Om versene i Kormaks saga - Revisjonshistorikk

Jesper på 17. feb. 2020 kl. 15:52

2020-02-17T15:52:59Z

Knut på 17. feb. 2020 kl. 11:47

2020-02-17T11:47:09Z

Knut på 17. feb. 2020 kl. 11:43

2020-02-17T11:43:43Z

Knut på 17. feb. 2020 kl. 11:41

2020-02-17T11:41:49Z

Vis endringer

Knut på 24. jan. 2020 kl. 10:55

2020-01-24T10:55:00Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2020-01-24T10:54:18Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om versene i Kormaks saga'''</big>]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Björn M. Ólsen.jpg|thumb|220px|<center>Björn M. Ólsen (1850-1919).</center>]]

<center><big>'''Om versene i Kormaks saga</big>

 Af '''Björn M. Ólsen'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1888</center>

TEKST UNDER ARBEID

==Fodnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Björn M. Ólsen]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. feb. 2020 kl. 15:52
Linje 234:		Linje 234:
	Hvad der i dette tilfælde gør en dobbelt betænkelig ved at se en halvkending i Hǫrn, er den omstændighed, at denne halvkending middelbart er indført i verset ved konjektur, idet nemlig Svb. E. har rettet håndskrifternes ''hlins'' til ''Hlin'' og henført bestemmelsesordkomplekset ''eirar'' '''∪''' ''geirs'', som ellers måske kunde høre til ''Hǫrn'', til dette af ham selv indbragte ord som hovedord. Naturligvis kan man ikke herfra hente noget bevis for, at Kormakr har brugt halvkendinger. Det ligger i al fald lige så nær at rette ''hlins'' til ''hins'', hvorved man undgår at isolere ''Hǫrn''. Ordfølgen i halvverset bliver da: ''Rennda'k alt et innra hús brágeislom at þeire. Hins erom fúser at finna eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hǫrn''. Til ''þeire'' underforstås substantivet let dels fra det foregående halvvers (''sæta, sunns'' '''∪''' ''herkes'' '''∪''' ''Gunnr''), dels fra indskudsætningen (''eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hǫrn''). Med hensyn til brugen af ''hins'' kan jævnføres sagaens v. 15/5, 51/1, og 64/1 og M.'s bemærkning til 15/5. Det eneste vanskelige i halvverset er nu kendingen ''eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hǫrn''.		Hvad der i dette tilfælde gør en dobbelt betænkelig ved at se en halvkending i Hǫrn, er den omstændighed, at denne halvkending middelbart er indført i verset ved konjektur, idet nemlig Svb. E. har rettet håndskrifternes ''hlins'' til ''Hlin'' og henført bestemmelsesordkomplekset ''eirar'' '''∪''' ''geirs'', som ellers måske kunde høre til ''Hǫrn'', til dette af ham selv indbragte ord som hovedord. Naturligvis kan man ikke herfra hente noget bevis for, at Kormakr har brugt halvkendinger. Det ligger i al fald lige så nær at rette ''hlins'' til ''hins'', hvorved man undgår at isolere ''Hǫrn''. Ordfølgen i halvverset bliver da: ''Rennda'k alt et innra hús brágeislom at þeire. Hins erom fúser at finna eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hǫrn''. Til ''þeire'' underforstås substantivet let dels fra det foregående halvvers (''sæta, sunns'' '''∪''' ''herkes'' '''∪''' ''Gunnr''), dels fra indskudsætningen (''eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hǫrn''). Med hensyn til brugen af ''hins'' kan jævnføres sagaens v. 15/5, 51/1, og 64/1 og M.'s bemærkning til 15/5. Det eneste vanskelige i halvverset er nu kendingen ''eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hǫrn''.

−	Det kan på ingen måde gå an at forklare denne kending på samme måde som Svb. E. har tolket sit ''eirar geirs Hlin''; han oversætter ''eir geirs'' ved ''quies gladii, pax'' og ''geirs'' '''∪''' ''eirar'' '''∪''' ''Hlin'' ved ''dea pacis, femina''. En sådan kvindekending er eksempelløs. Efter min overbevisning betegner ''eir'' her lægekunstens gudinde og ''eirar'' '''∪''' ''geirr'' hendes våben eller spyd, ɔ: en lancet; ''eirar'' '''∪''' ''geirs Hǫrn'', lancettens gudinde, bliver da en kvindekending analog med f. eks. ''dreyrogra benia bøteþrúþr'' hos Brage<ref>Sn. E. I, s. 436/12, Hugo Gering: ''Kvæþabrot Braga ens gamla'', s. 19—20.</ref>. Lægekunsten betragtedes nemlig af de gamle som kvindens særlige område, og det er ikke tilfældigt, at den i vor mytologi er repræsenteret ved en kvindelig guddom i modsætning til Grækernes mandlige Asklepios. Mulig er kendingen ''æþa'' '''∪''' ''of-þerris'' '''∪''' ''ósk-Rán'' hos Brage af samme art.<ref>Sn. E. I, s. 436/3. Hugo Gering anf. st s. 19. Hugo Gering forklarer disse ord: "die wunschran der adernaustrocknun, die frau die den tod (ihres vaters) wunschte, d. i. Hildr". Denne tolkning, som er inspireret af Finnur Jonssons Kritiske studier s. 13, har ikke stor sandsynlighed for sig. For det første er det tvivlsomt, om ''æþa'' '''∪''' ''ofþerrer'' kan betyde død ; i følge sin sammensætning skulde dette ordkompleks snarest betyde blodtab eller anæmi. Men selv om man bortser fra denne indvending, kan omskrivningen kun betyde "den gudinde, som ønsker død over folk i det hele taget", og ikke særlig "den, som ønsker sin faders død"; hvis det sidste var meningen, måtte det udtrykkelig være fremhævet. Forudsætter man imidlertid, at kendingen betyder "den, som ønsker død over folk i almindelighed", synes den at stå i en altfor skrigende modsætning til ''dreyrogra benia'' '''∪''' ''bøte-þrúþr'', som dog også bruges om Hildr, for ikke at tale om, at en sådan kending vilde være fuldstændig enestående. Mere naturlig er Svb. Egilssons tolkning: "dea quae profluvium sangvinis sistit, mulier", skønt jeg ikke rigtig kan forstå, hvorledes ''æþa'' '''∪''' ''of-þerrer'' kan betegne standsning af blodtab. I øvrigt er der nogen vaklen i håndskrifterne, idet cod. Reg. har ''avscran'', cod. Worm og AM. 756, 4° derimod ''osk ran''. Det er derfor ikke umuligt, at der her foreligger en fejl, og at det rigtige er ''ask -Rán''; i Sn. E. I, 565/5 opregnes "askr" blandt sværdbetegnelser, men af de steder, hvor ordet forekommer i konkret anvendelse (anførte i Lex. poet. under "askr") samt af dets egentlige betydning (asketræ) i forbindelse med flere analogier hentede fra andre islandske ord og fra fremmede sprog, synes at fremgå, at det snarere betegner spyd. Også lind, eg. lindetræ, betyder i skjaldesproget sikkert ikke sværd, men spyd ; at ''spjót'', spyd, ligger til grund for ''spýta'' et stykke træ, kan der heller ikke være tvivl om. I latin bruges "fraxinus", asketræ , hos digtere også i betydningen spyd, og på samme måde bruger Homer det gr. μελιη (jfr. også gr. δσvν). ''Æþa'' '''∪''' ''of-þerrer'' synes passende at kunne betyde åreladning; ''æþa'' '''∪''' ''ofþerres'' '''∪''' ''askr'' vilde da betyde åreladningens spyd, en lancet, og hele kendingen ''æþa'' '''∪''' ''ofþerres'' '''∪''' ''ask-Rán'' være ensbetydende med ''eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hǫrn'' på vort sted.</ref>. Men kendingen ''eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hörn'' støttes også ved sammenligning med en af Egil Skallagrimssons lausavisur, hvor en, hvad det bestemmende ordkompleks angår, aldeles enslydende kending forekommer. Det første halvvers af denne strofe skrives i ~~Reykjavikndgaven~~ af Egilss, som følger:	+	Det kan på ingen måde gå an at forklare denne kending på samme måde som Svb. E. har tolket sit ''eirar geirs Hlin''; han oversætter ''eir geirs'' ved ''quies gladii, pax'' og ''geirs'' '''∪''' ''eirar'' '''∪''' ''Hlin'' ved ''dea pacis, femina''. En sådan kvindekending er eksempelløs. Efter min overbevisning betegner ''eir'' her lægekunstens gudinde og ''eirar'' '''∪''' ''geirr'' hendes våben eller spyd, ɔ: en lancet; ''eirar'' '''∪''' ''geirs Hǫrn'', lancettens gudinde, bliver da en kvindekending analog med f. eks. ''dreyrogra benia bøteþrúþr'' hos Brage<ref>Sn. E. I, s. 436/12, Hugo Gering: ''Kvæþabrot Braga ens gamla'', s. 19—20.</ref>. Lægekunsten betragtedes nemlig af de gamle som kvindens særlige område, og det er ikke tilfældigt, at den i vor mytologi er repræsenteret ved en kvindelig guddom i modsætning til Grækernes mandlige Asklepios. Mulig er kendingen ''æþa'' '''∪''' ''of-þerris'' '''∪''' ''ósk-Rán'' hos Brage af samme art.<ref>Sn. E. I, s. 436/3. Hugo Gering anf. st s. 19. Hugo Gering forklarer disse ord: "die wunschran der adernaustrocknun, die frau die den tod (ihres vaters) wunschte, d. i. Hildr". Denne tolkning, som er inspireret af Finnur Jonssons Kritiske studier s. 13, har ikke stor sandsynlighed for sig. For det første er det tvivlsomt, om ''æþa'' '''∪''' ''ofþerrer'' kan betyde død ; i følge sin sammensætning skulde dette ordkompleks snarest betyde blodtab eller anæmi. Men selv om man bortser fra denne indvending, kan omskrivningen kun betyde "den gudinde, som ønsker død over folk i det hele taget", og ikke særlig "den, som ønsker sin faders død"; hvis det sidste var meningen, måtte det udtrykkelig være fremhævet. Forudsætter man imidlertid, at kendingen betyder "den, som ønsker død over folk i almindelighed", synes den at stå i en altfor skrigende modsætning til ''dreyrogra benia'' '''∪''' ''bøte-þrúþr'', som dog også bruges om Hildr, for ikke at tale om, at en sådan kending vilde være fuldstændig enestående. Mere naturlig er Svb. Egilssons tolkning: "dea quae profluvium sangvinis sistit, mulier", skønt jeg ikke rigtig kan forstå, hvorledes ''æþa'' '''∪''' ''of-þerrer'' kan betegne standsning af blodtab. I øvrigt er der nogen vaklen i håndskrifterne, idet cod. Reg. har ''avscran'', cod. Worm og AM. 756, 4° derimod ''osk ran''. Det er derfor ikke umuligt, at der her foreligger en fejl, og at det rigtige er ''ask -Rán''; i Sn. E. I, 565/5 opregnes "askr" blandt sværdbetegnelser, men af de steder, hvor ordet forekommer i konkret anvendelse (anførte i Lex. poet. under "askr") samt af dets egentlige betydning (asketræ) i forbindelse med flere analogier hentede fra andre islandske ord og fra fremmede sprog, synes at fremgå, at det snarere betegner spyd. Også lind, eg. lindetræ, betyder i skjaldesproget sikkert ikke sværd, men spyd ; at ''spjót'', spyd, ligger til grund for ''spýta'' et stykke træ, kan der heller ikke være tvivl om. I latin bruges "fraxinus", asketræ , hos digtere også i betydningen spyd, og på samme måde bruger Homer det gr. μελιη (jfr. også gr. δσvν). ''Æþa'' '''∪''' ''of-þerrer'' synes passende at kunne betyde åreladning; ''æþa'' '''∪''' ''ofþerres'' '''∪''' ''askr'' vilde da betyde åreladningens spyd, en lancet, og hele kendingen ''æþa'' '''∪''' ''ofþerres'' '''∪''' ''ask-Rán'' være ensbetydende med ''eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hǫrn'' på vort sted.</ref>. Men kendingen ''eirar'' '''∪''' ''geirs'' '''∪''' ''Hörn'' støttes også ved sammenligning med en af Egil Skallagrimssons lausavisur, hvor en, hvad det bestemmende ordkompleks angår, aldeles enslydende kending forekommer. Det første halvvers af denne strofe skrives i Reykjavikudgaven af Egilss, som følger:

@@ Linje 349: / Linje 349: @@
 Svb. E. har ment, at ''Hlakkar'' '''∪''' ''trafn'' betyder Valkyrjens bjælke, &#596;: sværd. Imidlertid er ordet ''trafn'' i høj grad tvivlsomt. Det forekommer ikke på noget andet sted, og her beror det på konjektur, da håndskriftet har ''trafr''. Tilsyneladende støttes denne gisning ved rimene ''trafn : hrafn'' —, men det er dog altid betænkeligt ved konjektur at indføre et ord, hvis tilværelse ikke en gang kan gøres sandsynlig. Både Svb. E. og efter ham Gudbr. Vigfusson har sat dette formodede ''trafn'' eller ''tramn'' i forbindelse med sv. ''trem'' (som jeg dog ikke finder i de til min rådighed stående svenske ordbøger) og d. ''tremme''. Men dels vilde et med ''trafn (tramn'') identisk ord på dansk lyde ''travn'' og på svensk ''tramn'' (jfr. isl ''hrafn, nafn'' osv. med d. ravn, navn osv., sv. ramn (Rietz), namn osv.), dels er det usikkert, om t i sv. trem, d. tremme repræsenterer fællesnordisk t eller p. I sidste tilfælde vilde en sammenstilling med isl. trafn være uberettiget.
-Sværdkendingen ''Hlakkar'' '''∪''' ''trafn'' er som en følge heraf højst problematisk og tolkningen af halvverset usikker. Dog synes meningen og navnlig epitetet ''slíþrdreginn'', som næppe kan passe på andre genstande end sværdet, med bestemthed at fordre et ord eller en kending af betydningen sværd som subjekt til sang. Jeg tror derfor, at ordene ''sága — Hlakkar trafr" '' til sammen må udgøre en sværdkending. Hvad for det første det uforståelige "trafr" angår, ligger det på grund af stavelserimet nær at læse ''tafns'' (tafns : hrafn-). ''Hlakkar'' '''∪''' ''tafn'' vilde da være en med ''Gauts'' '''∪''' ''tafn'' = blod analog omskrivning<ref>Isl. s. Kh. 1843 I, s. 307/7.</ref>. For at få den savnede sværdkending mangler da ikke andet end et ord i nominativ, som betyder ild, og som rimeligvis skjuler sig i saga. Måske er ''seyjþer'' dette søgte ord; sættes det i stedet for ''sága'', bliver rimene i 1. verslinje ''síiþr-'': ''seyþ''-. Halvverset bør da ordnes på følgende måde: ''þá's slíþrdregenn Hlakkar'' '''∪''' ''tafns'' '''∪''' ''seyþer sang of minom vanga, enn heitr sveite fell á nef hrafne''.
+Sværdkendingen ''Hlakkar'' '''∪''' ''trafn'' er som en følge heraf højst problematisk og tolkningen af halvverset usikker. Dog synes meningen og navnlig epitetet ''slíþrdreginn'', som næppe kan passe på andre genstande end sværdet, med bestemthed at fordre et ord eller en kending af betydningen sværd som subjekt til sang. Jeg tror derfor, at ordene ''sága — Hlakkar trafr'' til sammen må udgøre en sværdkending. Hvad for det første det uforståelige "trafr" angår, ligger det på grund af stavelserimet nær at læse ''tafns'' (tafns : hrafn-). ''Hlakkar'' '''∪''' ''tafn'' vilde da være en med ''Gauts'' '''∪''' ''tafn'' = blod analog omskrivning<ref>Isl. s. Kh. 1843 I, s. 307/7.</ref>. For at få den savnede sværdkending mangler da ikke andet end et ord i nominativ, som betyder ild, og som rimeligvis skjuler sig i saga. Måske er ''seyjþer'' dette søgte ord; sættes det i stedet for ''sága'', bliver rimene i 1. verslinje ''síiþr-'': ''seyþ''-. Halvverset bør da ordnes på følgende måde: ''þá's slíþrdregenn Hlakkar'' '''∪''' ''tafns'' '''∪''' ''seyþer sang of minom vanga, enn heitr sveite fell á nef hrafne''.
 Jeg griber lejligheden til også at foreslå en rettelse til 1. halvvers. 3. verslinje mangler stavelserim; jeg formoder derfor, at ''roþenn vas'' bør rettes til ''ruddomk''; rimene bliver da ''rudd- :hodd-''. Med hensyn til udtrykket ''ruddomk hi&#491;rr'' til ''hodda'', mit sværd banede mig vej til (vandt mig) guld, kan sammenlignes forbindelserne ''ryfþia sér'' til ''rúms, landa, rikes'' osv. i Oxf. ordbogen og Lex. poet.; særlig henledes opmærksomheden på Hkr. Magn. g. 17. k., 4. vers: ''þat rypr til dýrþar''. Om formen ''ruddomk'' for ''rudde mér'' se Wimmer, Fornn. forml. § 158, anm. 1. — 14. verslinje forbinder jeg håndskriftets "handfaugr" som attribut med ''konan (kona en?) svinna'' i 2. verslinje; til ''hi&#491;rr'' passer det ikke som epitet, da det ikke kan betyde "die hand schmückend". Lignende eksempler på, at to epiteter til et og samme substantiv står det ene i den bestemte, det andet i den ubestemte form, anfører Konr. Gislason i nogle bemærkninger om skjaldedigtenes beskaffenhed i formel henseende (Vsk. selsk. skr., 5. række, hist og filos. afd. 4. b. VII) s. 297—299.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 17. feb. 2020 kl. 11:43
Linje 562:		Linje 562:


−	<center>''V. 55/3-4''.</center>	+	<center>''V. 55/3-4.''</center>


−	har M. restitueret stavrimet ved at rette håndskriftets ''hiordrifr" til ǫrdrifr''. Første halvvers skrives i udgaven således:	+	har M. restitueret stavrimet ved at rette håndskriftets ''hiordrifr'' til ''hǫrdrifr''. Første halvvers skrives i udgaven således:

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 24. jan. 2020 kl. 10:55
Linje 15:		Linje 15:

	<br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1888</center>		<br><br>''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie''<br>Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab<br>Kjøbenhavn<br>1888</center>
		+
		+
		+