JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:29

2016-03-05T10:29:39Z

Jesper: Nibelungekvadet 23

2013-01-15T08:51:51Z

Nibelungekvadet 23

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 23]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''23. Æventyr, hvorledes Krimhild pønsede paa Hævn'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
912.
  
  
  
</td>
<td>
Alle de gode Dyder,       som hos Fru Helke laa,
 dem stræbte og Fru Krimhild      mangen Dag at naa.
 Skatgemmer var Ekkevart,      og han vandt mangen Ven.
 Hvad end var Krimhilds Villie,      kunde Ingen hindre den.
</td>
<td>
''1329-38.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
913.
  
  
  
</td>
<td>
”Jeg vil bede min Husbond,"      hun tænkte altid saa,
 at det maatte undes hende      den Gunst af ham at faa,
 at hendes rhinske Frænder      til Hunelandet kom.
 Krimhilds onde Villie      vidste man Intet om.
</td>
<td>
''1339.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
914.
  
  
  
</td>
<td>
Thi mælte hun til Kongen:       „Min Husbond saare kær,
 jeg har en Bøn til eder,       om ej det krænker jer,
 og om det maatte jer tykkes,      at jeg er værd dertil,
 saa vis, at mine Frænder      af Hjertet godt I vil."
</td>
<td>
''1341.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
915.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte den rige Konge      (oprigtig var hans Hu):
 „Jeg bringer vel for Dagen,      hvad godt og kærligt nu
 Kæmperne vederfores,       jeg følte Fryd derved:
 jeg vandt ej bedre Frænder      ved en Vivs Kærlighed."
</td>
<td>
''1342*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
916.
  
  
  
</td>
<td>
Da mælte Dronning Krimhild:       „Det sagdes jer med Skjel,
 at jeg har høje Frænder;      thi maa jeg sørge vel,
 fordi dem sjælden lysted      til os at komme hid.
 Mig kalder Hunefolket      nu hjemløs hver en Tid."
</td>
<td>
''1343.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
917.
  
  
  
</td>
<td>
Tog Etzel da til Orde:       „Kære Frue min,
 om ej for fjernt det tyktes,      da bød jeg over Rhin,
 hvem end i mine Lande      I gerne saa derfra."
 Da hun erfor hans Villie,      hvor glædte hun sig da!
</td>
<td>
''1344*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
918.
  
  
  
</td>
<td>
Hun mælte: „Vil I mig vise      en Gunst, Herre min,
 saa skal I skikke Sendemænd      til Worms over Rhin.
 Jeg melder mine Frænder,      hvad jeg paa Hjerte har:
 saa kommer til vort Rige      mangen en Ridder snar."
</td>
<td>
''1345.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
919.
  
  
  
</td>
<td>
Han mælte: „Naar I byder,      da skal jer Villie ske.
 Saa gerne kunde aldrig      jer Slægt fra Rhin I se,
 som jeg skued den ædle      Utes Sønner her.
 At ej for længst jeg saa dem,      det gaar mig saare nær.
</td>
<td>
''1346*.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
920.
  
  
  
</td>
<td>
Tykkes dig vel saalunde,      min Frue saare kær,
 da sender jeg mine Spillemænd,      alt efter dit Begær,
 at hente dine Frænder      i de Burgunders Land."
 Da bød de gode Spillemænd      han kalde did paa Stand.
</td>
<td>
''1347.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
921.
  
  
  
</td>
<td>
I stor Hast de ilte      didhen, hvor Kongen sad
 ved Siden af sin Dronning.      Dem begge to han bad
 at drage til Burgunden      i hans og Krimhiids Bud.
 Da lod han dem berede      saa saare rige Skrud.
</td>
<td>
''1348.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
922.
  
  
  
</td>
<td>
„Nu hør, hvad I skal gøre,"      mælte den rige Drot.
 „Jeg melder mine Frænder      alt vennesælt og godt,
 og om det dem vil lyste      at ride til mit Land.
 Jeg har saa kære Gæster      kun sjælden haft for sand.
</td>
<td>
''1350.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
923.
  
  
  
</td>
<td>
Og vil de gøre Noget      til Glæde for min Hu,
 den ædle Krimhilds Maage,      saa love de mig nu,
 at de i denne Sommer      vil komme til min Fest,
 saa sandt min Hustrus Maage      mig huer allerbedst."
</td>
<td>
''1351.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
924.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte dernæst Svemmelin,      den stolte Spillemand:
 „Naar skal Festen være      hos jer i Huneland,
 at grant vi eders Frænder      kan sige denne Sag?"
 Da genmælte Etzel:       „Ved næste Solhvervsdag."
</td>
<td>
''1352.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
925.
  
  
  
</td>
<td>
„Vi gør, som i os byder,"      saa mælte Werbelin.
 Lønligt lod Fru Krimhild,      før de drog bort til Rhin,
 dem kalde til sit Kammer      og talte til dem saa,
 at siden skulde Kæmper      kun ringe Glæde faa.
</td>
<td>
''1353.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
926.
  
  
  
</td>
<td>
Hun mælte til de tvende:       „Nu tjen jer Tak og Løn!
 Ifald I mig vil føje      med Flid i denne Bøn
 og hjemme i vort Rige      kundgøre mit Bud,
 da skænker jeg jer Rigdom      og kostelige Skrud.
</td>
<td>
''1354.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
927.
  
  
  
</td>
<td>
Og hvem af mine Frænder      I end mon træffe paa
 i Byen Worms ved Rhinen,      I dem ej sige maa,
 at I til nogen Tider      har set min Hu forsagt:
 saa være og min Hilsen      de kække Helte bragt.
</td>
<td>
''1355.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
928.
  
  
  
</td>
<td>
Bed dem trygt at gøre,       hvad dem Kong Etzel bød,
 og vil de dermed fri      mig af al min svare Nød.
 Hunerne maa tænke,      jeg ingen Frænder har.
 Til dem red jeg stundom,      om jeg en Ridder var.
</td>
<td>
''1356.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
929.
  
  
  
</td>
<td>
I sige ogsaa Gernot,      min ædle Broder god,
 at Ingen her i Verden      jeg længes mer imod.
 Bed ham om at bringe      af Frænder dér til Lands
 de bedste med til Etzel,      at øge Festens Glans."
</td>
<td>
''1357.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
930.
  
  
  
</td>
<td>
De to havde man givet      Budskab nu og Brev.
 Skønt kunde de rejse,      saa rige som de blev.
 Kong Etzel gav dem Orlov,      saa og hans Dronning prud.
 Herligt var de smykte      i saare gode Skrud.
</td>
<td>
''1361.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:29
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 23 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:29

Jesper: Nibelungekvadet 23