JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:23

2016-03-05T10:23:50Z

Jesper: Nibelungekvadet 13

2013-01-15T08:44:17Z

Nibelungekvadet 13

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 13]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''13. Æventyr, hvorledes de drog til Festen'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
456.
  
  
  
</td>
<td>
Hele deres Travlhed      den tier vi nu med
 og siger, hvordan Krimhild      paa Vej mod Rhinen red
 fra Nibelungelandet,      fulgt af sine Møer.
 Saa mange skønne Klæder      bar Heste aldrig før.
</td>
<td>
''721.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
457.
  
  
  
</td>
<td>
Mange Rejsekister      blev sendt af Landet ud.
 Da red med sine Frænder      Helten Sigfred prud
 tillige med hans Dronning      i Fryd fra deres Borg.
 Engang skulde til Hobe      dem deraf times Sorg.
</td>
<td>
''722.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
458.
  
  
  
</td>
<td>
Derhjemme lod de blive      Sigfreds Barnlil
 og Søn af Dronning Krimhild:      det nødte Rejsen til.
 Af Kongsfærden yppedes      der Smerte sidenhen:
 ej Fader eller Moder      saa Barnet mer igen.
</td>
<td>
''723.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
459.
  
  
  
</td>
<td>
Red og den Herre Sigmund      af Landet med de to.
 Havde han kun anet,      hvad siden skulde gro
 engang af dette Festlag,      var han ej draget med:
 aldrig blev af Frænder      ham voldt saa svar Fortræd.
</td>
<td>
''724.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
460.
  
  
  
</td>
<td>
Man sendte Svende forud,      at melde dem ved Rhin.
 Da red dem og i Møde      en Skare fejr og fin,
 mange af Utes Frænder      og af Kong Gunthers Mænd.
 Utrættelig var Landsherren,      til de kom derhen.
</td>
<td>
''725.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
461.
  
  
  
</td>
<td>
Hvor Fru Brynhild dvælte,      den ædle Drot gik did.
 „Hvor hilste jer min Søster,      den Stund da I kom hid?
 Paa samme Vis I modtage      Sigfreds Viv her."
 „Det skal jeg," mælte Brynhild,       „hun er mig saare kær."
</td>
<td>
''726.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
462.
  
  
  
</td>
<td>
Sine Jomfruer og Fruer      bød Dronningen dernæst
 at tage frem de Klæder,      dem tyktes allerbedst,
 deri hendes Følge skulde      for Gæster gaa.
 Det gjorde de dog gerne:      for sandt det siges maa.
</td>
<td>
''728.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
463.
  
  
  
</td>
<td>
Hvor modtog man Gæsterne      med Fryd, da de kom did!
 Dem tyktes, at Fru Krimhild      ikke i fordums Tid
 saa vel hilste Brynhild      i de Burgunders Land.
 Hvo første Gang dem skued,      de glædte sig for sand.
</td>
<td>
''730.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
464.
  
  
  
</td>
<td>
Med sine Mænd var Sigfred      nu ogsaa kommen hid.
 Til Hest saa man Heltene      sig tumle hid og did
 i Marken allevegne      med Skarer mangefold.
 Man var for Støv og Trængsel      kun daarligt i Behold.
</td>
<td>
''731.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
465.
  
  
  
</td>
<td>
Da Landsherren skued      Sigfred for sig staa,
 dertil hans Fader Sigmund,      hvor glad han mælte saa:
 „Nu vær mig stort velkommen      og alle mine Mænd.
 Hav Tak for, at I vilde      til Worms ride hen."
</td>
<td>
''732.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
466.
  
  
  
</td>
<td>
„Jer lønne Gud," saa svared      ham Sigmund igen.
 „Siden min Søn Sigfred      har vundet jer til Ven,
 da raadte mig mit Hjerte,      at jer maatte jeg se."
 Da genmælte Gunther:       „Hav Tak, det kunde ske."
</td>
<td>
''733.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
467.
  
  
  
</td>
<td>
De to Kongers Fruer      hen til hverandre kom.
 Mange Sadler tømtes:       dér kappedes man om
 at løfte skønne Fruer      paa Grønsværet ned.
 Hvo Fruer vilde tjene,       hvor fik de travlt dermed!
</td>
<td>
''735.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
468.
  
  
  
</td>
<td>
De saare fagre Fruer      traadte hverandre nær.
 Thi maatte mangen Ridder      af Hjerte glædes dér,
 fordi saa skøn eri Hilsen      man for sit Øje saa.
 Da monne mange Helte      hos Jomfruerne staa.
</td>
<td>
''736.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
469.
  
  
  
</td>
<td>
Det stadselige Følge      hinanden tog ved Hand.
 Med Riddertugt sig bøjed      mangen en ædel Mand,
 og fagre Fruer kyssed      hverandre paa Mund:
 det Syn glædte Gunthers      og Sigfreds Mænd med Grund.
</td>
<td>
''737.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
470.
  
  
  
</td>
<td>
Dér tøved de ej længer,      de red til Worms Stad.
 Værten sine Gæster      til fulde vise bad,
 at gerne man dem modtog      i Worms ved Rhinens Bred.
 Mangt et prægtigt Dystløb      for Fruerne man red.
</td>
<td>
''738.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
471.
  
  
  
</td>
<td>
Da hørte man det klinge      af Stød og Stik paa Skjold
 uden for Borgporten.      Dér standsed Kongen bold
 i lang Tid med Gæsterne,      før indenfor de red.
 Under stor Riddergammen      dem hastigt Tiden led.
</td>
<td>
''740.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
472.
  
  
  
</td>
<td>
Over Fruernes Sadler      hang Silketæpper ned,
 yppige og skaarne      med stor Kunstfærdighed,
 det saas allevegne,      da de begav sig hen
 foran den rige Borghal.      Dér var og Gunthers Mænd.
</td>
<td>
''741.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
473.
  
  
  
</td>
<td>
De kundgjorde Gæsterne,      hvor Herberg de fik.
 Man saa, hvorlunde stundom      Brynhild sit Blik
 fæsted paa Fru Krimhild,      saa fager som hun var.
 Hendes Farve vandt Prisen      mod Guldet, som hun bar.
</td>
<td>
''742.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
474.
  
  
  
</td>
<td>
Udenfor og inde      man bar dem Spiser frem.
 Man plejed aldrig Gæster      saa ypperligt som dem.
 Alt hvad de begærte,      det blev og budt dem dér.
 Saa rig var Kong Gunther,      at fuldtop fik Enhver.
</td>
<td>
''744.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
475.
  
  
  
</td>
<td>
Man tjente dem med Venskab      og uden ethvert Had.
 Til Bords med sine Gæster      Landsherren sad.
 Hvor Sigfred før var bænket,      man bad ham sidde end.
 Da gik med ham til Sæde      mange bolde Mænd.
</td>
<td>
''745.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
476.
  
  
  
</td>
<td>
Tolv Hundred Kæmper      sad med omkring hans Bord.
 At aldrig fandtes rigere      en Tjenestmand paa Jord,
 derpaa tænkte Brynhild,      Gunthers ædle Viv.
 Hun var ham endnu naadig      og undte ham hans Liv.
</td>
<td>
''746.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
477.
  
  
  
</td>
<td>
Det var ved Aftentide,      da sad hin rhinske Drot,
 og mangt et rigt Klædebon      blev dér af Vinen vaadt,
 da Skænkerne ved Maaltidet      Drikke bragte rundt.
 Med stor Flid de røgted      til fulde deres Dont.
</td>
<td>
''747.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
478.
  
  
  
</td>
<td>
Som det ved Ridderfester      har længe været Skik,
 Fruer og Møer tidligt      til deres Kamre gik.
 Hvorfra de end var komne,      var Værten alle god.
 Med Ære og Vennehu      man gav dem Overflod.
</td>
<td>
''748.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
479.
  
  
  
</td>
<td>
Da Natten havde Ende,      og Dag igen brød frem,
 da lyste Ædelstene      af Rejsekisters Gjem
 fra gode Klædningsstykker,      dem tog Fruer i Haand.
 Da droges frem for Dagen      mangt prægtigt Klædebon.
</td>
<td>
''749.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
480.
  
  
  
</td>
<td>
Foran Kong Gunthers Salshus,      før Dag var fuldt i Gang,
 kom Riddersmænd og Svende,      da lød alt Vaabenklang,
 før endnu for Kongen      man en Fromesse kvad.
 Dér red de unge Helte,      saa Kongens Hu blev glad.
</td>
<td>
''750.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
481.
  
  
  
</td>
<td>
Da klang saare kraftigt      Basuners høje Stød:
 af Fløjter og Trompeter      saa stor Klang der lød,
 at hele Worms det vide      gjaldede højt af Fest.
 Thi steg omkring i Byen      de stolte Mænd til Hest.
</td>
<td>
''751.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
482.
  
  
  
</td>
<td>
Da yppedes i Landet      et højt Ridderspil,
 af saare gode Kæmper      var mange med dertil.
 De, hvis unge Hjerter      svulmed af frejdigt Mod,
 af dem saa man skjoldklædt      mangen en Kæmpe god.
</td>
<td>
''752.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
483.
  
  
  
</td>
<td>
I Vinduerne satte sig      mangen herlig Viv
 og saare fagre Møer      med skønt smykte Liv.
 De saa, hvorlunde Helte      drev Tiden hen med Lyst.
 Værten og hans Venner      yppede selv en Dyst.
</td>
<td>
''753.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
484.
  
  
  
</td>
<td>
Saalunde led dem Tiden:      den tyktes Ingen lang.
 Fra Domkirken hørte      man mangen Klokkes Klang.
 Da bragtes deres Heste:      Fruerne red derhen.
 De ædle Dronninger fulgtes      af mange kække Mænd.
</td>
<td>
''754.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
485.
  
  
  
</td>
<td>
Paa Græsset foran Domen      steg de atter af Hest.
 Da var end Fru Brynhild      gunstig stemt hver Gæst.
 De traadte, smykt med Krone,      ind under Kirkens Tag.
 Siden blev de Fjender:      det voldte grufuldt Nag.
</td>
<td>
''755.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
486.
  
  
  
</td>
<td>
Da Messen var til Ende,      red de derfra igen
 under mangehaande Ære.      Man saa dem sidenhen
 glade gaa til Bordene.      I Fryd og Velbehag
 henrandt dem Festen      indtil den ellevte Dag.
</td>
<td>
''756.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:23
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 13 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:23

Jesper: Nibelungekvadet 13