Carsten på 11. mar. 2024 kl. 14:59

2024-03-11T14:59:21Z

Carsten på 4. jan. 2024 kl. 11:34

2024-01-04T11:34:15Z

Carsten på 4. jan. 2024 kl. 11:32

2024-01-04T11:32:48Z

Vis endringer

Carsten: Just Qvigstad: Lappiske eventyr og sagn (Uddrag)

2024-01-04T09:49:44Z

Just Qvigstad: Lappiske eventyr og sagn (Uddrag)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Lappiske eventyr og sagn (Uddrag)]] !! !! !!
|-
|}

 [[File:Just Qvigstad.jpg|thumb|200px|<center>Just_Qvigstad</center>]]

<center>
 '''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]''' '''Just Qvigstad'''
 

 <big><big><big>'''Lappiske eventyr og sagn'''</big></big></big> 

<big>Uddrag</big> Kristiania 1887''

<big>'''SIDEN ER UNDER OPBYGNING'''</big></center>

<big>'''I. LAPPISKE EVENTYR OG SAGN FRA VARANGER'''</big>

'''164. Hvorledes hellige offersteder blir utskjemt'''

Først nevnes bakstykket i kvinners uvaskede bukser eller deres gamle bukser; dem skal ingen legge på et offersted.

For det annet nevnes høirusk; det skal heller ikke noen legge på offersteder.

Den tredje og siste måte å skjemme ut på er rusk fra en slire; sådant skal ingen ryste ut på offersteder. For hvis en finnes som har gjort sådant, skal han lide den strenge lovs straff.

Men den som med ild brenner et hellig offersted, han har ikke skjemt det ut, men ødelagt det. Med ild må selv en stor sten bli ødelagt, for en sten som er en hellig sten, er utvalgt fremfor alle stener. På den er det lagt renfett, og således er hele stenen smurt og er en vakker ting og skjønn å se til, for den er blitt glinsende og glinser.

Den gamle innsmurte hellige sten som Olav brente<ref>Se nr. 165.</ref> — den store ilden sprengte stykker av den, og det tektes ikke folk mer å tjene stenen eller ha den til gud. Mange, en stor hop, de som holdt sig til den hellige stenen, de sørget lenge og meget over den vakre hellige sten. De vilde ikke ha sørget over andre stener. Selv om en hadde brent eller ganske skaffet vekk syv eller enda flere stener og senket dem til bunnen av en dyp innsjø, vilde de ikke ha sørget et grand. Men denne deres egen fullkomne innretning og selvlagede vakre hellige sieide, som de ikke mer kaller sten efterat den er stelt til, men som kalles sieide, den er deres gud. Det var deres store kjærlighet til den som gjorde dem sorgfulle, da den hellige sieide som var stelt tekkelig til, blev brent.

'''165. Bæive-Olav vil ikke mer gjøre sieiden til lags'''

Olav hadde lenge tjent en hellig sieide, og han var en god villrenskytter; men tilsist fikk han ikke mange villren, og så blev han betatt av utilfredshet, og på grunn av utilfredsheten begynte han å bære hat til sieiden. Så gikk han på villrenjakt, og han var først ved sieidestenen for å se til hvilken kant sieiden rørte sig. Nå, da Olav kom til sieiden, bukket han sig én gang; sieiden rørte sig ikke; så bukket han sig for annen gang; sieiden rørte sig enda ikke; men så bukket han sig for tredje gang og sa: "Hvis du nu ikke
rører dig for å vise mig veien til villrenene, vil jeg aldri mer komme til den hellige sieide," og sieiden helte straks mot sydost. Da begav Olav sig bort fra sieidestenen og gikk for å jage villren dit hvorhen sieiden ikke hadde hellet, for å se hvordan det vilde gå der, og der gikk det så godt at aldri var det enda gått så godt. På den jaktturen fikk han syv villren, og han hentet drengen hjemmefra for å hjelpe ham med å slakte de mange renene. Men hornene av renene bragte de ikke til sieidestenen og gikk ikke og smurte stenen, men isteden blev Olav mer og mer sint på sieiden, og på grunn av denne vrede vilde han sette varme på sieiden.

De som tjente en sieide, gikk, når de drog ut på villrenjakt, først til sieiden, for å se til hvilken kant den hellige sieide bød dem dra, det er, hvor de skulde finne mest villren. Det var nettop så: til den kant hvorhen sieiden rørte sig, til den kant skulde villrenjegerne gå, og når de der fikk noe, skulde de bringe de vakreste horn til sieiden, og talgbleien skulde de legge på sieiden, når solen skinte og opvarmet fettet, og således rant fettet ned over sieiden. Bare sådan er den rette fremgangsmåte med en hellig sieide.

Også Bæive-Olav har før stelt godt med den hellige sieide; men nu vil han stelle med den på en ganske annen måte.

Bæive-Olav rodde med sin dreng avsted til sieidestenen for å sette varme på den hellige sieide; men da de holdt på å ro dit falt det inn med sterk motvind så begge årene blev brukket av for Olav, og drengen orket ikke å ro noensteds hen, og de måtte holde unda til et øde sted, hvor de ikke fant noe av hvad de trengte, eller noe å hjelpe sig med undtagen bare en øks. Men Bæive-Olav tok øksen og laget av en tømmerstokk en åre og av en annen stokk en annen åre, og nu var begge årer ferdige. Drengen sin bandt han til aktertoften, forat han ikke skulde falle i sjøen, og så gav han sig til å ro sterkt hen mot sieidestenen. Da sier drengen: "Ro ikke altfor sterkt! Du ødelegger oss." Olav sa: "Gud vil verge oss på denne reise." Men drengen var meget redd og tidde stille, for han tenkte som så: "Sieiden har sendt sådant uvær til straff." Men så nådde Olav og drengen frem til sieiden.

Drengen hugget tørfuruer og stablet dem om sieiden, så denne blev ganske borte under furuene. Men Olav tok ildstålet sitt i hånden og begynte å slå ild; men ilden tendte ikke. Da måtte han opløfte sine øine og bad Gud om hjelp, og atter slo han ild i den treenige Guds navn, og ved den treenige Guds navn fikk han ild. Da han hadde fått ild, helte han håkjerringtran på tørfuruene og sieiden for å gjøre ilden større. Derfor hadde han tatt håkjerringtran med; for den brenner lett.

I denne fortelling heter det også at loven var dengang streng for den som på noen måte ødela gamle offersteder, sieider eller hellige trær; han skulde ødelegges ved en ond mann, det er, ved en noaide.

Da nu Bæive-Olav med ild hadde ødelagt den vakre hellige sieide, påminte han drengen sin og sa: "Kjære dreng, fortell ikke noen levende den store ulovlige gjerning, som vi ved sieidestenen gjorde oss skyldige i!" Olav sa videre: "Kjære dreng, når der er gått fulle syv år herefter, kan du fritt fortelle det til hvem du vil. For da behøver vi ikke å frykte noen, hverken loven eller djevelen eller noaidene; for da har alle alt mistet sin makt.

Bæive-Olav var en sterk mann. Han var ikke redd for at folk skulde orke eller våge å banke ham; men han var bare redd for denne verdens store larm og djevelens mektige lov, noaidene.

==Fodnoter==
<references/>
 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Just Qvigstad]]
[[Kategori:Samisk mytologi]]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 <br><big><big><big>'''Lappiske eventyr og sagn'''</big></big></big><br>
-<big>Uddrag</big> <br><br>Kristiania<br>1927''
+<big>Uddrag</big> <br><br>Kristiania<br>1927''</center>
@@ Linje 176: / Linje 173: @@
 Det var en mann som skulde prøve Base-tsjokka, fordi de fortalte at et kvinnemenneske ikke skulde stige op på Base-tsjokka; ellers blev hun sittende fast. Mannen tok en kvinnehue på og kvinnekomagbånd og steg op på Base-tsjokka, og han blev sittende fast der og satt der i tre døgn; men så kom han på å kaste huen over nakken ut over berget. Så slapp han løs.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. jan. 2024 kl. 11:34
Linje 15:		Linje 15:
	<br><big><big><big>'''Lappiske eventyr og sagn'''</big></big></big><br>		<br><big><big><big>'''Lappiske eventyr og sagn'''</big></big></big><br>

−	<big>Uddrag</big> <br><br>Kristiania<br>~~1887~~''	+	<big>Uddrag</big> <br><br>Kristiania<br>1927''

Lappiske eventyr og sagn (Uddrag) - Revisjonshistorikk

Carsten på 11. mar. 2024 kl. 14:59

Carsten på 4. jan. 2024 kl. 11:34

Carsten på 4. jan. 2024 kl. 11:32

Carsten: Just Qvigstad: Lappiske eventyr og sagn (Uddrag)