JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:29

2016-03-05T10:29:03Z

Jesper: Nibelungekvadet 22

2013-01-15T08:51:19Z

Nibelungekvadet 22

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 22]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''22. Æventyr, hvorledes Etzel formæledes med Krimhild'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">

<tr>
<td>
874.
  
  
  
</td>
<td>
Etzels Magt og Vælde      var kendt viden om,
 saa at til alle Tider      til Hove hos ham kom
 de ypperligste Helte      af størst Navnkundighed,
 Hedninger og kristne:       med Etzel de nu red.
</td>
<td>
''1274.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
875.
  
  
  
</td>
<td>
Hvad knap mere hændes,      hos ham tog stedse Bo
 kristne ikke mindre      end Mænd af hedensk Tro.
 Hvordan Enhver end leved      efter sin Tro og Skik,
 saa gavmild var Kongen,      at Alle fuldtop fik.
</td>
<td>
''1275.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
876.
  
  
  
</td>
<td>
Hun blev i Treisenmure      til fjerde Dag derpaa.
 I den Tid paa Vejen      ej Støvet stille laa,
 men føg omkring i Luften,      som om det var en Brand,
 dér nu Etzels Helte      red gennem Østrigs Land.
</td>
<td>
''1276.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
877.
  
  
  
</td>
<td>
Saalunde hørte Kongen      da ogsaa saare grant,
 og svar Sorg og Kvide      ham af hans Hjerte svandt,
 hvor herligt Dronning Krimhild      red igennem hans Land.
 Til Mødet med den fagre      han skyndte sig paa Stand.
</td>
<td>
''1277.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
878.
  
  
  
</td>
<td>
Paa Vejene for Etzel      i Plade og i Staal
 red der kække Kæmper      med alskens Tungemaal,
 Hedninger og kristne      i mangen prægtig Flok.
 Til Mødet med Fru Krimhild      kom de herligt nok.
</td>
<td>
''1278.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
879.
  
  
  
</td>
<td>
Af Russere og Grækere      saa man mangen Mand:
 dér red de Polakker      og de fra Vallakland
 vævre gode Heste,       som de drev kraftigt frem.
 Paa deres Skik man kendte      hver enkelt Skares Hjem.
</td>
<td>
''1279.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
880.
  
  
  
</td>
<td>
Fra Landet omkring Kiew      red mangen Kæmpe prud,
 og vilde Peskenærer.      De sendte deres Skud
 fra Buen efter Fugle,      som sig i Luften svang:
 saa stærkt spændte de Buen,       som deres Pil var lang.
</td>
<td>
''1280.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
881.
  
  
  
</td>
<td>
For Hunekongen Etzel      red der et Følge stolt,
 glad det var at skue,      høvisk, rigt og boldt,
 vel fire og tyve Ædlinge,      en Fyrste hver især:
 kun Eet de begærte,      at skue Fruen dér.
</td>
<td>
''1282.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
882.
  
  
  
</td>
<td>
Hertugen Ramung      af Vallakkers Land
 sprængte frem for hende      med syv Hundred Mand:
 man saa dem komme farende      ret som et Fugletræk.
 Da kom Fyrsten Gibek      alt med sin Skare kæk.
</td>
<td>
''1283.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
883.
  
  
  
</td>
<td>
Hornbog den raske      vel med tusind Mænd
 vendte sig fra Kongen      og red mod Fruen hen.
 Med Kampskrig de larmed,      som det var Landets Sæd.
 Ogsaa hunske Maage      i mangt et Dystløb red.
</td>
<td>
''1284.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
884.
  
  
  
</td>
<td>
Da kom Havart af Danmark,      en Helt berømmelig;
 med ham rasken Iring,      som kendte ej til Svig,
 og Irnfred af Tyringen,       en Ridder saare bold:
 de modtog Fru Krimhild      med Ære mangefold.
</td>
<td>
''1285.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
885.
  
  
  
</td>
<td>
Kom Hunekongen Etzel;      ham red Herr Didrik næst,
 fulgt af sine Fæller.      Dér kom og til Hest
 mangen en ædel Ridder,      navnkundig, bold og god.
 Højlig maatte frydes      den skønne Krimhilds Mod.
</td>
<td>
''1287.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
886.
  
  
  
</td>
<td>
Da løfted man af Hesten      den stolte Dronning dér.
 Den saare rige Etzel      han tøved ikke mer,
 men svang sig af sin Ganger      med sine kække Mænd:
 med glad Aasyn saa man      ham gaa mod Krimhild hen.
</td>
<td>
''1289.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
887.
  
  
  
</td>
<td>
Tvende rige Fyrster,      saalunde er os sagt,
 gik med Dronning Krimhild      og bar hendes Dragt,
 da Hunekongen Etzel      hende i Møde drog,
 og hun den ædle Fyrste      med venligt Kys modtog.
</td>
<td>
''1290.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
888.
  
  
  
</td>
<td>
Al den Tid, da Etzel      ved Krimhilds Side stod,
 da higed, som bestandig,      mod Leg de unges Mod:
 de red mangt et Dystløb      med djærve Lansestød,
 Hedninger og kristne,      som hvers Skik ham bød.
</td>
<td>
''1293.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
889.
  
  
  
</td>
<td>
Lanser sprang isønder      trindtom med Gny og Gjald.
 Landets Mænd var komne      didhen i Hobetal
 og derhos Kongens Gæster,      mangen en ædel Mand:
 da førte den rige Konge      Fru Krimhild bort paa Stand.
</td>
<td>
''1295.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
890.
  
  
  
</td>
<td>
Dér saa de tvende knejse      et herligt Telt dem nær,
 og trindtom var Hytter      rejste paa Marken dér,
 saa efter Dagens Møje      man kunde didhen ty.
 Dér anviste Helte      de væne Møer Ly.
</td>
<td>
''1296.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
891.
  
  
  
</td>
<td>
Da blev fra Vaabengnyet      de bolde Kæmper kaldt.
 Ærefuldt de standsed      Buhurten overalt.
 Hele Etzels Skare      til Hytterne gik hen,
 hvor trindtom man hused      de gæve Riddersmænd.
</td>
<td>
''1299.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
892.
  
  
  
</td>
<td>
Dagen var nu omme:      en Nats Hvil de fandt,
 indtil den lyse Morgen      skinnende oprandt.
 Da svang sig atter i Sadlen      de bolde Riddersmænd:
 eja, hvad Gammen yppedes      til Kongens Pris igen!
</td>
<td>
''1300.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
893.
  
  
  
</td>
<td>
Hunerne bød han handle      i alt til Landets Pris.
 De red fra Tuln til Wien;      dér saas skarevis
 de ædle fagre Fruer      i saare skønne Skrud:
 med stor Ære modtog de      Etzels Dronning prud.
</td>
<td>
''1301.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
894.
  
  
  
</td>
<td>
Alt, hvortil de trængte,      i rige Maader stod
 rede til deres Komme.      Mangen Helt fuldgod
 glædte sig til Gnyet.      Man gav dem Hus dernæst.
 I stor Fryd begyndte      Kong Etzels Bryllupsfest.
</td>
<td>
''1302.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
895.
  
  
  
</td>
<td>
Det traf, at Brudefærden      faldt paa en Pinsedag,
 da Dronning Krimhild hvilte      i Etzels Favntag
 i Byen Wien, og aldrig      tjente hende for sand
 saa mange ædle Kæmper      hos hendes første Mand.
</td>
<td>
''1305.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
896.
  
  
  
</td>
<td>
Gavmildt vandt hun Helte,      som aldrig før hun saa.
 Mange blandt dem mælte      til Gæsterne derpaa:
 „Vi tænkte, at Fru Krimhild      var uden Gods og Guld:
 her ypper hun med Gaver      en Gerning underfuld."
</td>
<td>
''1306.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
897.
  
  
  
</td>
<td>
Bryllupsfesten vared      vel sytten Dage ved,
 og neppe ved man mere      om nogen Drot Besked,
 hvis Brudefærd var større:      vi har ej hørt derom.
 Enhver bar nye Klæder,      som med til Festen kom.
</td>
<td>
''1307.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
898.
  
  
  
</td>
<td>
Aldrig sad hun, tror jeg,      tilforn i Nederland
 imellem saa mange Kæmper.      Og tænker jeg for sand:
 havde end Sigfred Rigdom,      til ingen Tid han vandt
 saa mange ædle Kæmper,      som hun hos Etzel fandt.
</td>
<td>
''1308.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
899.
  
  
  
</td>
<td>
Selv til eget Bryllup      gav Ingen nogen Gang
 saa mangen en rig Kappe,      saa rummelig og lang,
 eller saa gode Klæder,      var der end nok deraf,
 som her til Krimhilds Ære      de alle gavmildt gav.
</td>
<td>
''1309.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
900.
  
  
  
</td>
<td>
Hos Huner som hos Gæster      var Eet aabenbart,
 de ønsked ikke at spare      paa Gods af nogen Art:
 hvad man af dem begærte,      det gav de villigt bort,
 saa mangen gavmild Ridder      kom selv med Skrud til kort.
</td>
<td>
''1310.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
901.
  
  
  
</td>
<td>
Hvordan hun sad hos Sigfred,      den ædle rhinske Drot,
 det randt hende i Tanke,      og hendes Blik blev vaadt.
 Det skjulte hun med Omhu,      at Ingen blev det var.
 En stor Ære skete hende      efter Kummer svar.
</td>
<td>
''1311.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
902.
  
  
  
</td>
<td>
Attendedagens Morgen      red de fra Wien paa ny.
 Da klang der Hug paa Skjolde,       og Lanserne gav Gny,
 dem kække Helte førte      til Ridderleg i Hand.
 Saalunde kom Kong Etzel      ind i det hunske Land.
</td>
<td>
''1315.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
903.
  
  
  
</td>
<td>
I Heimborg det gamle      søgte de Natterast.
 Hvor mange Folk dér mødtes,       er ej at sige fast,
 og hvilke gode Stridsmænd      man skued deriblandt.
 Eja, hvor skønne Fruer      i hans Hjemstavn man fandt!
</td>
<td>
''1316.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
904.
  
  
  
</td>
<td>
I Misenborg det rige      satte de sig om Bord.
 Da saa det ud paa Vandet      som paa den faste Jord;
 Mennesker og Heste      dækked den hele Flod.
 De vejtrætte Fruer      fandt Hvilen saare god.
</td>
<td>
''1317.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
905.
  
  
  
</td>
<td>
Man havde bundet sammen      mangen en Baad ved Baad,
 saa Ingen mærked Strømmen      og blev af Bølgen vaad.
 Derover havde man draget      Sejldug bred og god,
 som var de end paa Landjord      og ej paa nogen Flod.
</td>
<td>
''1318.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
906.
  
  
  
</td>
<td>
Imens var disse Budskab      til Etzelborgen meldt.
 Da glædte sig derinde      mangen en Mø og Helt.
 Den Terneflok, som forhen      Heike paa Sinde laa,
 skulde nu og hos Krimhild      glade Dage faa.
</td>
<td>
''1319.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
907.
  
  
  
</td>
<td>
Dér stod de da og vented,       mangen en ædel Mø,
 som længe havde sørget,      for Helke maatte dø.
 Syv Kongers Døtre      befandt sig deriblandt:
 i dem Kong Etzels Rige      sin Pris og Ære fandt.
</td>
<td>
''1320.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
908.
  
  
  
</td>
<td>
En Ungmø, hed Herrat,      raadte for alle dem,
 Helkes Søsterdatter,      hvis Dyd gaar ej i Glem,
 trolovet med Didrik,      Barn af en Konge bold,
 Næntvins Datter: siden      hun pristes mangefold.
</td>
<td>
''1321.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
909.
  
  
  
</td>
<td>
De glædtes til, at Gæsterne      kom did til Etzels Land,
 og holdt til deres Velkomst      hans Borg i prægtig Stand.
 Hvo skildrer Etzels Livslykke      efter denne Dag?
 I ingen Hunedronning      fandt Folket mer Behag.
</td>
<td>
''1322.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
910.
  
  
  
</td>
<td>
I Magt og Vælde raadte      Fru Krimhild sidenhen
 for alle Kongens Maage      og for hans gæve Mænd,
 saa ingen Sinde Helke      med større Vælde bød,
 end de nu maatte tjene      Krimhild til hendes Død.
</td>
<td>
''1325.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
911.
  
  
  
</td>
<td>
Da stod i saadan Ære      hans Kongsgaard og Land,
 at her fandt alle Dage      enhver Riddersmand
 den Tidkort, hvorefter      higed hans Sind og Mod,
 at vinde Gunst hos Kongen,      hos Krimhild Gave god.
</td>
<td>
''1326.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:29
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 22 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:29

Jesper: Nibelungekvadet 22