Jesper: Thøger Larsen: »Middelalder«

2018-08-12T17:09:04Z

Thøger Larsen: »Middelalder«

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Middelalder]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]]'''

'''[[Thøger Larsen biografi|Thøger Larsen]]'''

<big>'''Slægternes Træ'''</big>

Gyldendalske Boghandel
<br>Nordisk Forlag
<br>København og Kristiania
<br>1914

<big><big>'''Middelalder'''</big></big></center>

::I Gildeshal sad Thore og Tjalf,
::de tømte Horn og Kande,
::de slog i Bordet, saa Bordet skjalv,
::og var saa røde i Pande.

::De talte med rasende Røsters Kraft
::hinanden haardt i Møde,
::knugede Hænder om Økseskaft,
::som vilde de slaa til Døde.

::Alle Kvinder til Krogene veg,
::baade bange og blege,
::skælvende stumt, mens Harmen steg
::højt under Bjælkeege.

::Thore talte, ond i Hu,
::som lured bag Tænderne Torden:
::»Ymter du mer om Svanhild nu,
::slaar jeg din Skal mod Jorden.«

::Tjalf ham spotted ud af Skæg,
::Skæg saa røde og stride:
::»Skøn Svanhild Hoser trak af Læg,
::de Ben var skønne og hvide.

::Jeg strøg saa lindt Skøn Svanhilds Læg,
::hun blev saa blid og tam,
::kaldte mig ind mod Alkove-Væg,
::kælen som et Lam.

::Hun strakte Kroppen hvid og varm,
::vendt mod Alkovelofte,
::drog mig ind imod sin Barm
::og mod sine hede Hofte.

::Blaa Luer hopped paa hendes Mund,
::Djævle med søde Navne.
::Det lød: »Mon Thore i saadan Stund
::kan saadant Pigerne favne?«

::Da rejste Thore sig kæmpestor,
::stum og stiv af Vrede,
::hans Tunge skælvede efter Ord,
::men Ord var ej tilrede.

::Han hævede Øksen mod Bjælkespænd
::og hev den ned i Borde,
::saa Sæt det gav i Kvinder og Mænd,
::og Bordet brast til Jorde.

::Han hæved Øksen endnu en Gang
::med harmehamrende Aarer.
::De Kvinder hinanden om Halsen hang
::og skreg i Skræk og Taarer.

::Og Øksen sank i Hovedskal,
::Blodet sprøjted mod Lofte.
::Tjalf fôr ned i Dødsens Kval.
::Man bar ham ud paa Tofte.

::Thore stod stille en stakket Stund,
::saa’ hen som over et Øde:
::»Svanhild! Svanhild! Din røde Mund
::har løjet din Ven til Døde.

::Kendte du, Svanhild, Sorgens Kalk,
::og hvad til Randen steg, —
::kendte du Kloen af Kvidens Falk,
::og Svien, da du sveg —

::Og, Svanhild, vidste du al den Hu,
::som over dig jeg hvælver,
::og Kvalen, som deri fra nu
::og ind i Døden skælver — —«

::Han spiddede sig paa Spyd i Hal,
::saa’ Mørket slaa mod Lofte.
::Thore slap for Livsens Kval.
::Der skreg en Fugl fra Tofte.

::Dør sprang op fra Vinternat
::med Stormes frosne Sus.
::Ind i Hal tren Svanhild brat,
::svimled i Tærskelgrus.

::Lange Tander i Lysene stod,
::Øl fra Bordene flød,
::mødtes paa Gulvet med leret Blod.
::Hun fandt Thore død.

::Græd til Gry gennem Ruderne randt,
::græd med Øjne som Vunder,
::græd, da Solen gyldent spandt,
::græd, da Solen gik under.

::Tænkte nu Thore for evig Tide,
::at hun var af svigefuldt Sind,
::da skulde Gud og Alhelgen vide,
::at Løgn havde slaget ham blind.

::Det skulde Gud og Alhelgen vide,
::at alle kommende Dage
::vilde Sommer være som Vintertide
::for hende, der nu var tilbage.

::Hun vilde hige mod Gravens Grube,
::til hendes bristende Blikke
::kunde skimte Tjalfes Edderstrube
::af Ild- og Svovlsøen drikke.

::Saa brast skøn Svanhilds Tanker derved,
::som Vandenes Bobler briste.
::Alle, der lide som Svanhild led,
::dem hjælpe den Herre Kriste.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]
[[Kategori:Thøger Larsen]]

Middelalder - Revisjonshistorikk

Jesper: Thøger Larsen: »Middelalder«