Lig-Lodin (CCR/FM) - Revisjonshistorikk

Jesper på 8. nov. 2018 kl. 04:51

2018-11-08T04:51:32Z

Vis endringer

Carsten på 7. nov. 2018 kl. 17:26

2018-11-07T17:26:03Z

Carsten på 7. nov. 2018 kl. 17:17

2018-11-07T17:17:27Z

Knut på 6. nov. 2018 kl. 09:19

2018-11-06T09:19:47Z

Knut på 6. nov. 2018 kl. 09:17

2018-11-06T09:17:25Z

Vis endringer

Carsten på 24. aug. 2018 kl. 07:43

2018-08-24T07:43:05Z

Carsten på 10. jan. 2018 kl. 15:14

2018-01-10T15:14:03Z

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 13:52

2013-12-26T13:52:48Z

Vis endringer

Jesper på 29. aug. 2013 kl. 18:09

2013-08-29T18:09:29Z

Jesper: Dobb. kategori

2013-01-28T18:51:50Z

Dobb. kategori

@@ Linje 42: / Linje 42: @@
 '''A. Björns Jónssonar samandráttr.'''
-[[Fil:Udbrud.jpg|thumb|Udbrud. Illustration af clm. Copyright: © Carsten Lyngdrup Madsen, 2017.]] Í þessum Norðr-hafsbotna .ís hafa flest skip forgengið alltíð forðum, sem margt segir af í Tosta þætti, þvíat Líka-Loðinn tók þar af auknefni sitt, að hann kannaðí opt á sumrum norðr-óbygðir, ok fluttí lík manna til kirkju, er hann fann í hellum ok skútum, þar sem þeir höfðu af ísum eðr skipbrotum komit, en hjá þeim láu jafnan ristnar rúnir, um alla atburði þeirra ófara ok kválnínga.
+[[Fil:Udbrud.jpg|thumb|Udbrud. Illustration af clm. Copyright: © Carsten Lyngdrup Madsen, 2017.]] Í þessum Norðr-hafsbotna ís hafa flest skip forgengið alltíð forðum, sem margt segir af í Tosta þætti, þvíat Líka-Loðinn tók þar af auknefni sitt, að hann kannaðí opt á sumrum norðr-óbygðir, ok fluttí lík manna til kirkju, er hann fann í hellum ok skútum, þar sem þeir höfðu af ísum eðr skipbrotum komit, en hjá þeim láu jafnan ristnar rúnir, um alla atburði þeirra ófara ok kválnínga.
 Þessi grænlendski maðr, Líka-Loðinn, var vitr maðr ok margfróðr. Hann sigldi skipi sínu eitt sumar af Grænlandi, ok mætti Haraldi konúngi Sígurðarsyni, er hann var á reísuna kominn til Suðreyja, með Tosta trèspjót, Guðina syni<ref>I Texten anföres Navnet, i Overensstemmelse med den ny-islanske Skrivemaade ''Guðnasyni''.</ref>. Konúngr spurði hann tíðinda, en Loðinn sagði mörg, þó þótti konúngum mest vert um þann þrjú undr, sem [til fèllu<ref>fra [skeðu, 769, a.</ref> í þrjá daga. Hið fyrsta var, at hafit fyri þeim logaði í eínu bálí allt við himni at sjá, en Loðinn sigldi þar á, sem lægstr var logínn; byrr var greíðr; hafði hann konúngi þat til teikns at sýna, at brunninn voru bæði skaut af segli hans. Annan daginn sáu þeir í lopti yfir skipinu eitt blóðský, þat kom niðr yfir skipið ok storknaði. Þat var svâ mikit, at fossaði af þiljum út; þetta annat teikn hafði Loðinn konúnginum at sýna, bæði í skálum, skipi ok á tjöldum ok seglum. Þriðja daginn sáu þeir yfir sèr í lopti ótöluligan fuglafjölda fljúga út Noregs átt at Englands átt; þeir kvökuðu allir mjök glaðliga, hvör með sinni röddu, ok flugu kappsamliga fram leið sina; þetta var árla morguns. En at kvöldi voru þeir Loðinn komnir í syn við eyjar nökkrar; þá sýndist þeim sami fuglaflokkr aptr fljúga at vestan, austr<ref>austan, de övríge (urigtig).</ref> at Noregs átt, ok sýndust þá allir höfuðlausir, ok voru þá allir þegjandi, ok flugu mæðiliga. Haraldr konúngr hrygðist við, en Tosti lofaði eigi berlega Loðni samræður við konúng. Þó gjörðist þat leyniliga með þeim konúngi ok Loðni, at Loðinn skyldi eptir þeim sigla til greftrunar konúngsmönnum, ef með þyrfti, sem ok skeði. Þessi teikn ok undr vurðu fyri lifláti Haralds konúngs, því hann fèll þar, með Tosta, á Englandi, ok hlaut alla ólukku fyrir hans vonda áeggjan ok allt sem sá þáttr útvísar.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 7. nov. 2018 kl. 17:17
Linje 50:		Linje 50:
	I denne Iis fra de nordlige Havbugter<ref>Grændsende til de grönlandske Kyster.</ref> ere stedse de fleste Skibe fordum forgaaede, hvorom meget berettes i Fortællingen om Toste, thi Lig-Lodin fik sit Ögenavn deraf, at han tit om Sommeren bereiste de nordlige Ubygder, og förte tilbage med sig til Kirken de menneskelige Lig, som han fandt i Huler og Klöfter, hvortil de vare komne fra Isflager eller Skibbrud, men hos dem laa ofte ridsede Runer om alle de Tildragelser ved deres Uheld og Lidelser<ref>Det Stykke, hvoraf Björn Johnsen har gjort disse mærkelige Uddrag, findes nu ikke mere i noget af de Fragmenter, som haves af den gamle ''Tosta-Þáttr''. Anledningen til Lodins Navn fortælles her anderledes end i det næstfölgende gamle Uddrag eller Brudstykke. Noget lignende om de sædvanlige omstændigheder ved Skibbrud Paa Grönland forekommer dog (men fra noget sildigere Tider) baade i Fortællingen om Einar Sokkesön ogi Gudmund den Godes Saga, hvilke Beretninger vi siden skulle meddele vore Læsere.</ref>.		I denne Iis fra de nordlige Havbugter<ref>Grændsende til de grönlandske Kyster.</ref> ere stedse de fleste Skibe fordum forgaaede, hvorom meget berettes i Fortællingen om Toste, thi Lig-Lodin fik sit Ögenavn deraf, at han tit om Sommeren bereiste de nordlige Ubygder, og förte tilbage med sig til Kirken de menneskelige Lig, som han fandt i Huler og Klöfter, hvortil de vare komne fra Isflager eller Skibbrud, men hos dem laa ofte ridsede Runer om alle de Tildragelser ved deres Uheld og Lidelser<ref>Det Stykke, hvoraf Björn Johnsen har gjort disse mærkelige Uddrag, findes nu ikke mere i noget af de Fragmenter, som haves af den gamle ''Tosta-Þáttr''. Anledningen til Lodins Navn fortælles her anderledes end i det næstfölgende gamle Uddrag eller Brudstykke. Noget lignende om de sædvanlige omstændigheder ved Skibbrud Paa Grönland forekommer dog (men fra noget sildigere Tider) baade i Fortællingen om Einar Sokkesön ogi Gudmund den Godes Saga, hvilke Beretninger vi siden skulle meddele vore Læsere.</ref>.

−	Denne grönlandske Mand, Lig-Lodin, var klog og vidste meget. Han seilede en Sommer med sit Skib fra Grönland, og mödte Kong Harald Sigurdsön paa hans Reise til Syderöerne<~~refr~~>Efter andre Beretninger kom Kong Harald Sigurdsön ikke paa dette Tog til Syderöerne, men vel til Shetlands- og Örkenöerne, hvilke Forfatteren eller Björn Johnsen have forvexlet med hine. Grönlands- og Islandsfarerne see sædvanlig de sidstnævnte Öer paa Reisen til Norges sydligere Kyststrækning og her har da formodentlig, efter nærværende Uddrag, Lodins Skib mödt Kong Haralds Flaade.</ref> med Toste Træspyd<ref>Dette Tostes Tílnavn forekommer kun, saavidt vi vide, i disse Fragmenter af ''Tosta-Þáttr'' og i Fortællingen om Heming Aslaksön, i hvilken hin er bleven indflikket. Saaledes bar Wilhelm, Hertug af Normandiet, det noget lignende Tilnavn Langspyd.</ref>, Godvins Sön. Kongen spurgte ham om Nyheder, men Lodin fortalte ham mange; dog syntes Kongen at de tre Undere, som tildroge sig i tre Dage, vare de mærkværdigste. Det förste var nemlig, at Havet foran dem stod i lys Lue, op imod Himlen, men Lodin seilede over Ilden, hvor Luen var lavest; de havde rask Medbör. Lodin kunde vise Kongen, som Tegn paa Sandheden af hans Udsagn, at begge Skjöderne af hans Seil vare forbrændte<ref>At den underjordiske Ild tit er opkommen i Havet mellem Island og Grönland, især uden for Reikjanes, selv i det næstafvigte og indeværende Aarhundrede, er almindelig bekjendt. See f. Ex. herovenfor l, 143-144. Skippere, som havde skullet seile til Island eller Grönland tidlig i Foraaret 1783, vilde være komne i alt for stor Fare ved at komme denne Havbrand for nær. De kom först til disse Farvande efter at det egentlige Udbrud var sket. Dog mödte de en forfærdelig Rög i en Afstand af 6 til 8 Mile fra Brandstedet, men Pimpstene, som hindrede Skibenes Gang, bedækkede Havet, selv i 30 Miles Frastand. En Klippeö, da i fuld Brand, (som nogle forbiseilende antoge for at være en Miil i Omkreds), var i denne Natur-Revolution opkommen af Söen, men sank igjen inden et Aars Forlöb. See M. Stephensens Beretning i Philosoph. Schilderung von Island S. 386 (og paa flere Steder), hvor det og ommeldes at Söfarende i Aaret 1733 bemærkede et Ilds-Udbrud i Havet mellem Grönland og Island; jfr. de Berlingske Tidender for s. A. Nr. 96 0. fl. Jeg, Finn Magnusen, har selv, i Aaret 1814, paa en Söreise fra Kjöbenhavn til Island, omtrent i S.0 derfra, været Vidne til at Skibets Dæk og Takkelage vare bedækkede med en fra Luften nedfalden fiin, rödagtig Aske, som da af alle meentes at være kommen fra en Vulkan, enten fra Island eller Grönland, eller og i det nordlige Ishav. I Island selv mærkedes da og det samme Askefald, men intet vulkansk Ildsudbrud der i Landet.</ref>. En anden Dag saae de i Luften en Blodsky over Skibet; Blodet faldt ned paa det og störknede; det var i en saadan Mængde, at det strömmede fra Dækket ud i Söen; Lodin kunde vise Kongen det, som det andet Tegn, baade i Skaaler og i Skibet, samt paa Telte og Seil<ref>Ogsaa den her (maaskee noget overdrevent) skildrede Begivenhed har været fuldkommen naturlig. At den saakaldte Blodregn, som saa tit har forfærdet overtroiske og vankundige Folk, har forskjellige physiske Aarsager, er nu tilstrækkelig bekjendt. Vulkanske Udbrud ledsages gjerne af besynderlige, meget heftige, Regnbyger, Ilinger eller Skybrud, i hvilken Svovelstöv og fiin rödagtig Aske blandes med Vandet; her har vel dette givet Anledning til Regnvandets Tykhed og röde Farve. Ved Ildsprudningen i Island 1783 fremkom megen Lava, som tildeels var mörkeröd eller blodröd.</ref>. Den tredie Dag saae de i Luften over sig en utallig Mængde af Fugle, der flöi, som fra Norge mod den Kant hvor England laa; de kvidrede alle meget muntert, hver med sin Stemme, og flöi af alle Kræfter frem paa deres Bane; dette var tidlig om Morgenen. Men om Aftenen havde Lodin med sine Skibsfolk faaet nogle Öer i Sigte<ref> Disse Öer vare vel enten Færöerne eller Shetlandsöerne, som sædvanlig sees af de tilbagevendende Islands og Grönlandsfarere.</ref>; da forekom det dem som om den samme Sværm af Fugle kom flyvende fra Vest mod Öst, hen ad Norge til, samt at de da alle vare hovedlöse og tause, og at Flugten faldt dem meget besværlig<ref> Det her beskrevne formeentlige Mirakel eller Varsel, behöver vistnok ingen videre Forklaring.</ref>. Kong Harald blev sörgmodig herover, men Toste tillod Lodin ikke at tale (mere) offentlig med Kongen. Dog blev det hemmelig afgjort mellem Kongen og Lodin, at Lodin skulde seile bag efter Flaaden, for at jorde Kongens Mænd, hvis det skulde behöves, hvilket og virkelig blev Tilfældet<ref>Intet af det her berettede haves nu i de af os leverede Levninger af ''Tosta-Þáttr''.</ref>. Disse Tegn og Undere skete förend Kong Harald blev skilt ved Livet<ref>Snorre Sturlesön bemærker, at man har fortalt mange underlige Begivenheder, som antoges for Varsler for et ulykkeligt Udfald af Harald Haardraades forvovne Tog til England, men han fortæller af alt sligt kun tre Drömme, som i sig selv vare naturlige nok under saadanne Omstændigheder. Jfr. det næstfölgende Brudstykke.</ref>, thi han faldt der, tilligemed Toste, i England, og fik al Ulykke for hans onde Tilskyndelses Skyld, eftersom den ovenmeldte Fortælling udviser.	+	Denne grönlandske Mand, Lig-Lodin, var klog og vidste meget. Han seilede en Sommer med sit Skib fra Grönland, og mödte Kong Harald Sigurdsön paa hans Reise til Syderöerne<ref>Efter andre Beretninger kom Kong Harald Sigurdsön ikke paa dette Tog til Syderöerne, men vel til Shetlands- og Örkenöerne, hvilke Forfatteren eller Björn Johnsen have forvexlet med hine. Grönlands- og Islandsfarerne see sædvanlig de sidstnævnte Öer paa Reisen til Norges sydligere Kyststrækning og her har da formodentlig, efter nærværende Uddrag, Lodins Skib mödt Kong Haralds Flaade.</ref> med Toste Træspyd<ref>Dette Tostes Tílnavn forekommer kun, saavidt vi vide, i disse Fragmenter af ''Tosta-Þáttr'' og i Fortællingen om Heming Aslaksön, i hvilken hin er bleven indflikket. Saaledes bar Wilhelm, Hertug af Normandiet, det noget lignende Tilnavn Langspyd.</ref>, Godvins Sön. Kongen spurgte ham om Nyheder, men Lodin fortalte ham mange; dog syntes Kongen at de tre Undere, som tildroge sig i tre Dage, vare de mærkværdigste. Det förste var nemlig, at Havet foran dem stod i lys Lue, op imod Himlen, men Lodin seilede over Ilden, hvor Luen var lavest; de havde rask Medbör. Lodin kunde vise Kongen, som Tegn paa Sandheden af hans Udsagn, at begge Skjöderne af hans Seil vare forbrændte<ref>At den underjordiske Ild tit er opkommen i Havet mellem Island og Grönland, især uden for Reikjanes, selv i det næstafvigte og indeværende Aarhundrede, er almindelig bekjendt. See f. Ex. herovenfor l, 143-144. Skippere, som havde skullet seile til Island eller Grönland tidlig i Foraaret 1783, vilde være komne i alt for stor Fare ved at komme denne Havbrand for nær. De kom först til disse Farvande efter at det egentlige Udbrud var sket. Dog mödte de en forfærdelig Rög i en Afstand af 6 til 8 Mile fra Brandstedet, men Pimpstene, som hindrede Skibenes Gang, bedækkede Havet, selv i 30 Miles Frastand. En Klippeö, da i fuld Brand, (som nogle forbiseilende antoge for at være en Miil i Omkreds), var i denne Natur-Revolution opkommen af Söen, men sank igjen inden et Aars Forlöb. See M. Stephensens Beretning i Philosoph. Schilderung von Island S. 386 (og paa flere Steder), hvor det og ommeldes at Söfarende i Aaret 1733 bemærkede et Ilds-Udbrud i Havet mellem Grönland og Island; jfr. de Berlingske Tidender for s. A. Nr. 96 0. fl. Jeg, Finn Magnusen, har selv, i Aaret 1814, paa en Söreise fra Kjöbenhavn til Island, omtrent i S.0 derfra, været Vidne til at Skibets Dæk og Takkelage vare bedækkede med en fra Luften nedfalden fiin, rödagtig Aske, som da af alle meentes at være kommen fra en Vulkan, enten fra Island eller Grönland, eller og i det nordlige Ishav. I Island selv mærkedes da og det samme Askefald, men intet vulkansk Ildsudbrud der i Landet.</ref>. En anden Dag saae de i Luften en Blodsky over Skibet; Blodet faldt ned paa det og störknede; det var i en saadan Mængde, at det strömmede fra Dækket ud i Söen; Lodin kunde vise Kongen det, som det andet Tegn, baade i Skaaler og i Skibet, samt paa Telte og Seil<ref>Ogsaa den her (maaskee noget overdrevent) skildrede Begivenhed har været fuldkommen naturlig. At den saakaldte Blodregn, som saa tit har forfærdet overtroiske og vankundige Folk, har forskjellige physiske Aarsager, er nu tilstrækkelig bekjendt. Vulkanske Udbrud ledsages gjerne af besynderlige, meget heftige, Regnbyger, Ilinger eller Skybrud, i hvilken Svovelstöv og fiin rödagtig Aske blandes med Vandet; her har vel dette givet Anledning til Regnvandets Tykhed og röde Farve. Ved Ildsprudningen i Island 1783 fremkom megen Lava, som tildeels var mörkeröd eller blodröd.</ref>. Den tredie Dag saae de i Luften over sig en utallig Mængde af Fugle, der flöi, som fra Norge mod den Kant hvor England laa; de kvidrede alle meget muntert, hver med sin Stemme, og flöi af alle Kræfter frem paa deres Bane; dette var tidlig om Morgenen. Men om Aftenen havde Lodin med sine Skibsfolk faaet nogle Öer i Sigte<ref> Disse Öer vare vel enten Færöerne eller Shetlandsöerne, som sædvanlig sees af de tilbagevendende Islands og Grönlandsfarere.</ref>; da forekom det dem som om den samme Sværm af Fugle kom flyvende fra Vest mod Öst, hen ad Norge til, samt at de da alle vare hovedlöse og tause, og at Flugten faldt dem meget besværlig<ref> Det her beskrevne formeentlige Mirakel eller Varsel, behöver vistnok ingen videre Forklaring.</ref>. Kong Harald blev sörgmodig herover, men Toste tillod Lodin ikke at tale (mere) offentlig med Kongen. Dog blev det hemmelig afgjort mellem Kongen og Lodin, at Lodin skulde seile bag efter Flaaden, for at jorde Kongens Mænd, hvis det skulde behöves, hvilket og virkelig blev Tilfældet<ref>Intet af det her berettede haves nu i de af os leverede Levninger af ''Tosta-Þáttr''.</ref>. Disse Tegn og Undere skete förend Kong Harald blev skilt ved Livet<ref>Snorre Sturlesön bemærker, at man har fortalt mange underlige Begivenheder, som antoges for Varsler for et ulykkeligt Udfald af Harald Haardraades forvovne Tog til England, men han fortæller af alt sligt kun tre Drömme, som i sig selv vare naturlige nok under saadanne Omstændigheder. Jfr. det næstfölgende Brudstykke.</ref>, thi han faldt der, tilligemed Toste, i England, og fik al Ulykke for hans onde Tilskyndelses Skyld, eftersom den ovenmeldte Fortælling udviser.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. nov. 2018 kl. 09:19
Linje 63:		Linje 63:


−	~~'''Fotnoter'''~~	+	==Fodnoter==
	<references />		<references />

@@ Linje 6: / Linje 6: @@
 |-
 |}
@@ Linje 11: / Linje 13: @@
-'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''
+'''[[Grønlands historiske mindesmærker]] II'''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 10. jan. 2018 kl. 15:14
Linje 15:		Linje 15:
	'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''		'''[[Grønlands historiske mindesmærker]]'''

−	<big><big>'''Fortællingen om Lig-Lodin'''</big></big><br>(»Sammendrag af Beretningerne om Lig-Lodin«)	+
		+	<big>'''XVII.'''<br><big>'''Fortællingen om Lig-Lodin'''</big></big><br>(»Sammendrag af Beretningerne om Lig-Lodin«)

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. aug. 2013 kl. 18:09
Linje 121:		Linje 121:
	[[Kategori:C. C. Rafn]]		[[Kategori:C. C. Rafn]]
	[[Kategori:Finnur Magnússon]]		[[Kategori:Finnur Magnússon]]
		+	[[Kategori:Grønlandica]]

@@ Linje 119: / Linje 119: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Islandske sagaer på dansk]]
 [[Kategori:C. C. Rafn]]
 [[Kategori:Finnur Magnússon]]