Lovmandens årbog - Revisjonshistorikk

Jesper på 18. okt. 2024 kl. 13:30

2024-10-18T13:30:30Z

Jesper på 18. okt. 2024 kl. 13:18

2024-10-18T13:18:39Z

Jesper på 5. jun. 2024 kl. 21:27

2024-06-05T21:27:47Z

Jesper på 6. apr. 2024 kl. 14:21

2024-04-06T14:21:25Z

Jesper på 6. apr. 2024 kl. 06:42

2024-04-06T06:42:36Z

Jesper på 1. apr. 2024 kl. 15:04

2024-04-01T15:04:39Z

Jesper på 30. mar. 2024 kl. 16:20

2024-03-30T16:20:17Z

Jesper på 20. jan. 2024 kl. 14:15

2024-01-20T14:15:13Z

Jesper på 20. jan. 2024 kl. 07:56

2024-01-20T07:56:13Z

Jesper på 20. jan. 2024 kl. 07:44

2024-01-20T07:44:11Z

@@ Linje 516: / Linje 516: @@
 | valign=top | '''1239'''&nbsp;&nbsp; || Biskop Botolf og biskop Sigvard kom til Island. Jarl Magnus døde på Orkney.
 |-
-| valign=top | '''1240'''&nbsp;&nbsp; || Kometen var synlig. Hertug Skule faldt. Byldesot og jordskælv.
+| valign=top | '''1240'''&nbsp;&nbsp; || En komet var synlig. Hertug Skule faldt. Byldesot og jordskælv.
 |-
 | valign=top | '''1241'''&nbsp;&nbsp; || Den danske kong Valdemar døde. Snorre døde i Reykjaholt. Mandefald i Vidjedal.
@@ Linje 636: / Linje 636: @@
 | valign=top | '''1297'''&nbsp;&nbsp; || Ærkebiskop Jens af Danmark undslap fra fængslet. Sire Karl, den franske konges bror, blev taget til fange af engelske mænd. En kardinal kom til Danmark og løste kongen<ref>Kong Erik Menved</ref> og hans bror og hele landet af bandlysningen. Saracenerne kom med 20.000 mand for at støtte kong Edvard i England. Kong Edvard tog hele magten syd for havet. Kong Edvard kæmpede i Efnu<ref>Berwick?</ref> og erobrede en stor del af Skotland og kastede jarlen af Ross og jarlen af Munter og jarlen af Gloucester i fængsel. Desuden blev de bønder, der svor om kirkegodset, stævnet til Norge. Torvard Torarinson døde. Ærkebiskop Jørund<ref>I Nidaros</ref> blev udvævnt til jarl.
 |-
-| valign=top | '''1298'''&nbsp;&nbsp; || Biskop Arne Torlakson døde ''XV kalendas Maii''.<ref>17. april</ref> Kometen var synlig. Abbed Erik på Mikaelsklostret<ref>Munkeliv i Bergen</ref> døde.
+| valign=top | '''1298'''&nbsp;&nbsp; || Biskop Arne Torlakson døde ''XV kalendas Maii''.<ref>17. april</ref> En komet var synlig. Abbed Erik på Mikaelsklostret<ref>Munkeliv i Bergen</ref> døde.
 |}
 [[Fil:Kong_Haakon_V_Magnusson_PI_XIII_2.jpg|thumb|right|300px|<center>'''Kong Håkon Magnussons segl'''</center>]]
@@ Linje 644: / Linje 644: @@
 | valign=top | '''1300'''.&nbsp;&nbsp; || Hekla havde så voldsomt et udbrud, at fjeldet revnede, så det vil være synligt, så længe Island er befolket. Dette udbrud havde en sådan kraft, at klippestykker så store som kul blev slået løs, og når de slog sammen, var bragene så høje, at de kunne høres nordpå i landet og vidt omkring andre steder. Derved faldt der så meget pimpsten ned over gården i Næverholt, at tagene brændte af husene. Vinden var i sydøst og førte så store mængder aske med sig nordpå over landet, at det mellem Vatnskard og Øksefjordshede afstedkom et sådant mørke, at ingen vidste, om det var dag eller nat, hverken ude eller inde, mens asken regnede ned på jorden, og på den måde blev jorden dækket helt af aske. Dagen efter føg det sådan med aske, at folk nogle steder dårligt kunne finde vej. Disse to dage vovede folk på nordlandet ikke at ro ud på havet på grund af mørket. Dette skete ''III idus Julii''.<ref>13. juli</ref>. På denne tid var der udbrud på Sicilien, og to bispedømmer brændte. Desuden kom der sjette julenat så stort et jordskælv på sydlandet, at jorden rystede vidt omkring. En gård styrtede sammen i Østre Skard, og i kirken dér var en stor malmpotte fæstet til murlægten. Denne blev ved jordskælvet ramt så hårdt af taget, at potten gik i stykker. Der stod to kister i forgangen, og de slog sådan imod hinanden ved jordskælvet, at de begge gik i småstykker.
 |-
-| valign=top | '''1301'''&nbsp;&nbsp; || En mægtig høvding gik i strid mod selveste Rom. Han indgik siden forlig med pave Bonifatius, således at han blev gift med pavens søsters datter. Og herr paven gjorde det for den hellige kristendoms fred, at han selv holdt deres bryllup og lovede at spise kød palmesøndag, men han forbød, at nogen skulle følge hans eksempel. Herr kansler Bård døde. Da kom herr Alf fra Krogen til Island. Han fik tildelt to fjerdinger: Nordlandsfjerdingen og Østfjordsfjerdingen. Islændingene overfaldt ham på Hegranæstinget og Oddeøretinget. Han blev så skræmt, at han ikke vidste, hvor han skulle gøre af sig selv. Ikke længe efter døde han<ref>Krog-Alf døde i 1305 (se under dette årstal).</ref> i .&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;. i Hørgådal. I Norge blev mange islandske mænd siden beskyldt for at have dræbt ham, men dette var dog ikke sandt, for han døde af sygdom. Han bragte mange uhørte forandringer med til Island. Da kom herr Lodin fra Bakke til landet med embede som lovmand for det halve Island, og han sagde, at ifølge kongens brev skulle enhver, der ikke overholdt hans kendelser, bøde 15 mark. Da kom også herr Jon, som havde været lovmand længe, til Island. Der opstod uenighed mellem ærkebiskop Jørund og korbrødrene<ref>Præsterne ved domkapitlet</ref> i Nidaros. Herr paven indkaldte ærkebiskoppen til møde, men han nåede ikke længere end til Paris. Den store mandedød i Fljot og i Skagafjord. Kometen blev set af købmænd på havet omkring Mikaelsmessetid.<ref>29. september</ref> Den forekom dem at være større og mørkere end andre stjerner, og den var sammenklemt og bevægede sig hver aften, når de så den, i den forkerte retning fra nordøst mod nord. Desuden var kometen synlig på sydlandet en halv måned ved vinternatstid.
+| valign=top | '''1301'''&nbsp;&nbsp; || En mægtig høvding gik i strid mod selveste Rom. Han indgik siden forlig med pave Bonifatius, således at han blev gift med pavens søsters datter. Og herr paven gjorde det for den hellige kristendoms fred, at han selv holdt deres bryllup og lovede at spise kød palmesøndag, men han forbød, at nogen skulle følge hans eksempel. Herr kansler Bård døde. Da kom herr Alf fra Krogen til Island. Han fik tildelt to fjerdinger: Nordlandsfjerdingen og Østfjordsfjerdingen. Islændingene overfaldt ham på Hegranæstinget og Oddeøretinget. Han blev så skræmt, at han ikke vidste, hvor han skulle gøre af sig selv. Ikke længe efter døde han<ref>Krog-Alf døde i 1305 (se under dette årstal).</ref> i .&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;. i Hørgådal. I Norge blev mange islandske mænd siden beskyldt for at have dræbt ham, men dette var dog ikke sandt, for han døde af sygdom. Han bragte mange uhørte forandringer med til Island. Da kom herr Lodin fra Bakke til landet med embede som lovmand for det halve Island, og han sagde, at ifølge kongens brev skulle enhver, der ikke overholdt hans kendelser, bøde 15 mark. Da kom også herr Jon, som havde været lovmand længe, til Island. Der opstod uenighed mellem ærkebiskop Jørund og korbrødrene<ref>Præsterne ved domkapitlet</ref> i Nidaros. Herr paven indkaldte ærkebiskoppen til møde, men han nåede ikke længere end til Paris. Den store mandedød i Fljot og i Skagafjord. En komet blev set af købmænd på havet omkring Mikaelsmessetid.<ref>29. september</ref> Den forekom dem at være større og mørkere end andre stjerner, og den var sammenklemt og bevægede sig hver aften, når de så den, i den forkerte retning fra nordøst mod nord. Desuden var en komet synlig på sydlandet en halv måned ved vinternatstid.
 |-
-| valign=top | '''1302'''&nbsp;&nbsp; || Kometen var synlig i Bergen henimod langfasten og i Rom før påske. Herr Audun Hestekorn blev hængt. Gudmund Sigurdson havde lovmandsembedet.
+| valign=top | '''1302'''&nbsp;&nbsp; || En komet var synlig i Bergen henimod langfasten og i Rom før påske. Herr Audun Hestekorn blev hængt. Gudmund Sigurdson havde lovmandsembedet.
 |-
 | valign=top | '''1303'''&nbsp;&nbsp; || Pave Bonifatius den Ottende og biskop Arne af Stavanger døde. Pave Benedikt blev viet. Herr Bård kom til Island med lovsigeembedet.

@@ Linje 380: / Linje 380: @@
 | valign=top | '''1170'''&nbsp;&nbsp; || Sankt Sunniva blev ført fra Selja til Bergen.
 |-
-| valign=top | '''1171'''&nbsp;&nbsp; || Den hellige ærkebiskop Thomas<ref>Thomas Becket, ærkebiskop af Canterbury (d. 1070)</ref> led martyrdøden i England.
+| valign=top | '''1171'''&nbsp;&nbsp; || Den hellige ærkebiskop Thomas<ref>Thomas Becket, ærkebiskop af Canterbury (d. 1170)</ref> led martyrdøden i England.
 |-
 | valign=top | '''1172'''&nbsp;&nbsp; || Den hellige Knuds<ref>Knud Lavard</ref> levninger blev gravet op i Ringsted. Bergen brændte.

@@ Linje 62: / Linje 62: @@
 | valign=top | &nbsp;&nbsp;'''868'''&nbsp;&nbsp; || Rimbert blev bispeviet.<ref>Rimbert efterfulgte Ansgar som ''ærke''biskop af Bremen.</ref>
 |-
-| valign=top | &nbsp;&nbsp;'''869'''&nbsp;&nbsp; || Den engelske kong Elfråd regerede de følgende 28 år.
+| valign=top | &nbsp;&nbsp;'''869'''&nbsp;&nbsp; || Den engelske kong Alfred regerede de følgende 28 år.
 |-
 | valign=top | &nbsp;&nbsp;'''871'''&nbsp;&nbsp; || Kong Edmund den Hellige faldt. Den svenske kong Erik døde; Bjørn, hans søn, regerede de følgende 50 år.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. apr. 2024 kl. 14:21
Linje 10:		Linje 10:


−	<center><big><big><big>'''Lovmandens årbog'''</big></big></big> <ref>Hovedhåndskriftet af ''Lovmandens årbog'' er [https://handrit.is/manuscript/view/is/AM04-0420b/0?iabr=on#mode/2up AM 420 b 4to]. Einar Havlidesons (1307-93) værk begynder ved år 70, men oversættelsen her omfatter kun årene 813-1392. Fortsættelsen, den såkaldte ''Nýjaannáll'', der omhandler årene 1393-1430, er ikke medtaget her. En række begivenheder henføres til årstal, der ikke er helt præcise; dette gøres der kun i begrænset omfang opmærksom på i noteapparatet. Annalen er affattet på norrønt, men særligt meddelelser vedr. kirkelige forhold er isprængt latinske ord og vendinger; disse er her oversat til dansk. Se i øvrigt [[Forord_til_Islandske_Annaler\|Gustav Storm: Forord til Islandske Annaler]] og [[FJ-Litteraturhist.Bd.3a_Islandske_annaler_1300-1450\|Finnur Jónsson: Litteraturhistorie 1-3]] vedr. detaljer om annalens tilblivelse, navn m.m.</ref>	+	<center>[[Islandske annaler]]
		+
		+
		+	<big><big><big>'''Lovmandens årbog'''</big></big></big> <ref>Hovedhåndskriftet af ''Lovmandens årbog'' er [https://handrit.is/manuscript/view/is/AM04-0420b/0?iabr=on#mode/2up AM 420 b 4to]. Einar Havlidesons (1307-93) værk begynder ved år 70, men oversættelsen her omfatter kun årene 813-1392. Fortsættelsen, den såkaldte ''Nýjaannáll'', der omhandler årene 1393-1430, er ikke medtaget her. En række begivenheder henføres til årstal, der ikke er helt præcise; dette gøres der kun i begrænset omfang opmærksom på i noteapparatet. Annalen er affattet på norrønt, men særligt meddelelser vedr. kirkelige forhold er isprængt latinske ord og vendinger; disse er her oversat til dansk. Se i øvrigt [[Forord_til_Islandske_Annaler\|Gustav Storm: Forord til Islandske Annaler]] og [[FJ-Litteraturhist.Bd.3a_Islandske_annaler_1300-1450\|Finnur Jónsson: Litteraturhistorie 1-3]] vedr. detaljer om annalens tilblivelse, navn m.m.</ref>

	''Lögmannsannáll (Einarsannáll Hafliðasonar)''		''Lögmannsannáll (Einarsannáll Hafliðasonar)''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. apr. 2024 kl. 06:42
Linje 910:		Linje 910:

	[[Fil:Islandske klostre.jpg\|thumb\|left\|800px\|<center>'''Islandske klostre i det 12.-14. årh.'''<br>		[[Fil:Islandske klostre.jpg\|thumb\|left\|800px\|<center>'''Islandske klostre i det 12.-14. årh.'''<br>
−	Munkeklostre er vist med gul farve, nonneklostre med blå]]	+	Munkeklostre er vist med gul farve, nonneklostre med blå<br>
		+	Munkeklosteret i Saurbø ved Øfjord, der kun fungerede i få år i begyndelsen af 1200-tallet, er ikke vist</center>]]

@@ Linje 623: / Linje 623: @@
 | valign=top | '''1292'''&nbsp;&nbsp; || Pave Nikolas den Fjerde døde. Herr Tord på Mødrevold kom til Island med kongebreve vedrørende kirkesagen.
 |-
-| valign=top | '''1293'''&nbsp;&nbsp; || Abbed Eyjolf på Tværå døde. Peter fra Eid, en norsk mand, fik tildelt hele Nordlændingefjerdingen. Herr Lodinn fra Bakke blev landsforvist til Island.
+| valign=top | '''1293'''&nbsp;&nbsp; || Abbed Eyjolf på Tværå døde. Peter fra Eid, en norsk mand, fik tildelt hele Nordlændingefjerdingen. Herr Lodin fra Bakke blev landsforvist til Island.
 |-
 | valign=top | '''1294'''&nbsp;&nbsp; || Der var strid mellem kong Filip af Frankrig og kong Edvard af England. Den norske kong Erik blev gift med Isobel. Visleif af Rügen brændte Hisingen. Fjeldskred på Kølen ved Myrar, otte mennesker mistede livet. Stort jordskælv.
@@ Linje 641: / Linje 641: @@
 | valign=top | '''1300'''.&nbsp;&nbsp; || Hekla havde så voldsomt et udbrud, at fjeldet revnede, så det vil være synligt, så længe Island er befolket. Dette udbrud havde en sådan kraft, at klippestykker så store som kul blev slået løs, og når de slog sammen, var bragene så høje, at de kunne høres nordpå i landet og vidt omkring andre steder. Derved faldt der så meget pimpsten ned over gården i Næverholt, at tagene brændte af husene. Vinden var i sydøst og førte så store mængder aske med sig nordpå over landet, at det mellem Vatnskard og Øksefjordshede afstedkom et sådant mørke, at ingen vidste, om det var dag eller nat, hverken ude eller inde, mens asken regnede ned på jorden, og på den måde blev jorden dækket helt af aske. Dagen efter føg det sådan med aske, at folk nogle steder dårligt kunne finde vej. Disse to dage vovede folk på nordlandet ikke at ro ud på havet på grund af mørket. Dette skete ''III idus Julii''.<ref>13. juli</ref>. På denne tid var der udbrud på Sicilien, og to bispedømmer brændte. Desuden kom der sjette julenat så stort et jordskælv på sydlandet, at jorden rystede vidt omkring. En gård styrtede sammen i Østre Skard, og i kirken dér var en stor malmpotte fæstet til murlægten. Denne blev ved jordskælvet ramt så hårdt af taget, at potten gik i stykker. Der stod to kister i forgangen, og de slog sådan imod hinanden ved jordskælvet, at de begge gik i småstykker.
 |-
-| valign=top | '''1301'''&nbsp;&nbsp; || En mægtig høvding gik i strid mod selveste Rom. Han indgik siden forlig med pave Bonifatius, således at han blev gift med pavens søsters datter. Og herr paven gjorde det for den hellige kristendoms fred, at han selv holdt deres bryllup og lovede at spise kød palmesøndag, men han forbød, at nogen skulle følge hans eksempel. Herr kansler Bård døde. Da kom herr Alf fra Krogen til Island. Han fik tildelt to fjerdinger: Nordlandsfjerdingen og Østfjordsfjerdingen. Islændingene overfaldt ham på Hegranæstinget og Oddeøretinget. Han blev så skræmt, at han ikke vidste, hvor han skulle gøre af sig selv. Ikke længe efter døde han<ref>Krog-Alf døde i 1305 (se under dette årstal).</ref> i .&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;. i Hørgådal. I Norge blev mange islandske mænd siden beskyldt for at have dræbt ham, men dette var dog ikke sandt, for han døde af sygdom. Han bragte mange uhørte forandringer med til Island. Da kom herr Lodinn fra Bakke til landet med embede som lovmand for det halve Island, og han sagde, at ifølge kongens brev skulle enhver, der ikke overholdt hans kendelser, bøde 15 mark. Da kom også herr Jon, som havde været lovmand længe, til Island. Der opstod uenighed mellem ærkebiskop Jørund og korbrødrene<ref>Præsterne ved domkapitlet</ref> i Nidaros. Herr paven indkaldte ærkebiskoppen til møde, men han nåede ikke længere end til Paris. Den store mandedød i Fljot og i Skagafjord. Kometen blev set af købmænd på havet omkring Mikaelsmessetid.<ref>29. september</ref> Den forekom dem at være større og mørkere end andre stjerner, og den var sammenklemt og bevægede sig hver aften, når de så den, i den forkerte retning fra nordøst mod nord. Desuden var kometen synlig på sydlandet en halv måned ved vinternatstid.
+| valign=top | '''1301'''&nbsp;&nbsp; || En mægtig høvding gik i strid mod selveste Rom. Han indgik siden forlig med pave Bonifatius, således at han blev gift med pavens søsters datter. Og herr paven gjorde det for den hellige kristendoms fred, at han selv holdt deres bryllup og lovede at spise kød palmesøndag, men han forbød, at nogen skulle følge hans eksempel. Herr kansler Bård døde. Da kom herr Alf fra Krogen til Island. Han fik tildelt to fjerdinger: Nordlandsfjerdingen og Østfjordsfjerdingen. Islændingene overfaldt ham på Hegranæstinget og Oddeøretinget. Han blev så skræmt, at han ikke vidste, hvor han skulle gøre af sig selv. Ikke længe efter døde han<ref>Krog-Alf døde i 1305 (se under dette årstal).</ref> i .&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;.&nbsp;. i Hørgådal. I Norge blev mange islandske mænd siden beskyldt for at have dræbt ham, men dette var dog ikke sandt, for han døde af sygdom. Han bragte mange uhørte forandringer med til Island. Da kom herr Lodin fra Bakke til landet med embede som lovmand for det halve Island, og han sagde, at ifølge kongens brev skulle enhver, der ikke overholdt hans kendelser, bøde 15 mark. Da kom også herr Jon, som havde været lovmand længe, til Island. Der opstod uenighed mellem ærkebiskop Jørund og korbrødrene<ref>Præsterne ved domkapitlet</ref> i Nidaros. Herr paven indkaldte ærkebiskoppen til møde, men han nåede ikke længere end til Paris. Den store mandedød i Fljot og i Skagafjord. Kometen blev set af købmænd på havet omkring Mikaelsmessetid.<ref>29. september</ref> Den forekom dem at være større og mørkere end andre stjerner, og den var sammenklemt og bevægede sig hver aften, når de så den, i den forkerte retning fra nordøst mod nord. Desuden var kometen synlig på sydlandet en halv måned ved vinternatstid.
 |-
 | valign=top | '''1302'''&nbsp;&nbsp; || Kometen var synlig i Bergen henimod langfasten og i Rom før påske. Herr Audun Hestekorn blev hængt. Gudmund Sigurdson havde lovmandsembedet.
@@ Linje 748: / Linje 748: @@
 | valign=top | '''1348'''&nbsp;&nbsp; || Biskop Jon Sigurdson kom til Island. Han red til Holar og agtede at stifte forlig mellem biskop Orm og nordlændingene, men hele bondealmuen samlede sig og ville på ingen vilkår underlægge sig eller indgå forlig med biskop Orm. Biskop Jon red sydpå over Kølen, men blev syg, så snart han kom til sydlandet, og han var sengeliggende frem til Magnusdag,<ref>13. december — dagen for skrinlægningen af Orkneyjarlen Magnus den Helliges (d. omkr. 1116) levninger i 1135</ref> hvor han døde. Han var en foretagsom mand og en stor leder. Der var så streng en frostvinter på Island, at havet frøs til is hele vejen omkring landet, så man kunne ride fra hvert et næs og over hele fjorden. Landshøvdingen Holte døde, men kun få sørgede over det. Desuden døde husfrue Rannveig Gestsdatter, sire Einar Havlidesons mor.
 |-
-| valign=top | '''1349'''&nbsp;&nbsp; || På denne tid blev hele den nordlige halvdel af verden så svært ramt af en dødelig sygdom, at man aldrig har kendt mage, så længe landene har været beboet. Sygdommen begyndte i Babylon i Serkland ude i Afrika. Siden kom den til Jerusalem og lagde nærmest borgen øde. Derfra spredte den sig over Jerusalemshavet og over hele det romerske rige og derfra nordpå gennem landene og til pavens palads og lagde nærmest alt øde. Paven viede floden Rodanum, og deri kastede man de døde mennesker. Paven gav på Guds vegne, at dette skulle være deres kirkegård, for man var ikke i stand til at begrave de døde på grund af sygdom og mangel på folk. Siden spredte sygdommen sig til Frankrig og Saxland og derfra til England, og den lagde næsten hele England øde, hvilket ses af, at ikke mere end 14 mennesker overlevede i byen London. På denne tid sejlede en kogge fra England med mange ombord, og den sejlede ind i Bergensvig, men der blev ikke roet meget. Siden døde alle ombord på skibet. Og så snart der kom varer fra dette skib op i byen, døde byfolkene med det samme. Så spredte sygdommen sig til hele Norge og lagde landet øde, så kun en tredjedel af befolkningen overlevede. Den engelske kogge sank med lasten og de døde mennesker og blev ikke tømt. Flere skibe, busser<ref>Store handelsfartøjer</ref> og mange andre skibe, sank eller drev vidt omkring, og den samme sygdom bredte sig til Hjaltland,<ref>Shetland</ref> Orkney, Suderøerne og Færøerne. Sygdommen havde den natur, at folk ikke levede mere end en dag eller to med stærke smerter. Derefter begyndte de at kaste blod op, og derpå forlod ånden dem. Denne sygdom tog livet af ærkebiskop Arne og alle korbrødrene i Nidaros, på nær én, der hed Lodinn, og han forestod udvælgelsen og udpegede abbed Olav fra Holm<ref>Nidarholm i Trondheimsfjorden</ref> til ærkebiskop. Desuden døde biskop Torstein i Bergen. Endvidere døde biskop Guttorm i Stavanger. Biskop Hallvard i Hamar døde også. Denne sygdom kom ikke til Island.
+| valign=top | '''1349'''&nbsp;&nbsp; || På denne tid blev hele den nordlige halvdel af verden så svært ramt af en dødelig sygdom, at man aldrig har kendt mage, så længe landene har været beboet. Sygdommen begyndte i Babylon i Serkland ude i Afrika. Siden kom den til Jerusalem og lagde nærmest borgen øde. Derfra spredte den sig over Jerusalemshavet og over hele det romerske rige og derfra nordpå gennem landene og til pavens palads og lagde nærmest alt øde. Paven viede floden Rodanum, og deri kastede man de døde mennesker. Paven gav på Guds vegne, at dette skulle være deres kirkegård, for man var ikke i stand til at begrave de døde på grund af sygdom og mangel på folk. Siden spredte sygdommen sig til Frankrig og Saxland og derfra til England, og den lagde næsten hele England øde, hvilket ses af, at ikke mere end 14 mennesker overlevede i byen London. På denne tid sejlede en kogge fra England med mange ombord, og den sejlede ind i Bergensvig, men der blev ikke roet meget. Siden døde alle ombord på skibet. Og så snart der kom varer fra dette skib op i byen, døde byfolkene med det samme. Så spredte sygdommen sig til hele Norge og lagde landet øde, så kun en tredjedel af befolkningen overlevede. Den engelske kogge sank med lasten og de døde mennesker og blev ikke tømt. Flere skibe, busser<ref>Store handelsfartøjer</ref> og mange andre skibe, sank eller drev vidt omkring, og den samme sygdom bredte sig til Hjaltland,<ref>Shetland</ref> Orkney, Suderøerne og Færøerne. Sygdommen havde den natur, at folk ikke levede mere end en dag eller to med stærke smerter. Derefter begyndte de at kaste blod op, og derpå forlod ånden dem. Denne sygdom tog livet af ærkebiskop Arne og alle korbrødrene i Nidaros, på nær én, der hed Lodin, og han forestod udvælgelsen og udpegede abbed Olav fra Holm<ref>Nidarholm i Trondheimsfjorden</ref> til ærkebiskop. Desuden døde biskop Torstein i Bergen. Endvidere døde biskop Guttorm i Stavanger. Biskop Hallvard i Hamar døde også. Denne sygdom kom ikke til Island.
 |}
 [[Fil:Eric_of_Sweden_(1339)_seal_1905.jpg|thumb|right|300px|<center>'''Kong Erik Magnussons segl'''</center>]]

@@ Linje 477: / Linje 477: @@
 [[Fil:Matthew_Paris,_Francis_of_Assisi_with_birds.jpg|thumb|right|300px|<center>'''Frans af Assisi'''</center>]]
 {|
-| valign=top | '''1222'''&nbsp;&nbsp; || Biskop Bjørn på Orkney døde, biskop Adam blev brændt inde på Katanæs.<ref>Se [[Om indebrændingen af biskop Adam]]</ref> Tume Sighvatson blev dræbt i Holar.
+| valign=top | '''1222'''&nbsp;&nbsp; || Biskop Bjarne på Orkney døde, biskop Adam blev brændt inde på Katanæs.<ref>Se [[Om indebrændingen af biskop Adam]]</ref> Tume Sighvatson blev dræbt i Holar.
 |-
 | valign=top | '''1223'''&nbsp;&nbsp; || Bybrand i Oslo.

@@ Linje 627: / Linje 627: @@
 | valign=top | '''1294'''&nbsp;&nbsp; || Der var strid mellem kong Filip af Frankrig og kong Edvard af England. Den norske kong Erik blev gift med Isobel. Visleif af Rügen brændte Hisingen. Fjeldskred på Kølen ved Myrar, otte mennesker mistede livet. Stort jordskælv.
 |-
-| valign=top | '''1295'''&nbsp;&nbsp; || Eremitten Hadrian<ref>Retteligt Pietro Angelerio</ref> blev på Helligåndsdagen<ref>Pinsedag</ref> viet til pave og kaldt Celestin, og ti tilstedeværende spedalske blev alle fuldstændig raske ved Guds barmhjertighed, og der skete andre store mirakler. Celestin var ikke pave helt til Johannesmesse,<ref>Sankthans, 24. juni</ref> men opgav pavegerningen og vendte tilbage til sit eneboerliv. Da blev Benedikt, en af kardinalerne, valgt og viet og kaldt Bonifatius. Den danske kong Erik<ref>Erik Menved</ref> og hertug Christoffer pågreb ærkebiskoppen af Lund<ref>Jens Grand</ref> og kastede ham i fængsel. Danmark blev lyst i band. Desuden grundlagde biskop Jørund et kloster i Stad på Reynisnæs<Ref>>Et nonnekloster tilhørende Benediktinerordenen</ref> og på Mødrevold<ref>Et munkekloster under Augustinerordenen</ref> i Hørgådal. Egil Eyjolfson, som siden blev biskop af Holar, blev født.
+| valign=top | '''1295'''&nbsp;&nbsp; || Eremitten Hadrian<ref>Retteligt Pietro Angelerio</ref> blev på Helligåndsdagen<ref>Pinsedag</ref> viet til pave og kaldt Celestin, og ti tilstedeværende spedalske blev alle fuldstændig raske ved Guds barmhjertighed, og der skete andre store mirakler. Celestin var ikke pave helt til Johannesmesse,<ref>Sankthans, 24. juni</ref> men opgav pavegerningen og vendte tilbage til sit eneboerliv. Da blev Benedikt, en af kardinalerne, valgt og viet og kaldt Bonifatius. Den danske kong Erik<ref>Erik Menved</ref> og hertug Christoffer pågreb ærkebiskoppen af Lund<ref>Jens Grand</ref> og kastede ham i fængsel. Danmark blev lyst i band. Desuden grundlagde biskop Jørund et kloster i Stad på Reynisnæs<ref>Et nonnekloster tilhørende Benediktinerordenen</ref> og på Mødrevold<ref>Et munkekloster under Augustinerordenen</ref> i Hørgådal. Egil Eyjolfson, som siden blev biskop af Holar, blev født.
 |-
 | valign=top | '''1296'''&nbsp;&nbsp; || Abbed Ljot<ref>På Munke-Tvæå</ref> døde. Kong Erik og hertug Håkon indgik forlig med den danske kong Erik. Herr Erik af Langeland<ref>Erik med tilnavnet Langben var sønnesøn af kong Abel (d. 1252).</ref> blev gift med jomfru Agnes, den norske kong Eriks moster.<ref>Retteligt Sophie, kong Erik Magnussons mors halvsøster</ref> Herr Torgils Drost blev gift med den svenske konges datter. Desuden blev Nordlændingefjerdingen tildelt Gudmund Skjaldestilk. Tolv bønder svor om kirkegodset ved kirkerne i Skålholt bispedømme. Der skete ni enkeltvise drab på Island.

@@ Linje 499: / Linje 499: @@
 | valign=top | '''1232'''&nbsp;&nbsp; || Ærkebiskop Sigurd kom til landet. Biskop Magnus kom til Island med brev om, at biskop Gudmund var afsat fra embedet.
 |-
-| valign=top | '''1233'''&nbsp;&nbsp; || Biskop Gudmund sad i Høfde. Havkalshøst.
+| valign=top | '''1233'''&nbsp;&nbsp; || Biskop Gudmund sad i Høfde. Havkalshøst.<ref>Havkal = Grønlandshaj ''(Somniosus microcephalus)''</ref>
 |-
 | valign=top | '''1234'''&nbsp;&nbsp; || Odd Åleson, Kalv Guttormson og Guttorm Kalvson blev dræbt.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 20. jan. 2024 kl. 07:44
Linje 1:		Linje 1:
−	~~[[Fil~~:~~Jon_Ogmundsson_Icelandic_bishop.jpg~~\|~~thumb~~\|~~right\|300px\|<center>~~'''~~Biskop Jon Øgmundson~~'''</center>]]	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Lögmannsannáll (ásamt Nýjaannál)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Lovmandens årbog]] !! !!
		+	\|-
		+	! !! [[Fil:Original.gif\|32px\|link=Lögmanns - Annáll efter AM]] !! !! !! !! !!
		+	\|-
		+	\|}