JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 19:12

2013-12-25T19:12:11Z

JJ.Sandal på 3. des. 2013 kl. 19:17

2013-12-03T19:17:58Z

Jesper: Nibelungekvadet Indledning

2013-01-15T08:36:10Z

Nibelungekvadet Indledning

Vis endringer

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 <big>'''Indledning'''</big></center>
-<br><br>
 <blockquote>
 Fra henfarne Dage os mangt et Frasagn lød
 <br>om Helte uden Mage, om svar Fortræd og Nød,
 <br>om Fryd og Bryllupsgilde, om Graad og Trængselsfærd,
-<br>om Strid blandt Kæmper vilde, det skal I høre her.</blockquote>
+<br>om Strid blandt Kæmper vilde, det skal I høre her.
 Naar denne Indledningsstrofe, der mangler i et Par af de Haandskrifter, hvori det tyske Heltedigt om Nibelungerne er overleveret til vor Tid, nævner gamle Beretninger som Emne for Digtningen, er det ikke en Talemaade: de Begivenheder, Digtet behandler, var et i sine Grundtræk nogenlunde fast, i Enkeltheder rigt varieret Emne for Sang over den germanske Verden i Aarhundreder, før det i Riddertiden, omkring Aar 1200, i Sydtyskland formedes til et omfangsrigt Epos.
@@ Linje 90: / Linje 92: @@
 Efter Lachmanns Død er hans Teorier blevne bekæmpede med saa vægtige Grunde, at der neppe mere ﬁndes lærde, som mener, at de Resultater, han kom til med Hensyn til Haandskrifternes Oprindelighed og Digtets Tilblivelse, er de rette. Nu anses almindeligt B, paa hvis Side Bartsch stillede sig, og som er aftrykt i dennes Udgaver, for at staa det oprindelige Digt nærmest, medens C (aftrykt i Zarnckes Udgaver) dog i Reglen benyttes til de nytyske Oversættelser. Men at man overhovedet skulde kunne naa til at udfinde Originalen ved Bortskæring, vil neppe Nogen længere mene. At der i Middelalderen gaves kortere Sange, der behandlede Dele af vort Emne, ved vi fra Saxo (se ovenfor S. 14) og tør vi ogsaa slutte af vore Kæmpeviser, af hvilke Nr. 2, 3, 4, 5 i Sv. Grundtvigs store Udgave udgør visse Partier af vort Sagn.Men det er lidet troligt, at saadanne selvstændige Sange tilfældigt kunde have passet saa godt sammen, at de lod sig forbinde med hverandre til et trods alt godt sammenhængende Hele – uden en Digters planmæssige Arbejde. Navnet paa denne er trods adskillige Gætninger ukendt, og det vil sikkert fremdeles forblive lige saa skjult, som ''deres'' Navne, der har digtet de øvrige tyske episke Digte over ældgamle germanske Sagn.
-Men medens Digtet saaledes nu som for 100 Aar siden frembyder Stof til Videnskabens Overvejelser, indtager det som et ærværdigt Mindesmærke, der bærer Bud fra forhistoriske Tider, i hvert Fald fra Folkevandringens hedenske Dage gennem Riddertidens Pragt og Glimmer ned til det moderne Tysklands Storhedsperiode i Nutiden, en betydningsfuld Plads i sit Hjemlands Kultur i den nyere Tid: gennem talrige metriske Oversættelser og Prosaomskrivninger er det gjort tilgængeligt for vide Kredse i Tyskland. Dets dramatiske Handling og Dialog har fristet et ikke ringe Antal tyske Digtere til at omplante Stoffet i Skuespil: op over alle rager Friederich Hebbels Trilogi: Die Nibelungen ved den oprindelige Kraft, hvormed Dramaet virker.***) I Malerkunsten afgiver Digtet Emne: mange Udlændinge vil bl. a. have set Jul. Schnorr v. Carolsfelds Nibelungefresker i det kongelige Residensslot i München. Og Richard Wagner, der i Middelalderens Digterværker atter og atter tager sine Emner til sine romantiske Musikdramaer, har ved til sin Trilogi: Der Ring des Nibelungen at vælge Nibelungekvadet, ganske vist med overvejende Benyttelse af de nordiske Kilder og med selvstændig Nyskabning, ad Tonekunstens Vej sikret de gamle
+Men medens Digtet saaledes nu som for 100 Aar siden frembyder Stof til Videnskabens Overvejelser, indtager det som et ærværdigt Mindesmærke, der bærer Bud fra forhistoriske Tider, i hvert Fald fra Folkevandringens hedenske Dage gennem Riddertidens Pragt og Glimmer ned til det moderne Tysklands Storhedsperiode i Nutiden, en betydningsfuld Plads i sit Hjemlands Kultur i den nyere Tid: gennem talrige metriske Oversættelser og Prosaomskrivninger er det gjort tilgængeligt for vide Kredse i Tyskland. Dets dramatiske Handling og Dialog har fristet et ikke ringe Antal tyske Digtere til at omplante Stoffet i Skuespil: op over alle rager Friederich Hebbels Trilogi: Die Nibelungen ved den oprindelige Kraft, hvormed Dramaet virker.***) I Malerkunsten afgiver Digtet Emne: mange Udlændinge vil bl. a. have set Jul. Schnorr v. Carolsfelds Nibelungefresker i det kongelige Residensslot i München. Og Richard Wagner, der i Middelalderens Digterværker atter og atter tager sine Emner til sine romantiske Musikdramaer, har ved til sin Trilogi: Der Ring des Nibelungen at vælge Nibelungekvadet, ganske vist med overvejende Benyttelse af de nordiske Kilder og med selvstændig Nyskabning, ad Tonekunstens Vej sikret de gamle Helte Udødelighed.
 I de store Kulturlande blev Digtet allerede oversat i Løbet af det 19. Aarhundrede. l Frankrig foreligger der flere Oversættelser i en Slags rhytmisk Prosa (den sidste af J. Firmery i 1909, indeholdende de Strofer, som Lachmann anser for ægte, og inddelt i dennes 20 Sange, dog samtidig med Bibeholdelse af den gamle Aventüreinddeling). I England blev enkelte Afsnit oversat af Thomas Carlyle, senere fulgte Oversættelser af hele Digtet i det originale Versemaal. l Italien findes en Oversættelse paa Femfodsjamber, i Spanien paa Prosa. I Skandinavien, der har den Lykke at have bevaret de ældgamle Heltesagn i en oprindeligere Skikkelse og derhos i en særegen nordisk Udformning, har hidtil kun nogle Strofer været oversatte af Ernst v. d. Recke i hans store Verslære som Prøver paa Versemaalet. Jeg nærer det Haab, at nærværende Oversættelse til Dansk samtidig med at vække Interesse for de gamle Heltesagn, som de fremtræder i Riddertidens episke Klædebon, ogsaa maatte bidrage til, at en og anden nordisk Læser fandt forøget Glæde ved den ejendommelige Skønhed, som lyser ud af vor egen Fortids digteriske Minder om Sigurd, Brynhild og Gudrun.
-<br>
 <center>---</center>
-<br>
 Oversættelsen af Nibelungekvadet er udarbejdet efter den middelhøjtyske Tekst i Bartsch's Udgave (Haandskrift B); hvor jeg har fundet Læsemaaden i Haandskrifterne A og C mere tilfredsstillende, har jeg benyttet disse efter Lachmanns og Zarnckes Udgaver.
@@ Linje 104: / Linje 107: @@
 Til Slutning af denne Redegørelse er det mig en kær Pligt at bede Carlsbergfondets Direktion modtage min erkendtligste Tak for den Understøttelse, der har været mig bevilget af Fondet til Udarbejdelse og til Udgivelse af nærværende Arbejde.
-<br>
 <center>---</center>
@@ Linje 111: / Linje 115: @@
 Foruden Afhandlinger i de tyske germanistiske Tidsskrifter samt de paagældende Afsnit i Grundriss der germanischen Philologie af Fr. Vogt, Mogk og Sijmons har jeg særligt benyttet: ''W. Grimm'': Die deutsche Heldensage. 3. Auflage v. Steig.Gütersloh 1889. ''Jiriczek'': Deutsche Heldensage (Sammlung Göschen). - ''K. Lachmann'': Anmerkungen zu den Nibelungen Berlin 1836. - ''P. E. Müller'': Sagabibliothek II København 1818. - ''Müllenhoff'': Zur Geschichte der Nibelunge Not. Braunschweig 1855. - ''K. Bartsch'': Der Nibelunge Nôt I-ll. Leipzig 1870-80. - ''Samme'': Untersuchungen über das Nibelungenlied. Wien l865.- ''Samme'': Das Nibelungenlied. 6. Aufl. Leipz. 1886. - ''Zamcke'': Das Nibelungenlied.  6. Aufl. Leipz.  1887. -  ''R. v.  Muth'':  Einleitung  in das Nibelungenlied. Paderborn 1877.  -  ''H. Fischer'': Die Forschungen  über das Nibelungenlied  seit K. Lachmann.  Leipz. 1874.-  ''Lichtenberger'':  Le  poème  et  la  légende  des Nibelungen.  Paris  1891. ''Hartung'': Die deutschen Altertümer des Nibelungenliedes  und  der  Kudrun.  Cothen  1894. -  ''Weinhold'': Die  deutschen  Frauen  in  dem  Mittelalter  1-11.  3. Aufl.  Wien 1897. -  ''Alwin  Schultz'':  Das  hofische Leben  zur  Zeit  der Minnesinger  I-  II.  Leipz.  1889.  -  ''E. Kettner'': Die österreichische Nibelungendichtung. Berlin 1897.  -  ''Willmanns'': Beiträge zur Erklärung und Geschichte des  Nibelungenliedes.  Halle 1877. - ''Th.  Abeling'': Das Nibelungenlied und seine Literatur. Leipz. 1907-09 (med Fortegnelse over den overvældende store Litteratur, Digtet har kaldt  til Live). - ''Sv.  Grundtvig'': Danmarks gamle Folkeviser  I.  Kbhvn. 1853.-  ''F. Jónsson'':  Den oldnorske og  oldislandske Litteraturs Historie  1-111.  1894-1  902. -  For den metriske  Behandlings Vedkommende  særlig E. v. der Reckes  fortrinlige Undersøgelse  S. 68-1  28 i  2. Del af ”Principperne  for  den danske Verskunst". Kbhvn  1881.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. des. 2013 kl. 19:17
Linje 9:		Linje 9:

	[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]		[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg\|thumb]]
−
−
	<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>		<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>

Nibelungekvadet Indledning - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 19:12

JJ.Sandal på 3. des. 2013 kl. 19:17

Jesper: Nibelungekvadet Indledning