JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:36

2016-03-05T10:36:38Z

Jesper: Nibelungekvadet 35

2013-01-15T08:59:22Z

Nibelungekvadet 35

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 35]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

oversat af '''Chr. Fledelius'''

<big>'''35. Æventyr, hvorledes Iring blev fældet'''</big></center>

<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
1359.
  
  
  
</td>
<td>
Da raabte Markgrev Iring      af Danmark velberaad:
 „Jeg har alt længe øvet      mangen en Heltedaad,
 og Æren var mit Løsen,      naar Kampen kaldte os.
 Nu bring mig min Rustning,      jeg byder Hagen Trods."
</td>
<td>
''1965.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1360.
  
  
  
</td>
<td>
„Lad fare slige Tanker,"      Hagen mælte saa.
 „Hvis ikke, byd da Hunerne      lidt mer til Side gaa.
 Springer af eder tvende      eller tre til Salen hen,
 dem sender jeg ukarske      ned ad Trappen igen."
</td>
<td>
''1966.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1361.
  
  
  
</td>
<td>
„Det skræmmer mig ingenlunde,"      gav Iring ham til Svar.
 „Saa onde Ting jeg ogsaa      tilforn prøvet har.
 Mod dig jeg vover ene      en Sværdkamp fuldtrøst.
 Hvad nytter vel din stolte      og praleriske Røst?"
</td>
<td>
''1967.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1362.
  
  
  
</td>
<td>
Da iførtes Iring      i Hast sin Vaabendragt
 og Irnfred af Tyring,      en Yngling uforsagt,
 og Havart den stærke,      vel med tusind Mand:
 ved Irings Side agted      de kækt at holde Stand.
</td>
<td>
''1968.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1363.
  
  
  
</td>
<td>
Da saa Fedelspilleren      en saare talrig Flok,
 som fulgte did med Iring,       veludrustet nok.
 De bar, spændt om Hagen,      mangen en Hjelm god.
 Da blev den kække Folker      saa saare gram i Mod.
</td>
<td>
''1969.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1364.
  
  
  
</td>
<td>
„Ser I, Frænde Hagen,      nu kommer Iring dér,
 som loved dog alene en Sværdkamp med jer?
 Sømmer sig Løgn for Helte?      Mig tykkes det en Skam.
 Vel tusind eller flere      gaar væbnet hid med ham."
</td>
<td>
''1970.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1365.
  
  
  
</td>
<td>
Paa Knæ trygled Iring      sin Slægt og sine Mænd,
 at lade ham for Hagen      alene træde hen.
 Det tilstod de nødig:      dem var kendt for sand
 den saare stolte Hagen      af de Burgunders Land.
</td>
<td>
''1972.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1366.
  
  
  
</td>
<td>
Han bønfaldt saa længe,      at dog det maatte ske.
 Saa saare Irings Følge      hans Villie grant mon se,
 at han mod Æren higed,      gav de ham Lov at gaa.
 De to Helte ypped      en vild Kamp derpaa.
</td>
<td>
''1973.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1367.
  
  
  
</td>
<td>
Iring af Danmark      var dækket af sit Skjold,
 sit Spyd højt han hæved,      den ædle Kæmpe bold:
 da løb han op til Hagen,       for Salen fast han sprang:
 snart af deres Tvekvamp      et Gny saa vide klang.
</td>
<td>
''1974.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1368.
  
  
  
</td>
<td>
Da skød de deres Lanser      af Haanden saare stærk
 gennem de faste Skjolde      paa lysen Pansersærk,
 saa højt i Luften brødes      Skaftet af deres Spær;
 de to vilde Helte      greb da til deres Sværd.
</td>
<td>
''1975.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1369.
  
  
  
</td>
<td>
Den kække Kæmpe Hagen      med Kraft sit Værge svang:
 paa ham hugged Iring,       saa hele Huset klang.
 Højsal og Taarne      gav Lyd af deres Slag.
 Dog maatte Helten vige      med uforrettet Sag.
</td>
<td>
''1976.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1370.
  
  
  
</td>
<td>
Da lod Iring Hagen      end usaaret staa.
 Til Folker Fedelspiller      han skyndte sig derpaa.
 Ham tænkte han at tvinge      med sine stærke Slag:
 vel kunde sig værge      hin Kæmpe prud og strag.
</td>
<td>
''1977.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1371.
  
  
  
</td>
<td>
Slog da Fedelspilleren,      saa over Skjoldets Rand
 Beslaget fløj i Luften      for Folkers stærke Hand.
 Ham lod Iring fare:       hans Blik varsled Ondt:
 thi angreb han Gunther,      hin Drot af Burgund.
</td>
<td>
''1978.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1372.
  
  
  
</td>
<td>
Da var de tvende Helte      stærke hver især.
 Om Gunther end og Iring      hug til med skarpe Sværd,
 ramte de ikke hinanden,      saa Vunder flød af Blod.
 Det hindred deres Rustning:      stærk den var og god.
</td>
<td>
''1979.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1373.
  
  
  
</td>
<td>
Da lod han Gunther fare,       mod Gernot han sprang:
 Gnister af hans Brynje      med Sværdhug han tvang.
 Da slog og stærken Gernot      igen, saa kun med Nød
 Iring, den kække,      forskaanedes for Død.
</td>
<td>
''1980.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1374.
  
  
  
</td>
<td>
Da sprang han bort fra Fyrsten:      hastig var hans Færd.
 Fire af Burgunderne      dem vog han med sit Sværd,
 Kongens ædle Hirdmænd      af Worms ved Rhinens Bred.
 Da kunde aldrig Giselher      vist sig mere vred.
</td>
<td>
''1981.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1375.
  
  
  
</td>
<td>
„Ved Gud, Herr Iring", mælte      ung Giselher paa Stand,
 „dem skal I mig erstatte,       som her jer gæve Hand
 har slagen mig til Døde."      Frem mod ham han for,
 han slog den Danelænder,      saa at han sank til Jord.
</td>
<td>
''1982.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1376.
  
  
  
</td>
<td>
Han segned for hans Hænder      til Jord i Heltes Blod,
 saa Alle maatte tænke,      den Ridder saare god
 aldrig skulde i Kampen      igen et Sværdslag slaa.
 Dog usaaret Iring      for Giselher end laa.
</td>
<td>
''1983.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1377.
  
  
  
</td>
<td>
Af Drønene paa Hjelmen      og Sværdhuggets Brag
 han misted sine Sanser      og følte sig saa svag,
 at en Stund han ikke mærked,      sit Liv han end beholdt.
 Det havde med sin Styrke      ung Giselher forvoldt.
</td>
<td>
''1984.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1378.
  
  
  
</td>
<td>
Da atter af hans Hoved      svandt bort det svare Brag,
 som en Tidlang han taalte      for Sværdets tunge Slag,
 da tænkte han: „Jeg lever      og mærker intet Saar:
 nu ved jeg først, hvad Giselher      med Kraft og Mod formaar."
</td>
<td>
''1985.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1379.
  
  
  
</td>
<td>
Ved begge sine Sider      hørte han Fjender staa.
 Vidste de, han leved,      var han ej sluppet saa.
 Han hørte ogsaa Giselher,      som havde ramt saa haardt.
 Han tænkte, hvor han skulde      fra Fjenderne slippe bort.
</td>
<td>
''1986.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1380.
  
  
  
</td>
<td>
Som en afsindig sprang han      op af det vaade Blod.
 Hvor maatte Helten prise      sin saare raske Fod!
 Da løb han ud af Huset,      hvor Hagen atter var,
 og slog ham rappe Sværdslag      af al sin Styrke svar.
</td>
<td>
''1987.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1381.
  
  
  
</td>
<td>
Da tænkte Hagen af Tronje:       „Du er fortabt for sand.
 Om Djævlen ej dig skærmer,      er du en Dødens Mand."
 Dog saared Iring Hagen      gennem hans Hjelms Pul.
 Det voldte han med Vasge,      en Klinge underfuld.
</td>
<td>
''1988.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1382.
  
  
  
</td>
<td>
Dér den Herre Hagen      nu blev sin Vunde var,
 ustyrlig svang han Sværdet,      som han i Hænde bar.
 Da maatte for ham vige      Havarts gæve Mand.
 Efter fulgte Hagen      ad Trappens Trin paa Stand.
</td>
<td>
''1989.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1383.
  
  
  
</td>
<td>
Over sit Hoved Iring      til Værn Skjoldet svang.
 Men havde Trappen været      end tre Trapper lang,
 vilde dog Hagen hindret      ham noget Slag at slaa.
 Eja, hvor røde Gnister      paa Irings Hjelm der laa!
</td>
<td>
''1990.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1384.
  
  
  
</td>
<td>
Til sine Landsmænd naaed      Iring karsk igen.
 Da bragtes dette Budskab      til Dronning Krimhild hen,
 hvordan i Strid han voldte      Hagen af Tronje Nød:
 med fager Tale Dronningen      ham Tak af Hjertet bød.
</td>
<td>
''1991.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1385.
  
  
  
</td>
<td>
„Nu lønne Gud dig, Iring,      Kæmpe gild og god!
 Du har til fulde trøstet      mit Hjerte og mit Mod.
 Nu ser jeg rød af Blodet      Hagens Klædebon."
 Krimhild tog af Glæde      selv Skjoldet af hans Haand.
</td>
<td>
''1992.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1386.
  
  
  
</td>
<td>
„I takke ham med Maade,"      mælte Hagen snelt.
 „Vilde paa ny han prøve,      det sømmed sig en Helt:
 slap han da frelst tilbage,      var han en tapper Mand.
 Det Saar nytter jer lidet,      mig gav Irings Hand.
</td>
<td>
''1993.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1387.
  
  
  
</td>
<td>
Al den Stund I ser nu      af Saar min Brynje rød,
 saa ægger det min Vrede      til mangen en Helts Død.
 Nu først føler jeg Harme      mod Havarts Kæmpe vakt.
 Mig har Helten Iring      kun ringe Skade bragt."
</td>
<td>
''1994.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1388.
  
  
  
</td>
<td>
Dér stod, vendt mod Vinden,       Iring afDaneland:
 han svaled sig i Harnisk      og tog sin Hjelm i Hand.
 Da mælte alle Folk dér,      hans Kraft var saare god.
 Thi følte ogsaa Markgreven      svulme stolt sit Mod.
</td>
<td>
''1995.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1389.
  
  
  
</td>
<td>
„Nu vid, mine Frænder,"      mælte Iring igen,
 „I skal mig hastigt ruste:      een Gang jeg prøver end,
 om jeg kunde ham tvinge      trods alt hans Overmod."
 Hans Skjold var sønderhugget:       et nyt han bringe lod.
</td>
<td>
''1996.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1390.
  
  
  
</td>
<td>
I Hast blev Kæmpen rustet      end bedre til sit Værk.
 Da greb han i sin Vrede      en Lanse saare stærk,
 med den agted han atter      at binde med Hagen an.
 Hadefuld ham vented      den mordgridske Mand.
</td>
<td>
''1997.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1391.
  
  
  
</td>
<td>
Ej mægted den gæve Hagen      at vente Tiden ud:
 med Skud og Slag han ilte      mod Danekæmpen prud
 helt til Trappens Ende:      han var saa saare gram.
 Irings svare Styrke      kun lidet gavned ham.
</td>
<td>
''1998.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1392.
  
  
  
</td>
<td>
De slog, saa at det lued      fra deres Skjolderand
 af ildrøde Gnister.      Havarts Tjenestmand
 sloges af Hagens Sværdhug      en Vunde stærk og ond
 igennem Skjold og Brynje:      han lægtes ingen Stund.
</td>
<td>
''1999.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1393.
  
  
  
</td>
<td>
Da Iring mærked Saaret,      ham gav Hagens Haand,
 da rykked højt han Skjoldet      op over Hjelmens Baand.
 Stor tyktes ham Skaden,      han maatte lide dér,
 dog inden længe voldte      ham Hagen endnu mer.
</td>
<td>
''2000.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1394.
  
  
  
</td>
<td>
Der laa et Spyd paa Jorden:      det tog Kong Gunthers Mand
 og slynged det mod Iring,      Helten af Daneland,
 saa af hans Hoved Stangen      stod ret i Luften fast.
 Han fik en ublid Ende      for Hagens Lansekast.
</td>
<td>
''2001.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1395.
  
  
  
</td>
<td>
Da maatte Iring flygte      til dem af Daneland.
 Før Hjelmen man fik løsnet      af Havarts gæve Mand,
 brød man Spydet af Hjernen:      da nærmed sig hans Død.
 Hans Slægt græd med Føje      for Heltens svare Nød.
</td>
<td>
''2002.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1396.
  
  
  
</td>
<td>
Did kom ogsaa Dronningen,      hvor han til Jord var strakt:
 over den stærke Iring      hun græd af al sin Magt.
 Hun klaged for hans Kampsaar      og følte Kvide stor.
 Mælte for sine Maage      da Helten disse Ord:
</td>
<td>
''2003.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1397.
  
  
  
</td>
<td>
„Lad eders Klage fare,      herlige Kongeviv.
 Hvad nytter eders Taarer?      nu lader jeg mit Liv:
 til Døde har mig saaret      hin Kæmpe af Burgund.
 At tjene jer og Étzel      mig vorder mer ej undt."
</td>
<td>
''2004.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1398.
  
  
  
</td>
<td>
Han mælte til dem af Tyring      og dem af Daneland:
 „I prøve ikke at vinde      med Sværdet i jer Hand
 det røde Guld til Gave,      som Dronningen mig bød.
 Kæmper I mod Hagen,      er det jer visse Død."
</td>
<td>
''2005.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1399.
  
  
  
</td>
<td>
Blegnet var hans Farve,      og Dødens Mærke bar
 den kække Dane Iring      til deres Kvide svar.
 Havarts gæve Tjenestmand      slagen paa Jorden laa:
 da maatte de af Danmark      nu og i Striden gaa.
</td>
<td>
''2006.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1400.
  
  
  
</td>
<td>
Irnfred og Havart      for Salshuset sprang
 vel med tusind Helte.      Da hørtes Vaabenklang,
 et stort og kraftigt Kampgny      fra alle Sider lød.
 Eja, hvor stærke Lanser      paa Gæsterne de skød!
</td>
<td>
''2007.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1401.
  
  
  
</td>
<td>
Den kække Irnfred ilte      imod hin Spillemand:
 en svar Mén ham voldtes      derfor af Folkers Hand.
 Den ædle Fedelspiller      slog Landgreven nu
 gennem hans Hjelm den haarde:      han var saa vred i Hu.
</td>
<td>
''2008.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1402.
  
  
  
</td>
<td>
Da slog den Herre Irnfred      hin Spillemand saa fast,
 at Panserskjortens Ringe      i deres Knytning brast
 og dryssed over Brynjen,      der lyste luerød.
 Dog Landgreven segned      for Spillemanden død.
</td>
<td>
''2009.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1403.
  
  
  
</td>
<td>
Havart og Hagen      de mødtes til en Strid.
 Et Vidunder skued      man dér af Helteid.
 Slag i Slag faldt Sværdet      i de to Heltes Hand.
 Dog maatte Havart blegne      for Rhinkongens Mand.
</td>
<td>
''2010.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1404.
  
  
  
</td>
<td>
Da Tyringer og Daner      saa deres Herre død,
 da yppedes ved Salshuset      svar Skræk og Nød,
 før de til Døren baned      sig Vej med Sværd i Hand.
 Thi hug man dér isønder      mangen Hjelm og Skjolderand.
</td>
<td>
''2011.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1405.
  
  
  
</td>
<td>
„Nu vig," mælte Folker,       „og lad dem komme ind.
 Des mindre skal det lykkes,      der ligger dem paa Sind:
 derinde skal om kort Tid      de lade deres Liv.
 Da høster de i Døden      deres Løn af Etzels Viv."
</td>
<td>
''2012.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1406.
  
  
  
</td>
<td>
Dér de stolte Helte      nu ind i Salen for,
 blev mangen En hans Hoved      stemt saa haardt mod Jord,
 at Døden maatte han lide      for deres rappe Slag.
 Vel kæmped Gernot      og Giselher den Dag.
</td>
<td>
''2013.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1407.
  
  
  
</td>
<td>
Tusinde og fire      kom ind i Etzels Hus:
 dér saa man Sværd blinke      i mangt et hastigt Sus.
 Siden fandt dog Kæmperne      til Hobe Døden dér.
 Et stort Under spurgte      man om den rhinske Hær.
</td>
<td>
''2014.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1408.
  
  
  
</td>
<td>
Derefter blev en Stilhed,      da Gnyet døde hen.
 Overalt strømmed Blodet      fra døde Riddersmænd
 igennem Væggens Huller      i Rendestenen ned.
 Det voldte de fra Rhinen,      da de saa tappert stred.
</td>
<td>
''2015.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1409.
  
  
  
</td>
<td>
Satte sig da til Hvile      de af Burgunderland,
 og deres Sværd og Skjolde      dem lagde de af Hand.
 End stod Fedelspilleren      for Huset og gav Agt,
 om Nogen vilde æske      til Kamp, mens han holdt Vagt.
</td>
<td>
''2016.''
  
  
  
</td>
</tr>

<tr>
<td>
1410.
  
  
  
</td>
<td>
Da klaged Kongen saare      og hans Viv ligesaa:
 Jomfruer og Fruer      i Kvide monne staa.
 Jeg tænker, Døden havde      dem svoret Jammersnød:
 end voldte rhinske Stridsmænd      dem mange Heltes Død.
</td>
<td>
''2017.''
  
  
  
</td>
</tr>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mar. 2016 kl. 10:36
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−

	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet 35 - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 5. mar. 2016 kl. 10:36

Jesper: Nibelungekvadet 35