JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:32

2016-03-05T10:32:38Z

Jesper: Nibelungekvadet 28

2013-01-15T08:55:44Z

Nibelungekvadet 28

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 28]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''28. Æventyr, hvorledes Burgunderne kom til Etzels Borg'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
1107.
  
  
  
</td>
<td>
Dér de rhinske Helte      kom ind i Huneland,
 det spurgte Bernerkæmpen,      den gamle Hildebrand.
 Det sagde han sin Herre.      Han græmmed sig derved:
 han bød ham godt modtage      de Herrer velbered.
</td>
<td>
''1656.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1108.
  
  
  
</td>
<td>
Wolfhart den raske      bød Heste føre frem.
 Da red den stærke Didrik      over Land at møde dem;
 med ham drog til Mødet      mangen en tapper Helt.
 Paa Hestene var fastbundet      mangt et prægtigt Telt.
</td>
<td>
''1657.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1109.
  
  
  
</td>
<td>
Dér nu Hagen af Tronje      dem i det fjerne saa,
 til sine Herrer høvisk      mælte han derpaa:
 „Nu skal I bolde Helte      stige af Hesten her
 og skride dem i Møde,      som gerne hilser jer.
</td>
<td>
''1658.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1110.
  
  
  
</td>
<td>
Hist kommer en Skare,      den kender jeg for sand.
 Det er de raske Helte      fra Amelungeland,
 førte af Bernerfyrsten:      det er en Flok fuldtrøst.
 Den Ære, eder vises,      kan fylde jer med Lyst."
</td>
<td>
''1659.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1111.
  
  
  
</td>
<td>
Ved Bernerfyrstens Side,      efter Sædvane god,
 Riddersmænd og Svende      af deres Heste stod.
 Da gik de frem at mødes      med Gæsterne paa Stand:
 de hilste saare venligt      dem af Burgunderland.
</td>
<td>
''1660.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1112.
  
  
  
</td>
<td>
Dér den Herre Didrik      nu Gæsterne kom nær,
 her skal I faa at høre,      hvad Helten mælte dér
 til Dronning Utes Sønner,      for hvem i Sorg han faldt:
 han tænkte, Rydeger vidste      og havde sagt dem alt.
</td>
<td>
''1661.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1113.
  
  
  
</td>
<td>
„Vær velkommen, I Herrer,      Gunther og Giselher,
 Gernot og Hagen:      det samme siges jer,
 Dankvart og Folker.      Har Ingen eder meldt:
 end græder Krimhild saare      for Nibelungernes Helt?"
</td>
<td>
''1662.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1114.
  
  
  
</td>
<td>
„Hun kan fuldlænge græde,"      saalunde mælte Hagen.
 „For mange Aar tilbage      er han til Døde slagen.
 Kongen over Hunerne      ham bør hun have kær.
 Hun ser aldrig Sigfred,      som længst begraven er."
</td>
<td>
''1663.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1115.
  
  
  
</td>
<td>
„Sigfreds Ulivsvunder      dem lader vi i Fred:
 om Dronning Krimhild lever,      kan endnu ske Fortræd,"
 mælte den Herre Didrik      med Kvide i sit Bryst.
 „Fordi skal du dig vare,      du Nibelungers Trøst."
</td>
<td>
''1664.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1116.
  
  
  
</td>
<td>
„Hvordan skal jeg mig vare?"      mælte Kongen prud.
 „Hvad skal jeg spørge mere?      Os sendte Etzel Bud,
 at vi skulde ride til ham,      herhid til Huneland:
 og gav min Søster Krimhild      os samme Bud som han."
</td>
<td>
''1665.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1117.
  
  
  
</td>
<td>
„Jeg kan jer sagtens raade,"      gav Hagen ham til Svar.
 „I skal bede Didrik      og Heltene, han har,
 at de vil eder kundgøre      mer om denne Sag
 og lade eder kende      Fru Krimhilds Sindelag."
</td>
<td>
''1666.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1118.
  
  
  
</td>
<td>
Gik da de trende Konger      at tales lønligt ved,
 Gunther og Gernot      og Bernerfyrsten med.
 „Nu sig os, ædle Didrik,      af Bern en Ridder god,
 hvad ved du os at sige      om Dronning Krimhilds Mod?"
</td>
<td>
''1667.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1119.
  
  
  
</td>
<td>
Da genmælte Didrik:       „Hvad skal jeg sige mer?
 Jeg hører hver en Morgen      Etzels Dronning her
 græde fuld af Jammer      og klage al sin Nød
 den rige Gud i Himlen      for stærken Sigfreds Død?"
</td>
<td>
''1668.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1120.
  
  
  
</td>
<td>
„Det kan ej ændres mere,"      mælte den kække Helt,
 Folker Fedelspiller,       „ihvad man os har meldt.
 Vi bør ride til Hove,      dér faar vi snart at se,
 hvad os raske Helte      hos Hunerne kan ske."
</td>
<td>
''1669.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1121.
  
  
  
</td>
<td>
De kække rhinske Helte      til Kongsgaarden red,
 alt efter deres Lands Skik      i Pragt og Herlighed,
 Da ønsked iblandt Huner      mangen en Kæmpe prud
 at skue Hagen af Tronje,      hvorlunde han saa ud.
</td>
<td>
''1670.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1122.
  
  
  
</td>
<td>
Ej sært maa det kaldes:      det sagdes videnom,
 at Sigfred af Nederland      for ham af Dage kom,
 den stærkeste blandt Helte,      Dronning Krimhilds Mand.
 Thi spurgte man ved Hove      efter Hagen paa Stand.
</td>
<td>
''1671.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1123.
  
  
  
</td>
<td>
Velvoksen var han,      det er at lide paa:
 kraftig over Brystet,      og i hans Haar man saa
 en graa Farve isprængt.      Lange var hans Ben,
 hans Øjne frygtelige.      I Jorden stolt han trén.
</td>
<td>
''1672.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1124.
  
  
  
</td>
<td>
Da blev de rhinske Helte      til Herberge bragt.
 Adskilt fra Gunther      hans Svendes Flok blev lagt.
 Det voldte ham af Fjendskab      Etzels stolte Viv.
 Thi lod engang i Herberg      Svendene deres Liv.
</td>
<td>
''1673.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1125.
  
  
  
</td>
<td>
Marskalk var Dankvart,      Hagens Broder bold.
 Med Flid befol Kong Gunther      sit Følge i hans Vold,
 at fuldtop han gav dem      og lod dem pleje godt.
 Burgunderhelten gjorde,      som ham befol hans Drot.
</td>
<td>
''1674.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1126.
  
  
  
</td>
<td>
Da stilled Dronning Krimhild      sig i et Vindu hen:
 imod sin Slægt hun spejded      som Ven efter Ven.
 Fra hendes Faders Rige      hun skued mangen Helt;
 Kongen lo af Glæde,      da Budet blev ham meldt.
</td>
<td>
''1654.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1127.
  
  
  
</td>
<td>
„Nu hil," mælte Krimhild,       „for Fryd mangefold!
 Her bringer mine Maage      mangt et nyt Skjold
 og hvide Pansersærke:      hvo som ønsker Guld,
 skal mindes mine Sorger      og se, jeg er ham huld."
</td>
<td>
''1655.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1128.
  
  
  
</td>
<td>
Da traadte med sit Følge      Dronning Krimhild rig
 til Nibelungeheltene      med Hjertet fuldt af Svig.
 Hun kyssed ungen Giselher      og tog ham ved hans Haand.
 Det saa Hagen af Tronje:      han strammed Hjelmens Baand.
</td>
<td>
''1675.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1129.
  
  
  
</td>
<td>
„Efter en saadan Hilsen,"      Hagen mælte saa,
 „faar uforsagte Helte      fuldtop at tænke paa:
 med Forskel man hilser      Konger og deres Mænd.
 Den Rejse varsler ilde,      som førte os herhen."
</td>
<td>
''1676.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1130.
  
  
  
</td>
<td>
Hun mælte: „Vær velkommen,      ihvo jer gerne ser.
 For eders eget Venskab      jeg hilser jer ikke her.
 Sig, hvad I mig bringer      fra Worms ved Rhin herhid,
 at I skulde mig være      velkommen nogen Tid?"
</td>
<td>
''1677.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1131.
  
  
  
</td>
<td>
„Om blot jeg havde vidst det,"      mælte Hagen næst,
 „at Helte skulde bringe      jer Gave med til Fest,
 da var jeg vel saa mægtig,      havde jeg tænkt mig om,
 at min Gave jeg jer bragte,      da hidhen jeg kom."
</td>
<td>
''1678.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1132.
  
  
  
</td>
<td>
„Nu skal I mig berette,      hvad mer jeg spørger end:
 Nibelungeskatten,      hvad har I gjort med den?
 Den var dog min egen,      fuldt vel I dette ved:
 den burde I ført med jer,      da I til Etzel red."
</td>
<td>
''1679.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1133.
  
  
  
</td>
<td>
„Tro mig, min Fru Krimhild,      den Dag er saare fjern,
 da Nibelungeskatten      endnu var i mit Værn.
 I Rhin blev den sænket,      som mine Herrer bød:
 til Dommedag den hviler      for sand i Flodens Skød.
</td>
<td>
''1680.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1134.
  
  
  
</td>
<td>
Jeg bringer eder Djævlen,"      mælte Hagen bold.
 „Jeg har for sanden fuldtop      at bære i mit Skjold
 og i min Panserskjorte:      min Hjelm skinner klar,
 jeg bringer jer ej Sværdet,      som jeg i Haanden har."
</td>
<td>
''1682.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1135.
  
  
  
</td>
<td>
Paa Stand mælte Dronningen      til alle de gæve Mænd:
 „Ingen bør bære Vaaben      til Borgsalen hen.
 Dem lader jeg gemme: Helte,      giv dem hid!"
 „For sanden," mælte Hagen,       „det sker ingen Tid.
</td>
<td>
''1683.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1136.
  
  
  
</td>
<td>
Det er for stor en Ære,      Fyrstemage bold,
 ifald I skulde bære      til Herberg mit Skjold
 og mine andre Vaaben:      I er en Dronning fin.
 Selv at være Skatmester      lærte mig Fader min."
</td>
<td>
''1684.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1137.
  
  
  
</td>
<td>
Da mælte hun: „Ak ve mig      for Kvide mangefold!
 Hvorfor vil dog min Broder      og Hagen deres Skjold
 ikke lade mig gemme?      Nu har man varet dem.
 Dø skal, hvo det gjorde,      vidste jeg kun hvem."
</td>
<td>
''1685.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1138.
  
  
  
</td>
<td>
Gav da den Herre Didrik      paa Stand det vrede Svar:
 „Mig er det, som de ædle      Fyrster varet har,
 dem og Helten Hagen,      Burgunderkongens Mand.
 Velan, Djævlekvinde,      hævn dig, om du kan."
</td>
<td>
''1686.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1139.
  
  
  
</td>
<td>
Da undsaa sig saare      Kong Etzels Ægteviv:
 hun frygted bittert Didrik,      med ham at yppe Kiv.
 Uden mere at mæle      gik hun fra dem i Hast,
 men saa paa sine Fjender      med vilde Øjekast.
</td>
<td>
''1687.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1140.
  
  
  
</td>
<td>
Det var tvende Helte,      hinanden tog i Hand,
 Didrik af Bern og Hagen,      Burgunderkongens Mand.
 Med Højsind da mælte      Helten gæv og bold:
 „Jer Ankomst til Hunerne      mig græmmer mangefold."
</td>
<td>
''1688.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1141.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte den rige Etzel:       „Gerne gad jeg vidst,
 hvo den raske Helt er,      hvem Bernerfyrsten hist
 modtager saa vennesælt?      Han har et ædelt Mod:
 ihvo der var hans Fader,      er han en Kæmpe god."
</td>
<td>
''1690.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1142.
  
  
  
</td>
<td>
Da gensvared Kongen en      Dronning Krimhilds Mand:
 „Af Tronje er han baaren,      hans Fader hed Aldrian.
 Han er saa vild en Kæmpe,       ihvor blid han sig teer.
 At ikke jeg har løjet,      engang selv I ser."
</td>
<td>
''1691.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1143.
  
  
  
</td>
<td>
„Hvordan skal jeg erfare,      at han er saare vild?"
 Dengang kendte Etzel      endnu kun lidet til
 den Argelist, hans Dronning      imod sin Slægt bedrev,
 saa af de rhinske Helte      ej Een i Live blev.
</td>
<td>
''1692.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1144.
  
  
  
</td>
<td>
„For vist kendte jeg Aldrian:      han var min Tjenestmand.
 Pris og Ære vandt han      hos mig i Huneland.
 Jeg gjorde ham til Ridder      og skænked ham mit Guld.
 Den trofaste Helke      var ham af Hjerte huld.
</td>
<td>
''1693.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1145.
  
  
  
</td>
<td>
Thi er fra den Tid Hagen      mig siden vel bekendt.
 Mig blev tilforn som Gidsler      to ædle Børn sendt,
 han og Walther af Spanien:      de voksed her til Mænd.
 Walther flyed med Hildegund:      ham sendte jeg hjem igen."
</td>
<td>
''1694.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1146.
  
  
  
</td>
<td>
Han mindedes gamle Dage      og Ting, som længst var hændt.
 Sin Frænde Tronjehelten      ham havde grant han kendt,
 som ham i Ungdomsdage      sin gode Tjenest bød.
 Til Aars han ham voldte      mangen en Frændes Død.
</td>
<td>
''1695.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:32
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 28 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:32

Jesper: Nibelungekvadet 28