Orknøboernes saga (Ægidius) - Indledning - Revisjonshistorikk

JJ.Sandal på 26. des. 2013 kl. 17:04

2013-12-26T17:04:49Z

Jesper på 23. des. 2013 kl. 08:13

2013-12-23T08:13:49Z

Carsten: Orknøboernes saga (Ægidius) - Indledning

2013-01-14T15:31:04Z

Orknøboernes saga (Ægidius) - Indledning

Vis endringer

@@ Linje 129: / Linje 129: @@
 <br>At oversætte skjaldedigte er en opgave for sig: deres oprindelige form er så stram og krævende både med hensyn til versemålets rytme og rim – både bogstavrim og skiften af forskellige former for indrim – og med sin komplicerede og indforståede brug af billedsprog, hvor det at opløse kenningerne (poetiske omskrivninger) kræver et så indgående kendskab til den gamle nordiske mytologi og sagnverden, at det er umuligt for en oversætter at overføre versemålet i sin helhed og billedsproget i alle dets led til et moderne sprog, i dette tilfælde nudansk. Forskellige oversættere vælger forskellige løsninger på problemet. Mit valg har været: for det første, naturligvis, at bestræbe mig på at få alle præcise angivelser der kan have historisk betydning: navne, tidsangivelser, steder, træk som sagafortælleren benytter i den omgivende prosafortælling, med over i oversættelsen. Desuden også bogstavrimene som binder versene i stroferne sammen to og to; indrimene derimod: et fuldt stavelsesrim i hver af de ‘ulige’ vers i strofen (1., 3., 5. og 7. vers) og et konsonantrim i hver af de ‘lige’ vers (2., 4., 6. og 8. vers) for nu at holde mig til prototypen af dróttkvætt-strofen, som der dog er en del mindre afvigelser fra i denne sagas strofer, har jeg måttet afstå fra at få med. Den lyriske kraft og poetiske værdi veksler jo ikke lidt fra strofe til strofe, i originalerne som i oversættelsen, men jeg håber dog at det fra tid til anden er lykkedes mig at give et indtryk af at de her og dér virkelig er til stede og slår igennem den stramme form.
@@ Linje 143: / Linje 146: @@
 <br>8) Jfr. Preben Meulengracht Sørensen 1993.
 <br>9) Se Barbara E. Crawford 1988.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Jens Peter Ægidius]]

@@ Linje 40: / Linje 40: @@
 <br>At vi taler om ''Orkneyinga saga (Orknøboernes saga)'' beror for så vidt på en konstruktion. Navnet forekommer ikke i middelalderens litteratur hvor der derimod henvises, hos Snorre Sturluson og andre forfattere, til ''Jarla sögur, Orkneyinga sögur, saga Orkneyinga jarla, Orkneyinga jarla Þáttr''. Men navnet ''Orkneyinga saga'' har efterhånden vundet hævd i forskningen og dermed alment, og har da også den fordel at det udtrykker at der er tale om en enhed, én sammenhængende beretning. Den ujævnhed med hensyn til både indhold og stil som man må konstatere ved en gennemlæsning i ét stræk, kunde ellers godt få en til at tro at der var tale om flere forskellige historier som blot er hægtet sammen med løs hånd. Forskere er dog i almindelighed enige om at der virkelig er tale om en saga der oprindelig er blevet til som en enhed, men som så ganske vist senere har været underkastet en ''revision og bearbejdelse af sagaen'' før 1250 hvor der er sket tilføjelser både for og bag. Den britiske forsker ''A. B. Taylor'', som formentlig er den som grundigst og mest indgående har studeret ''Orkneyinga saga'', anskuer den i seks afsnit:
-<br><blockquote>I	En pseudo-mytologisk indledning (kapp. 1-3)
+<br><blockquote>
 <br>II 	De første 18 jarler hvoraf den sidste og betydeligste er Torfinn Sigurdsson, o. 900-1065 (kapp. 4-32)
 <br>III 	De næste 6 jarler. 1065-1130 (kapp. 33-56)
 <br>IV 	Bogen om Den hellige Magnus’ jærtegn (kap. 57)
 <br>V 	Jarlerne Ragnvald Kale, Paul, Erlend og Harald Maddadsson. o. 1103-1192 (kapp. 58-104)
-<br>VI 	Harald Maddadsson og hans sønner. o. 1190-1214 (kapp. 105-111).</blockquote>
+<br>VI 	Harald Maddadsson og hans sønner. o. 1190-1214 (kapp. 105-111).
 <br>Af disse anser han afsnittene II, III og V for at udgøre den oprindelige saga, skrevet inden for åremålet 1192-1206, medens de øvrige afsnit I, IV og VI er tilføjelser sket af én eller flere gange inden for den første halvdel af 1200-årene, dvs. en god menneskealder senere.<sup>3)</sup>  Om dette er der nogenlunde enighed inden for den filologiske forskning. Når det kommer til en præcisere bestemmelse af den oprindelige sagas ''tilblivelsestid'', i forbindelse med gætninger om hvem der kan have forfattet den, er meningerne mere delte, men holder sig dog for det meste inden for det angivne åremål. Det første årstal, 1192, er det år – det kendes med sikkerhed fra andre kilder – da translationen/overførslen af Ragnvald Jarls jordiske rester og helgenkåringen af ham skete, en begivenhed som omtales i kapitel 104 af sagaen. Først efter dette tidspunkt, ræsonnerer man, kan sagaen være skrevet. Hertil må dog bemærkes at den korte omtale af translationen godt kan tænkes tilføjet ved en senere revision eller afskrivning. Endvidere er det kendt at jarlen Harald Maddadssons død, som der ikke berettes om i den oprindelige version af sagaen, indtraf i 1206, hvorfor altså denne må være skrevet før dette år. Disse ræsonnementer beror på en nøje granskning af det overleverede håndskriftmateriale som der kortfattet er gjort rede for foran.