Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser - Revisjonshistorikk

Carsten på 27. mar. 2026 kl. 07:55

2026-03-27T07:55:04Z

Carsten på 26. mar. 2026 kl. 16:52

2026-03-26T16:52:28Z

Carsten på 6. apr. 2023 kl. 05:16

2023-04-06T05:16:57Z

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2022-04-19T18:05:45Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 19. apr. 2022 kl. 18:04

2022-04-19T18:04:07Z

Carsten på 19. apr. 2022 kl. 10:48

2022-04-19T10:48:11Z

Carsten: Christian Ludvig Paus: Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser

2022-04-19T08:47:07Z

Christian Ludvig Paus: Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser]] !! !!
|-
|}

<center>
[[File:Varangerfjord.jpg|thumb|450px|<center>Varangerfjorden</center>]]
 '''Christian Ludvig Paus'''
 <big><big>'''Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser'''</big></big>

1715</center>

'''Nafnene paa finnernis afguder og offersteder i Varanger.'''

1. Mæiske Warre passe alda, det er mæskfieldet, den hellige Zimle, liger udi Wester bottnen inden for denne Mæisk 1/2 mil er

2. Styren Aldo, det er Styrens hellige Zimmle.

3. 1/2 mil Nordvest op i fra mæisk er Nieid Warre Passe Alda, det er Jomfrufieldetz hellige Zimle . . . Styrren alda skal fordum være brugt til Tordens dyrckelse, mens . . . Jomfrufieldet haver allene været brugt til Julle-gadzers ære.

4. Kalmen bafft det er graffbacke, ligger udenfor bergebye . . . , et gammelt offerstæd.

5. Morie Ibmel Passe Alda, klubbe Gud den hellige Zimmle, ligger lidet over en mil i fra Vadsøen. Den høyeste spidse paa Klubbe næsset hvor denne Afgud er, kaldes af finnerne Morie Kapper, det er Klubbe guds hellige Huve . . . , lidet indenfor dette Næss er

6. Een steen kaldet Sioures Immel, det er otter gud, men lidet udenfore

7. een steen kaldet Gulli Ibmel, det er fiske gud, tvert over fiorden paa raffte siden udi Gandvigen findes

8. JurvounPassealda, det er gandvigens hellige Zimle, noget der uden fore er eet field med huld i, som finnerne kalder endnu

9. Reigie baft alda, det er hull biergets hellige Zimle, ovenfor Gandvigen er eet field kaldes

10. Balda Ziock, det er Qvette tuve, effter berettning Eet gamelt offer stæd.

'''Oven for Waranger opmod Thanna Elf.'''

1. Gulle Warre. Det er guldfield, her hafver finnerne fordum, formedelst den diurefangst hafft een anselig offer stæd, ovenfor denne ligger

2. Bolma jaure. Det er bolmens vand, ligeledes helligt og eet offerstæd.

3. Neden for bolmens Elf er en anden liden Elf, som kaldes iblant finnerne Allicka Jocka, det er hellige field(!).

4. Kald veive, det er brønd field.

5. Anchar Jaure, det er anckers vand . . . , meget helligt i gamle dage, og haver qvinder for deris urenheds skyld været forbøden at fare over dette vand.

'''Paa Neidens field grendser paa Søndergield side til Waranger.'''

1. Nacken Karg, det er Krybe field.

2. Raud Ziold, er en jærn pick eller høye.

3. Uld Warre. Uld field.

4. Sierge gierg, stens steen.

5. Ziodzio ackum. Det er venster haands bestemoder.

6. Sovis Bafft, det er grundfield.

7. Gulli Bast Warre, det er skumeslevs field.

'''Paa Norder siden udenfor Varanger langst med søe siden.'''

1. Raudo Warre. Det er Raude field, saaledis kaldet af een fisk, det heder hoss dem, Raude, det er søeboetning(I).

2 Beile Warre. Det er øre field eller hørende field, fordi saasnart de fordum offrede, skeede bønhørelse.

3. Ryct (Ryit?) Siock, det er gryttehorn. Een afguds kogestæd, saaledes kaldet af de hellige offergryder hvor udi offrene kogedes, som de offrede aade til same stæds lov og tacksigelse.

4. Einer Sæidde, det er Einers field, om denne Einer og Noid haver jeg synderlige historier.

5. Sæidde Wack alda, liggende Næst ved Kramsvigen, lidt inden for Kiberg.

6. 7, 8 og 9 skal og have værit een afgud paa svart Næss ved Voordøen, paa Haam øen, item paa hauning berg, Sylte vig og Makkurf Næsse, der talles og blant finnerne om Haard Jaure alda, Zierock, alde Ziock midt oppaa fieldet oven for Vadsøen som er et Vand og to spise Klippe høyer.

'''Disse ere Vesten for Wordøen mesten deel langst ved fiæren.'''

Nemlig Syltevig-Niarg, styren alda med disse Nauner Kiaps-Niarg, Hamberg-Niarg, Piessen-Niarg, Mackaur-Niarg, kaldes de afgudsstæder, som findis paa Svartnæs, og der langst bort effter landet, disse ere kun alleniste Næsser og en steen eller Klippe derpaa som de dyrcker. NB. styren alda er en stor steen ved Kongs-øe fiorden som de kalder styren alda, det er en steen som et stort Huus, der er ogsaa en paa en anden sted som de kalder voide giergie, ere bege god offer stæder, snart i Estime som den afgud Haarne i Thanen hvilcket er en høy, forfærdelig høy spis Klippe med et lidet vand oven paa og med haarne naber omkring naglet.

'''I Thanen'''

1. Sæidda.

2. Mask-Warre.

3. Giems-baft.

4. stangNæss.

5. Jockel-Niarg.

6. Kalds-Niarg.

7. Stoppel-Niarg.

8. Haarne bafft.

'''Ved Haabs Eydet.'''

1. Sagga-Niarga.

2. Laudus.

3. Woide-giergie.

4. Raut-Niarg. Saga-Niarg, det er skov og fiordNæs. Laudus, det er huus steen. Voidegiergie, det er smørelse steen, Rauot Niarg er fast (?) Næss, eller aaben Næs eller Klem Niarg, et Næs at see igiennem som mand seer igiennem en Dør der staar paa Klæm.

'''I Laxe fiorden.'''

1. Wadas bafft er et tigge field.

2. Jie Vuond alda er en berg hamer i Nattefiorden, bemercker natte fiords Zimle.

3. Ole Vand Niargs alda er ols Næss Zimle, en bierg hamer paa Næsset.

4. daiibryg-alda, yderste brygs Zimle.

'''Udi Porsanger.'''

1. Alicha Warre.

2. Sølfar-Kapper.

3. Rein-øen eller Vuaschza svollo.

4. Diergie Niarg.

5. Zeidde bafft.

6. Naadde Warre.

7. Micha Warre, bemerckelserne u-bekiente. Jeg siger hver har nock sine bemerckelser — Isaach Olssen.

'''Udi hualsund.'''

1. Achie-Stab. 2. KonRoch field.

'''Udi Alten.'''

Torel field paa Altenæs en stor steen Arnes Landgud; paa Sør-øen ole Hanssen i staallet, Skogmageren i darrop. Alle disse ere mig ubekiente, men beretede af Isaach olssen og endeel finner.

==Kilde==
Christian Ludvig Paus: ''Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser'' gengivet i: 
M. Brock Utne og O. Solberg: ''Finnmark omkring 1700''. Aktstykker og oversikter (Nordnorske samlinger I), 1934
 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Christian Ludvig Paus]]
[[Kategori:Samisk mytologi]]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 <center>
 [[File:Varangerfjord.jpg|thumb|450px|<center>Varangerfjorden</center>]]
-<br>'''Christian Ludvig Paus'''<br>
+<br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''Christian Ludvig Paus'''<br>
 <br><big><big>'''Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser'''</big></big>
 <br>

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 19. apr. 2022 kl. 18:04
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link= Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser]] !! !!~~
−	\|-
−	\|}
−
−

	<center>		<center>

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 <center>
 [[File:Varangerfjord.jpg|thumb|450px|<center>Varangerfjorden</center>]]
-<br>'''Christian Ludvig Paus'''
+<br>'''Christian Ludvig Paus'''<br>
 <br><big><big>'''Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser'''</big></big>
+<br>
 </center>

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 '''Nafnene paa finnernis afguder og offersteder i Varanger.'''
-. Mæiske Warre passe alda, det er mæskfieldet, den hellige Zimle, liger udi Wester bottnen inden for denne Mæisk 1/2 mil er
+. Mæiske Warre passe alda, det er mæskfieldet, den hellige Zimle, liger udi Wester bottnen . . . inden for denne Mæisk 1/2 mil er
 . Styren Aldo, det er Styrens hellige Zimmle.
@@ Linje 86: / Linje 86: @@
 . Sæidde Wack alda, liggende Næst ved Kramsvigen, lidt inden for Kiberg.
-. 7, 8 og 9 skal og have værit een afgud paa svart Næss ved Voordøen, paa Haam øen, item paa hauning berg, Sylte vig og Makkurf Næsse, der talles og blant finnerne om Haard Jaure alda, Zierock, alde Ziock midt oppaa fieldet oven for Vadsøen som er et Vand og to spise Klippe høyer.
+. 7, 8 og 9 skal og have værit een afgud paa svart Næß ved Voordøen, paa Haarn øen, item paa hauning berg, Sylte vig og Makkurf Næsse, der talles og blant finnerne om Haard Jaure alda, Zierock, alde Ziock midt oppaa fieldet oven for Vadsøen som er et Vand og to spise Klippe høyer.
@@ Linje 92: / Linje 92: @@
 '''Disse ere Vesten for Wordøen mesten deel langst ved fiæren.'''
-Nemlig Syltevig-Niarg, styren alda med disse Nauner Kiaps-Niarg, Hamberg-Niarg, Piessen-Niarg, Mackaur-Niarg, kaldes de afgudsstæder, som findis paa Svartnæs, og der langst bort effter landet, disse ere kun alleniste Næsser og en steen eller Klippe derpaa som de dyrcker. NB. styren alda er en stor steen ved Kongs-øe fiorden som de kalder styren alda, det er en steen som et stort Huus, der er ogsaa en paa en anden sted som de kalder voide giergie, ere bege god offer stæder, snart i Estime som den afgud Haarne i Thanen hvilcket er en høy, forfærdelig høy spis Klippe med et lidet vand oven paa og med haarne naber omkring naglet.
+Nemlig Syltevig-Niarg, styren alda med disse Nauner Kiaps-Niarg, Harnberg-Niarg, Piessen-Niarg, Mackaur-Niarg, kaldes de afgudsstæder, som findis paa Svartnæs, og der langst bort effter landet, disse ere kun alleniste Næsser og en steen eller Klippe derpaa som de dyrcker. NB. styren alda er en stor steen ved Kongs-øe fiorden som de kalder styren alda, det er en steen som et stort Huus, der er ogsaa en paa en anden sted som de kalder voide giergie, ere bege god offer stæder, snart i Estime som den afgud Haarne i Thanen hvilcket er en høy, forfærdelig høy spis Klippe med et lidet vand oven paa og med haarne naber omkring naglet.

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 <center>
 [[File:Varangerfjord.jpg|thumb|450px|<center>Varangerfjorden</center>]]
-<br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''Christian Ludvig Paus'''<br>
+<br>'''[[Samisk religion og mytologi|Temaside: Samisk religion og mytologi]]'''<br><br>'''Ludvig Christian Paus'''<br>
 <br><big><big>'''Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser'''</big></big>
 <br>
@@ Linje 177: / Linje 177: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
-[[Kategori:Christian Ludvig Paus]]
+[[Kategori:Ludvig Christian Paus]]
 [[Kategori:Samisk mytologi]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 19. apr. 2022 kl. 18:05
Linje 1:		Linje 1:
		+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
		+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
		+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
		+	\|-
		+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link= Relation om Lappernes Afguderie og Vildfarelser]] !! !!
		+	\|-
		+	\|}
		+
		+

	<center>		<center>