Oddrunes Klage (FM) - Revisjonshistorikk

Carsten på 18. aug. 2023 kl. 19:14

2023-08-18T19:14:59Z

Jesper på 9. mai 2023 kl. 17:52

2023-05-09T17:52:05Z

Jesper på 1. mai 2023 kl. 17:18

2023-05-01T17:18:37Z

Carsten på 1. jun. 2022 kl. 08:33

2022-06-01T08:33:12Z

Carsten på 23. jan. 2019 kl. 13:35

2019-01-23T13:35:32Z

Jesper på 7. sep. 2018 kl. 20:22

2018-09-07T20:22:50Z

Carsten: Oddrunes Klage (FM)

2018-09-07T05:32:11Z

Oddrunes Klage (FM)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Oddrúnarkviða]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Oddrungråten]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns gråt]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Oddrunsgraad (Oddrúnargrátr)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns klagan (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klagesang (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns klagan (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddrunes Klage (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns gråt (AAA)]] !!
|-
|}
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big> En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved '''[[Finnur Magnusson]]''' 1821

<big>'''Oddrunes Klage.'''</big></center>
 
[I Originalen ''Oddrúnar-Grátr''. See den store Udg. II. 335-60, 944-46. Jfr. ''Saga-Bibl.'' II, 81, hvorved jeg dog maa anmærke, at Forfatteren af ''Volsunga-Saga'' synes ligesaalidet at have kjendt eller benyttet denne Sang som den næstforegaaende, thi der, hvoraf man har sluttet det modsatte, nemlig ''Brynhildes'' Spaadom om ''Gunnars'' ulykkelige Kjærlighed til ''Oddrune'', er et öjensynligt Uddrag af det 3die ''Qvad om Sigurd'' Str. 56 (S. 78-79) men ikke af ''Oddrunes'' Klage. Ogsaa det Træk, at alle Slanger i Ormetaarnet bleve, paa een nær, neddyssede ved ''Gunnars'' sidste Harpespil, læses udtrykkelig i Slutningen af denne Eddas korte prosaiske Beretning, kaldet ''Niflungernes Mord'' (her foran S. 105<ref> Tydeligst indsees dette ved Sammenligningen af hine Steder med dem i ''Volsunga-Saga'', som lyde saaledes (S. 114 hos ''Rafn'' l. c.): "''Gudrun'' skal blive gift med ''Atle'' mod "sin Villie. ''Oddrun'' skal du önske dig, men Atle vil forhindre det. Da ville I begge have lönlige Sammenkomster og hun vil elske dig, men ''Atle'' skal svige dig" o. s. v. samt (S. 136): "''Gunnar'' slog Harpen… — og saavidt
bragte han det med sin Kunst at alle Ormene sov ind, undtagen en Ögle, stor og skrækkelig; den kröb til ham og gravede sig ind med sin Braad indtil den stang i hans Hjerte, og saaledes lod han sit Liv med megen Heltemod." Jfr. ''Atlaqv.'' Str. 32-33 og ''Atlam''. Str. 62 (i den kh. Udg.) Sagaskriveren anmærker ikke engang, at ''Atles'' Moder havde forvandlet sig til Öglen, hvilket han dog vel havde gjort, hvis han havde kjendt nærværende Digt. Af dette og andet mere er det indlysende, at den Samling af Eddadigtene, som ''Volsunga-Sagas'' Forfatter har benyttet, tildels har manglet nogle af de som findes i vor ''Cod. reg.'' og tildels atter har indeholdt adskillige andre, som vi ikke mere have.</ref>.]

OM BORGNY OG ODDRUN.

''Heidrek'' hed en Mand.<ref> Andre: Konge. Den berömte ''Heidreks'' Slægt hörte til de germaniske Gother, og dette Navn peger da maaske her til en saadan Oprindelse af Sagnet.</ref> Hans Datter hed ''Borgny''. Hendes Elsker<ref>''Fridill'' er egentl. Masc. til ''Fridla, Frilla'' (Frille) af ''Fridr'' som oprindelig betydede Kjærlighed, Venskab, og siden ''Fred.''</ref> hed ''Vilmund''. Hun kunde ikke föde Börn, förend ''Oddrun, Atles'' Söster, kom hende til Hjelp. Hun havde været ''Gunnars, Giukes'' Söns, Kjæreste. Om denne Fortælling har man digtet fölgende:

:1. I gamle Sagn
:Jeg siges hörte<ref> See ''Saga-Bibl''. II, 132-33.</ref>
:Hvorledes Qvinden
:Kom til Morgenland;<ref> Orig. ''Mornaland; G. Magnæus'' gjætter og at det kunde betyde ''Mähren (Moravia)''. I det 11te Aarh. kaldte Islænderen, ''Illuge'' i en Vise, de Egne, som ''Harald Haardraade'' havde undertvunget: ''Sunnlönd'', ɔ: "''sydlige Lande'', hvor ''Budles'' Sön (''Atle'') gav sine Svogre (det berygtede sidste) Gjæstebud." Hkr. III, 60. VI, 149.</ref>
:Ingen kunde
:Over Jord
:Yde Hjelp
:''Heidreks'' Datter.

:2. Det spurgte ''Oddrun'',
:''Atles'' Söster,
:At den Mö havde
:Haarde Veer.
:Fra Stalden hun tog
:Sorte (Ganger)
:Bidslet til Ridt,
:Sadel paa den lagde.<ref> Alt dette lader maaake Digteren hende selv gjöre for at antyde saa stor en Skynding, at hun ikke vilde bie efter en Tjener, til hvis Forretninger sligt ellers hörte.</ref>

:3. Over jævn Jordvej
:Lod hun Hesten rende,
:Til höjtknejsende
:Hall hun naaede;
:Sadlen hun kasted
:Af den smækkre Ganger;
:Ind gjennem hele
:Huset hun gik,<ref>ɔ: Til de inderste Værelser.</ref>
:Og hun af Ord
:Allerförst det sagde:

:4. "Hvorom tales mest
:her blandt Folk,
:Hvad er hedest<ref> Maaske man for ''hlæs'' burde læse ''hlægst'' ɔ: latterligt, mest til Spot. Det hele sigter vist til ''Oddruns'' nu röbede Vanære.</ref>
:I ''Hunners'' Land?"

:5. BORGN. "Her ligger ''Borgny''
:Nedtrykket af Smerter,
:''Oddrun!'' din Veninde
:See om du kan hjelpe!"

:6. ODDR. "Hvilken Hövding har
:Lyde (dig) tilföjet?
:Hvi ere ''Borgnys''
:Veer saa haarde?"

:7. BORGN. "''Vilmund'' heder den
:Högförernes<ref> Falkejagt synes kun da at være bleven brugt af de Store. Jfr. foran S. 54.</ref> Ven —
:Han i varmt Lagen
:Möen indhylled
:Hele fem Vintre;
:For Fader hun det skjulte!" — —

:8. Ej troer jeg de talte
:Mere end dette —
:Mild hun gik at sidde
:For Möens Knæe.
:Höjt goel<ref>ɔ: sang; jfr. III, 142 (bruges mest om Tryllesange, deraf kaldede ''Galdre'').</ref> ''Oddrune'',
:Stærkt goel ''Oddrune''
:For ''Borgny'' kraftfulde
:Tryllesange. —

:9. En Mö og Dreng da monne
:Muldvej betræde,<ref>ɔ: kom til Jorden.</ref>
:Blide Börn, som Högnes<ref> Om ''Giukes'' berömte Sön menes her, kunne vi ikke sige. I det Tilfælde maa ''Vilmund'' have været en af ''Atles'' Krigere eller Hofsinder.</ref>
:Banemand avled. —
:Dette talte den
:Dödsyge Qvinde,
:Saa at hun intet
:Ord för sagde:

:10. "Saa hjelpe dig,
:Hulde Vætter
:''Frigga'' og ''Freya''<ref>I lignende Tilfælde paakaldte ogsaa Romerne saavel ''Juno Lucina'' som Maanegudinden ''Diana''.</ref>
:Og flere Guddomme,
:Som du fra mig
:Fjærnede Nöden!"

:11. ODDR. "Ej jeg mig nedlod
:Til dig at hjelpe,
:Fordi du det var
:Værd nogensinde.
:Jeg lovede og holdt
:Hvad fordum jeg sagde,
:At jeg allevegne
:Hjelpe skulde
:Naar Ædlinge
:Arv omskifted.<ref>ɔ: ved Födselen (da Arvegangsmaaden stedse forandres).</ref>

:12. BORGN. "Rasende er du ''Oddrun!''
:Og afsindig,
:At mig af oprört Sind
:De fleste Ord du sagde —
:Da jeg dig
:Fulgte paa Jorden
:Som om tvende Brödres
:Börn vi vare."

:13. ODDR. "End jeg mindes hvad
:Du en Aften talte,
:Da for ''Gunnar''
:Drik jeg laved.
:Du sagde sligt
:Derefter ej skulde
:Nogen Mö hændes
:Uden mig alene." —

:14. Da sig nedsatte
:Sörgmodig Qvinde,
:Af megen Harm,
:Sit Uheld at fortælle.

:15. "Opammet jeg blev
:I kongelig Sal,
:Omhyggelig plejet
:Efter Hövding-Bud<ref> Kan og oversættes saaledes: i alskens Herlighed, til Brud for en Ædling.</ref>
:I Faders Hus
:Livet jeg nöd
:Kun fem Vintre,
:Medens han leved.

:16. Disse sidste Ord
:Sagde han,
:Den mödige Konning,
:Förend han döde:

:17. Mig bad han udstyre
:Med röden Guld
:''Grimhildes'' Sön<ref>ɔ: ''Gunnar''.</ref>
:I sydligt Land til Ægte;
:Ej vilde, han sagde,
:Til Verden födes
:En herligere Mö,
:Hvis Skjæbnen sligt ej spildte.

:18. ''Brynhilde'' i Buret 
:Borden, handtered; 
:Om sig hun havde<ref>ɔ: besad, befalede over.</ref> 
:Lande og Folk; — 
:Södt slumred Jorden, 
:Og Himlen foroven, 
:Da ''Fafners'' Drabsmand 
:Borgen kjendte.

:19. Da med vælsk Klinge 
:Kampen blev fört, 
:Og den Borg opbrudt 
:Som ''Brynhilde'' ejed.<ref>Denne Beretning synes at stemme overens med ''Vilk. S.'' Kap. 148. hvor det fortælles at ''Sigurd'' opbröd Jernporten paa ''Brynhildes'' Slot og ihjelslog dets Vogtere.</ref> 
:Ej længe det vared 
:(Som underligt ej var) 
:För den hele Svig<ref>Ved ''Sigurds'' Forklædning som ''Gunnar'' og Frierie i hans Navn.</ref> 
:Hun opdaged.

:20. Haardt lod hun sligt 
:Hævnet vorde,
:Det vi alle have
:Overflödig prövet;
:Hvert Land skal det spörge
:Hvor Mennesker boe,
:At selv hun med ''Sigurd''
:Sögte Döden.

:21. Men jeg ''Gunnar'', 
:Ringes Uddeler, 
:Kom til at elske
:Som ''Brynhild'' det skulde. —
:Men han ''Brynhilde''
:Bad Hjelm tage.
:Sagde han Valkyrie<ref> E. O. ''Önskemö''. Jfr. S. 42-43, 55.</ref>
:Vorde burde.<ref> Man skulde tro at disse 4 Linier handlede om en ældre Begivenhed. Her maa de, jevnförte med Strophens förste Hælvte, tilkjendegive: at ''Gunnar'' allerede elskede ''Oddrurne'' medens ''Brynhilde'' levede, var allerede bleven kjed af sin Kone og bad hende at vende tilbage til hendes forrige Skjoldmö-Stand. Dette modsige dog de övrilge gamle Fortællinger.</ref>

:22. ''Atle'' de röde
:Ringe böde,
:Og min Broder
:Böder ej smaa;
:End for mig han<ref>ɔ: ''Gunnar''.</ref> böd
:Femten Gaarde,
:''Granes'' Siders Byrde,
:Hvis tage sligt han vilde.

:23. Men ''Atle'' sagde 
:Sig aldrig ville 
:Saadant Gods<ref>I Orig. ''Mundr'', nemlig ''Brudeskat'' (forsaavidt som den efter den ældste fra Österlandene indförte Skik, gaves af Frieren til Brudens Fader.</ref> modloge 
:Af Giukes Sönner.
:Dog vi ikke kunde
:Elskov modstaa,
:Og mit Hoved
:Heltens mödte.

:24. Af min Slægt 
:Mange fortalte 
:At os tilsammen 
:Truffet<ref>El. grebet, overrumplet.</ref> de havde, 
:Men ''Atle'' sagde
:At jeg aldrig vilde
:Mig Lyde paadrage
:Eller Last udøve;
:Dog sligt ingen skulde,
:For anden Mand,
:Forsværge naar
:Det Kjærlighed gjelder! —

:25. Sine Svende
:Sendte ''Atle''
:Over mörke Skov
:Mig at friste;
:Og der de kom
:Hvor de komme ej burde,
:Da i et Lagen
:Os vi tilhylled.

:26. Dem vi röde
:Ringe böde,
:At de sligt ej skulde
:Til ''Atle'' sige;
:Men de i Hast
:Hjem sig skyndte
:Og hurtigen ham
:Det hele fortalte. —

:27. De for ''Gudrune''
:Dulgte alt,
:Skjönt meget heller
:Hun det vide burde. —

:28. Guldskoede Heste
:Hörte man trave
:Da ''Giukes'' Sönner
:I Gaarden indrede<ref>Efter ''Atles'' forræderiske Indbydelse.</ref> — —
:De<ref>ɔ: ''Atles'' Mænd.</ref> af ''Högne''
:Hjertet skare,
:Men den anden i
:Ormegaarden kasted! —

:29. End en Gang
:Var jeg draget
:Til ''Geirmunds''<ref>Navnet ''Geirmund'' forekommer ikke alene i det gamle Tydskland, men ogsaa (formodentlig som gothisk) i det hedenske Lithauen.</ref> Hjem
:Gilde at berede. —
:Herlig Fyrste
:Harpen slog,<ref>Saa höjt, at ''Oddrune'' kunde höre det i en lang Frastand.</ref>
:Han meente det,
:Den höjbaarne Konning
:At ham jeg kunde
:Komme til Hjelp.

:30. Fra ''Hlesey''<ref> Eller ''Hliesey, Hléssey''. Her kun ikke det danske ''Hlésey'' (nemlig ''Læssöe'') menes. ''Liesi, Lihesi'' hed en Egn eller By blandt Ostfrankerne i gamle Dage. Endnu findes i Saxen Stederne ''Lösnig, Lefsa'' o.s.v.</ref> 
:Hörte jeg
:Hvor hisset de stride
:Strænge klange.

:31. Terner jeg bad 
:Berede sig skulde,<ref>ɔ: til hurtig Bortreise.</ref> 
:Ædlingens Liv 
:Bjerge jeg vilde. 
:Over Sundet Færgen 
:Flyde vi lode
:Til jeg saa alle
:''Atles'' Gaarde.

:33. Ud kom da ''Atles''
:Arme Moder<ref>Hun har saaledes ikke været ''Oddrunes'' Moder; — her menes vel at hun ved Trolddom har forvandlet sig til en Ögle. See Indledn.</ref>
:I bugtet Fart —
:Forbandet hun være!
:Ind hun sig grov
:Til ''Gunnars'' Hjerte,
:At jeg ej kunde
:Ædlingen bjerge.<ref>See her foran S. 105. Den yngre Eddas udförligere Fortælling S. 142, samt ''Rafns Vols. S.'' S. 136.</ref>

:34. Tit siden derover
:undredes jeg,
:At jeg, en Qvinde, Livet
:Kan beholde,
:Da fast jeg troede
:At tappreste Kjæmpe
:Elsket som
:Mig selv jeg havde.

:35. Du sad og lytted
:Mens jeg sagde dig
:Mangen Vanskjæbne,
:Min og Andres Lod! —
:Efter eget Sind<ref>El. for sin Kjærlighed, sine Elskede.</ref>
:Lever enhver — —
:Nu er ''Oddrunes''
:Klage til Ende." —

==Noter==

<references/>

{{DEFAULTSORT:Oddrunes Klage}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Finnur Magnússon]]

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage (V.B.Hjort)]] !!  !!
 |-
 |}
-<br>
 <center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

@@ Linje 224: / Linje 224: @@
 :Bad Hjelm tage.
 :Sagde han Valkyrie<ref> E. O. ''Önskemö''.  Jfr. S. 42-43, 55.</ref>
-:Vorde burde.<ref> Man skulde tro at disse 4 Linier handlede om en ældre  Begivenhed. Her maa de, jevnförte med Strophens förste Hælvte,  tilkjendegive: at ''Gunnar'' allerede elskede ''Oddrurne'' medens ''Brynhilde'' levede, var allerede bleven kjed af sin Kone og bad hende  at vende tilbage til hendes forrige Skjoldmö-Stand. Dette modsige dog de övrige gamle Fortællinger.</ref>
+:Vorde burde.<ref> Man skulde tro at disse 4 Linier handlede om en ældre  Begivenhed. Her maa de, jevnförte med Strophens förste Hælvte,  tilkjendegive: at ''Gunnar'' allerede elskede ''Oddrune'' medens ''Brynhilde'' levede, var allerede bleven kjed af sin Kone og bad hende  at vende tilbage til hendes forrige Skjoldmö-Stand. Dette modsige dog de övrige gamle Fortællinger.</ref>
@@ Linje 254: / Linje 254: @@
 :At jeg aldrig vilde
 :Mig Lyde paadrage
-:Eller Last udøve;
+:Eller Last udöve;
 :Dog sligt ingen skulde,
 :For anden Mand,
@@ Linje 299: / Linje 299: @@
 :29. End en Gang
 :Var jeg draget
-:Til ''Geirmunds''<ref>Navnet ''Geirmund'' forekommer ikke alene i det gamle Tydskland, men ogsaa (formodentlig som gothisk) i det hedenske Lithauen.</ref> Hjem
+:Til ''Geirmunds''<ref>Navnet ''Geirmund'' forekommer ikke allene i det gamle Tydskland, men ogsaa (formodentlig som gothisk) i det hedenske Lithauen.</ref> Hjem
 :Gilde at berede. —
 :Herlig Fyrste
@@ Linje 309: / Linje 309: @@
-:30. Fra ''Hlesey''<ref> Eller ''Hliesey, Hléssey''. Her kun ikke det danske ''Hlésey'' (nemlig ''Læssöe'') menes. ''Liesi, Lihesi'' hed en Egn eller By blandt Ostfrankerne i gamle Dage.  Endnu findes i Saxen Stederne ''Lösnig, Lefsa'' o.s.v.</ref>
+:30. Fra ''Hlesey''<ref> Eller ''Hliesey, Hléssey''. Her kan ikke det danske ''Hlésey'' (nemlig ''Læssöe'') menes. ''Liesi, Lihesi'' hed en Egn eller By blandt Ostfrankerne i gamle Dage.  Endnu findes i Saxen Stederne ''Lösnig, Lefsa'' o.s.v.</ref>
 :Hörte jeg
 :Hvor hisset de stride
@@ Linje 325: / Linje 325: @@
-:33.  Ud kom da ''Atles''
+:32.  Ud kom da ''Atles''
 :Arme Moder<ref>Hun har saaledes ikke været ''Oddrunes'' Moder; — her menes vel at hun ved Trolddom har forvandlet sig til en Ögle. See Indledn.</ref>
 :I bugtet Fart —
@@ Linje 335: / Linje 335: @@
-:34. Tit siden derover
+:33. Tit siden derover
 :undredes jeg,
 :At jeg, en Qvinde, Livet
@@ Linje 345: / Linje 345: @@
-:35. Du sad og lytted
+:34. Du sad og lytted
 :Mens jeg sagde dig
 :Mangen Vanskjæbne,

@@ Linje 235: / Linje 235: @@
 :23. Men ''Atle'' sagde
 :Sig aldrig ville
-:Saadant Gods<ref>I Orig. ''Mundr'', nemlig ''Brudeskat'' (forsaavidt som den efter den ældste fra Österlandene indförte Skik, gaves af Frieren til Brudens Fader.</ref> modloge
+:Saadant Gods<ref>I Orig. ''Mundr'', nemlig ''Brudeskat'' (forsaavidt som den efter den ældste fra Österlandene indförte Skik, gaves af Frieren til Brudens Fader.</ref> modtage
 :Af Giukes Sönner.
 :Dog vi ikke kunde

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Oddrúnarkviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Oddrungråten]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns gråt]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Oddrunsgraad (Oddrúnargrátr)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns klagan (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link= Oddrúnargrátr]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Oddrunsgraad (Oddrúnargrátr)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns klagan (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klagesang (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns klagan (PAG)]] !!

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddrunes Klage (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns gråt (AAA)]] !!
 |-
 |}

@@ Linje 111: / Linje 111: @@
 :10.  "Saa hjelpe dig,
 :Hulde Vætter
-:''Frigga'' og ''Freya''<ref>I lignende Tilfælde paakaldte ogsaa Romerne saavel ''Juno Lucina'' som Maanegudinden ''Diana''.</ref>
+:''Frigga'' og ''Freya''<ref>I lignende Tilfælde paakaldte ogsaa Romerne saavel  ''Juno Lucina'' som Maanegudinden ''Diana''.</ref>
 :Og flere Guddomme,
 :Som du fra mig
@@ Linje 194: / Linje 194: @@
 :Kampen blev fört,
 :Og den Borg opbrudt
-:Som ''Brynhilde'' ejed.<ref>Denne Beretning synes at stemme overens med ''Vilk. S.'' Kap. 148. hvor det fortælles at ''Sigurd'' opbröd Jernporten paa ''Brynhildes'' Slot og ihjelslog dets Vogtere.</ref>
+:Som ''Brynhilde'' ejed.<ref>Denne Beretning synes at stemme overens med ''Vilk. S.'' Kap. 148. hvor det fortælles at ''Sigurd'' opbröd Jernporten paa  ''Brynhildes'' Slot og ihjelslog dets Vogtere.</ref>
 :Ej længe det vared
 :(Som underligt ej var)
@@ Linje 218: / Linje 218: @@
 :Bad Hjelm tage.
 :Sagde han Valkyrie<ref> E. O. ''Önskemö''.  Jfr. S. 42-43, 55.</ref>
-:Vorde burde.<ref> Man skulde tro at disse 4 Linier handlede om en ældre Begivenhed. Her maa de, jevnförte med Strophens förste Hælvte, tilkjendegive: at ''Gunnar'' allerede elskede ''Oddrurne'' medens ''Brynhilde'' levede, var allerede bleven kjed af sin Kone og bad hende at vende tilbage til hendes forrige Skjoldmö-Stand. Dette modsige dog de övrilge gamle Fortællinger.</ref>
+:Vorde burde.<ref> Man skulde tro at disse 4 Linier handlede om en ældre  Begivenhed. Her maa de, jevnförte med Strophens förste Hælvte,  tilkjendegive: at ''Gunnar'' allerede elskede ''Oddrurne'' medens ''Brynhilde'' levede, var allerede bleven kjed af sin Kone og bad hende  at vende tilbage til hendes forrige Skjoldmö-Stand. Dette modsige dog de övrige gamle Fortællinger.</ref>