Rigsmál (JJA) - Revisjonshistorikk

Carsten på 9. feb. 2021 kl. 17:49

2021-02-09T17:49:40Z

Carsten på 14. jan. 2019 kl. 18:07

2019-01-14T18:07:36Z

Carsten på 5. okt. 2014 kl. 07:58

2014-10-05T07:58:27Z

JJ.Sandal på 25. des. 2013 kl. 09:51

2013-12-25T09:51:31Z

Jesper på 18. des. 2013 kl. 12:25

2013-12-18T12:25:51Z

Jesper på 16. jan. 2013 kl. 08:10

2013-01-16T08:10:58Z

Jesper: Rigsmál (JJA)

2013-01-13T12:29:57Z

Rigsmál (JJA)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Rígsþula]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Rigstula]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Rig]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Rigstula (Erik Brate)]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Rigs-tula]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Rig (Karl Gjellerup)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Rig (NFS)]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Rigssagn (Rígsþula)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rig-Sagnet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Rig (PAG)]] !!
|-
! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Rigsmál (JJA)]]!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Beretningen om Rig]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet om Rig (AAA)]] !!
|-
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Rig (F.W.Horn)]] !! !!
|-
|}

[[Bilde:J.J. Aars.jpg|thumb|250px]]

<center><big>'''[[Udvalgte norske oldkvad (J.J.Aars)| Udvalgte norske oldkvad]]'''</big>

Oversat af '''[[Jacob Jonathan Aars biografi| Jacob Jonathan Aars]]''' 1864

<big>'''Kvadet om Rig ''' (Rigsmál)</big></center>

<blockquote> Kvadet indeholder en Skildring af de tre ældste Samfundsklasser, Trællene, Karlene (de frie Bønder) og (Jarlene (Krigerne)), af deres Udseende, Egenskaber og Levevis. De tre Stænder er allerede før til, hver i sin Ejendommelighed; men ved Guden Hejmdal (i Skikkelse af Vandringsmanden Rig) avles der, saa fortæller dette Sagn, indenfor hver Stand en Søn, der bliver Stamfader til en hel ordnet Samfundsklasse med sin bestemte politiske Stilling og med bestemte Kaar, og indenfor hver af disse Samfundsklasser udvikler nu Standens oprindelige Ejendommeligheder sig til større Bestemthed og større Betydning. Ved Forbindelse mellem de to frie Stænder, mellem Jarlen, der ude har vundet Magt og Ære i Krigen, og den hjemmesiddende Bondehøvdings (Hersens) Datter, opstaar ogsaa den kongelige Værdighed. – Digtet er forøvrigt simpelt og gjennemsigtigt, saa at nogle Bemærkninger ved Enkeltheder vil være tilstrækkelige til dets Fortolkning. Det er os ikke fuldstændig opbevaret, men slutter, som man vil se, ganske afbrudt.
 
<blockquote>”Det fortælles i gamle Sagn, at en af Æserne, som hed Hejmdal, for sin Færd langs med en Strand og kom til en Gaard og kaldte sig Rig. Efter det Sagn er dette Kvæde:
 
 1.
 Engang gik
 ad de grønne Stier
 en gammel, vis
 og vældig Aas,
 den stærke og raske
 Rig paa Vandring.
 
 2.
 Monne han gaa
 midt paa Stien,
 kom til et Hus,
 lukket var Døren,
 ind monne han gaa,
 Ild var paa Gulvet,
 ved Arnen sad
 to Egtefolk
 Aae og Edda1)
 med ældgammel Fald.2)
 
 3.
 Rig kunde dem
 Raad at sige;
 monne han sætte sig
 midt paa Gulvet,
 men paa hver hans Side
 Husets Folk.
 
 4.
 Da Edda tog
 en Lev saa tyk,
 tung og klumpet,
 tæt af Saaer,
 monne hun bære den
 midt paa Fadet,
 Sod var i Bolden,
 satte paa Bord,
 en kogt Kalv
 var kosteligst Ret.
 
 5.
 Rig kunde dem
 Raad at sige;
 op stod han derpaa
 tilsengs at gaa;
 monne han lægge sig
 midt i Sengen,
 men paa hver hans Side
 Husets Folk.
 
 6.
 Der var han trende
 Nætter tilsammen;
 saa monne han gaa
 midt paa Stien;
 led saa derpaa
 Maaneder ni.
 
 7.
 En Søn ﬁk Edda,
 blev øst med Vand,
 blev svøbt i Stry,
 en svart og styg,3)
 de kaldte ham Træl.
 
 8.
 Han tog til at vokse
 og vel at trives,
 Skindet paa Hænderne
 skrumpet var,
 krumpede Knoer,4)
 tykke Fingre,
 fælt hans Aasyn,
 ludende Ryg
 og lange Hæle.
 
 9.
 Saa tog han til
 sin Styrke at prøve,
 Bast at binde,
 Byrder gjøre,
 hjem bar han Ris
 den hele Dag.
 
 10.
 Der kom til Gaarden
 en Gangergjente,5)
 Ar var paa Foden,
 Armen solbrændt,
 nedbøjet Næsen,
 nævnte sig Tir.6)
 
 11.
 Midt paa Bænken
 monne hun sætte sig,
 sad hos hende
 Husets Søn;
 de snakked og prated,
 Seng de reded,
 Træl og Tir,
 saa tungt et Liv.
 
 12.
 Børn de avled’,
 godt bode de sammen;
 Navne ﬁk de:7)
 Fjøskarl, Skraaler,
 Klods og Kleg,
 Klunt og Tyksak,
 Stygging, Boler,
 Graatas, Slark,8)
 Krogryg, Tykben;
 Torv de grov,
 rejste Gjærder,
 gjødsled Agre,
 passede Svin
 og stelled Gjeder.
 
 13.
 Saa og Døtre:
 Sotnæse,
 Klodse, Klunte,
 Klumplægge,
 Slurve, Lurve,
 Stivnakke,
 Trælkvinde,
 Tranebene,
 derfra stammer
 Trælles Slægter.
 
 14.
 Rig gik derpaa
 rette Stier,
 kom til en Hal
 med halvaaben Dør;
 ind monne han gaa,
 Ild var paa Gulvet,
 sad der et Egtepar
 med sin Syssel.
 
 15.
 Manden teljed
 Træ til Vævbom,
 Skjægget var pudset,
 Haaret for Panden,
 Skjorten trang,
 en Skok9) var paa Gulvet.
 
 16.
 Sad der Konen,
 svinged Rokken,
 strakte sin Arm,
 spandt til Vadmel; ,
 Svejg10) var paa Hoved,
 Smække paa Bringe,
 Dug paa Halsen,
 Dverge11) paa Aksler,
 Ave og Amma12)
 ejede Huset.
 
 17.
 Rig kunde dem
 Raad at sige,
 [monne han sætte sig
 midt paa Gulvet,
 men paa hver hans Side
 Husets Folk.]13)
 
 19.
 [Rig kunde dem
 Raad at sige ;]13)
 op stod han fra Bordet
 tilsengs at gaa;
 monne han lægge sig
 midt i Sengen,
 men paa hver hans Side
 Husets Folk.
 
 20.
 Der var han trende
 Dage og Nætter,
 [saa monne han gaa
 midt paa Stien,]13)
 led saa derpaa
 Maaneder ni.
 
 21.
 En Søn ﬁk Edda,
 blev øst med Vand,
 de kaldte ham Karl,
 Konen ham svøbte,
 en rød og hvid
 med kvikke Øjne.
 
 22.
 Han tog til at vokse
 og vel at trives,
 Okser at tæmme,
 Ard14) at gjøre,
 Hus at tømre
 og høje Lader,
 Kjærrer at gjøre
 og kjøre Plog.
 
 23.
 Hjem kjørte de en Kvinde
 med Nøgleknippe,15)
 i Gedeskindskjortel,
 og gifted med Karl;
 Snor16) hun heder,
 tog Brudesløret,17)
 de bode tilsammen,
 Bauge delte,18)
 redede Seng
 og satte Bo.
 
 24.
 Børn de avled,
 godt bode de sammen,
 de hed Hal og Dreng,
 Hauld, Tegn og Smed,
 Bred, Bonde,
 Bundenskjægge,
 Gaardmand, Bodde,
 Bratskjæg, Mand.19)
 
 25.
 Døtre og
 med disse Navne:
 Mø, Viv, Letvint,
 Myndig, Kvinde,
 Brud, Fin, Yndig,
 Bly og Kjæk;
 derfra er komne
 Karles Ætter.20)
 
 26.
 Rig gik derfra
 rette Stier,
 kom til en Sal,
 syd vendte Døren,
 aaben den var,
 en Ring der fæstet.
 
 27.
 Gik han ind der,
 Gulvet var strøet,
 Der sad de Egtefolk,
 saa paa hinanden,
 Fader og Moder,
 med Fingrene leged.
 
 28.
 Husbonden sad
 og snode en Streng,
 Alm han bøjed,
 Orve skjæfted;21)
 Husfruen saa
 paa sine Arme,
 strøg sit Tøj,
 strammed Ærmer.
 
 29.
 Knejsed Falden,22)
 Kinge23) var paa Bringen,
 side Slæb
 og Særken blaahvid;
 lysere Bryn,
 hvidere Bryst,
 mer skinnende Hals
 end rene Sne.
 
 30.
 Rig kunde dem
 Raad at sige;
 monne han sætte sig
 midt paa Gulvet,
 men paa hver hans Side
 Husets Folk.
 
 31.
 Da tog Moder
 en mærket24) Dug,
 hvid af Lærred,
 lagde paa Bordet;
 derpaa tog hun
 tynde, hvide
 Lever af Hvede,
 lagde paa Dugen.
 
 32.
 Frem hun derpaa
 fulde Fade,
 sølvkantede,
 paa Bordet satte,
 fedeste25) Flesk
 og stegte Fugle,
 Vin var i Kanden,
 guldsmykkede Kalke,
 de drak og snakked,
 gik Dagen snart.
 
 33.
 Rig kunde dem
 Raad at sige,
 monne han sætte sig
 midt paa Gulvet;
 op stod han derpaa,
 reded Seng;
 der var han trende
 Dage og Nætter;
 saa monne han gaa
 midt paa Stien;
 led saa derpaa
 Maaneder ni.
 
 34.
 En Søn fødte Moder,
 svøbte i Silke,
 øste med Vand
 og Jarl ham kaldte;
 blegt var Haaret,
 bjarte Kinder,
 hvasse hans Øjne
 som Ormeungens.
 
 35.
 Op vokste der
 Jarl i Huset,
 Skjold han svinged,
 Strænge fletted,
 Alm han bøjed,
 Orve skjæfted,
 kastede Spyd
 og spidse Lanser,
 Heste han red
 og Hunde hidsed,
 Sværd han drog
 og Svømning øved.
 
 36.
 Der kom nu Rig
 fra Krattet gaaende,
 Rig gaaende,
 Runer26),ham lærte,
 sit Navn han gav ham,
 sin Søn ham kaldte,
 ham bød han eje
 Odelsmarker,
 Odelsmarker,
 ældgamle Bygder.
 
 37.
 Saa monne han ride
 i mørke Skov –
 over kolde Fjæld,
 kom til en Hal,
 Spyd han svinged,
 Skjoldet rysted,
 sporede Hesten
 og Sværdet drog,
 vakte Strid,
 farved Volden rød,
 Val han fældte,27)
 vandt sig Lande.
 
 38.
 Ene han raaded
 for atten Gaarde,
 skiftede Gaver,
 skjænkede alle
 herlige Skatte,
 smækre Heste,
 spredte Ringe,
 hug sønder Guld.28)
 
 39.
 Sendemænd for
 over vaade Stier,
 kom til en Hal,
 hvor Herser29) bode;
 en Datter med ﬁne
 Fingre30) han havde,
 hvid og yndig,
 Erna hed hun.
 
 40.
 De bejled til hende
 og bragte hende hjem,
 Jarl hun egted,
 gik under Linet;
 sammen de bode
 med kjærligt Sind;
 øgede Ætter,
 levede længe.
 
 41.
 Bur var den ældste,
 Barn den anden,
 Jod og Adal,
 Arving, Mog,
 Nid og Nidjung,
 – de nemmed at øve
 Svømning og Tavl, –
 Søn og Svend,
 Kund hed en,
 Kon var den yngste.31)
 
 42.
 Op vokste der
 Jarls Sønner,
 Heste tæmmed,
 Skjolde bøjed,
 skavede Pile,
 svingede Lanser.
 
 43.
 Men Kon den unge
 kunde Runer,32)
 Alderruner,
 Livsensruner,
 mer han kunde,
 Mænd at bjærge,
 Egge sløve,
 Havet stille.
 
 44.
 Skjønned Fugles Røst,
 stillede Flammer,
 Ilden slukked,33)
 Sorger dæmped,
 havde aatte Mænds
 Magt og Styrke.
 
 45.
 Og med Rig Jarl
 i Runer han stred,
 prøvede Kunster,
 kunde dem bedre,
 da vandt han det
 og da han fik
 Rig at hede,
 Runer at kunne.
 
 46.
 Red Kon den unge34)
 i Krat og Skove,
 kastede Spyd
 og Fugle skjød.
 
 47.
 Da kvad en Kraake –
 sad ene paa Kvist –:
 ”hvi skal du, Kon unge,
 skyde Fugle?
 heller burde du
 Heste ride,
 [drage Sværd]35)
 og Stridsmænd fælde.
 
 48.
 Dan og Danp
 har dyre Haller.
 ædlere Odel,
 end I ejer;
 vel de skjønner
 paa Skib at fare,
 Sværd at svinge,
 give Saar.</blockquote>
 
 '''Noter:'''
 
 1) Oldefader og Oldemoder.
 2) Etslags Hovedtøj; Edda var altsaa gammeldags klædt.
 3) I Grundteksten er her udfaldt noget; der staar nemlig kun Ordene Stry (eg. Hør) og svart.
 4) Her er rimeligvis en Linje udfaldt.
 5) En, som gaar og slider i haardt Arbejde.
 6) Trælkvinde.
 7) Sønnernes og Døtrenes Navne har Hensyn til Trællenes og Trælkvindernes Udseende og Egenskaber; Navnene lyder paa Oldnorsk - i den Orden, hvori jeg har søgt at oversætte dem, - saaledes: Fjosnir, Hreimr, Klurr, Kleggi,
 Drumbr, Digralldi, Fúlnir, Kefsir, Hosvir, Drott, Lútr, Leggjaldi; - Arinnefja, Drumba, Kumba, Okkvinkálfa, Ysja (bet. vel eg. en, der gjør al sin Gjerning med Støj og Uro), Totrughypja, Eikintjasna (bet. vel eg. en stiv, ubehændig),
 Ambátt, Tronubeina.
 8) Dette Ord bruges i Beirgens Stift og bet. en doven, døsig Karl.
 9) D. e. en Værktøjskasse.
 10) Etslags Hovedtøj.
 11) Et Smykke.
 12) Bedstefader og Bedstemoder.
 13) De indklamrede Linjer i V. 17-20 mangler i Grundteksten; ligesaa er V. 18 udfaldt.
 14) Plog.
 15) Sml. Þrymskviða V. 16 og 19.
 16) Svigerdatter.
 17) Sml. V. 40.
 18) Bauge er Guldringe, der brugtes som Penge; altsaa de delte sit Gods.
 19) Hal betegner en Mand, Dreng en Helt, men ogsaa en dygtig Mand i Almindelighed, Hauld en Odelsbonde, Tegn en fri Undersaat, Bred den velstaaende; Betydningen af Bodde er ukjendt.
 20) De fleste Navne betegner Kvinder eller kvindelige Egenskaber; de lyder paa Oldnorsk saa: Snot, Víf, Sprakki, Svarri, Fljóð, Brúðr, Sprund, Svanni, Feima, Ristill.
 21) Orve d. e. Pile; Alm bruges oftere om Buen.
 22) Se Anm. 2.
 23) Et Brystsmykke.
 24) D. e. indvævet med Figurer.
 25) Betydningen er tvilsom.
 26) Se Anm. 71 til Voluspá.
 27) Val betegner dem, som falder i Kampen; at fælde Val betegner altsaa at føre sejerrig Krig.
 28) Se Anm. 16; Meningen er, at han gavmildt uddelte Penge til sine Mænd.
 29) Hersen var baade Høvding i Krig og Gode (Prest) ved Heredets Hov (se Vsp. Anm. 10) og overhovedet den ypperste Bonde i Bygden; hans Værdighed var arvelig.
 30) Efter Bugges Konj.; eg. med smale Fingre.
 31) Jarlsønnernes Navne betegner Børn og Efterkommere.
 32) Se Anm. 71 til Vsp.
 33) Efter Konj. af Bugge.
 34) Se V. 41; Kon unge, Konung, Konge; se P. 70.
 35) Indsat efter Formodning af Bugge.
</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Jacob Jonathan Aars]]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Rígsþula]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Rigstula]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Rig]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Rigstula (Erik Brate)]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Rigssagn (Rígsþula)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Rig (Karl Gjellerup)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Rig (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Rígsþula (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Rigssagn (Rígsþula)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Rig (Karl Gjellerup)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Rig (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Rigsmál (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rig-Sagnet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Rig (PAG)]] !!

@@ Linje 27: / Linje 27: @@
-<blockquote><br>Kvadet indeholder en Skildring af de tre ældste Samfundsklasser, Trællene, Karlene (de frie Bønder) og (Jarlene (Krigerne)), af deres Udseende, Egenskaber og Levevis. De tre Stænder er allerede før til, hver i sin Ejendommelighed; men ved Guden Hejmdal (i Skikkelse af Vandringsmanden Rig) avles der, saa fortæller dette Sagn, indenfor hver Stand en Søn, der bliver Stamfader til en hel ordnet Samfundsklasse med sin bestemte politiske Stilling og med bestemte Kaar, og indenfor hver af disse Samfundsklasser udvikler nu Standens oprindelige Ejendommeligheder sig til større Bestemthed og større Betydning. Ved Forbindelse mellem de to frie Stænder, mellem Jarlen, der ude har vundet Magt og Ære i Krigen, og den hjemmesiddende Bondehøvdings (Hersens) Datter, opstaar ogsaa den kongelige Værdighed. – Digtet er forøvrigt simpelt og gjennemsigtigt, saa at nogle Bemærkninger ved Enkeltheder vil være tilstrækkelige til dets Fortolkning. Det er os ikke fuldstændig opbevaret, men slutter, som man vil se, ganske afbrudt.
+Kvadet indeholder en Skildring af de tre ældste Samfundsklasser, Trællene, Karlene (de frie Bønder) og (Jarlene (Krigerne)), af deres Udseende, Egenskaber og Levevis. De tre Stænder er allerede før til, hver i sin Ejendommelighed; men ved Guden Hejmdal (i Skikkelse af Vandringsmanden Rig) avles der, saa fortæller dette Sagn, indenfor hver Stand en Søn, der bliver Stamfader til en hel ordnet Samfundsklasse med sin bestemte politiske Stilling og med bestemte Kaar, og indenfor hver af disse Samfundsklasser udvikler nu Standens oprindelige Ejendommeligheder sig til større Bestemthed og større Betydning. Ved Forbindelse mellem de to frie Stænder, mellem Jarlen, der ude har vundet Magt og Ære i Krigen, og den hjemmesiddende Bondehøvdings (Hersens) Datter, opstaar ogsaa den kongelige Værdighed. – Digtet er forøvrigt simpelt og gjennemsigtigt, saa at nogle Bemærkninger ved Enkeltheder vil være tilstrækkelige til dets Fortolkning. Det er os ikke fuldstændig opbevaret, men slutter, som man vil se, ganske afbrudt.
-<br><br>
 <blockquote>”Det fortælles i gamle Sagn, at en af Æserne, som hed Hejmdal, for sin Færd langs med en Strand og kom til en Gaard og kaldte sig Rig. Efter det Sagn er dette Kvæde:
 <br>
 <br>1.
@@ Linje 501: / Linje 503: @@
 <br>give Saar.
 </blockquote>
-<br>
-<br>'''Noter:'''
-<br>
+----
-<br>1) Oldefader og Oldemoder.
 <br>2) Etslags Hovedtøj; Edda var altsaa gammeldags klædt.
 <br>3) I Grundteksten er her udfaldt noget; der staar nemlig kun Ordene Stry (eg. Hør) og svart.
@@ Linje 541: / Linje 547: @@
 <br>34) Se V. 41; Kon unge, Konung, Konge; se P. 70.
 <br>35) Indsat efter Formodning af Bugge.
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]

@@ Linje 499: / Linje 499: @@
 <br>paa Skib at fare,
 <br>Sværd at svinge,
-<br>give Saar.</blockquote>
+<br>give Saar.
 <br>
 <br>'''Noter:'''

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Fortælling om Rigr (B.C.Sandvig)]] !!  !!
 |-
 |}

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Kvadet om Rig (F.W.Horn)]] !!  !!
 |-
 |}