Jesper på 23. des. 2013 kl. 08:02

2013-12-23T08:02:24Z

Jesper på 23. des. 2013 kl. 08:01

2013-12-23T08:01:28Z

JJ.Sandal på 13. nov. 2013 kl. 11:16

2013-11-13T11:16:46Z

Carsten: Laksdøla Saga

2013-01-14T15:26:43Z

Laksdøla Saga

Vis endringer

@@ Linje 611: / Linje 611: @@
 Om Foraaret rejste Torgils Hallasøn og Torsten den Sorte sydpaa til Borgefjord og tilbød Helges Sønner og andre Slægtninge Bøder. Der blev sluttet Forlig. Torsten betalte to Tredjedele straks, og Torgils skulde betale en Tredjedel paa Tinget. Om Sommeren red Torgils med et Følge til Tings, men da de kom til Lavamarken ved Tingsletten, mødte de en meget stor Kvinde, som kom gaaende. Da Torgils nærmede sig, veg hun til Siden, idet hun mumlede:
-<blockquote
+<blockquote>
->»Var jer, saavidt I<br>
+»Var jer, saavidt I<br>
 vise tror jer,<br>
 og sno jer snildt<br>

@@ Linje 245: / Linje 245: @@
 Ved den Tid boede Holmgangs-Berse i Saurbær paa en Gaard, som hed Tunge. Han besøgte Olaf og tilbød ham at opfostre hans Søn Haldor. Olaf tog mod Tilbudet, og Berse fik den aarsgamle Dreng med sig hjem. Men samme Sommer blev Berse syg og laa længe til Sengs. Det fortælles, at en Dag, da Folkene paa Tunge bjergede Hø, var Berse og Haldor ene inde, den ene i Sengen, den anden i Vuggen. Saa væltede Vuggen, og Drengen trillede ud paa Gulvet. Men Berse kunde ikke hjælpe ham. Da mumlede Berse:
-<blockquote>»Ret som lamme<br>
+<blockquote>
 ligger vi begge,<br>
 Haldor og jeg,<br>
@@ Linje 252: / Linje 253: @@
 og Ungdom dig;<br>
 det er Trøst for dig,<br>
-men trist for mig.«</blockquote>
+men trist for mig.«
 Snart efter kom der Folk og tog Haldor op fra Gulvet. Ogsaa Berse fik det bedre. Haldor voksede op hos ham og blev stor og kraftig.
@@ Linje 337: / Linje 339: @@
 Da Aud fik at vide, at Tord havde erklæret sig skilt fra hende, sagde hun:
-<blockquote>»Vel, at jeg ved det,<br>
+<blockquote>
-jeg vil blive ene.«</blockquote>
+»Vel, at jeg ved det,<br>
 Tord red vest til Saurbær med elleve Mand for at faa Godset delt. Det gik let nok, da han var ligeglad med, hvorledes det deltes. Han drev mangt et Kreatur derfra til Laugar. Saa bejlede han til Gudrun og fik uden Vanskelighed Osvifs Samtykke, – Gudrun havde heller ikke noget imod det. Henad Eftersommeren fejredes et prægtigt Bryllupsgilde paa Laugar, og Tord og Gudrun levede godt sammen. Naar Torkel og Knud ikke krævede Tord til Regnskab, var det udelukkende, fordi de savnede de fornødne Hjælpere.
@@ Linje 586: / Linje 590: @@
 Torgils Hallasøn red til Helgefjeld tilligemed Gudruns Sønner og sine Fostbrødre Haldor og Ørnolf. De naaede Gaarden sent paa Aftenen, da alle var i Seng. Gudrun stod op og fik sine Folk paa Benene for at tage mod dem. Hun gik ind i Stuen og hilste paa Torgils og de øvrige og spurgte, hvorledes det var gaaet. Torgils havde lagt sin Kappe og sine Vaaben fra sig og sad og støttede sig op til en Stolpe. Han var i rødbrun Kjortel og med et bredt Sølvbælte om Livet. Gudrun satte sig ved Siden af ham paa Bænken. Da kvad han dette for hende:
-<blockquote>»Rask vi red imod Helge,<br>
+<blockquote>
 lod Ravnen i Lig svælge,<br>
 fulgte Torlejk til Møde,<br>
@@ Linje 593: / Linje 598: @@
 hug vi for Dørens False,<br>
 hented os hullede Skjolde.<br>
-Hævnet har vi nu Bolle.«</blockquote>
+Hævnet har vi nu Bolle.«
 Gudrun spurgte nøje om alt, hvad der var foregaaet, og takkede dem for deres Bedrift. Derefter blev de vel beværtede og anvist deres Sovesteder. Næste Dag gik Torgils til Gudrun og sagde: »Nu har jeg gjort, hvad du forlangte, Gudrun. Nu husker du vel ogsaa, hvad Løn du lovede mig.« Gudrun svarede: »Det Løfte er ikke saa gammelt, at jeg kan have glemt det. Jeg skal ogsaa nok holde, hvad jeg lovede. Du husker vel selv Aftalen. Jeg lovede dig vist, at jeg ikke vilde gifte mig med nogen anden Mand her i Landet end dig. Var det ikke saadan?« »Jo, ganske rigtig,« svarede Torgils. »Det er godt,« svarede Gudrun, »at vi husker Aftalen ens. Jeg vil nemlig ikke nægte, at jeg tror næppe, jeg er bestemt til at blive din Kone. Jeg bryder sikkert intet Løfte til dig ved at gifte mig med Torkel Eyjolfssøn, som ikke for Tiden er her i Landet.« Torgils blev ganske rød i Kammen og sagde: »Nu ved jeg, hvem der har lært dig at lægge din Fælde. Fra den Kant har det altid blæst koldt mod mig. Det er Snorre Godes Paafund.« Torgils afbrød dybt forbitret Samtalen, tog Afsked med sine Ledsagere og vilde ride bort. Torlejk var utilfreds med, at man havde fortørnet Torgils, men Bolle var enig med sin Moder. Gudrun foreslog at formilde ham ved store Gaver. Men Torlejk svarede: »Han er alt for stolt en Mand til, at han lader sig forsone ved Hjælp af Smaatterier.« Gudrun sagde da, at saa fik han se at falde i Ro, naar han kom hjem.
@@ Linje 605: / Linje 611: @@
 Om Foraaret rejste Torgils Hallasøn og Torsten den Sorte sydpaa til Borgefjord og tilbød Helges Sønner og andre Slægtninge Bøder. Der blev sluttet Forlig. Torsten betalte to Tredjedele straks, og Torgils skulde betale en Tredjedel paa Tinget. Om Sommeren red Torgils med et Følge til Tings, men da de kom til Lavamarken ved Tingsletten, mødte de en meget stor Kvinde, som kom gaaende. Da Torgils nærmede sig, veg hun til Siden, idet hun mumlede:
-<blockquote>»Var jer, saavidt I<br>
+<blockquote
 vise tror jer,<br>
 og sno jer snildt<br>
 fra Snorres Snarer.<br>
 Fra den snedige Snorre<br>
-snor sig ingen.«</blockquote>
+snor sig ingen.«
 Derefter gik hun sin Vej. Torgils forstod, at det var hans Fylgje, og sagde: »I de gode Dage gik du sjældent fra Tinget, naar jeg kom.« Han red til Tinget og til sin Bod. Da skete det en af de Dage, de opholdt sig der, at der var hængt Klæder ud for at tørres. Torgils havde bredt den blaa Hættekappe ud og hængt den paa Bodens Ydervæg. Da hørte man den pludselig mumle:
-<blockquote>»Hætten hænger paa Væggen<br>
+<blockquote>
 vaad og ved om Svig,<br>
 tørres ej mer. Jeg fortier<br>
-ej, at om to den ved.«</blockquote>
+ej, at om to den ved.«
 Dette vakte den største Forbavselse. Dagen efter gik Torgils vestpaa over Aaen for at betale sin Bøde til Helges Sønner. Han satte sig paa en Sten ovenfor Boderne og var ledsaget af sin Fostbroder Haldor og flere andre. Helges Sønner kom, og Torgils begyndte at optælle Sølvet. Audgisl Torarenssøn kom nu til, og da Torgils i sin Tælling var kommen til ti, hug Audgisl ham bagfra i Halsen, og Folk hørte Hovedet sige »elleve« idet det faldt af. Audgisl løb til Vatnsfjordfolkenes Bod, men Haldor løb efter ham og slog ham ihjel i Døren. Da Snorre Gode hørte, at Torgils var dræbt, sagde han til Meddeleren: »Du har set fejl. Torgils kan ikke være dræbt, det maa væres ham, der har dræbt.« »Hans Hoved faldt i hvert Fald fra Kroppen,« svarede den anden. »Ja ja,« sagde Snorre, »saa har du maaske alligevel Ret.«

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Laksdøla Saga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sagan om Gudrun]] !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Soga um laksdølerne]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Laksdøla Saga]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sagan om Gudrun]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Laksdølerne]] !! !!

Laksdøla Saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 23. des. 2013 kl. 08:02

Jesper på 23. des. 2013 kl. 08:01

JJ.Sandal på 13. nov. 2013 kl. 11:16

Carsten: Laksdøla Saga