Nærøymanuskriptet - Revisjonshistorikk

Carsten på 6. apr. 2023 kl. 05:20

2023-04-06T05:20:09Z

Carsten på 2. apr. 2022 kl. 10:29

2022-04-02T10:29:51Z

Carsten på 8. des. 2021 kl. 07:54

2021-12-08T07:54:37Z

Carsten på 12. jun. 2021 kl. 14:24

2021-06-12T14:24:49Z

Carsten på 12. jun. 2021 kl. 14:22

2021-06-12T14:22:45Z

Carsten på 12. apr. 2021 kl. 13:51

2021-04-12T13:51:07Z

Jesper på 12. apr. 2021 kl. 12:23

2021-04-12T12:23:51Z

Jesper på 12. apr. 2021 kl. 12:23

2021-04-12T12:23:06Z

Carsten på 11. apr. 2021 kl. 10:03

2021-04-11T10:03:34Z

Carsten på 11. apr. 2021 kl. 10:02

2021-04-11T10:02:47Z

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 <center>
-<br>'''Johan Randulf'''
+'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''Johan Randulf'''
 <br><big><big>'''Nærøymanuskriptet'''</big></big> <ref>Originalmanuskriptet er tabt, men er gengivet i Just Qvigstads ''Kildeskrifter til den Lappiske Mythologi'' (1903). En kopi af manuskriptet findes i Gunnerusbiblioteket i Trondheim.</ref>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 2. apr. 2022 kl. 10:29
Linje 197:		Linje 197:
	Naar ''Finnerne'' blive forvildet paa Fieldet om Dagen ved Skodde-Snee heller Land-Fok, falde de paa Knæ og bede Solen om hendis Lius og Skin, og offre de et stykke Træ udskaaret med et stort rundt Hull, som Figuren udviiser: Dette holde de saa mod Solen, at hun skal skinne der igiennem til et Taknemmeligheds Teign for hendis Glands og for hun haver ladet sig see.		Naar ''Finnerne'' blive forvildet paa Fieldet om Dagen ved Skodde-Snee heller Land-Fok, falde de paa Knæ og bede Solen om hendis Lius og Skin, og offre de et stykke Træ udskaaret med et stort rundt Hull, som Figuren udviiser: Dette holde de saa mod Solen, at hun skal skinne der igiennem til et Taknemmeligheds Teign for hendis Glands og for hun haver ladet sig see.

−	Ligeleedis bliver ''Maanens'' Offer giort, uden at paa det runde Træ, de holde for Maanen bliver ikkun giort et lidet Hull paa, som hosføyede ''Figur'' udviiser: Bemelte ~~Huli~~ skal Maanen skinne igiennem for den skal ikke blive vred paa dem og blive borte med sit Skin, mens lyse for dem at de kand finde hiem til deris ''Kield'' heller ''Gamme'' om Natten.	+	Ligeleedis bliver ''Maanens'' Offer giort, uden at paa det runde Træ, de holde for Maanen bliver ikkun giort et lidet Hull paa, som hosføyede ''Figur'' udviiser: Bemelte Hull skal Maanen skinne igiennem for den skal ikke blive vred paa dem og blive borte med sit Skin, mens lyse for dem at de kand finde hiem til deris ''Kield'' heller ''Gamme'' om Natten.

@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 Seer her! her ''demasquerede Sathan'' sig! her afdrog hand siin paatagne Liusens Engels Skikkelse, endskiønt den arme eenfoldige ''Find'' ikke kiendte ham, mens troede af hans første gudelig Tale, at hand var den hand ikke var, derfore blef hand hannem ogsaa lydagtig, at hand strax uden ophold med stor Ifrighed gav sig paa Veyen at udrette sit af ''Sathan'' anbefalede ''Apostel''-Embede til de andre ''Finner'', og havde hand allerede mestendeel til de fleeste ''absolveret'' sit Løb, da ''Lector von Westen'' did henkom, og fik det af andre omvendte ''Finner'' at høre, hvorpaa hand af hannem strax blev hentet, men i lang Tiid var u-overtalelig til at troe andet, end at han jo af en god Engel effter Guds befalning var udsendt, indtil von Westen omsider viste ham Dievelens Kløer i den Tale hand havde holdet til hannem, da hand, lovet være Gud, aldeeles blev ''convinceret'', og Sathan saa fiendsk som tilforne lydig. Mand veed det, at den gemeene Mand, Bønder og saadanne, endnu beteigner deris Dørre om Jule-Afften med Kors; at de krydser med Kniver over en Kande Øll eller et glas Brendeviin, naar de det skal drikke; at de ikke oplader Laaget paa een fuld Smør-Kande uden de giøre et Kors der over med Knifven: Dette meener de vel skal betyde Jesu Kors, men intet mindre; Finnerne, som i lige Tilfælde bruger samme Krydsning, de have en anden Henseende der med, de see hen der ved til ''Thors'' Hammer hand holder i Haanden, hvor fore ''Finnernis'' Krydsning skal beteigne ''Thor''-Guds Hammer, der er giort som et Kors, og dette viiser, at den gemeene Mands Krydsning er intet andet end en Lefning fra de gamle Hedenske Tiider, da de alle Tider teignet deris Mad og Drikke med Thors Hammers Tegn, som kand videre effterseeis udj Kong ''Hagen Adelsteens'' Historie og udj ''Snorle Sturlesens'' Norske Krønnike.
-No. 2. Er deres anden store af-Gud, nest effter ''Hora Galles'' eller Thor-Gud eller ''Jupiter'', som de kalde ''Waralden olmay'', det er Verdens Mand, og er hand den samme som ''Saturnus''. Den afGud afmaler de paa ''Runnebommen'' med een krum Stræg over Hovedet, med adskillige Takker paa, hvilket skal beteigne Frugtbarhed, saavel af Jorden og Havet, som af Creaturer; derfore tilbeder de hannem, at hand skal give god Vext paa Korn i Landet, paa det derved maae blive got Kiøb for dennem paa Korn, paa Øll, Brendeviin og alt hvad som kommer af Korn, hvilket de vil beteigne med den Hakke, hand holder i Haanden, med hvilken Jorden af Restmand |: saa kalder de Christus :| skall tilnakkes, naar Sæden der udj er udkast; ligesaa ogsaa paakalder de ham, at hand skal frugtbar giøre Havet, at de maae faae mange Fisk |: det giør besynderlig Siøe-''Finnerne'' :| at hand skal frugtbar giøre deris Reinsdiur, at de maae bære mange Kalver, at hand skal frugtbar giøre Mossen paa Fieldene, som deris Reinsdiur æder, paa det de maae faae vel mange Reins-Oste, Reins-Smør etc: med et Ord: alt hvad som enten kand voxe eller aufles det paakalder de ''Waralden Olmay'' eller ''Saturnum'' om. Uden ald Tvifl kommer dette af den Tanke, som har været iblant de Rommerske Heedninger, og siden ved deris Regimente udj Asia blant de ''Asiatiske'', af hvilke Finnerne egentlig har deris udspring: nemblig, at udj ''Saturni'' Regimentis Tiid, førend hand af ''Jove'' blev fordreven og dethroniseret fra den øverste guddommelige Magt, da var saa god Tiid paa alle Ting; Jorden bar da selv Frugt uden Arbeide, og alle Ting var da i saa stor overflødighed, at der manglede intet paa noget, som kunde forløste Mennisken; hvilket Fabel iblant Hedningerne, nogle har villet meene skulle være kommen af det ''Commercio'', som var imellem Guds Folk og Hedningerne, da disse af hine har faaet at høre om den herlige Tilstand, som var før Syndefaldet, hvilken underretning siden, ved Tiidens Længde er bleven iblant Hedningerne fordervet og forandret til den ''Fabel'' om ''Saturni'' Riige, udj hvilket ''Aurea ætas'' var, som blev fordrevet ved ''Jovis'' nye Regiering, som mand kand see hos Ovidi: og mange andre. Men derjmod falder andre igien, effter mine Tanker, rettest paa denne Tanke: at fordj der udj Italien, hvor ''Saturnus'' tog sin ''Retirade'', da hand fra sit Kongerige udi ''Tracien'' af siin Søn ''Jove'' var bleven fordreven, var saa god Tiid og overflødighed af alle Ting, som ingen enten før eller siden har kundet erindre, da ''Saturnus'' udj ''Jani'' Regimentis Tiid kom i bemelte Land, og fordj hand ved siine forstandige Raad hos ''Janum'' vidste at sette Regieringen udj saadan ''Positur'', at der var Freed og Roelighed og god Tilstand iblant Undersaatterne, hvilket siden effter ''Jani'' og ''Saturni'' Død ikke var der, altsaa ''canonicerede'' de paa deris hedenske viis begge toe, hvoraf ved Tiidens Længde den ''Fabel'' om ''Saturni'' Guddom og gode Tiid og Frugtbarhed er opkommen, hvilket vel er troeligt siden ''Odins'' Tiider iblant Finnerne der var iblant de Asiater der kom ind med ham her i de Nordiske lande er bleven ''conserveret'' indtil denne Tiid, fordj der ikke har kundet, siden Christendommens Indkomst, været saa god Opsigt paa dette slags Folk, der boede mange Miile inde op paa Fieidryggen, som paa de andre Landsens Indbyggere der boede udj Nærværelsen hos Geistlig og Verslig Øfrighed til at faa denne med andre deris Afguderier hos dennem udryddet.
+No. 2. Er deres anden store af-Gud, nest effter ''Hora Galles'' eller Thor-Gud eller ''Jupiter'', som de kalde ''Waralden olmay'', det er Verdens Mand, og er hand den samme som ''Saturnus''. Den afGud afmaler de paa ''Runnebommen'' med een krum Stræg over Hovedet, med adskillige Takker paa, hvilket skal beteigne Frugtbarhed, saavel af Jorden og Havet, som af Creaturer; derfore tilbeder de hannem, at hand skal give god Vext paa Korn i Landet, paa det derved maae blive got Kiøb for dennem paa Korn, paa Øll, Brendeviin og alt hvad som kommer af Korn, hvilket de vil beteigne med den Hakke, hand holder i Haanden, med hvilken Jorden af Restmand |: saa kalder de Christus :| skall tilhakkes, naar Sæden der udj er udkast; ligesaa ogsaa paakalder de ham, at hand skal frugtbar giøre Havet, at de maae faae mange Fisk |: det giør besynderlig Siøe-''Finnerne'' :| at hand skal frugtbar giøre deris Reinsdiur, at de maae bære mange Kalver, at hand skal frugtbar giøre Mossen paa Fieldene, som deris Reinsdiur æder, paa det de maae faae vel mange Reins-Oste, Reins-Smør etc: med et Ord: alt hvad som enten kand voxe eller aufles det paakalder de ''Waralden Olmay'' eller ''Saturnum'' om. Uden ald Tvifl kommer dette af den Tanke, som har været iblant de Rommerske Heedninger, og siden ved deris Regimente udj Asia blant de ''Asiatiske'', af hvilke Finnerne egentlig har deris udspring: nemblig, at udj ''Saturni'' Regimentis Tiid, førend hand af ''Jove'' blev fordreven og dethroniseret fra den øverste guddommelige Magt, da var saa god Tiid paa alle Ting; Jorden bar da selv Frugt uden Arbeide, og alle Ting var da i saa stor overflødighed, at der manglede intet paa noget, som kunde forløste Mennisken; hvilket Fabel iblant Hedningerne, nogle har villet meene skulle være kommen af det ''Commercio'', som var imellem Guds Folk og Hedningerne, da disse af hine har faaet at høre om den herlige Tilstand, som var før Syndefaldet, hvilken underretning siden, ved Tiidens Længde er bleven iblant Hedningerne fordervet og forandret til den ''Fabel'' om ''Saturni'' Riige, udj hvilket ''Aurea ætas'' var, som blev fordrevet ved ''Jovis'' nye Regiering, som mand kand see hos Ovidi: og mange andre. Men derjmod falder andre igien, effter mine Tanker, rettest paa denne Tanke: at fordj der udj Italien, hvor ''Saturnus'' tog sin ''Retirade'', da hand fra sit Kongerige udi ''Tracien'' af siin Søn ''Jove'' var bleven fordreven, var saa god Tiid og overflødighed af alle Ting, som ingen enten før eller siden har kundet erindre, da ''Saturnus'' udj ''Jani'' Regimentis Tiid kom i bemelte Land, og fordj hand ved siine forstandige Raad hos ''Janum'' vidste at sette Regieringen udj saadan ''Positur'', at der var Freed og Roelighed og god Tilstand iblant Undersaatterne, hvilket siden effter ''Jani'' og ''Saturni'' Død ikke var der, altsaa ''canonicerede'' de paa deris hedenske viis begge toe, hvoraf ved Tiidens Længde den ''Fabel'' om ''Saturni'' Guddom og gode Tiid og Frugtbarhed er opkommen, hvilket vel er troeligt siden ''Odins'' Tiider iblant Finnerne der var iblant de Asiater der kom ind med ham her i de Nordiske lande er bleven ''conserveret'' indtil denne Tiid, fordj der ikke har kundet, siden Christendommens Indkomst, været saa god Opsigt paa dette slags Folk, der boede mange Miile inde op paa Fieidryggen, som paa de andre Landsens Indbyggere der boede udj Nærværelsen hos Geistlig og Verslig Øfrighed til at faa denne med andre deris Afguderier hos dennem udryddet.
 No. 3. Er deris 3die store afGud, som kaldes ''Bieka Galles'', den sterke Vindens Mand, denne er den samme som ''Æolus'', hvilken de maler af udj sin høyre Haand med en Skuffel, med hvilken han skufler Vinden ind i siine Huuler, naar den har stormet nok, og med en Kiølle udj sin venstre Haand, hvormed hand skal drive Vinden ud, at den skal blæse. Denne af-Gud tilbeder de baade naar de ere paa Fieldet med deris Reins-diur at hand vil stille den Vind som giør Skade paa Diurene, saa og, naar de ere paa Havet at fiske, og der opkommer Storm saa de ere udj Lifs Fare da de love hannem Offer paa deris Alter; Naar de har noget udstaaendes med nogen, da forlanger de Vind af denne afGud, hvilken de indknytter udj 3de Knuder ved deris Running; naar de opløser den første, da blifver det ''passabel'' Vind; naar de opløser den anden, da blifver der saa sterk Vind, at en Jægt neppe uden Fare kand føre sit halve Forseil; men opløser de den tredie, da skeer u-feilbarlig Skibbrud; Dog er alle tiider imod denne og ald anden ''Sathans'' Magt Guds Børn udj een mægtig og u-overvindelig Beskiermelse, hvilket ''von Westens Exempel'' med mange andre, som de forgieves, effter deris egen Beretning og Bekiendelse, har prøvet deris Kunst, ved ''Sathans Assistance'' imod, noksom kand udviise.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 12. jun. 2021 kl. 14:24
Linje 161:		Linje 161:
	Jeg har ladet mig troeværdig berette, at der ere de ''Noyder'', som ved 3 a 4re ''Stalloer'' at overvinde, ere blevne meget riige, ligesaa ogsaa, at mangfoldige ''Noyder'' eller Finniske Runnemænd ere i Fieldene af ''Stallo'' omkomne og dræbte, saa ingen har vidst hvor de ere blevne af, førend det ''en passant'' har hendet sig, at de har fundet deris døde Legemer liggendis paa Steder hvor Kampen har staaet, og tillige seed, at Jorden runden om, ved den hefftige holdne Kamp er bleven optrædet og opsparket. Om endskiønt denne Sathans omgang med ''Finnerne'' og deris igien med Sathan, maae vel falde alle forunderlig, saa er dette dog, som jeg til Slutning udj denne Post vil indføre om hans ''Inventioner'' i blant dem, baade, over all maade, vederstyggeligt, saa og fast u-troeligt.		Jeg har ladet mig troeværdig berette, at der ere de ''Noyder'', som ved 3 a 4re ''Stalloer'' at overvinde, ere blevne meget riige, ligesaa ogsaa, at mangfoldige ''Noyder'' eller Finniske Runnemænd ere i Fieldene af ''Stallo'' omkomne og dræbte, saa ingen har vidst hvor de ere blevne af, førend det ''en passant'' har hendet sig, at de har fundet deris døde Legemer liggendis paa Steder hvor Kampen har staaet, og tillige seed, at Jorden runden om, ved den hefftige holdne Kamp er bleven optrædet og opsparket. Om endskiønt denne Sathans omgang med ''Finnerne'' og deris igien med Sathan, maae vel falde alle forunderlig, saa er dette dog, som jeg til Slutning udj denne Post vil indføre om hans ''Inventioner'' i blant dem, baade, over all maade, vederstyggeligt, saa og fast u-troeligt.

−	Der ere saavel udj Findmarken som udj Nordlandene et slags smaae dievler, ikke lengere end et Qvarteer eller ½ allen lange, bevæbnede med Kaarder og Spiud, ''en Proportion'' effter deris Størrelse, hvilke de kalder ''in plurali: Noyde-Gadser'', og ''in singulari: Noyde-Gadse;'' disse aabenbarer sig udj ''Finne''-Klæder udj stor Mangfoldighed, nogle 1000 for Finne-Noyderne, enten naar de ved deris Running kalder paa dem, og vil udsende dem til at skade andre, som tit skeer, eller naar de ere vrede paa ''Noyden'' selv, da de af sig selv indfinder sig for at skade og dræbe ham, hvilket ogsaa hender sig undertiden; Men hvem skulle nu vel troe og indbilde sig den u-naturlige ''Appetit Sathan'' haver opvagt udj ''Finnerne'' til at æde disse smaae Dievler? Eller hvem kand vel efftertænke hans particulaire Afsigt derudj? Intet er dog vissere end at ''Finnerne'' udj ingen Ting finder en større ''Delicatesse'', end at stege og æde saadanne ''Noyde-Gadser'', hvilke de fange paa denne Maade: De udlegger om Natten, strax uden for deris Finne-Hytter, en Finne-Støvle, udj hvilken een eller toe af disse smaae Dievler legger sig at sove, og naar ''Finnerne'' da om Morgenen fornemmer, at der er ''Noyde-Gadser'' inden udj Støflen, legger de strax det eene Knæe paa ~~Støfien~~ og binder for, at de ikke der af skal udløbe, og fører dem der paa ind i Hytten, hvor de dræber og steger dem. Denne Spiise skal ogsaa befrie dem, at ''Noyde-Gadser'' ikke der effter sønderlig skal kunde skade dem. Nu kand een hver vel tenke, hvad u-reenlighed og Skarn og raadne Aadsler den fuule og u-reene Aand, under saadan formeent ''Delicatesse'', fører i ''Finnerne''.	+	Der ere saavel udj Findmarken som udj Nordlandene et slags smaae dievler, ikke lengere end et Qvarteer eller ½ allen lange, bevæbnede med Kaarder og Spiud, ''en Proportion'' effter deris Størrelse, hvilke de kalder ''in plurali: Noyde-Gadser'', og ''in singulari: Noyde-Gadse;'' disse aabenbarer sig udj ''Finne''-Klæder udj stor Mangfoldighed, nogle 1000 for Finne-Noyderne, enten naar de ved deris Running kalder paa dem, og vil udsende dem til at skade andre, som tit skeer, eller naar de ere vrede paa ''Noyden'' selv, da de af sig selv indfinder sig for at skade og dræbe ham, hvilket ogsaa hender sig undertiden; Men hvem skulle nu vel troe og indbilde sig den u-naturlige ''Appetit Sathan'' haver opvagt udj ''Finnerne'' til at æde disse smaae Dievler? Eller hvem kand vel efftertænke hans particulaire Afsigt derudj? Intet er dog vissere end at ''Finnerne'' udj ingen Ting finder en større ''Delicatesse'', end at stege og æde saadanne ''Noyde-Gadser'', hvilke de fange paa denne Maade: De udlegger om Natten, strax uden for deris Finne-Hytter, en Finne-Støvle, udj hvilken een eller toe af disse smaae Dievler legger sig at sove, og naar ''Finnerne'' da om Morgenen fornemmer, at der er ''Noyde-Gadser'' inden udj Støflen, legger de strax det eene Knæe paa Støflen og binder for, at de ikke der af skal udløbe, og fører dem der paa ind i Hytten, hvor de dræber og steger dem. Denne Spiise skal ogsaa befrie dem, at ''Noyde-Gadser'' ikke der effter sønderlig skal kunde skade dem. Nu kand een hver vel tenke, hvad u-reenlighed og Skarn og raadne Aadsler den fuule og u-reene Aand, under saadan formeent ''Delicatesse'', fører i ''Finnerne''.

@@ Linje 159: / Linje 159: @@
 Naar denne ''Stallo'' møder en ''Noyde'' |: Runnemand : | i Fieldet ved et Fiskevand, hvor de holder for at hand mestendeelen udj det der hos nestliggende field eller berg har sit Tilhold, bliver ''Noyden'' strax hiertelig ''altereret'' og søger at undløbe, men som det er ham u-mueligt, i det ''Stallo'' altfor hart sætter effter og indhenter ham, alt saa maa han berede sig til Striid med ''Stallo'' og stræbe, ved at overvinde ham, at vinde sig sit eget Liv tillige med det Sølf og Riigdom, ''Stallo'' tilhører |: thj ''Stallo'' haver ikke alleene et skiønt Sølf-belte om sit Liv, mens er endogsaa disforuden gandske overhengt med mange glimrende Sølf-Plader, Specie Rixdaler og andet, som er af værdi :| førend nu Kampen imellem disse tvende, ''Noyden'' og ''Stallo'', skal angaae, oprettis imellem dem denne ''accord'', at, ifald ''Stallo'' overvinder ''Finnen'' eller ''Noyden'', skal ''Stallo'' ikke være forpligtet at begrave ham, mens enten slenge hans døde Legeme udj Vandet eller lade det ligge igien paa Kamp-Pladsen for vilde Diur og Fugler, men overvinder og dræber Finnen ''Stallo'' |: hvilket undertiden hender sig, ligesom Sathans Interesse udfordrer det; thj hvad kand det, i saa fald, komme hannem an paa at lade noget paataget Skarn, som hand forestiller ''Finnen'', udi menniskelig Gestalt, ligge effter sig :| da skal Finnen tilbørlig jorde og nedgrave hans Legeme, og der imod skal hand have alt det Sølf ''Stallo'' har hafft paa sig, til een Belønning for hans ''Victorie'' og ''genereusite'' imod sin overvundne Fiendis Legeme.
-Jeg har ladet mig troeværdig berette, at der ere de ''Noyder'', som ved 3 a 4re ''Stalloer'' at overvinde, ere blevne meget riige, ligesaa ogsaa, at mangfoldige ''Noyder'' eller Finniske Runnemænd ere i Fieldene af ''Stallo'' omkomne og dræbte, saa ingen har vidst hvor de ere bievne af, førend det ''en passant'' har hendet sig, at de har fundet deris døde Legemer liggendis paa Steder hvor Kampen har staaet, og tillige seed, at Jorden runden om, ved den hefftige holdne Kamp er bleven optrædet og opsparket. Om endskiønt denne Sathans omgang med ''Finnerne'' og deris igien med Sathan, maae vel falde alle forunderlig, saa er dette dog, som jeg til Slutning udj denne Post vil indføre om hans ''Inventioner'' i blant dem, baade, over all maade, vederstyggeligt, saa og fast u-troeligt.
+Jeg har ladet mig troeværdig berette, at der ere de ''Noyder'', som ved 3 a 4re ''Stalloer'' at overvinde, ere blevne meget riige, ligesaa ogsaa, at mangfoldige ''Noyder'' eller Finniske Runnemænd ere i Fieldene af ''Stallo'' omkomne og dræbte, saa ingen har vidst hvor de ere blevne af, førend det ''en passant'' har hendet sig, at de har fundet deris døde Legemer liggendis paa Steder hvor Kampen har staaet, og tillige seed, at Jorden runden om, ved den hefftige holdne Kamp er bleven optrædet og opsparket. Om endskiønt denne Sathans omgang med ''Finnerne'' og deris igien med Sathan, maae vel falde alle forunderlig, saa er dette dog, som jeg til Slutning udj denne Post vil indføre om hans ''Inventioner'' i blant dem, baade, over all maade, vederstyggeligt, saa og fast u-troeligt.
 Der ere saavel udj Findmarken som udj Nordlandene et slags smaae dievler, ikke lengere end et Qvarteer eller ½ allen lange, bevæbnede med Kaarder og Spiud, ''en Proportion'' effter deris Størrelse, hvilke de kalder ''in plurali: Noyde-Gadser'', og ''in singulari: Noyde-Gadse;'' disse aabenbarer sig udj ''Finne''-Klæder udj stor Mangfoldighed, nogle 1000 for Finne-Noyderne, enten naar de ved deris Running kalder paa dem, og vil udsende dem til at skade andre, som tit skeer, eller naar de ere vrede paa ''Noyden'' selv, da de af sig selv indfinder sig for at skade og dræbe ham, hvilket ogsaa hender sig undertiden; Men hvem skulle nu vel troe og indbilde sig den u-naturlige ''Appetit Sathan'' haver opvagt udj ''Finnerne'' til at æde disse smaae Dievler? Eller hvem kand vel efftertænke hans particulaire Afsigt derudj? Intet er dog vissere end at ''Finnerne'' udj ingen Ting finder en større ''Delicatesse'', end at stege og æde saadanne ''Noyde-Gadser'', hvilke de fange paa denne Maade: De udlegger om Natten, strax uden for deris Finne-Hytter, en Finne-Støvle, udj hvilken een eller toe af disse smaae Dievler legger sig at sove, og naar ''Finnerne'' da om Morgenen fornemmer, at der er ''Noyde-Gadser'' inden udj Støflen, legger de strax det eene Knæe paa Støfien og binder for, at de ikke der af skal udløbe, og fører dem der paa ind i Hytten, hvor de dræber og steger dem. Denne Spiise skal ogsaa befrie dem, at ''Noyde-Gadser'' ikke der effter sønderlig skal kunde skade dem. Nu kand een hver vel tenke, hvad u-reenlighed og Skarn og raadne Aadsler den fuule og u-reene Aand, under saadan formeent ''Delicatesse'', fører i ''Finnerne''.

@@ Linje 73: / Linje 73: @@
 En besynderlig Passage maa jeg her indføre, som for 5 Aars Tiid siden er ''passeret'' udj denne Kald i Ranens Præstegield paa ''Helgeland'', hvilken den ''Find'' som det er passeret med og heder ''Johannes'', som og nu tiener udj mit Præstegield paa een Gaard ved Nafn Finne, tillige med andre Finner og deris Koner i min ''Præsence'' bekiendte for Hr. ''Lector von Westen'' her i mit Huus ''in Januari'' indeværende Aar 1723. Ofven bemelte ''Fin Johannes'', som nu er 25 Aar gammel, var, da hand for 5 Aar siden falt udj en saa hefftig Sott eller hidsig ''Feber'', at ingen troede ham til Livet, da udj sit 20de Aar; hans Fader nafnlig Andreas Sivertsen, som havde ikkun denne eeniste Søn, gremmede sig u-sigelig over denne Sønnens Siugdom og visse forventende Død, og brugte vel lenge alle de ham bekiendte Hielpe-Midler og smaae Runnerier, men altsammen forgievis, omsider beslutter hand at tage sin Tilflugt til Runnebommen; Nu var hand vel self en stor Noyde og troe befunden Tiener af ''Sathan'', men effterdj dette var en Sag som angik ham selv saa meget nær, i det det var hans eegen kiødelige Søn, kunde dette effter hans ''diaboliske'' Troes Articler ikke lade sig giøre, at hand self skulle bespørge sig hos Runnebommen, derfore kaldede hand sin afdøde Huustruis Broder, som boede strax hos ham og udj ingen maade efftergav ham udj denne ædle Science, hvilken hand selv besad |: dette maa observeris her hos, at saadan Running maa endelig skee ved den siuges nermeste Slegt, hvor af mand seer at der er ingen ''Finne-Familie'' udj hvilken Satan jo haver udvalt og ''ordineret'' sig nogle, i det mindste 3 eller 4re Noyder og Propheter, der skal ''observere'' hans ifrige Dyrkelse :| og lod saa ved samme siin Svoger, effter at de ovenbemeldte ''Ceremonier'' var afgiorte, legge Messing-Ringen paa Runnebommen og med Hammeren slaae derpaa; men hvad skeer! Ringen gik strax hen til ''Jamicutsche palches'', det er, til Dødningernis Vey, som er over Dødningernis Riige, hvor paa der blev ikke een liden ''Consternation'' hos Faderen, helst da hand saae at Ringen ved alle de hefftige Slag paa Runnebommen, som fremdeelis tillige med adskillige Besværelser skeede, ikke ville fløtte sig af sit første indtagne Stæd, mens blev der paa, lige som fastlimet, u-rørlig staaendis, indtil hand, effter sin Svogers Raad, lofvede til de Døde een Hun-Rein, da fløttede endelig Ringen sig ved nye Slag paa Runnebommen, gik dog ikke lengere der ifra end ud paa ''Rist-palches'', de Christnes Vey, hvor fore Svogeren slog paa nytt igien, men Ringen gik igien til Dødningernis Vey, og da lofvede Faderen nok et Reins-Diur, som var een Oxe til ''Mubenaimo'' |: det er Sathan self : | om hans Søn maatte leve, og der paa fløttede Ringen sig igien af Dødningernis Vey ud til de Christnis Vey, og ville endnu ikke gaae hen til No. 22, som er deris ''Finne''-Hytters Sted paa Bommen; Endelig slog Svogeren med mange Besværeiser, dend 3die gang, da Ringen endnu som tilforne gik til Dødningernis Vey, og blev der staaendis, indtil Faderen endnu, foruden de 2de lovede Reinsdiur, lovede een ''Sturich'', en Hest, til ''Wollinere Noyde'', paa det hand skulle runne saaledis, at Ringen effter de Dødis Befalning kunde gaa hen til No. 22 ''Finne''-Hytten, hvor ved hand maatte forsikkris, at hans Søn skulle leve, men dend gang var mindre Bønhørelse end tilforne; thi Ringen blev ved alle Slag fast staaendis paa Dødningernis Vey, saa at Faderen saae intet andet end den visse Død for sin Søn.
-Svogeren som havde forrettet denne gudelige Gierning, blev ogsaa gandske ''confunderet'' der ved og kunde ikke finde sig der udj at Ringen var u-lydigere og Sathan u-naadigere nu, da der var lofvet saa meget, end tilforne, da der ikkun blev lofvet lidet, omsider griber hand dette Raad an: hand gaaer need til Strandbredden og tog der een Steen som var langagtig hvilken maade saa velsom den der brugis ved een øxe som de besværer, er langt høyere æstimeret iblant dem, end den forespørsel som skeer ved Runnebommen, thj den kand ikkun ved de allerlærdeste Mænd, iblant dem der haver største Aand, jeg meener Dievels Aand, ''practiceris'', samme Steen indviede hand først med mange Besværeiser og Jougen eller Siungen, dernest hengte hand den udj et Hosebaand mit udj Taget af Finne-Hytten, og lod den der henge, indtil den der hang gandske stille, giorde saa sin Bøn paa sit Ansigt til den, og gik der paa til den og spurte ''Mubenaimo'', det er ''Satanv'', hvor det kom sig, at Ringen ikke ville gaae fra Dødningernis Vey, da der dog var lovet hannem, de døde og ''Wollinere Noyde'' saa herligt og stort et Offer? Hvor paa hand af Steenen fik dette lydelige Svar, at enten maatte det lovede strax i dette samme Moment hand nu sagde dette, givis ham og de andre Guder, eller og maatte Drengen døe, med mindre der var et andet Menniskis Liv at givis hen i Steden. Dette var haarde Vilkaar den gamle Løgnere og Mordere frem satte; thj det var Faderen u-mueligt at kunde være saa præcis i sin Betaling som Sathan ''prætenderede'', efterdj hand hafde hverken de lovede Reinsdiur eller Hesten ved Haanden, og naar det ikke skeede, hvor vilde hand vel da efter ''Sathans'' anden ''Condition'' finde et Menniske, der skulde finde Plaisir udj at fornøye ham ved sit Livs opoffring for hans siuge Søns Livs Erholdelse? Her var ingen anden Raad, vilde Faderen have Sønnen levendes, da maatte hand selv døe, hvilket hand ogsaa glædelig ''resolverede'', og saa snart denne ''Resolution'' var tagen, ved hvilken hand sandelig beviiste een større Kierlighed for sin Søn end for sin Siæl, slog Svogeren paa nytt igien paa Runnebommen, hvor Ringen endnu stoed paa sit forrige Sted, hvor fra den da strax afgik til No. 22 til ''Finne''-Hytterne at beteigne den siuges Liv, hvor paa Sønnen blev da strax til Forbedring; og Faderen, i det samme ''Moment'', dødsiug, og er det allerunderligste udj altsammen, at Sønnen om Efftermiddagen den anden Dag dereffter blef fuldkommen ''Restitueret'', i det samme Øjeblik da Faderen ved en u-lyksalig Død overleverede sin u-lyksalige Siæl til Diefvelen. Den Taknemmelighed Sønnen, der ved Faderens Død var frelst self fra Døden, beviiste ham derfor var denne: at, effter Faderens Begiering i sit yderste, offrede hand en Oxe-Rein til hans Faders Siæl, som da, effter hans Tanke allereede var bleven til een Gud, at hand med den desto ''commodere'' kunde reise omkring udj de dødis Riige hvor hand vilde. Det er den barmhjertige naadige Gud at takke, som saa naadelig seer til denne Søn, hand er nu under ''Information'' og oplærelse hos sin Hosbonde, een vel opliust Bonde, og bliver som tieste af mig ''examineret''. Jeg haver ved sidste ''Examen'' befundet ham i den Tilstand, at jeg vel har Aarsage at takke Gud, der med en allmægtig Haand haver udrevet ham af ''Sathans'' Snarer; Gud styre ham fremdeelis i det gode for Jesu Christi Skyld, Amen.
+Svogeren som havde forrettet denne gudelige Gierning, blev ogsaa gandske ''confunderet'' der ved og kunde ikke finde sig der udj at Ringen var u-lydigere og Sathan u-naadigere nu, da der var lofvet saa meget, end tilforne, da der ikkun blev lofvet lidet, omsider griber hand dette Raad an: hand gaaer need til Strandbredden og tog der een Steen som var langagtig hvilken maade saa velsom den der brugis ved een øxe som de besværer, er langt høyere æstimeret iblant dem, end den forespørsel som skeer ved Runnebommen, thj den kand ikkun ved de allerlærdeste Mænd, iblant dem der haver største Aand, jeg meener Dievels Aand, ''practiceris'', samme Steen indviede hand først med mange Besværeiser og Jougen eller Siungen, dernest hengte hand den udj et Hosebaand mit udj Taget af Finne-Hytten, og lod den der henge, indtil den der hang gandske stille, giorde saa sin Bøn paa sit Ansigt til den, og gik der paa til den og spurte ''Mubenaimo'', det er ''Satan'', hvor det kom sig, at Ringen ikke ville gaae fra Dødningernis Vey, da der dog var lovet hannem, de døde og ''Wollinere Noyde'' saa herligt og stort et Offer? Hvor paa hand af Steenen fik dette lydelige Svar, at enten maatte det lovede strax i dette samme Moment hand nu sagde dette, givis ham og de andre Guder, eller og maatte Drengen døe, med mindre der var et andet Menniskis Liv at givis hen i Steden. Dette var haarde Vilkaar den gamle Løgnere og Mordere frem satte; thj det var Faderen u-mueligt at kunde være saa præcis i sin Betaling som Sathan ''prætenderede'', efterdj hand hafde hverken de lovede Reinsdiur eller Hesten ved Haanden, og naar det ikke skeede, hvor vilde hand vel da efter ''Sathans'' anden ''Condition'' finde et Menniske, der skulde finde Plaisir udj at fornøye ham ved sit Livs opoffring for hans siuge Søns Livs Erholdelse? Her var ingen anden Raad, vilde Faderen have Sønnen levendes, da maatte hand selv døe, hvilket hand ogsaa glædelig ''resolverede'', og saa snart denne ''Resolution'' var tagen, ved hvilken hand sandelig beviiste een større Kierlighed for sin Søn end for sin Siæl, slog Svogeren paa nytt igien paa Runnebommen, hvor Ringen endnu stoed paa sit forrige Sted, hvor fra den da strax afgik til No. 22 til ''Finne''-Hytterne at beteigne den siuges Liv, hvor paa Sønnen blev da strax til Forbedring; og Faderen, i det samme ''Moment'', dødsiug, og er det allerunderligste udj altsammen, at Sønnen om Efftermiddagen den anden Dag dereffter blef fuldkommen ''Restitueret'', i det samme Øjeblik da Faderen ved en u-lyksalig Død overleverede sin u-lyksalige Siæl til Diefvelen. Den Taknemmelighed Sønnen, der ved Faderens Død var frelst self fra Døden, beviiste ham derfor var denne: at, effter Faderens Begiering i sit yderste, offrede hand en Oxe-Rein til hans Faders Siæl, som da, effter hans Tanke allereede var bleven til een Gud, at hand med den desto ''commodere'' kunde reise omkring udj de dødis Riige hvor hand vilde. Det er den barmhjertige naadige Gud at takke, som saa naadelig seer til denne Søn, hand er nu under ''Information'' og oplærelse hos sin Hosbonde, een vel opliust Bonde, og bliver som tieste af mig ''examineret''. Jeg haver ved sidste ''Examen'' befundet ham i den Tilstand, at jeg vel har Aarsage at takke Gud, der med en allmægtig Haand haver udrevet ham af ''Sathans'' Snarer; Gud styre ham fremdeelis i det gode for Jesu Christi Skyld, Amen.
 No. 18. Er en Gudinde, som de kalder ''Juchsacha'', den samme ''Lucina Marium'', fordj hun skal give Finnernis Koner lykke til at føde Drenge-Børn. Om hende haver de den Tanke, at omendskiønt en Kone skulle allereede være frugtsommelig med et Pige-Barn, saa kand hun dog, naar de runner krafftelig nok til hende, skabe det om til et Drenge-Barn, hvorfore de ogsaa afteigner hende med een Runne-bomme i den høyre Haand, og saasom hun er meget gammel, haver de tillagt hende en Staf at helde sig paa i den venstre Haand, hvilket de ogsaa giøre med de 2de andre Guder under No. 19 og 20. Mens hvad sig ellers belanger den Troe de har om denne Gudinde, at hun giver Lykke at føde Drenge-Børn, ja, at hun end ogsaa kand forvandle et Pige-Barn i Moders Liv til et Drenge-Barn, da er min Meening derom denne: Det er ikke alle tider en ''Fin'' forlanger Sønner, besynderlig naar hand haver nogle af det Kiøn tilforne, derfore ikke heller alle gang hand begierer Juchsacha hendis Assistence, mens naar det skeer at hand skal forlange en Søn, hvilket hand u-feilbarlig troer, da skeer effter ''Sathans'' Indskydelse, som da tilforne som een ''Subtil'' Aand haver erfaret, at det er een Søn ''Finnens'' Kone gaaer Frugtsommelig med, saa giør ''Finnen'' Forespørsel ved Runnebommen til ''Mubenaimo'', eller og ved en Steen |: som tilforne udj No. 17 er ommeldet :| om hvad det er hans Kone laver til Barsel med, hvorpaa hand svares af ''Sathan'', som ved et nytt Offer vil dyrkis, at det er en Pige|: hvilken Løgn hverken er hans første, ikke heller bliver hans sidste :| derpaa lover Finnen offer til ''Juchsacha'' at hun skal forandre Fosteret til en Dreng, hvilket ikke kand være Sathan nogen stor Kunst at love, effterdj hand haver erfaret tilforne, at hun gaaer med et drenge-Barn, og naar hun da omsider føder Sønnen til Verden, faaer Sathan Offer og Taksigelse for det, som dog ikke er hans, men alleene Guds Gierning.

@@ Linje 89: / Linje 89: @@
 No. 24. Er Biørnen selv eller ''Biri'', som de kalder den, Jeg haver sagt tilforne No. 8, at ''Biri'' eller Biørnen holdis af ''Finnerne'' for et helligt Creatur, og omendskiønt de vel tillige holder alle de Creaturer af vilde og tamme Diur, som kand ædis af dem for hellige, saa nyder Biørnen dog blant alle en stor ''Præference'', hvilken de ærer med det Navn ''Imels'' eller Guds Hund. Men i hvor hellig de end holder den, gider de dog igien fremfor all anden Mad æde hans Kiød og selge hans Skind, det første for at mætte og fylde Maven, det andet for at fylde Halsen og Pungen. Naar derfor een ''Find'' haver skudt een Biørn og kommer hiem til sin Hytte hvor hans Kone og Børn ere indenfor, da gaaer hand ikke strax ind udi Hytten, men tager en Older-Kiep, den stikker hand ind i Hytten ved Gulvet, saa hans Kone seer den, og naar hun seer den, griber hun strax dereffter, men hand drager til sig igien, hvilket saaleedis endnu 2de gange igientagis, hvor paa Konen merker strax, at dend hellige Guds Hund |: Biørnen :| er fældet, og giør sig bereed at tage imod siin Mands Ankomst igiennem den Dør som kaldis ''Ux'', hvor hand hengaaer, saa snart hand haver ved Kieppen tilkiende givet siin lykkelig ''Expedition'' og naar hand da træder ind igiennem bemelte ''Ux'' eller Dør paa Hytten, spruder hun strax hans gandske Ansigt over med tygget Older-bark af sin Mund, Er der og fleere i Selskab med ham, som undertiden hender, faaer de lige Salving af hende som Manden, hvilket altsammen skeer til en Forsoning for Manden og dem alle, at de har feldet den hellige Biri; Jeg havde nær glemt den omstendighed at Konen, saa snart Manden haver indstukket, som før er meldet, Older-Kieppen til hende, hvor af hun merker, at hand haver skudt Biørnen, begynder strax inden udi Hytten, og Manden uden for Hytten, at Jouge |: at synge :| med hvilken Jougen, Siungen, hand gaaer ind i Hytten, og bliver effter forskrevne maade tillige med sit Selskab, salvet, ''continuerer'' dog sin Jougen indtil Enden, førend hand afvasker siin Salvelse. Videre skal her om talis udj ''Relationen'' i sig selv.
-[[Fil:Runebomme-figurer.png|thumb|right|400px]]Dette er nu saa vidt, som mig er bckiendt om Runnebommens betydning, hvilke de haver udj adskillige Formater, den eene ikke liig den anden, somme af dem ere store, somme smaae, somme ere giorte alleene med Caracterer, og somme med Billeder som denne, kommer dog alle overeens udj en Satans Dyrkelse, undtagen at nogen kand være effter større ''Correspondence'' med Dievelen, opfyldte med fleere Guder end andre; Merkeligt er dette: at undertiden vil Dievelen slet intet svare dennem ved Runnebommen, hvilket de seer naar Ringen enten ikke vil gaae af sit Sted fort, eller og naar den gaaer alt for fort og ikke vil standse ved noget vist Sted, og da er intet andet Raad, end de maae offre til Runnebommen selv et Reins-Diur eller et andet Creatur de kand falde paa, ligesom Sagen, om hvilken de vil spørge, kand være af ''Importance'' til eller ikke. Ligesaa, naar nogen vil indrette sig een nye Runnebomme, da maae der skee en ''Invitation'' af 3 eller 4 Noyder i det mindste, hvilke alle med et Reinsdiurs og een Sturichs Offring, med hvis Blod den bestenkis, og deris sædvanlige Jougen, den maa ''consecrere'' og indvie.
+[[Fil:Runebomme-figurer.png|thumb|right|400px]]Dette er nu saa vidt, som mig er bekiendt om Runnebommens betydning, hvilke de haver udj adskillige Formater, den eene ikke liig den anden, somme af dem ere store, somme smaae, somme ere giorte alleene med Caracterer, og somme med Billeder som denne, kommer dog alle overeens udj en Satans Dyrkelse, undtagen at nogen kand være effter større ''Correspondence'' med Dievelen, opfyldte med fleere Guder end andre; Merkeligt er dette: at undertiden vil Dievelen slet intet svare dennem ved Runnebommen, hvilket de seer naar Ringen enten ikke vil gaae af sit Sted fort, eller og naar den gaaer alt for fort og ikke vil standse ved noget vist Sted, og da er intet andet Raad, end de maae offre til Runnebommen selv et Reins-Diur eller et andet Creatur de kand falde paa, ligesom Sagen, om hvilken de vil spørge, kand være af ''Importance'' til eller ikke. Ligesaa, naar nogen vil indrette sig een nye Runnebomme, da maae der skee en ''Invitation'' af 3 eller 4 Noyder i det mindste, hvilke alle med et Reinsdiurs og een Sturichs Offring, med hvis Blod den bestenkis, og deris sædvanlige Jougen, den maa ''consecrere'' og indvie.
 ''Lector von Westen'' har nu af omvendte Noyder annammet over 100 Runnebommer, af hvilke hand førte en stor Deel med sig, da hand var hos mig paa Nærøen; Resten venter hand effter sig, som hand ikke kunde føre, og tvifler jeg slet intet paa, at jo Gud, som saa kiendelig lader see, hand tager Haand i med udj dette høye Verk, med Tiiden overtaler de Flintehaardeste ''Finner'', som endnu ikke har villet fra sig levere deris Dievelske ''Instrumenter'', til at forsage baade Dievelen og alle hans Gierninger og all hans Væsen, og træder ham under deris Fødder, som hid indtil haver hersket over deris Legem og Siæl.

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 <br>'''Johan Randulf'''
-<br><big><big>'''Nærøymanuskriptet'''</big></big> <ref>Originalmanuskriptet er tabt, men er gengivet i Just Qvigstads ''Kildeskrifter til den Lappiske Mythologi''. En kopi af manuskriptet findes i Gunnerusbiblioteket i Trondheim. (1903)</ref>
+<br><big><big>'''Nærøymanuskriptet'''</big></big> <ref>Originalmanuskriptet er tabt, men er gengivet i Just Qvigstads ''Kildeskrifter til den Lappiske Mythologi'' (1903). En kopi af manuskriptet findes i Gunnerusbiblioteket i Trondheim.</ref>
 </center>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 11. apr. 2021 kl. 10:02
Linje 12:		Linje 12:

	<br>'''Johan Randulf'''		<br>'''Johan Randulf'''
		+	<br><big><big>'''Nærøymanuskriptet'''</big></big> <ref>Originalmanuskriptet er tabt, men er gengivet i Just Qvigstads ''Kildeskrifter til den Lappiske Mythologi''. En kopi af manuskriptet findes i Gunnerusbiblioteket i Trondheim. (1903)</ref>

−	<br><big><big>'''Nærøymanuskriptet'''</big></big> <ref>Originalmanuskriptet er tabt, men er gengivet i Just Qvigstads ''Kildeskrifter til den Lappiske Mythologi''. En kopi af manuskriptet findes i Gunnerusbiblioteket i Trondheim. (1903)</ref></center>	+	1723</center>