JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:33

2016-03-05T10:33:43Z

Jesper: Nibelungekvadet 30

2013-01-15T08:56:42Z

Nibelungekvadet 30

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 30]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''30. Æventyr, hvorledes de stod Skildvagt'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
1201.
  
  
  
</td>
<td>
Det led mod Dagens Ende,      og Natten var dem nær.
 De vejtrætte Kæmper      de længtes hver især
 efter at ty til Lejet      og søge Ro og Rast.
 Dertil maned Hagen:      det blev dem meldt i Hast.
</td>
<td>
''1756.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1202.
  
  
  
</td>
<td>
Gunther mælte til Værten:       „Gud glæde eders Liv.
 Nu ønsker vi at sove:      Forlov os dertil giv.
 Naar I det vil, vi kommer      aarle ved Dag igen."
 Med glad Hjerte skiltes      han fra de rhinske Mænd.
</td>
<td>
''1757.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1203.
  
  
  
</td>
<td>
Da trængtes man om Gæsterne      alle Vegne fra.
 Mælte til Huneskaren      den kække Folker da:
 „Hvor vover I at træde      Kæmperne over Fod?
 Vogter I jer ikke,      skal I angre snart jert Mod.
</td>
<td>
''1758.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1204.
  
  
  
</td>
<td>
Da slaar jeg En og Anden      saa drøje Fedelslag,
 at har han gode Venner,      græder de mangen Dag.
 Giv Plads for os Kæmper,      det er jert eget Gavn.
 Mange hedder Helte,      men er det kun af Navn."
</td>
<td>
''1759.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1205.
  
  
  
</td>
<td>
Dér hin Fedelspiller      talte saa saare vred,
 da saa den kække Hagen      over sin Skulder bred.
 Han mælte: „Ret jer raader      den kække Spillemand.
 Søg, I Krimhilds Helte,      til Herberg paa Stand.
</td>
<td>
''1760.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1206.
  
  
  
</td>
<td>
Hvad her I har i Sinde,      vel knap Nogen gør.
 Kom aarle hid i Morgen,      hvis I til den Tid tør,
 og und os rejsetrætte      Hvile for denne Nat:
 det, tror jeg, plejer Helte,      hvem sligt et Maal blev sat."
</td>
<td>
''1761.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1207.
  
  
  
</td>
<td>
Da bragtes Etzels Gæster      til en Hal saare vid:
 den fandt de lavet rede      til Kæmperne med Flid,
 lange, brede Senge      var redt med kostbar Pragt.
 Mod dem pønsed Krimhild      paa Ondt af al sin Magt.
</td>
<td>
''1762.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1208.
  
  
  
</td>
<td>
Skønt virkede Hynder      fra Arras dér man saa
 af Pelstof det lyse,      og over dem der laa
 arabisk Silkebolster      med Bræmmeborter lagt,
 intet bedre fandtes:      det straalte med herlig Pragt.
</td>
<td>
''1763.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1209.
  
  
  
</td>
<td>
Dér saa man Dækkelagen,      gjorte af Hermelin
 og af den sorte Sobel,      derunder de fra Rhin
 kunde søge sig Hvile      indtil den lyse Dag.
 Aldrig fandt en Konge      med Følge bedre Mag.
</td>
<td>
''1764.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1210.
  
  
  
</td>
<td>
„Ve for Nattelejet,"      mælte ung Giselher,
 „og ve for mine Venner,      som med os dragen er.
 Hvor vennesælt min Søster      end Velkomst os bød,
 jeg frygter, hun vil volde      til Hobe os vor Død."
</td>
<td>
''1765.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1211.
  
  
  
</td>
<td>
Da mælte Helten Hagen:       „I være uforsagt!
 Jeg selv vil Natten over      holde for eder Vagt.
 Jeg tror at kunne jer skærme,      til Dagen stunder til.
 Vær uden Frygt saa længe:      da gaa det, som det vil."
</td>
<td>
''1766.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1212.
  
  
  
</td>
<td>
Alle bøjed sig for ham      og takked ham med Grund.
 De gik til deres Senge.      Det vared kun en Stund,
 inden de havde lagt sig,      de saare gæve Mænd.
 Da gik den kække Hagen      til sine Vaaben hen.
</td>
<td>
''1767.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1213.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte Helten Folker,      hin Fedelspiller god:
 „Hvis ikke eder, Hagen,      min Bistand var imod,
 vilde i Nat til Daggry      med jer jeg staa paa Vagt."
 Da takked Helten høvisk      for Folkers gode Agt.
</td>
<td>
''1768.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1214.
  
  
  
</td>
<td>
„Jer lønne Gud i Himlen,      Folker saare kær.
 I alle mine Sorger      jeg ønsked Ingen her
 uden eder alene,       ifald jeg kom i Nød.
 Det skal jeg lønne eder,      ligger jeg selv ej død."
</td>
<td>
''1769.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1215.
  
  
  
</td>
<td>
Da rusted de sig begge      i lys Pansersærk.
 De hængte deres Skjolde      paa Armen saare stærk
 og traadte ud af Huset,      at staa for Dørens Karm.
 Dér vogted de med Troskab      Gæsterne mod Harm.
</td>
<td>
''1770.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1216.
  
  
  
</td>
<td>
Den raske Folker Fedler      tog Skjoldet af sin Hand
 og lænte op mod Muren      den gode Skjolderand.
 Gik dernæst han tilbage      og tog sin Fedel fat:
 som tro Helt han tjente      sine Frænder denne Nat.
</td>
<td>
''1771.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1217.
  
  
  
</td>
<td>
Han satte sig paa Stenen      under Salshusets Dør.
 Kækkere Fedelspiller      man aldrig skued før.
 Da klang saa søde Toner      af Heltens Strengespil,
 at stolte rhinske Kæmper      sagde ham Tak dertil.
</td>
<td>
''1772.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1218.
  
  
  
</td>
<td>
Da klang Folkers Strenge,      saa hele Huset lød.
 Med éns Kunst og Styrke      hans Melodier flød.
 Sødere og sagtere      fedled han dernæst:
 da dyssed han i Slummer      mangen en sorgfuld Gæst.
</td>
<td>
''1773.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1219.
  
  
  
</td>
<td>
Dér nu han saa dem slumre,      da gik den gæve Mand
 tilbage efter Skjoldet      og tog det i sin Hand;
 han traadte ud af Huset,      ved Taarnet stod han hen
 og vogted rhinske Helte      mod Dronning Krimhilds Mænd.
</td>
<td>
''1774.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1220.
  
  
  
</td>
<td>
Jeg ved det ikke nøje,      det var vel midt om Nat,
 da saa den kække Folker      en Hjelm skinne brat
 fjernt gennem et Mørke.      Dronning Krimhilds Mænd
 de havde Ondt i Sinde      mod Gæsterne igen.
</td>
<td>
''1775.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1221.
  
  
  
</td>
<td>
Da mælte Fedelspilleren:       „Herr Hagen, Frænde tro,
 det sømmer sig, vi bærer      min Frygt begge to.
 Væbnet Folk jeg skuer      for Salshuset staa:
 ifald jeg skønner rigtigt,      skal Kamp med dem vi faa."
</td>
<td>
''1776.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1222.
  
  
  
</td>
<td>
„Saa ti," mælte Hagen,       „lad dem først komme nær.
 Inden de grant os skuer,      da bringer vore Sværd
 af Lave deres Hjelme:      vi to skal handle saa,
 at de med Skam skal atter      til Dronning Krimhild gaa."
</td>
<td>
''1777.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1223.
  
  
  
</td>
<td>
En af Hunekæmperne      i rette Tid blev var,
 at der stod Vagt ved Døren:      hvor mælte han da snar:
 „Det, vi havde i Sinde,      det gaar for vist ej an.
 Jeg ser, hist som Skildvagt      staar Folker Spillemand.
</td>
<td>
''1778.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1224.
  
  
  
</td>
<td>
Fra Hjelmen paa hans Hoved      et Lysskær der staar,
 den er haard og lødig,      stærk og uden Skaar.
 Og luer Brynjens Ringe,      som om det var en Ild.
 Hos ham staar ogsaa Hagen:      den Vagt er tro og gild."
</td>
<td>
''1779.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1225.
  
  
  
</td>
<td>
Paa Stand vendte de Ryggen.      Da Folker dette saa,
 da mælte han til Hagen      de vrede Ord derpaa:
 „Nu lad mig gaa fra Huset      til disse Kæmper hen:
 jeg vil kræve til Ansvar      den ædle Krimhilds Mænd."
</td>
<td>
''1780.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1226.
  
  
  
</td>
<td>
„Nej," mælte Hagen,       „saa sandt I har mig kær.
 Kommer I bort fra Huset,      da kan med deres Sværd
 de raske Helte bringe      os let i saadan Nød,
 at jeg maatte jer hjælpe,       til mine Landsmænds Død.
</td>
<td>
''1781.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1227.
  
  
  
</td>
<td>
Skete det, at vi begge      kom først med dem i Strid,
 sprang tvende eller      fire af dem i føje Tid
 hastigt ind i Huset      og voldte saadant Drab
 paa de sovende, at aldrig      forvandt vi dette Tab."
</td>
<td>
''1782.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1228.
  
  
  
</td>
<td>
Mælte atter Folker:       „Saa lad i hvert Fald ske,
 at dem tilkendegives,      at jeg fik dem at se,
 saa disse Krimhilds Helte      ikke skal nægte, at
 de gerne havde øvet      en troløs Daad i Nat."
</td>
<td>
''1783.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1229.
  
  
  
</td>
<td>
Paa Stand raabte Folker      dem vrede Ord imod:
 „Hvorfor er saa I væbnet,      I Kæmpeskare god?
 Agter Krimhilds Helte      at ride ud paa Rov?
 Og havde I min Fælles      og min Hjælp behov?"
</td>
<td>
''1784.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1230.
  
  
  
</td>
<td>
Ham svared dertil Ingen.      Fortørnet var hans Mod.
 „Tvi jer, fejge Niddinger,"      saa mælte Helten god.
 „Vilde I os myrdet,      mens sovende vi laa?
 Imod saa gæve Helte      man sjælden handled saa."
</td>
<td>
''1785.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1231.
  
  
  
</td>
<td>
Det kundgjordes Dronningen,      at ikkun ringe Held
 havde fulgt hendes Kæmper.      Hun græmmed sig med Skjel.
 Da pønsed hun paa Andet:      hun var saa saare vred.
 Thi voldtes gæve Helte      engang svar Fortræd.
</td>
<td>
''1786.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:33
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 30 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:33

Jesper: Nibelungekvadet 30