Jesper på 8. jan. 2019 kl. 16:14

2019-01-08T16:14:17Z

Carsten på 8. jan. 2019 kl. 14:30

2019-01-08T14:30:02Z

Carsten: Carsten flyttet siden Ormegårde i nordiske Oldskrifter til Orme og Ormegaarde i de nordiske Oldskrifter

2019-01-08T14:29:30Z

Carsten flyttet siden Ormegårde i nordiske Oldskrifter til Orme og Ormegaarde i de nordiske Oldskrifter

Knut på 7. jan. 2019 kl. 15:48

2019-01-07T15:48:24Z

Vis endringer

Knut på 7. jan. 2019 kl. 13:10

2019-01-07T13:10:10Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2019-01-07T13:09:48Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Orme og ormegaarde i de nordiske oldskrifter]] !! !!
|-
|}

[[Fil:Benedikt Gröndal Sveinbjarnarson.jpg|thumb|220px|<center> Benedikt Gröndal Sveinbjarnarson (1826-1907).</center>]]

<center><big>'''Orme og ormegaarde i de nordiske Oldskrifter'''</big>

 Af '''Benedict Grøndal'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1869</center>

TEKST UNDER ARBEID

==Fodnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori: Benedikt Sveinbjarnarson Gröndal]]

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 At Romerne enten havde eller kjendte Noget, der lignede "Ormegaarde", synes at fremgaae af Seneca (de clem. I, 18): "et eos, qui se aliquid offenderant, in vivarium, quid aliud quam serpentium, abiici iubebat"; ogsaa fortæller Plinius om en vis Evagon, som "til Prøve" blev kastet i et Kar, fyldt med Slanger: "legatus, Evagon nomine, a consulibus Romae in dolium serpentium coniectus experimenti causa, circummulcentibus linguis miraculum praebuit" (H. N. XXVIII cap. 3) — saadanne "dolia" eller Kar vare ofte store Beholdere, ligesom det af Bjelker sammentømrede og mange Alen høie Mjødkar, hvori Kong Fjølner druknede (Ynglingasaga cap. 14), og i saadanne store Kar holdtes der et Slags Tvekamp, kaldet  "Kargang" (kerganga, Flóamannasaga cap. 17).
-Med Hensyn til de Forestillinger, som man gjorde sig om Ormenes Levemaade, saa ansaae man dem for graadige Dyr, hvilket fremgaaer baade af den ovenfor anførte Fortælling om den af Harald Haardraade beseirede Orm, men ogsaa af de allerfleste Sagn om disse Væsener. Man troede at de behøvede meget Vand at drikke : saaledes fremhæves i Volsungasaga det Moment i Fafners Tilværelse, at den krøb hen til Vandet for at drikke<ref>Som en Angivelse af Fafners Størrelse angives (Volsungasaga cap. 18, i Fornmannas. I, 159), at den Klippe (bamarr), som Fafner strakte sig ned fra for at drikke det neden under rindende Vand , var tredive Favne (eller Alen) høi (þritugr). I Fritzners Ordbog er ''hamarr'' forklaret ved "Orm",  hvilket beroer paa en Misforstaaelse.</ref>,  og det skulde Sigurd passe paa, da han vilde dræbe den. Da Harald Haardraade engang laae med sine Skibe ved Limfjorden, manglede hans Folk Drikkevand, og han gav da det Raad, at man skulde fange en "Lyngorm" ; denne blev derpaa varmet og pirret ved et Baal, for at den skulde komme til at tørste; derpaa bandt man en Traad om dens Hale og løslod den, hvorpaa den skjød afsted og etsteds ned i Jorden, og der fandt man Vand (Fornmannas. (5, 296. 10, 407). — Et andet Sagn beretter om en Kone, som plagedes af en Orm i Livet (Indvoldsorm); denne fremstilles aldeles som en rigtig Orm eller liden Drage, med Loffer eller Brystfinner (bæxli) og Dragehoved (?), og Kong Harald sagde at dens Forkrop (Overkroppen) indeholdt Gift, men Bagkroppen kunde ikke skade. Efter Kongens Raad bragte man Konen hen til et Sted, hvor Vand dryppede ned af en Klippe; dette tirrede den tørstende Orm , som strakte sig ud af Konens Mund for at komme til Vandet, og saaledes afhoggede man dens Forkrop neden for Brystfinnerne (Fornmannas. Bf 350— 352). Denne Orm benævnes "yrmlingr", d.e.  en lille Orm, og man troede at Konen havde faaet den ved at drikke af en Kilde, og at den var voxet inden i hendes Legeme; men da der bruges de selvsamme Udtryk om den som om den var en Drage, saa faaer Sagnet noget Storslaaet og Dæmonisk ved sig. — I en anden Beretning have vi et Exempel paa, at en lille Orm, ''yrmlingr'' (en Giftslange, en sagnmæssig Hogorm) anvendtes som et Dødsredskab, men ikke i en Ormegaard eller et Ormetaarn: Kong Olaf Tryggvason lod tage en hedensk Høvding, som med stor Veltalenhed modstod den christne Lære, og bringe saadan en "yrmling" hen for at den skulde krybe ind i Mandens Mund, men han blæste saa haardt imod Ormen, at denne kunde ikke komme ind; Ormen berørtes derpaa med et gloende Jern, og tvang sig ind i Mandens Mund og strax igjennem Underlivet og ud, og "havde da Mandens Hjerte i Munden" (Fornmannas. 10, 325). — Mindre sagnmæssig er Fortællingen om Snjofrid, Harald Haarfagers Elskede, som efter Døden vrimlede af Orme og Øgler (Fornmannas. 10, 380 og Heimskr. fol. 1, 103, der nævnes "ormar ok eðlur, froskar ok pöddur" : Orme og Øgler, Frøer og Padder). Denne Forestilling indeholder alskens Kryb, og danner saaledes Overgangen til de lavere Dyreklassers "Orme", som kaldes madkar (Maddiker), og som i Grunden ikke har Noget tilfælles med de ovenomtalte Ormevæsener. Man troede at de af dem selv, ved en generatio æqvivoca, fremavledes i Muldet, hvilket tydelig sees af Snorres Udtryk om at Dværgene dannedes allerførst: "Dernæst satte Guderne sig paa deres Sæder og rettede paa deres Domme, og mindedes hvorledes Dværgene havde faaet Liv (»høfðu kviknat") i Muldet og nede i Jorden, saasom Maddiker i Kjød. Dværgene vare først blevne til, og havde faaet Liv ("tekit kviknan") i Ymers Kjød, og da var de "Maddiker" siger Snorre i Gylfaginning cap. 14. Til disse Dyreformer henregne vi de i Thorfinn Karlsefnes Saga (Grønl. hist. Mindesm. I, 438) anførte Orme i det atlantiske Ocean, hvor den vedkommende Del kaldes "maðkasjór", en Sø, fuld af Orme, som anfaldt Skibenes Træværk og gnavede det itu, hvis det ikke var beskyttet imod dem ved et Slags Tjære (»seltjara«). Skjøndt dette egentlig ligger udenfor denne Afhandlings Maal, skal jeg dog bemærke, at disse Søorme synes at have været Boremuslinger (Pholas, Teredo), idet de i en Variant til bemeldte Saga kalde "skelmaðkr" , hvilket betegner en skalbedækket Orm eller Bleddyr. Om disse Dyr gaae høit op imod Nord, eller om de trives i kolde Have, veed jeg nu ikke; men dels kan Havets Strømforholde have været andre end nu, dels synes denne Begivenhed om et Skibs Ødelæggelse ved Træorme at have gaaet for sig under en temmelig sydlig Brede, idet der nævnes dels Irlandshav, dels Vinlandshav (ved Nordamerikas Vestkyst) — skjøndt Læsemaaden Grænlandshaf behøver ikke at indeholde noget Urimeligt, thi Organismernes Udbredning i Havet er jo langt friere og mindre afhængig af Jordbelter eller Zoner end paa Landjorden.
+Med Hensyn til de Forestillinger, som man gjorde sig om Ormenes Levemaade, saa ansaae man dem for graadige Dyr, hvilket fremgaaer baade af den ovenfor anførte Fortælling om den af Harald Haardraade beseirede Orm, men ogsaa af de allerfleste Sagn om disse Væsener. Man troede at de behøvede meget Vand at drikke : saaledes fremhæves i Volsungasaga det Moment i Fafners Tilværelse, at den krøb hen til Vandet for at drikke<ref>Som en Angivelse af Fafners Størrelse angives (Volsungasaga cap. 18, i Fornmannas. I, 159), at den Klippe (hamarr), som Fafner strakte sig ned fra for at drikke det neden under rindende Vand , var tredive Favne (eller Alen) høi (þritugr). I Fritzners Ordbog er ''hamarr'' forklaret ved "Orm",  hvilket beroer paa en Misforstaaelse.</ref>,  og det skulde Sigurd passe paa, da han vilde dræbe den. Da Harald Haardraade engang laae med sine Skibe ved Limfjorden, manglede hans Folk Drikkevand, og han gav da det Raad, at man skulde fange en "Lyngorm" ; denne blev derpaa varmet og pirret ved et Baal, for at den skulde komme til at tørste; derpaa bandt man en Traad om dens Hale og løslod den, hvorpaa den skjød afsted og etsteds ned i Jorden, og der fandt man Vand (Fornmannas. (5, 296. 10, 407). — Et andet Sagn beretter om en Kone, som plagedes af en Orm i Livet (Indvoldsorm); denne fremstilles aldeles som en rigtig Orm eller liden Drage, med Loffer eller Brystfinner (bæxli) og Dragehoved (?), og Kong Harald sagde at dens Forkrop (Overkroppen) indeholdt Gift, men Bagkroppen kunde ikke skade. Efter Kongens Raad bragte man Konen hen til et Sted, hvor Vand dryppede ned af en Klippe; dette tirrede den tørstende Orm , som strakte sig ud af Konens Mund for at komme til Vandet, og saaledes afhoggede man dens Forkrop neden for Brystfinnerne (Fornmannas. Bf 350— 352). Denne Orm benævnes "yrmlingr", &#596;: en lille Orm, og man troede at Konen havde faaet den ved at drikke af en Kilde, og at den var voxet inden i hendes Legeme; men da der bruges de selvsamme Udtryk om den som om den var en Drage, saa faaer Sagnet noget Storslaaet og Dæmonisk ved sig. — I en anden Beretning have vi et Exempel paa, at en lille Orm, ''yrmlingr'' (en Giftslange, en sagnmæssig Hogorm) anvendtes som et Dødsredskab, men ikke i en Ormegaard eller et Ormetaarn: Kong Olaf Tryggvason lod tage en hedensk Høvding, som med stor Veltalenhed modstod den christne Lære, og bringe saadan en "yrmling" hen for at den skulde krybe ind i Mandens Mund, men han blæste saa haardt imod Ormen, at denne kunde ikke komme ind; Ormen berørtes derpaa med et gloende Jern, og tvang sig ind i Mandens Mund og strax igjennem Underlivet og ud, og "havde da Mandens Hjerte i Munden" (Fornmannas. 10, 325). — Mindre sagnmæssig er Fortællingen om Snjofrid, Harald Haarfagers Elskede, som efter Døden vrimlede af Orme og Øgler (Fornmannas. 10, 380 og Heimskr. fol. 1, 103, der nævnes "ormar ok eðlur, froskar ok pöddur" : Orme og Øgler, Frøer og Padder). Denne Forestilling indeholder alskens Kryb, og danner saaledes Overgangen til de lavere Dyreklassers "Orme", som kaldes madkar (Maddiker), og som i Grunden ikke har Noget tilfælles med de ovenomtalte Ormevæsener. Man troede at de af dem selv, ved en generatio æqvivoca, fremavledes i Muldet, hvilket tydelig sees af Snorres Udtryk om at Dværgene dannedes allerførst: "Dernæst satte Guderne sig paa deres Sæder og rettede paa deres Domme, og mindedes hvorledes Dværgene havde faaet Liv (»høfðu kviknat") i Muldet og nede i Jorden, saasom Maddiker i Kjød. Dværgene vare først blevne til, og havde faaet Liv ("tekit kviknan") i Ymers Kjød, og da var de "Maddiker" siger Snorre i Gylfaginning cap. 14. Til disse Dyreformer henregne vi de i Thorfinn Karlsefnes Saga (Grønl. hist. Mindesm. I, 438) anførte Orme i det atlantiske Ocean, hvor den vedkommende Del kaldes "maðkasjór", en Sø, fuld af Orme, som anfaldt Skibenes Træværk og gnavede det itu, hvis det ikke var beskyttet imod dem ved et Slags Tjære (»seltjara«). Skjøndt dette egentlig ligger udenfor denne Afhandlings Maal, skal jeg dog bemærke, at disse Søorme synes at have været Boremuslinger (Pholas, Teredo), idet de i en Variant til bemeldte Saga kalde "skelmaðkr" , hvilket betegner en skalbedækket Orm eller Bleddyr. Om disse Dyr gaae høit op imod Nord, eller om de trives i kolde Have, veed jeg nu ikke; men dels kan Havets Strømforholde have været andre end nu, dels synes denne Begivenhed om et Skibs Ødelæggelse ved Træorme at have gaaet for sig under en temmelig sydlig Brede, idet der nævnes dels Irlandshav, dels Vinlandshav (ved Nordamerikas Vestkyst) — skjøndt Læsemaaden Grænlandshaf behøver ikke at indeholde noget Urimeligt, thi Organismernes Udbredning i Havet er jo langt friere og mindre afhængig af Jordbelter eller Zoner end paa Landjorden.
 Med Undtagelse af det tydelige "flugdreki" (og "dreki"; "flugormr" troer jeg betyder et flyvende Insekt) synes alle de oldnordiske Ormenavne at betegne ubevingede "Væsener, rigtig slangeagtige Dyr, idet man deraf ikke kan slutte sig til nogen Flyveevne, men til følgende Egenskaber: 1. Farve og Glands (''ofnir fafnir svafnir fánn fránn fræningr feginn fegringr furr grábakr grálinnr''). 2. slank, langstrakt Legemsform (''linni reimir hringr'' og Sammensætninger med ''baugr sili fiskr þvengr reydr hængr reyrr áll''; áll er ogsaa Aal, og en Hankjønsform til ál, ól, Rem). 3. Gift (''eitrungr eitrtiskr eitrdreki eitrormr eitrþrvengr''). 4. Bid (''höggormr hoggvarðr'' [dette dog maaskee for haugvaðr). Rabia er et fremmed Ord, enten ''rabies'', eller af Arabia (sml. Rabitaland). 5. Vildt Udseende (''dreki atli grimr fránn bráinn langbarðr'' sml. Longobardernes Slangedyrkelse, Grimm DMyth. p. 648). 6. Hurtig Bevægelse (eller og Kryben, Sammenrullen, o.s.v. ''skriði strykr (?) stýrir (?) snákr (?) sneldingr (?) snelduðr (?) snillingr (?) vinduðr vinningr stefningr gandr''). 7. Liggen paa Guld (''gullbúi'', den eneste mig bekjendte Ormbenævnelse af det Slags). 8. Grumhed, Graadighed ''(niðhoggr náinn''). 9. Opholdssted paa Heder og Bjerge, i Jorden og Høie, Klipper og Skove (''móinn gargan grettir ölirr viðnir grafningr grafvitnir grafpvengr grafvöllur dalfiskr dalreyðr fjallreydr foldsili haugvarðr hjarþvengr holtskriði heidbúi haugbúi steinbúi hólmreyðr hólrareyrr engiltira lyngáll lyngormr lyngfiskr reyrþvengr rinseþvengr urþvengr urðhængr vallbaugr viðskefr''). Usammensatte Ord af uvis Betydning ere ''naðr naðra góinn seimir særfr radr varenn ori orri ornir iapr iapra hollr trani'' (rostratus? sml. trana, Tranen [Fugl], isl. ''að trana e-u fram'' er = at trænge Noget frem, gjøre bemærket, i en mindre god Betydning). Herforuden haves mange længere Omskrivninger for Ormene, som næsten uden Undtagelse betegne det Samme som her indeholdes under Nr. 9; deres epitheta ere dimmr, dökkr (mørk); gránn (graa); fránn, fránleitr (der kan betegne baade en Glands og et vildt Blik); ''dreyrfáðr'' (blodfarvet, Tegn paa Vildhed); ''hringlaginn, hrokkinn'' (sammenslynget); ''eitrfár, eitrfullr, eitrhvass, eitrspýjandi'' (giftig).

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Orme og ormegaarde i de nordiske oldskrifter]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Orme og Ormegaarde i de nordiske Oldskrifter]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 8. jan. 2019 kl. 14:29
(Ingen forskjell)