Pouia (Holm) - Revisjonshistorikk

Carsten på 14. aug. 2024 kl. 10:10

2024-08-14T10:10:38Z

Carsten på 14. aug. 2024 kl. 10:03

2024-08-14T10:03:51Z

Carsten: Pouia (Holm)

2024-08-14T09:16:48Z

Pouia (Holm)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Pouia (Holm)]] !! !!
|-
|}

<blockquote>[[File:Emanuel A. Petersen - En hundeslæde på fart ved klipper.png|Emanuel_A._Petersen_-_En_hundeslæde_på_fart_ved_klipper|thumb|500px|<center>''En hundeslæde på fart ved klipper'' – af Emanuel Petersen</center>]]
<center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]''' '''<big>[[Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik (Holm)|Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik]]''' '''Gustav Holm'''</big> 1888
<big> <big>'''13. Pouia </big></big> <big> Manden, som opholdt sig hos ''Timersek'erne''''' fortalt af ''Kutuluk''

</center>

En Dag da ''Pouia'' var ude i Kajak, mødte han en ’’Timersek’’. Han skoddede, alt hvad han kunde, for at komme tilbage; men Indlandsboen trak ham hen til sig, stak ham tilligemed Kajaken i sin Pose og gik ind i Landet. Da ''Timersek'en'' kom hjem med ''Pouia'', fik denne ''Timersek'en''s to ugifte Døtre til Koner, og hans Kajak blev sat op paa en Afsats paa Væggen. Den ældste af Døtrene var ikke saa smuk som den yngste. Naar ''Pouia'' laa imellem dem og vendte Ansigtet mod den smukkeste, tog den anden ham og vendte ham rundt til sig.

Da han var kjed af at ligge stille, sagde han: «Det er længe siden, at jeg var ude i Kajak; bare jeg igjen kunde gaa ud». «Hvorfor ikke?» svarede Indlandsboen. Kajaken blev nu taget ned; men den var saa tør, at den ikke kunde bruges; den blev derfor sat hen til Sidebrixen ved Vinduet for at arbejdes paa. Hans Koner betrak og syede den; men de syede ogsaa Mandhullet til. «Den maa være aaben, saa at jeg kan krybe ned i den!» sagde ''Pouia''. Da Kajaken var færdig, og han vilde ud, sagde han: «Bare jeg kunde gaa ud paa Fuglefangst». Svigerfaderen tog ham og satte ham ud i en Sø, gik derefter ud i Vandet og raabte: ''«Ke! ke!»'' Efterat han var gaaet iland igjen, kom der en hel Mængde Fugle ud i Vandet. ''Pouia'' fangede saa mange, som han kunde have ovenpaa Kajaken, gik derpaa ind og smed dem ovenpaa en lille Ø for at fange flere. Medens han laa og fangede Fugle, saae han en Taagetunge, der kom ind til Øen, og Indlandsboens Kone gik hen over Taagen for at hente Fuglene. Da ''Pouia'' var træt af at fange, gik han hjem.

Efter at have været hjemme nogen Tid, sagde ''Pouia'': «Bare jeg kunde gaa ud og fange Narhvaler!» «Hvorfor ikke«, svarede Svigerfaderen, satte ham i Kajaken ud i Søen og pustede i Vandet ligesom en Narhval, idet han raabte: ''«Ho! ho!»'' Derefter gik han iland igjen. ''Pouia'' satte sin Harpun i en Narhval og lændsede den alene. Efterat den var slaaet ihjel, tog han den hjem med, og hans Koner flænsede den.

''Pouia'' blev snart igjen kjed af at være hjemme og sagde derfor til sine Koner: «Skal vi gaa ud til Havet?» De gik nu alle tre ned til Kysten heroppe ved ''Tasiusak'', hvor de satte sig ned paa et Sted, hvor Kystbeboerne plejede at komme for at samle ''Tugdlerunat''. Han sagde til Konerne, at de skulde lyske hans Hoved. Den ene Kone sagde: «Der kommer vistnok en Konebaad?» ''Pouia'' svarede: «Nej, det er et Stykke Is med Tang paa». Konebaaden, der nærmede sig, kom nu i Skjul ved Stranden. Man kunde høre Folkene tale i Baaden, og ''Pouia'' kjendte dem godt. Konen sagde: «Det er ligesom om der er nogen der taler!» ''Pouia'' svarede: «Lad os lytte! for dem, som aldrig have været ved Kysten, lyder Maagernes Skrig ligesom Mennesketale».

Konebaaden kom nærmere og nærmere. Folkene gik op af Baaden, og Konen sagde: «Det er ligesom om der er nogen, der taler her bagved». Folkene kom nu frem lige ved dem; men da de saae Indlandsboerne, løb de ned til Baaden igjen. «Jeg er ikke ''Timersek!'' jeg er ''Pouia!'' jeg er ''Pouia!'' det er dem, der har taget mig! tag dem igjen!» raable ''Pouia'', og stak Armene ned i begge sine Koners Støvler for at holde paa dem, da de vilde løbe. Den smukkeste Kones Støvle sprak; thi hun syede ikke saa godt, og hun løb fra ham. Da hun kom til en stor Afgrund, stod hun stille og raabte, at Manden skulde komme op med hendes Støvle, for hun havde faaet Hul under Foden. ''Pouia'' holdt fast paa den ældste, indtil de andre toge fat paa hende og satte hende i Konebaaden. Da de derefter rejste hjem, var Konebaaden nærved at kæntre, hvergang ''Timersek-konen'' rørte sig. De sagde derfor til hende, at hun maatte forholde sig ganske rolig for ikke at kæntre Baaden.

Nogen Tid efterat de vare komne hjem til ''Pouia's'' Boplads, blev Konen frugtsommnlig. De boede paa en lille Ø; men Konen blev tit borte. Naar de saa ledte efter hende, fandt de hende ved Strandbredden staaende i Vand til Ansigtet; thi hun vilde sænke sig ned i Havet og gaa hjem der. Hun fik nu et Barn, og det blev Vinter og atter Foraar. Konen sagde til sin Mand: «Skulle vi ikke tage ind og besøge de andre?» «Jo!» svarede Manden, «men vi ville lade Barnet blive her, thi saa komme vi nok snart tilbage igjen; men hvis vi tage det med, naar mon vi saa komme ud igjen?» «Nej!» sagde Konen, «vi ville tage Barnet med, thi ellers græder det».

De rejste nu ind i Landet, tog Barnet med og kom aldrig ud igjen til Kysten.

</blockquote>
</blockquote>

 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Gustav Frederik Holm]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 14. aug. 2024 kl. 10:10
Linje 16:		Linje 16:


−	En Dag da ''Pouia'' var ude i Kajak, mødte han en ~~’’Timersek’’~~. Han skoddede, alt hvad han kunde, for at komme tilbage; men Indlandsboen trak ham hen til sig, stak ham tilligemed Kajaken i sin Pose og gik ind i Landet. Da ''Timersek'en'' kom hjem med ''Pouia'', fik denne ''Timersek'en''s to ugifte Døtre til Koner, og hans Kajak blev sat op paa en Afsats paa Væggen. Den ældste af Døtrene var ikke saa smuk som den yngste. Naar ''Pouia'' laa imellem dem og vendte Ansigtet mod den smukkeste, tog den anden ham og vendte ham rundt til sig.	+	En Dag da ''Pouia'' var ude i Kajak, mødte han en ''Timersek''. Han skoddede, alt hvad han kunde, for at komme tilbage; men Indlandsboen trak ham hen til sig, stak ham tilligemed Kajaken i sin Pose og gik ind i Landet. Da ''Timersek'en'' kom hjem med ''Pouia'', fik denne ''Timersek'en''s to ugifte Døtre til Koner, og hans Kajak blev sat op paa en Afsats paa Væggen. Den ældste af Døtrene var ikke saa smuk som den yngste. Naar ''Pouia'' laa imellem dem og vendte Ansigtet mod den smukkeste, tog den anden ham og vendte ham rundt til sig.

	Da han var kjed af at ligge stille, sagde han: «Det er længe siden, at jeg var ude i Kajak; bare jeg igjen kunde gaa ud». «Hvorfor ikke?» svarede Indlandsboen. Kajaken blev nu taget ned; men den var saa tør, at den ikke kunde bruges; den blev derfor sat hen til Sidebrixen ved Vinduet for at arbejdes paa. Hans Koner betrak og syede den; men de syede ogsaa Mandhullet til. «Den maa være aaben, saa at jeg kan krybe ned i den!» sagde ''Pouia''. Da Kajaken var færdig, og han vilde ud, sagde han: «Bare jeg kunde gaa ud paa Fuglefangst». Svigerfaderen tog ham og satte ham ud i en Sø, gik derefter ud i Vandet og raabte: ''«Ke! ke!»'' Efterat han var gaaet iland igjen, kom der en hel Mængde Fugle ud i Vandet. ''Pouia'' fangede saa mange, som han kunde have ovenpaa Kajaken, gik derpaa ind og smed dem ovenpaa en lille Ø for at fange flere. Medens han laa og fangede Fugle, saae han en Taagetunge, der kom ind til Øen, og Indlandsboens Kone gik hen over Taagen for at hente Fuglene. Da ''Pouia'' var træt af at fange, gik han hjem.		Da han var kjed af at ligge stille, sagde han: «Det er længe siden, at jeg var ude i Kajak; bare jeg igjen kunde gaa ud». «Hvorfor ikke?» svarede Indlandsboen. Kajaken blev nu taget ned; men den var saa tør, at den ikke kunde bruges; den blev derfor sat hen til Sidebrixen ved Vinduet for at arbejdes paa. Hans Koner betrak og syede den; men de syede ogsaa Mandhullet til. «Den maa være aaben, saa at jeg kan krybe ned i den!» sagde ''Pouia''. Da Kajaken var færdig, og han vilde ud, sagde han: «Bare jeg kunde gaa ud paa Fuglefangst». Svigerfaderen tog ham og satte ham ud i en Sø, gik derefter ud i Vandet og raabte: ''«Ke! ke!»'' Efterat han var gaaet iland igjen, kom der en hel Mængde Fugle ud i Vandet. ''Pouia'' fangede saa mange, som han kunde have ovenpaa Kajaken, gik derpaa ind og smed dem ovenpaa en lille Ø for at fange flere. Medens han laa og fangede Fugle, saae han en Taagetunge, der kom ind til Øen, og Indlandsboens Kone gik hen over Taagen for at hente Fuglene. Da ''Pouia'' var træt af at fange, gik han hjem.

@@ Linje 10: / Linje 10: @@
 <blockquote>[[File:Emanuel A. Petersen - En hundeslæde på fart ved klipper.png|Emanuel_A._Petersen_-_En_hundeslæde_på_fart_ved_klipper|thumb|500px|<center>''En hundeslæde på fart ved klipper'' – af Emanuel Petersen</center>]]
 <center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''<big>[[Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik (Holm)|Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik]]'''<br>'''Gustav Holm'''</big><br>1888
-<big><br><big>'''13. Pouia </big></big><br><big> Manden, som opholdt sig<br> hos ''Timersek'erne'''''<br>fortalt af ''Kutuluk''
+<big><br><big>'''13. Pouia </big></big><br><big> Manden, som opholdt sig<br> hos ''Timersek'erne'''''</big><br>fortalt af ''Kutuluk''