Jesper på 6. apr. 2021 kl. 12:50

2021-04-06T12:50:06Z

Knut på 6. apr. 2021 kl. 07:35

2021-04-06T07:35:06Z

Vis endringer

Knut på 6. apr. 2021 kl. 07:29

2021-04-06T07:29:16Z

Knut på 8. sep. 2020 kl. 16:39

2020-09-08T16:39:59Z

Knut på 8. sep. 2020 kl. 16:38

2020-09-08T16:38:48Z

Knut på 8. sep. 2020 kl. 16:29

2020-09-08T16:29:44Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2020-09-08T16:27:21Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Landnáma og Gull-Þóris (Þorskfirðinga) saga'''</big>]] !! !!
|-
|}

[[Fil: Björn M. Olsen2.jpg|thumb|220px|<center> Björn M. Ólsen (1850-1919).</center>]]

<center><big>'''Landnáma og Gull-Þóris (Þorskfirðinga) saga</big>

 Af '''Björn M. Ólsen'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1910</center>

TEKST UNDER ARBEID

==Fodnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Björn M. Ólsen]]

@@ Linje 66: / Linje 66: @@
 Hvorledes forholder det sig med notitsen om Steinólfr lági's hustru og børn, som findes i Stb.-Hb. og GÞ, men savnes i Mb.? Har Mb. her bevaret det oprindelige, og er notitsen først tilføjet af ÆGÞ og derfra gået over i Stb.-Hb. og GÞ? Eller hører notitsen oprindelig hjemme i Landn. og er derfra optaget dels i Stb.-Hb., dels (gennem ÆGÞ) i GÞ, men udeladt i Mb.? Med hensyn til Steinólfs foregivne datter Þóriðr er spørsmålet allerede afgjort. Notitsen om, at hun var en datter af Steinólfr Iági, stammer, som allerede fremhævet, fra ÆGÞ og er derfra gået over i Stb.-Hb. og GÞ, hvorimod Mb. her repræsenterer den gamle Landn.-tekst, i følge hvilken hun var en datter af Steinólfr Ingjaldsson. Dermed er det dog ingenlunde givet, at det forholder sig på samme måde med hensyn til Steinólfs hustru og hans andre bøm. Det bør nemlig fremhæves, at i Stb.-Hb. ''opregnes Þóriðr ikke sammen med de andre børn således som i vor GÞ'', men i det påfølgende kapitel om Sleitu-Björn, som dennes hustru og Þjóðreks moder, hvilket stemmer med, at Mb. omtaler den samme person Þóriðr — men som datter af Steinólfr Ingjaldsson — i det tilsvarende kapitel, der handler om Þjóðreks landnam. Dette taler snarest imod, at Stb.-Hb. har lånt notitsen om de andre børn fra ÆGÞ — i så fald skulde man nemlig vente, at Þóriðr (ligesom i vor GÞ) havde fået plads sammen med de andre børn — og den omstændighed, at Stb.-Hb. fra datteren Arndis udleder en slægtrække, som ikke findes i vor GÞ, peger i samme retning. Jeg er derfor tilbøjelig til at tro, at Stb.-Hb. og GÞ (denne sidste selvfølgelig med ÆGÞ som mellemled) her bægge har øst af en fælles kilde — den oprindelige Landn.-tekst — og at Mb. har gjort sig skyldig i en udeladelse. Det er i denne henseende ikke uden betydning, at Sturl.'s Geirmundarþåttr — der med hensyn til grænserne for Steinólfs landnam støtter Mb.'s tekst — i dette tilfælde støtter Stb.-Hb., idet den opregner to døtre af Steinólfr lági, nemlig Arndis — fra hvem der udledes en med Stb.-Hb. stemmende<ref> Stb.-Hb. føres slægtrækken ned til lovsigemanden Snorri Húnbogasons hustru, i Geirm. b. to led længere ned (til Skará-Snorri). Sturl. H s. 6.</ref> slægtrække — og en ellers ubekendt Helga. Hvorvidt sønnen Helgi, som kun GÞ kender, har været omtalt i den oprindelige Landn., lader sig nu ikke afgøre<ref>Det er ikke umuligt, at denne Helgi er indkommen i sagaen (ÆGÞ eller GÞ?) ved en misforståelse eller fejllæsning i stedet for Geirm. b.'s Helga, der synes at være ægte nok, idet der fra hende udledes en slægtrække ned til Þorgils Oddason.</ref>. I øvrigt bør det fremhæves, at den særstilling, Þórið indtager blandt Steinólfr Lági's børn i Stb.-Hb., bekræfter det ovenfor vundne resultat, at hun i den oprindelige Landn. ikke betragtedes som en datter af Steinólfr lági.
-Om landnamsmanden Hallsteinn Þórolfssón hedder det i Mb. k. 36: ''Hallsteinn son Þórolfs Mostrarskeggs nam Þorskafjarðarströnd ina nyrðri til mótz við Úlf.'' I Stb.-Hb. lyder den tilsvarende notits således: ''Hallsteinn son Þórólfs Mostrarskeggs nam Þorskafjarðarströnd'' (sål. Hb., Þorskafjörð Stb.). Denne recension synes altså at tillægge Hallsteinn hele bygden rundt om fjorden, den sydlige kyst medregnet<ref>Stb. k. 123. Hb. k. 95.</ref>. Mb.'s tekst, som indskrænker Hallsteins landnam til fjordens nordlige (— vestlige) kyst, bekræftes af GÞ, som har følgende tekst: ''Hallsteinnson Þórolfs Mostra(r)skeggja nam allan Þorskafjörd fyrir vestan''<ref>GÞ k. 1 begyndelsen.</ref>, hvor "Þorskafjörð fyrir vestan" åbenbart er ensbetydende med Mb.'s "Þorskafjarðarströnd ina nyrðri" og betegner den fjorden mod nord eller vest begrænsende kyststrækning. Til dels bekræftes også Mb.'s tekst af Hb., som har Þorskafjarðarströnd (Stb.'s Þorskafjörð synes at være nærmere beslægtet med GÞ). At Hallsteins landnam i den oprindelige Landn. var indskrænket til fjordens nordlige (vestlige) kyst, fremgår ligeledes af den kendsgerning, at det tilgrænsende landnam mod syd, nemlig Úlfr skjálgi's, i følge alle kilders enstemmige vidnesbyrd har Þorskafjörðr som nordgrænse<ref>Stb. k. 122. Hb. k. 94. Mb. k. 35. GÞ k. 1 s. 4, 16.</ref> og altså synes at indbefatte fjordens sydlige kyststrækning. Med denne grænse for Hallsteins og Úlfs landnam stemmer det også, når GÞ, som opregner forskellige personer, der kom til Island i følge med disse to landnamsmænd, lader alle Hallsteins klienter bosætte sig på gårde, der ligger nord (vest) for fjorden (Grimkelsstaðir, Gröf, Múli, Þorgeirsdalr)<ref>GJ>. 1. k. s. 3, 6-13.</ref>,  hvorimod de personer, der siges at have bosat sig på kyststrækningen syd for fjorden (Hallr på Hofsstaðir, Þóriðr dritkinn på Kinnarstaðir), hører til Úlfs følge<ref>GÞ k. 1 s. 4, 18 og 5, 2. Også gården Uppsalir (= Skogar), som Oddr skrauti køber af Þóriðr dritkinn (GÞ s. 5, 17), ligger syd (øst) for fjorden.</ref>. Mb. har altså her bevaret den oprindelige Landn.-tekst, og Stb.-Hb. gjort sig skyldig i en udeladelse.
+Om landnamsmanden Hallsteinn Þórolfssón hedder det i Mb. k. 36: ''Hallsteinn son Þórolfs Mostrarskeggs nam Þorskafjarðarströnd ina nyrðri til mótz við Úlf.'' I Stb.-Hb. lyder den tilsvarende notits således: ''Hallsteinn son Þórólfs Mostrarskeggs nam Þorskafjarðarströnd'' (sål. Hb., Þorskafjörð Stb.). Denne recension synes altså at tillægge Hallsteinn hele bygden rundt om fjorden, den sydlige kyst medregnet<ref>Stb. k. 123. Hb. k. 95.</ref>. Mb.'s tekst, som indskrænker Hallsteins landnam til fjordens nordlige (— vestlige) kyst, bekræftes af GÞ, som har følgende tekst: ''Hallsteinnson Þórolfs Mostra(r)skeggja nam allan Þorskafjörd fyrir vestan''<ref>GÞ k. 1 begyndelsen.</ref>, hvor "Þorskafjörð fyrir vestan" åbenbart er ensbetydende med Mb.'s "Þorskafjarðarströnd ina nyrðri" og betegner den fjorden mod nord eller vest begrænsende kyststrækning. Til dels bekræftes også Mb.'s tekst af Hb., som har Þorskafjarðarströnd (Stb.'s Þorskafjörð synes at være nærmere beslægtet med GÞ). At Hallsteins landnam i den oprindelige Landn. var indskrænket til fjordens nordlige (vestlige) kyst, fremgår ligeledes af den kendsgerning, at det tilgrænsende landnam mod syd, nemlig Úlfr skjálgi's, i følge alle kilders enstemmige vidnesbyrd har Þorskafjörðr som nordgrænse<ref>Stb. k. 122. Hb. k. 94. Mb. k. 35. GÞ k. 1 s. 4, 16.</ref> og altså synes at indbefatte fjordens sydlige kyststrækning. Med denne grænse for Hallsteins og Úlfs landnam stemmer det også, når GÞ, som opregner forskellige personer, der kom til Island i følge med disse to landnamsmænd, lader alle Hallsteins klienter bosætte sig på gårde, der ligger nord (vest) for fjorden (Grimkelsstaðir, Gröf, Múli, Þorgeirsdalr)<ref>GÞ. 1. k. s. 3, 6-13.</ref>,  hvorimod de personer, der siges at have bosat sig på kyststrækningen syd for fjorden (Hallr på Hofsstaðir, Þóriðr dritkinn på Kinnarstaðir), hører til Úlfs følge<ref>GÞ k. 1 s. 4, 18 og 5, 2. Også gården Uppsalir (= Skogar), som Oddr skrauti køber af Þóriðr dritkinn (GÞ s. 5, 17), ligger syd (øst) for fjorden.</ref>. Mb. har altså her bevaret den oprindelige Landn.-tekst, og Stb.-Hb. gjort sig skyldig i en udeladelse.
 I kapitlet om Hallsteinn har Stb.-Hb. en notits om hans giftermål med Ósk, datter af Þórsteinn rauðr, som ikke findes i Mb. GÞ har en notits af samme indhold som Stb.-Hb., og det kan ikke være tvivlsomt, at den stammer fra den oprindelige Landn.-tekst<ref>k. 123. Hb. k. 95. GÞ k. 1 s. 3, 4. Jfr. Mb. k. 36.</ref>. Derimod er det ikke sikkert, at den har stået på dette sted i den oprindelige Landn. Vi genfinder nemlig den samme bemærkning på et andet Landn.-sted<ref>Stb. k. 108. Hb. har her en lakune, og Mb. er defekt.</ref>, hvor den sikkert er oprindelig<ref>Se min afhdl. om Laxd.'s forhold til Landn. i Årb. for nord. oldk. og hist. 1908 s. 167 fgg. Som en selvstændig tilføjelse, hentet fra stedlige sagn, bør det betragtes, når GÞ nævner 2 af Hallsteins børn, som ingen af Landn.-recensionerne kender, nemlig Þórarinn og Þóoriðr.</ref>.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. apr. 2021 kl. 07:29
Linje 11:		Linje 11:


−	<center><big>'''Landnáma og Gull-Þóris (Þorskfirðinga) saga</big>	+	<center><big>'''Landnáma og Gull-Þóris (Þorskfirðinga) saga<ref>Nærværende afhandling er den 5te i rækken af de i Årb. f. nord. oldk. og hist. 1904 s. 167 anm. 1 bebudede undersøgelser af Landnámas tilblivelse og forhold til andre kilder. Tidligere er offentliggjort: Landn. og Egils s. i Årb. 1904, Landn. og Hænsa-Þoris s. og Landn. og Eyrbyggja s. i Årb. 1905, og Landn. og Laxdæla saga i Årb. 1908.</ref></big>

	<br>Af '''Björn M. Ólsen'''		<br>Af '''Björn M. Ólsen'''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2020 kl. 16:39
Linje 22:		Linje 22:

	TEKST UNDER ARBEID		TEKST UNDER ARBEID
−
−
−

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2020 kl. 16:38
Linje 16:		Linje 16:

	<br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1910</center>		<br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1910</center>
		+
		+



	TEKST UNDER ARBEID		TEKST UNDER ARBEID
		+

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 8. sep. 2020 kl. 16:29
Linje 1:		Linje 1:
		+
	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	\|- style="background-color:#e9e9e9"		\|- style="background-color:#e9e9e9"