Norske Folke-Sagn - Historiske Sagn - Revisjonshistorikk

Jesper på 21. sep. 2021 kl. 15:49

2021-09-21T15:49:16Z

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Knut

2021-09-21T15:48:33Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Knut

Jesper på 21. sep. 2021 kl. 15:43

2021-09-21T15:43:23Z

Jesper på 21. sep. 2021 kl. 15:41

2021-09-21T15:41:45Z

Knut: /* Hungersnød i Gudbrandsdalen */

2021-09-21T07:41:25Z

Hungersnød i Gudbrandsdalen

Knut: /* Harald Haarfager og hans Samtidige */

2021-09-21T07:38:18Z

Harald Haarfager og hans Samtidige

Knut: /* Harald Haarfager og hans Samtidige */

2021-09-21T07:36:57Z

Harald Haarfager og hans Samtidige

Knut: /* Habor og Signe */

2021-09-21T07:32:43Z

Habor og Signe

Knut: /* Kong Augvald */

2021-09-21T07:31:44Z

Kong Augvald

Knut på 21. sep. 2021 kl. 07:27

2021-09-21T07:27:49Z

Vis endringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 |- style="background-color:#e9e9e9"
@@ Linje 290: / Linje 288: @@
 ==Dronning Margreta==
-[[Fil:Margrete 1.jpg|thumb|Margrete I Valdemarsdatte (1353 - 1412) var regjerende dronning for både Danmark, Norge og Sverige under Kalmarunionen.]] I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotning dalen undgaaer man den farlige Vaarsti.
+[[Fil:Margrete 1.jpg|thumb|Margrete I Valdemarsdatter (1353 - 1412) var regjerende dronning for både Danmark, Norge og Sverige under Kalmarunionen.]] I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotning dalen undgaaer man den farlige Vaarsti.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 <center>'''[[Norske Folke-Sagn]]'''</center>
@@ Linje 280: / Linje 290: @@
 ==Dronning Margreta==
-[[Fil:Margrete 1.jpg|thumb|Margrete I Valdemarsdatter (1353 - 1412) var regjerende dronning for både Danmark, Norge og Sverige under Kalmarunionen.]] I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotning dalen undgaaer man den farlige Vaarsti.
+[[Fil:Margrete 1.jpg|thumb|Margrete I Valdemarsdatte (1353 - 1412) var regjerende dronning for både Danmark, Norge og Sverige under Kalmarunionen.]] I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotning dalen undgaaer man den farlige Vaarsti.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 21. sep. 2021 kl. 15:43
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~!Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Norske Folke-Sagn - Historiske Sagn]] !! !! !!~~
−	\|-
−	\|}
−

	<center>'''[[Norske Folke-Sagn]]'''</center>		<center>'''[[Norske Folke-Sagn]]'''</center>

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 {|class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
 |- style="background-color:#e9e9e9"
@@ Linje 290: / Linje 288: @@
 ==Dronning Margreta==
-[[Fil:Margrete 1.jpg|thumb|Margrete I Valdemarsdatte (1353 - 1412) var regjerende dronning for både Danmark, Norge og Sverige under Kalmarunionen.]] I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotning dalen undgaaer man den farlige Vaarsti.
+[[Fil:Margrete 1.jpg|thumb|Margrete I Valdemarsdatter (1353 - 1412) var regjerende dronning for både Danmark, Norge og Sverige under Kalmarunionen.]] I Opdal ved Dovrefjeld ligger en Sæterdal, som kaldes Drotningdal. Sit Navn, siger Sagnet, har den faaet efter Dronning Margreta, der paa en Reise over Fjeldet, i Taage og haardt Veir, forvildede sig og med sit Følge i denne Dal fandt et Tilflugtsted. Efter et andet Sagn blev hun forfulgt af den svenske Konge og for ei at opdages endog i denne afsides Dal vendte hun Skoene om paa sine Heste. Ved at tage Veien gjennem Drotning dalen undgaaer man den farlige Vaarsti.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 21. sep. 2021 kl. 07:41
Linje 440:		Linje 440:


−	<~~ref~~>Anm. Hjorthøy Beskr. over Gudbrandsdalen 2, 10. Maaskee tyder dette Sagn hen paa den store Hungersnød, som efter Historiens Vidnesbyrd traf Norge 1601, conf. Slange.</~~ref~~>	+	<blockquote>Anm. Hjorthøy Beskr. over Gudbrandsdalen 2, 10. Maaskee tyder dette Sagn hen paa den store Hungersnød, som efter Historiens Vidnesbyrd traf Norge 1601, conf. Slange.</blockquote>
−

	==Ove Gedde==		==Ove Gedde==

@@ Linje 134: / Linje 134: @@
 ==Harald Haarfager og hans Samtidige==
-[[Fil:Haraldshaugen Haraldsstøtta Norges riksmonument National monument 1872 Gard Haugesund Norway 2020-06-06 17m granittobelisk 29 bautasteiner for fylker Strindafylki 09356.jpg|thumb|Haraldshaugen og «Norges riksmonument» like nord for Haugesund sentrum i Rogaland fylke. Monumentet ble reist ved ruinene av steinkirken på Gard i 1872 der man antok at Harald Hårfagre ble gravlagt. Minnesmerket er formet som en gravhaug med "Haraldsstøtten" på toppen omgitt av en lav, kvadratisk mur med 29 bautasteiner for hvert av Norges gamle fylker. Hovedsøylen er en 17 meter høy obelisk i granitt dekorert med fire bronsepaneler: to med inskripsjoner om innvielsen i 1872, rikssamlingen og Harald Hårfagres gravsted, og to med relieff av skjold med vikingvåpen (økser, sverd, spyd) og av et vikingskip. (Foto: Wolfmann, 2020.) Commons.]]Om en Helt og Erobrer som Harald, der med vældig Haand betvang alle Landets Smaakonger og frembragte saa mærkelige Forandringer i Landet, maatte man vente at høre mange Sagn. Dette er imidlertid ikke Tilfælde. Vel findes der nogle; men disse ere deels dunkle og uvisse, deels ufuldstændige, Til ham pleier man at henføre følgende Sagn. Paa Grøte Prestegaard i Ørkedal boede i gamle Dage Kong Gryting. Paa hans Tid rykkede Kong Harald med en stor Hærmagt over Dovrefjeld. Ved Rygtet herom opbød Gryting Almuen og drog Harald imøde. I Opdal paa Gaarden Riser stødte de sammen og her kjæmpede de den første Dag. Da Gryting ei der længere kunde holde Stand, trak han sig tilbage til Vang, Opdals nuværende Prestegaard. Her fornyede han Kampen, men blev overvunden og dræbt med den største Deel af sin Hær. Kong Grytings Lig blev ført til hans Bopæl, Grøte Prestegaard, hvor man i den saakaldte Kongshaug endnu viser hans Grav. Paa Riser og Vang findes en Mængde Hauge, hvor de Faldne bleve begravede.
+[[Fil:Haraldshaugen Haraldsstøtta Norges riksmonument National monument 1872 Gard Haugesund Norway 2020-06-06 17m granittobelisk 29 bautasteiner for fylker Strindafylki 09356.jpg|thumb|Haraldshaugen og «Norges riksmonument» like nord for Haugesund sentrum i Rogaland fylke. Monumentet ble reist ved ruinene av steinkirken på Gard i 1872 der man antok at Harald Hårfagre ble gravlagt. Minnesmerket er formet som en gravhaug med "Haraldsstøtten" på toppen omgitt av en lav, kvadratisk mur med 29 bautasteiner for hvert av Norges gamle fylker. Hovedsøylen er en 17 meter høy obelisk i granitt dekorert med fire bronsepaneler: to med inskripsjoner om innvielsen i 1872, rikssamlingen og Harald Hårfagres gravsted, og to med relieff av skjold med vikingvåpen (økser, sverd, spyd) og av et vikingskip. (Foto: Wolfmann, 2020. Commons.)]]Om en Helt og Erobrer som Harald, der med vældig Haand betvang alle Landets Smaakonger og frembragte saa mærkelige Forandringer i Landet, maatte man vente at høre mange Sagn. Dette er imidlertid ikke Tilfælde. Vel findes der nogle; men disse ere deels dunkle og uvisse, deels ufuldstændige, Til ham pleier man at henføre følgende Sagn. Paa Grøte Prestegaard i Ørkedal boede i gamle Dage Kong Gryting. Paa hans Tid rykkede Kong Harald med en stor Hærmagt over Dovrefjeld. Ved Rygtet herom opbød Gryting Almuen og drog Harald imøde. I Opdal paa Gaarden Riser stødte de sammen og her kjæmpede de den første Dag. Da Gryting ei der længere kunde holde Stand, trak han sig tilbage til Vang, Opdals nuværende Prestegaard. Her fornyede han Kampen, men blev overvunden og dræbt med den største Deel af sin Hær. Kong Grytings Lig blev ført til hans Bopæl, Grøte Prestegaard, hvor man i den saakaldte Kongshaug endnu viser hans Grav. Paa Riser og Vang findes en Mængde Hauge, hvor de Faldne bleve begravede.
 Paa Sletten imellem Gaardene Meelhus og Eggen, hvor en Mængde nu næsten ukjendelige Kjæmpehauge findes, leveredes efter Sagnet et Slag mellem Høne (Hogne) Konge i Guledalen, og en anden Konge, som kom søndenfra og undertvang alle andre Konger. Paa Sletten mellem Værneskirke og Gaarden Mæle i Stordalen findes 3 store Kjæmpehauge, som bærer Navn af Kongshaugene, og hvor Sagnet beretter, at et Slag i fordums Dage har staaet mellem Kong Børge, som boede paa Gaarden Berrig, og en anden Konge ved Navn Harald. Denne gikk af med Seiren. Børge og mange af hans Kjæmper ibleve slagne og begravne i Kongshaugene. I Nærheden ligger Haraldsakeren, hvor Kong Harald skal have hvilet sig efter Kampen.

@@ Linje 97: / Linje 97: @@
-[[Fil:URNES STAVKIRKE - an10071204164108.jpg|thumb|"Urnes kirke seet fra Støpelhaugen". Akvarell fra 1890. Fortidsminneforeningen. Commons.]]I Aardal i Sogn boede i Oldtiden Habor Kongesøn og paa Urnes Kong Ragnvald. Denne havde en Datter, som hedte Signe og hun havde sit Jomfrubuur ovenfor Urnes paa en liden Fjeldslette, som endnu kaldes Signes Sal eller Møsalen. Den unge Habor fattede Kjerlighed for den væne Signe og vilde gjerne have hende. Hun syntes ogsaa godt om Habor; men Ragnvald vilde intet vide om denne Forbindelse og gav Habor Afslag. Ikke desto mindre vedblev Habor sin Forstaaelse med den smukke Kongedatter og besøgte hende ofte hemmelig. For ei ved Nattetider at fare vild paa den store Hei over til Urnes, opreiste han smaa Steenvarder. Disse findes endnu og kaldes Haborvarderne. Paa Fjeldet er en græsrig Slette. Her pleiede Habor at hvile sig og oppebie Nattens Ankomst, og medens hans Hest beitede, fordrev han Tiden med at prøve sit Sværd paa en stor Steen, som endnu viser tydelige Mærker efter Sværdhuggene. Engang besøgte han endog Signe i hendes Buur. For ei at blive røbet havde han vel iført sig Qvindfolksklæder, men en af Signes Terner fattede Mistanke, og, da Habor om Natten i en fortrolig Samtale røbede sig ved sin Mandsstemme, skyndte den lyttende Terne sig til Kong Ragnvald og røbede Hemmeligheden for ham. Forbittret samlede Kongen sine Mænd, overraskede den uforberedte Habor, fangede og bandt ham og dømte ham til at hænges. Da han blev ført til Galgen bad han, at de først vilde hænge op hans Kappe. Han ønskede nemlig at prøve, om Signe vilde holde den Ed, hun havde svoret, ei at overleve ham, men indebrænde sig i sit Buur i det Øieblik han blev dræbt. Hans Ønske blev opfyldt. Da Signe saa Habors Kappe i Galgen stak hun sit Buur i Brand, og da Habor saa Luerne udbryde, blev han glad og forlangte strax at hænges, da han nu ei havde mere at leve for.
+[[Fil:URNES STAVKIRKE - an10071204164108.jpg|thumb|400px|"Urnes kirke seet fra Støpelhaugen". Akvarell fra 1890. Fortidsminneforeningen. Commons.]]I Aardal i Sogn boede i Oldtiden Habor Kongesøn og paa Urnes Kong Ragnvald. Denne havde en Datter, som hedte Signe og hun havde sit Jomfrubuur ovenfor Urnes paa en liden Fjeldslette, som endnu kaldes Signes Sal eller Møsalen. Den unge Habor fattede Kjerlighed for den væne Signe og vilde gjerne have hende. Hun syntes ogsaa godt om Habor; men Ragnvald vilde intet vide om denne Forbindelse og gav Habor Afslag. Ikke desto mindre vedblev Habor sin Forstaaelse med den smukke Kongedatter og besøgte hende ofte hemmelig. For ei ved Nattetider at fare vild paa den store Hei over til Urnes, opreiste han smaa Steenvarder. Disse findes endnu og kaldes Haborvarderne. Paa Fjeldet er en græsrig Slette. Her pleiede Habor at hvile sig og oppebie Nattens Ankomst, og medens hans Hest beitede, fordrev han Tiden med at prøve sit Sværd paa en stor Steen, som endnu viser tydelige Mærker efter Sværdhuggene. Engang besøgte han endog Signe i hendes Buur. For ei at blive røbet havde han vel iført sig Qvindfolksklæder, men en af Signes Terner fattede Mistanke, og, da Habor om Natten i en fortrolig Samtale røbede sig ved sin Mandsstemme, skyndte den lyttende Terne sig til Kong Ragnvald og røbede Hemmeligheden for ham. Forbittret samlede Kongen sine Mænd, overraskede den uforberedte Habor, fangede og bandt ham og dømte ham til at hænges. Da han blev ført til Galgen bad han, at de først vilde hænge op hans Kappe. Han ønskede nemlig at prøve, om Signe vilde holde den Ed, hun havde svoret, ei at overleve ham, men indebrænde sig i sit Buur i det Øieblik han blev dræbt. Hans Ønske blev opfyldt. Da Signe saa Habors Kappe i Galgen stak hun sit Buur i Brand, og da Habor saa Luerne udbryde, blev han glad og forlangte strax at hænges, da han nu ei havde mere at leve for.
 En meget stor Gravhaug, der er 197 Alen i Omkreds, 40 Alen i Gjennemsnit og over 20 Alen høi, sees paa Urnes, hvor Kong Ragnvald siges at være begraven. Den er vel bekjendt i hiin Egn under Navn af Ragnvaldshaugen. En anden anseelig Haug, Habors Haug kaldet, blev for nogle Aar siden udgravet og jevnet. I samme vare mangfoldige Gravkammere ved Siden og over hinanden og otte Alen under dens Overflade fandtes en firkantet Grav, bedækket med en Skifersteens Helle, hvorpaa var udgravet nogle temmelig regelmæssige Snirkler, under hvilke man fandt flere Potter Kirsebærstene aldeles ufortærede og nogle endog med Kjerner. Langs Fjeldsiden, søndenfor det Sted, hvor Signes Jomfrubuur skal have staaet, er nu en vild Skov af Kirsebærtræer, 1/4 til 1/3  Miil lang, hvilken Sagnet fortæller skal være bleven til, enten ved et Jordskred fra Signes Hauge, eller derved, at Fuglene have bragt Kirsebærstene fra Haugen derhen. I Urnes Kirke har været forvaret et Teppe, som foregives at være vevet af Signe. Det var et grovt almindeligt Aaklæde, og da Reisende sedvanlig have taget et Stykke deraf er nu Intet tilovers af Signes Vev. Et Stykke findes dog i Bergens Museum. Man kjender endnu her i Egnen en Vise om Signe og Habor, og i Kirken findes Habors og Signes Billede, der dog neppe ere Andet, end et Par gamle Helgenbilleder.
@@ Linje 105: / Linje 105: @@
 I de nævnte Anmærkninger omtales endvidere de Steder i Danmark, Sverige og Norge, der gjøre Fordring paa at være Skuepladsen for denne Tildragelse, og hvortil jeg altsaa henviser den, som ønsker nøiere Underretning herom. Sammenlign Afzelius 1, 73. Blandt de norske Beilere til den Ære ville vi nævne: Egnen om Frederikstad, hvor Biskop Jens Nielsen allerede 1584 fandt Hagbarholm o. m.; Sigarsvold paa Lister, hvor Signes Fader, Kong Sigar, skal have boet og Fritsøkulen, et yndigt Sted ved Faritsvandet i Nærheden af Laurvik, hvor Sagnet fortæller, at Signes Jomfrubur har staaet. Sagnet her tilføier, at Kongen frigav Habor, da han fik at vide hvo han var og endog lovede ham sin Datter; men da en skinsyg Terne hidsede Hagbars blaa Kappe op i Galgen, brændte Signe sig inde. Til Straf blev Ternen levende begraven og ved Nattetid hører man endnu hendes Skrig og Signes Sang. De maae dog alle vige enten for Gaarden Steig paa Engelen (Aungley), der har Landnamabogen for sig, som Side 256 beretter: ''I Aungley bio Sigar Kongr a Steig, oc thar Signyarbrunnr i Hagbardsholme'' eller for Urnes i Sogn, hvor, som vi have seet, en Samling af Sagn pege hen paa denne Tildragelse. Sogn, hvori Urnes ligger, spiller ellerede tidlig en vigtig Rolle blandt Norges Smaastater. Her laae Baldershage, Syrstrand og Framnes, berømte af Frithiof og Ingeborgs Historie, her fandtes Kaupanger og Gulething, og her kjæmpede Sverrer og Magnus ved Fimbreide om Liv og Norges Rige.</blockquote>
 ==Kong Eystein (Østen) og hans Hund Saur==

@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 ==Kong Augvald==
-[[Fil:Augvaldsnes032.jpg|thumb| Augvaldsnæs. Efter Frich. C. Müller lith. Em. Bærentzen & Co lith Inst. Illustrasjon av Avaldsnes kirke fra boken "Norge fremstillet i Tegninger" av Asbjørnsen, P.Chr. og utgitt av Chr. Tønsberg (1848)]] Augvaldsnes paa Karmøen skal efter Sagnet have faaet sit Navn efter en Oldtids Konge, som her havde sin Bopæl og tilsidst blev overvunden og dræbt paa den nærliggende Kongshei, hvor Spor af Kjæmpehauge og Bautastene findes. l en af de Gravhauge, som findes ved Augvaldsneskirke, beretter Sagnet, at Kong Augvald blev jordet, og i en anden, "Kohaugen," skal en Ko med Guldklave ligge begraven.
+[[Fil:Augvaldsnes032.jpg|thumb|400px|Augvaldsnæs. Litografi etter Frich. C. Müller. Illustrasjon av Avaldsnes kirke fra boken "Norge fremstillet i Tegninger" av P. Chr. Asbjørnsen, utgitt av Chr. Tønsberg (1848).]] Augvaldsnes paa Karmøen skal efter Sagnet have faaet sit Navn efter en Oldtids Konge, som her havde sin Bopæl og tilsidst blev overvunden og dræbt paa den nærliggende Kongshei, hvor Spor af Kjæmpehauge og Bautastene findes. l en af de Gravhauge, som findes ved Augvaldsneskirke, beretter Sagnet, at Kong Augvald blev jordet, og i en anden, "Kohaugen," skal en Ko med Guldklave ligge begraven.
@@ Linje 61: / Linje 61: @@
 Paa Østsiden af Rennesø findes en Gaard, som Sagnet angiver for et Kongesæde, og en Slette i Nærheden, der bærer Navn af Kong Eriks Ridebane, henføres til den af Saxos Fortælling bekjendte Erik den Veltalende fra Rennesø. (Kraft 4, 220).</blockquote>
 ==Dronning Aslaug==