til Hjemmet,
::hjem til min Moder kær, som græder!
::Vinder jeg ikke min Frihed,
::slipper jeg ikke bort til Hjemmet:    230 
::saa har jeg Brødre fem derhjemme,
::Sønner syv har min Faders Broder,
::de skal finde den Hares Fodspor,
::kræve Hævn for Jomfruens Hoved.«

::Da hun stadig ikke slipper,
::ud i sagte Graad hun brister,
::taler saa det Ord og siger:
::»Hvortil blev jeg født, jeg Stakkel,
::hvortil født og hvortil fostret,
::hvortil leved jeg min Livstid?    240 
::Til en daarlig Mand jeg kommer,
::til en uforstandig Husbond,
::faar en Kriger vild til Værner,
::som i grumme Fejder færdes.«

::Mæled muntre Lemminkäinen,
::sagde skønne Kaukomieli:
::»Kylli, du min gyldne Kogle,
::lille søde Bær i Skoven,
::tag dig ikke det til Hjærte!
::Haardt skal du ikke behandles:    250 
::Paa mit Skød, imens jeg spiser,
::ved min Arm, imens jeg vandrer,
::ved min Haand, den Stund jeg standser,
::ved min Side, naar jeg hviler!

::Dog maaske du græder over,    273 
::sørger over, mens du sukker,
::at min Slægt er ikke ætstor,
::og mit Hjem ej meget mægtigt?

::Selv om ikke jeg er ætstor,
::ikke mægtig i min Hjemstavn,
::har jeg dog en flammende Klinge,
::ejer et Sværd, som spruder Gnister:    280 
::Sværdel, det er af ædel Stamme,
::det er af mægtig Storæt rundet,
::thi det blev slebet hos Hiisi,
::og det blev gnedet hos Guder;
::ved det Sværd min Stamme jeg højner,
::hele min Æt ved det jeg hæver,
::ved mit Sværd med flammende Klinge,
::stærke Staal, hvoraf Gnister springe.«

::Og den stakkels Pige sukked,
::tog til Orde selv og sagde:    290 
::»Hør mig Ahti, Lempisønnen,
::vil en Mø som mig du eje
::Livet ud som Ægtemage,
::ret som en Fugl, du bær' i Favnen,
::skal en evig Ed du sværge,
::at du ej til Fejde farer,
::selv om Guldbegær dig drager,
::eller Lyst til Sølv dig lokker.«

::Og den muntre Lemminkäinen
::tog til Orde selv og sagde:    300 
::»Vel, en evig Ed jeg sværger,
::ikke farer jeg til Fejde,
::selv om Guldbegær mig drager,
::eller Lyst til Sølv mig lokker!
::Sværg du saa selv en Ed og lov mig
::at du aldrig vil gaa til Gilde,
::selv om en munter Dans dig drager,
::eller et lystigt Lag dig lokker!«

::Saadan svor de deres Eder,
::gav hinanden evigt Løfte    310 
::fremfor Gud, den aabenbare,
::under Gud Almægtigs Aasyn:
::Ahti ej til Kamp vil drage,
::Kylli ej til Gilde tage.

::Og den muntre Lemminkäinen
::drev sin raske Hest med Svøben,
::gav sin Hingst et Rap af Tømmen,
::tog til Orde selv og sagde:
::»Nu Farvel, I Saaris Enge,
::Granerødder, Fyrrestubbe,    320 
::hvor jeg vandred sidste Sommer,
::hvor jeg vanked den hele Vinter,
::laa bag Skjul i skydækket Midnat,
::iled afsted i onde Storme,
::mens jeg jaged efter en Hjærpe,
::var paa Fangst efter denne Vildand!«

::Nu er muntre Lemminkäinen    343 
::atter kommen til sin Hjemstavn,
::til sin egen kære Moder,
::vundet til Forældrehjemmet.
::Og hans Moder tog til Orde,
::selv hun ytred sig og sagde:
::»Længe har, mit Barn, du biet,
::længe fjærnt i andre Lande!«    350 

::Mæled muntre Lemminkäinen,
::taled selv det Ord og sagde:
::»Mange Møer jeg maatte gække,
::hævne mig paa kyske Piger,
::som med Spot og Spe mig mødte,
::gækked mig med lystig Latter:
::Op i Slæden med den bedste,
::jeg paa Tæppet hende satte,
::hen over Kælkebundens Tremmer,
::hylled hende til med Dækket,    360 
::vandt mig Bod for de Kvinders Latter,
::Hævn for de skønne Pigers Skæmten.

::O min Moder, som mig fødte,
::Moder kær, der har mig fostret,
::hvad jeg søgte, har jeg fundet,
::den jeg vilde, har jeg vundet:
::Bær da frem det bedste Bolster,
::bred da blødest Hovedpude,
::at i Hjemmet jeg kan hvile
::ved min unge Jomfrus Side!«    370 

::Og hans Moder tog til Orde,
::selv hun ytred sig og talte:
::»Vær nu takket, du vor Skaber,
::priset, du vor Gud alene:
::Du mig gav en Svigerdatter,
::til min Ild en ivrig Puster
::til min Væv en dygtig Væver,
::til min Rok en rigtig Spinder,
::til min Vask en trolig Tvætter,
::til mit Blegetøj en Bleger!    380 

::Tak du selv din gode Lykke!
::Godt du nemmed, godt du bjerged,
::godt din Skaber dig forundte,
::godt den naaderige gav dig:
::Ren og skær er Spurven paa Sneen,
::mere skær er dog den du favner,
::hvidt er Skummets Skin over Havet,
::mere hvid er dog den du hverver,
::væn er den vilde And paa Voven,
::mere væn er dog den du værner,    390 
::klar er Stjærnen oppe paa Himlen,
::mere klar er dog den du kaarer.

::Læg nu nye brede Gulve,
::skaf os meget større Vindver,
::giv os ganske nye Vægge,
::gør vor hele Hytte bedre,
::læg os Tærskler foran Stuen,
::nye Døre over Tærsklen,
::thi en Jomfru her du vandt dig,
::thi en fager Mø du fandt dig,    400 
::runden af en større Stamme,
::højere Byrd end din egen!«

::_________________________________

::Det var Ahti Lemminkäinen,    XII. 1 
::det var skønne Kaukolainen,
::stadig leved han frem i Tiden,
::sad ved sin unge Jomfrus Side,
::selv gaar han ikke til Fejde,
::Kylli gaar ikke til Gilde.

::Saa en skønne Dag det skete,
::aarle Morgenstund det hændte:
::Lemminkäinen selv, ung Ahti,
::Rogn at skaffe sig begiver;    10 
::ikke kom han hjem til Kvælden,
::naaed ikke hjem til Natten,
::Kylli gik til Gildeglæde,
::hvor de Pigen Dansen træde.

::Hvem er det som bringer Buddet,
::hvem er det hvis Tunge sladrer?
::Ainikki, ung Ahtis Søster,
::hun er den som bringer Buddet,
::hun er den hvis Tunge sladrer:
::»Ahti kære lille Broder;    20 
::Kyllikki er gaaet til Gilde,
::frem til et fremmed Led hun vanked,
::dær hvor Bygdens Piger springer,
::lokket Mø sig lystig svinger.«

::Ahti Svenden, raske Svenden,
::selve muntre Lemminkäinen,
::gribes nu af Nag og græmmes,
::hastigt han af Harme fyldes,
::tager Ordet selv og siger:
::»O min Moder, gamle Kvinde,    30 
::nu maa du min Skjorte dyppe
::i den sorte Hugorms Ædder
::og med Huj og Hast den tørre,
::at jeg kan i Kampen drage
::op til Pohjas Sønners Arner,
::op til Lappefolkets Lande:
::Kyllikki er gaaet til Gilde,
::frem til et fremmed Led hun vanked,
::hvor de unge Piger springer,
::lokket Mø sig lystig svinger.«    40 

::Kylli skynder sig at sige,
::Hustru haster med at svare:
::»Ak min Ahti, lille kære,
::du maa ikke gaa i Fejde!
::Drømte mig en Nat paa Lejet,
::som i dybest Søvn jeg hviled:
::Flamme flakked som af Esse,
::Lue vælted sig med Vælde
::opad under Husets Vindu,
::lige langs ad Murens Side,    50 
::derfra slog den ind i Stuen,
::skød som Fossefald sig fremad,
::gik fra Gulvet op til Taget,
::hopped fra Vindu til Vindu.«

::Men den muntre Lemminkäinen
::tog til Orde selv og sagde:
::»Ikke tror jeg paa Kvindedrømme,
::lige lidet paa Hustru-Eder!
::O min Moder, du som mig fødte,
::bring mig nu hid min Brynjetrøje,    60 
::kom nu hid med min Orlogsklædning!
::Ligger mig Længsel i Sinde
::atter Kampens Øl at faa drikke.
::Kampens Mjød igen at faa smage.«

::Men hans Moder tog til Orde:
::»Ak min lille Søn, min Ahti,
::du maa ikke gaa i Fejde!
::Vi har ogsaa Øl herhjemme
::i en Elletøndes Gæmme,
::bag en Tap af Egetømmer;    70 
::jeg skal bringe dig Øl at drikke,
::om du saa drikker hele Dagen.«

::Mæled muntre Lemminkäinen:
::»Jeg er ked ad Hjemmeøllet;
::heller øser jeg Vand af Elven
::i et tjæret Aareblads Hulning,
::det er mig mere sødt at søbe
::end alt Øl som brygges herhjemme.
::Bring mig nu hid min Brynjetrøje,
::kom nu hid med min Orlogsklædning!    80 
::Op til Kamp i Pohjola gaar jeg,    107 
::op til Dyst med Lappernes Sønner.

::I mit Hjærtes Dyb jeg længes,
::i min Hjærne Tanker trænges:    110 
::Vil med egne Øren høre,
::see med disse mine Øjne,
::om der dvæler en Mø i Pohja,
::Pigelil udi Pimentola,
::som ej agter paa Bejlertale,
::som ikke føjer gæve Svende.

::Sagde Lemminkäinens Moder:
::»Hør dog lille Søn, min Ahti!
::Du har Kyllikki herhjemme —
::Hjemme-Hustru staar dog højest;    120 
::det er stygt, naar tvende Kvinder
::skal paa een Mands Leje ligge.«

::Mæled muntre Lemminkäinen:
::»Kylli er en Gildegængerske!
::Lad til Legen hende haste
::og i hver en Vraa sig kaste,
::dær hvor Byens Piger springer,
::lokket Mø sig lystig svinger!«

::Men hans Moder vil det hindre,
::gode Raad den gamle giver:    130 
::»Kære Søn, du skal ej drage
::langt af Led til Pohjas Gaarde,
::uden at du veed en Viden,
::uden at en Kunst du kender!
::Let kan Lappen dær dig kogle,    137 
::Turjamanden ned dig trænge:
::Munden i Kul, i Mudder dit Hoved,
::Armene dybt i Glød og Gnister,    140 
::Næverne ned i Askeheden,
::ned paa glohede Sten forneden.«

::Hende svarer Lemminkäinen:
::»Mig har Troldpak stræbt at trylle.
::Trold at trylle, Kryb at kogle:
::stræbte trende Turjasvende
::Sommernatten helt til Ende,
::nøgne, paa en Sten i Jorden,
::bælteløse, klædeløse,
::uden mindste Trævl paa Kroppen;    150 
::agted alle mig at sænke,    159 
::trued alle mig at trænge
::ned i Sumpen til et Spange,
::til et Trædebrædt i Skarnet.
::Men en Mand af mine Lige    165 
::tog sig ikke det til Hjærte;
::selv jeg skabte mig til Sanger,
::selv jeg gjorde mig til Maner,
::sang hver Trold med samt hans Pile,
::sang hver Skytte med samt hans Vaaben    170 
::ned i Túonis vilde Vandfald,    173 
::ned i aller frygteligst Fraade,
::under aller mægtigste Malstrøm,
::under de aller værste Hvirvler;
::dær kan disse Trolde nu sove,
::dær kan de avindsyge slumre,
::lige til Græsset gror igennem —
::gennem Ho'det, gennem Hatten,    180 
::gennem Heksemestrens Hærder,
::tværs igennem Skulderkødet
::dær paa de Trolde der slumre.«

::Og den muntre Lemminkäinen    201 
::Kaukomieli selv, den skønne,
::stod og kæmmed just sit Hoved,
::sine Hovedhaar han børsted.
::Kammen kyled han i Væggen,
::Børsten op mod Ovnens Stolpe,
::taled saa det Ord og sagde,
::selv han ytred sig og mæled:
::»Da faar Lemminkäinen Bane,
::denne gæve Søn sin Ufærd,    210 
::naar med Blod min Børste flyder.
::Væde sig fra Kammen gyder.«

</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
[[Kategori:Elias Lönnrot]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mai 2015 kl. 12:09
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Kyllikki.jpg\|thumb\|520px\|<center>'''Kyllikki bortføres''' <br> Maleri af ''Johan Elis Kortman''</center>]]	+	[[Fil:Kyllikki.jpg\|thumb\|520px\|<center>'''Kyllikki bortføres''' <br> Maleri af ''Johan Elis Kortman''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 23. apr. 2015 kl. 20:18
Linje 8:		Linje 8:


−	[[Fil:Kyllikki.jpg\|thumb\|~~620px~~\|<center>'''Kyllikki bortføres''' <br> Maleri af ''Johan Elis Kortman''</center>]]	+	[[Fil:Kyllikki.jpg\|thumb\|520px\|<center>'''Kyllikki bortføres''' <br> Maleri af ''Johan Elis Kortman''</center>]]

Kyllikki (Kalevala) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:30

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:09

Carsten på 23. apr. 2015 kl. 20:18

Carsten: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp...

@@ Linje 687: / Linje 687: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
 [[Kategori:Elias Lönnrot]]