JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:30

2016-03-05T10:30:15Z

Jesper: Nibelungekvadet 24

2013-01-15T08:52:26Z

Nibelungekvadet 24

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 24]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''24. Æventyr, hvorledes Werbel og Svemmel forrettede deres Budskab'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
931.
  
  
  
</td>
<td>
Over Borgen Bechelarn      førte dem deres Vej.
 Dér tog man vel imod dem,      og da forsømte ej
 Rydeger og Gotelind      og derhos begges Barn
 til Rhin at sende Hilsen      fra dem i Bechelarn.
</td>
<td>
''1364.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
932.
  
  
  
</td>
<td>
Hvad Vej gennem Landene      til Rhinens Bred de drog,
 det kan jeg ikke sige.      Intetsteds man tog
 dem deres Sølv og Klæder      af Frygt for Kongens Harm.
 Stor var hans Vælde      og frygtelig hans Arm.
</td>
<td>
''1369.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
933.
  
  
  
</td>
<td>
Da tolv Døgn var ledne,      da kom til Worms ved Rhin
 Etzels tvende Spillemænd,      Werbel og Svemmelin.
 Der blev de venligt hilste      af Gunthers gæve Mænd.
 I Herberge gemte      de Rejsetøjet hen.
</td>
<td>
''1370 — 73.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
934.
  
  
  
</td>
<td>
Borghallen fyldtes,      da de til Kongen gik.
 Dér modtog man Gæsterne,      som Ret er og Skik,
 venligt Mænd at hilse      i fremmed Konges Land.
 Werbel fandt hos Gunther      mangen en tapper Mand.
</td>
<td>
''1378.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
935.
  
  
  
</td>
<td>
Da hilste dem Kong Gunther      med saare høvisk Færd:
 „I Spillemænd fra Hunerne,      vær velkomne her
 med eders Rejsefæller.       Nu sige I for sand:
 har jer den rige Etzel      sendt hid til mit Land?"
</td>
<td>
''1379.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
936.
  
  
  
</td>
<td>
De bøjed sig for Kongen;      da talte Werbelin:
 „Dig byder Gunst og Tjenest      den kære Herre min
 og Krimhild din Søster.      De har sendt os hid:
 til eders Gunst og Troskab      sætter de deres Lid."
</td>
<td>
''1380.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
937.
  
  
  
</td>
<td>
„I Bud skal være storligt      velkomne os for sand.
 Vilde I end tiere      ride til dette Land,
 da fandt I gode Venner,       som I gad gerne se.
 Jer skulde her i Landet      kun ringe Skade ske."
</td>
<td>
''1385.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
938.
  
  
  
</td>
<td>
„Hav Tak for al jer Ære,"      Svemmel til Orde tog.
 „Jeg mægted ej at sige,      om jeg var nok saa klog,
 hvor kærligt eder hilser      Etzel og hans Viv;
 jer ædle Søster lever      i idel Fryd sit Liv.
</td>
<td>
''1386.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
939.
  
  
  
</td>
<td>
Om eders Gunst og Troskab      minder hun jer med Flid,
 og at I elsked hende      saa kærligt al jer Tid.
 Og frem for alt til Kongen      sendtes vi Sendemænd
 med Bøn, at I vil ride      til Etzels Rige hen."
</td>
<td>
''1387.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
940.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte da Kong Gunther:       „Om syv Nætter end
 skal det kundgøres eder,      hvad jeg med mine Mænd
 har overlagt at gøre.      Saa længe skal I gaa
 i Herberg og tage,      hvad Pleje I kan faa."
</td>
<td>
''1390.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
941.
  
  
  
</td>
<td>
I Herberg begav sig      de Mænd af Huneland.
 Kaldte den rige Konge      da Frænderne paa Stand.
 Da raadspurgte Gunther      dem, som kom derhen,
 hvad de tyktes om Rejsen.      Da talte mange Mænd.
</td>
<td>
''1397.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
942.
  
  
  
</td>
<td>
At vist burde han ride      til Etzels Rige hen:
 det raadte ham de bedste,      han havde dér af Mænd,
 uden ene Hagen.      Ham tyktes Sagen led.
 Han mælte til Kong Gunther:       „I øder selv jer Fred.
</td>
<td>
''1398.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
943.
  
  
  
</td>
<td>
Nu har I dog i Minde,      hvad vi har voldt for Daad.
 Stedse maa vi vente      os Ondt af Krimhilds Raad:
 saa sandt jeg slog til Døde      Sigfred, hendes Mand,
 hvor turde vi da ride      til Hunekongens Land?
</td>
<td>
''1399.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
944.
  
  
  
</td>
<td>
Nu lad jer ikke narre,      ihvad de Sendemænd
 fra Hunelandet siger.      Thi rider I derhen,
 da kan I sagtens lade      jer Ære og jert Liv.
 Paa Hævn ruger længe      Kong Etzels skønne Viv."
</td>
<td>
''1401.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
945.
  
  
  
</td>
<td>
I Raadet med de andre      Fyrst Gernots Tale lød:
 „Om ogsaa I har Aarsag      at nære Frygt for Død
 i Hunekongens Rige,      hvorfor skulde vi
 ej gense vor Søster?      vi handled slet deri."
</td>
<td>
''1402.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
946.
  
  
  
</td>
<td>
Da mælte Køgemestren,      Helten Rumolt, næst:
 „I evner her at pleje      Kynding saa vel som Gæst
 efter jert eget Tykke,      saa rige som I er.
 I Fjendevold har Hagen      vist aldrig raadet jer.
</td>
<td>
''1405.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
947.
  
  
  
</td>
<td>
Vil ikke Hagen I følge,      saa hør Rumolts Raad,
 thi altid har jeg tjent eder      tro i Ord og Daad:
 I bør blive hjemme,      saalunde er min Bøn,
 og lade Etzel være      hos Dronning Krimhild skøn.
</td>
<td>
''1406.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
948.
  
  
  
</td>
<td>
Hvor kunde vel i Verden      jer times større Lyst?
 I Fred for eders Fjender      I lever her fuldtrøst.
 I skal med gode Klæder      smykke vel jert Liv,
 drikke Vin den bedste      og favne jer fagre Viv.
</td>
<td>
''1407.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
949.
  
  
  
</td>
<td>
Thi raader jeg, I bliver.      Rigt er eders Land:
 herhjemme eders Panter      I bedre løse kan
 end hist hos Hunefolket.       Hvo ved, hvordan dér er?
 I skal blive, Herre:      det raader Rumolt jer."
</td>
<td>
''1409.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
950.
  
  
  
</td>
<td>
„Vi agter ikke at blive,"      Gernots Gensvar lød,
 „al den Stund min Søster      saa vennesælt os bød,
 og Etzel den rige.      Hvi sige Nej dertil?
 Lad den blive herhjemme,       som nødig ride vil."
</td>
<td>
''1410.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
951.
  
  
  
</td>
<td>
Dertil svared Hagen:      „Hvad jeg har mælet her,
 lad det ej krænke eder,      ihvad der end jer sker.
 Jeg raader eder i Troskab,      at vil jert Liv I vare,
 da skal til Hunefolket      I vel rustet fare."
</td>
<td>
''1411.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
952.
  
  
  
</td>
<td>
„Dit Raad jeg følger villigt,"      mælte Kongen paa Stand.
 Budsvende han sendte      saa vide i sit Land:
 han opbød af Helte      tre Tusind eller fler.
 De tænkte ringe Skade      at faa af denne Færd.
</td>
<td>
''1412.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
953.
  
  
  
</td>
<td>
Da bød Hagen af Tronje      Dankvart Broder sin
 at føre firsindstyve      af begges Mænd til Rhin.
 Ridderligt kom de dragende,       i Harnisk alle Mand,
 og førte stærke Vaaben      didhen til Gunthers Land.
</td>
<td>
''1413.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
954.
  
  
  
</td>
<td>
Da kom den kække Folker,      en ædel Spillemand;
 ham fulgte tredive Helte      paa Tog til Huneland:
 de bar saa gode Rustninger      som nogen Drot paa Jord.
 Han kundgjorde Gunther,      at med til Fest han for.
</td>
<td>
''1414.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
955.
  
  
  
</td>
<td>
Hvem Folker monne være,      det skal I høre med.
 Han var en ædel Herre,      og i hans Tjenest red
 talrige gode Kæmper      i de Burgunders Land.
 Fordi han kunde fedle,      kaldtes han Spillemand.
</td>
<td>
''1415.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
956.
  
  
  
</td>
<td>
Alt tyktes Krimhilds Sendemænd,      der gik for lang en Tid:
 de frygted, deres Herre      skulde laste deres Flid.
 Daglig de begærte      nu Hjemlov at faa.
 Dog dette hindred Hagen:      med Kløgt han gjorde saa.
</td>
<td>
''1416.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
957.
  
  
  
</td>
<td>
Han mælte til sin Herre:       „Vi bør os vogte vel,
 at ikke de faar Hjemlov,      før vi kan ride selv
 syv Dage efter      paa Færd til Etzels Land.
 Har Nogen Ondt i Sinde,      des før det røbes kan.
</td>
<td>
''1417.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
958.
  
  
  
</td>
<td>
Da kan Krimhild ogsaa      kun faa en stakket Frist
 til at raade Skade      mod Nogen med sin List.
 Har hun det dog i Sinde,      byder vi hende Trods:
 mange kaarne Helte      skal ride did med os."
</td>
<td>
''1421.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
959.
  
  
  
</td>
<td>
Skjolde med samt Sadler      og Vaaben af al Art,
 som Heltene tog med sig      paa deres Hunefart,
 var nu til Hobe rede      for mange kække Mænd.
 Thi lod man Krimhilds Sendebud      for Gunther kalde hen.
</td>
<td>
''1422.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
960.
  
  
  
</td>
<td>
Da de var stedt til Hove,      Gernots Tale lød:
 „Gunther agter at gøre,      hvad os Kong Etzel bød.
 Med Glæde vil vi komme      til Ridderfesten hist
 og gense vor Søster:      det maa I tro for vist."
</td>
<td>
''1423.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
961.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte da Kong Gunther:       „Nu sig os, om I kan,
 naar skal Festen være      i Hunekongens Land,
 eller hvad Tid vi ventes?"      Da mælte Svemmelin:
 „Ved forestaaende Solhverv      venter de jer fra Rhin."
</td>
<td>
''1424.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
962.
  
  
  
</td>
<td>
Da bød den rige Fyrste      (han var dem begge huld)
 for al sin store Gavmildhed      at bringe dem sit Guld,
 lagt paa brede Skjolde:      han havde nok deraf.
 Paa samme Vis hans Frænder      i rigt Maal dem gav.
</td>
<td>
''1427.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
963.
  
  
  
</td>
<td>
Fik Etzels Bud da Hjemlov,      og Afsked de tog
 med Riddersmænd og Fruer.      Glad paa Vej de drog.
 Gernot lod dem skærme,      til de i Svaben red,
 af sine gode Helte,      saa ingen Mén de led.
</td>
<td>
''1433.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
964.
  
  
  
</td>
<td>
Da de skiltes fra dem,      som skulde skærme dem,
 gav Etzels Herredømme      dem Fred, hvor de kom frem,
 saa Ingen deres Klæder      og Heste fra dem tog.
 Til Etzels Rige atter      i svar Hast de drog.
</td>
<td>
''1434.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
965.
  
  
  
</td>
<td>
Da de red over Vejen,      der gaar om Bechelarn,
 det kundgjordes Rydeger,      hin Ridder velforfarn,
 og ligesaa Fru Gotelind,      hans Ægteviv prud.
 Hun glædte sig af Hjerte      ved at høre deres Bud.
</td>
<td>
''1436.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
966.
  
  
  
</td>
<td>
Med Budskabet hasted      de Spillemænd af Land.
 Etzel traf de atter      i Borgstaden Gran.
 Hvad Hilsen paa Hilsen      man dem forkynde bød,
 det sagde de Kong Etzel.      Han blev af Glæde rød.
</td>
<td>
''1437.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
967.
  
  
  
</td>
<td>
Dér nu Dronning Krimhild      hørte det visse Bud,
 at hendes Brødre agted      til Huneland sig ud,
 da glædte hun sig saare:       saa rig Løn hun gav
 de Spillemænd, at Ære      hun selv vandt deraf.
</td>
<td>
''1438.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
968.
  
  
  
</td>
<td>
Gik da den ædle Dronning      for Kongen frem at staa.
 Med øm Tale mælte      hun til sin Husbond saa:
 „Hvor huer jer det Budskab,      min Herre Etzel kær?
 Hvad stedse var min Villie,      det er nu saare nær."
</td>
<td>
''1443.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
969.
  
  
  
</td>
<td>
„Din Villie er min Lykke,"      gav Kongen hende til Svar.
 „Jeg glædtes aldrig mere      for de Maage, selv jeg har,
 om de vilde mig gæste      i mine Lande nu.
 Ved dine Frænders Budskab      svandt Sorgen af min Hu."
</td>
<td>
''1444.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
970.
  
  
  
</td>
<td>
Befol da Kongens Hofmænd      at rejse Hobetal
 af Borde og af Bænke      i Salshus og Hal
 til Kongens kære Gæster,      som nu i Vente var.
 Ved dem blev hans Glæde      engang til Kvide svar.
</td>
<td>
''1445.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:30
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 24 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:30

Jesper: Nibelungekvadet 24