Sakrale stednavne i Danmark - Revisjonshistorikk

Carsten: /* Gudumlund 2 */

2022-05-26T07:45:53Z

Gudumlund 2

Carsten: /* Gude- */

2022-05-26T04:39:01Z

Gude-

Carsten: /* Viby 2 */

2021-01-01T17:55:50Z

Viby 2

Carsten: /* Tisbjerg 2 */

2021-01-01T15:16:45Z

Tisbjerg 2

Carsten på 27. des. 2020 kl. 18:01

2020-12-27T18:01:15Z

Carsten: /* Gude- */

2020-12-27T08:03:23Z

Gude-

Carsten: /* Gude- */

2020-12-26T22:00:09Z

Gude-

Carsten: /* Gude- */

2020-12-26T21:44:36Z

Gude-

Carsten: /* Freja */

2019-11-17T10:43:42Z

Freja

Carsten: /* Tyr */

2019-11-17T10:41:38Z

Tyr

@@ Linje 1 276: / Linje 1 276: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Hardsyssel, mellem Struer og Lemvig, et par km sydvest for Gudum 2.
 * <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT>
-* <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> "Gudum betyder »Gudernes hjem« og peger tilbage på en sakral rolle i det førkristne samfund. Gudum Kloster var i middelalderen et benediktinernonnekloster. Man ved ikke, hvor gammelt det er, men det omtales første gang i 1268." (Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig; Søvsø, Morten: Gudum Kloster i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 26. maj 2022 fra https://trap.lex.dk/Gudum_Kloster). At der blev oprettet et kloster på et gammelt hedensk helligsted signalerer kultkontinuitet.
+* <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> "Gudum betyder »Gudernes hjem« og peger tilbage på en sakral rolle i det førkristne samfund. Gudum Kloster var i middelalderen et benediktinernonnekloster. Man ved ikke, hvor gammelt det er, men det omtales første gang i 1268." (Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig; Søvsø, Morten: Gudum Kloster i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 26. maj 2022 fra https://trap.lex.dk/Gudum_Kloster). At der blev oprettet et kloster på et gammelt hedensk helligsted signalerer kultpladskontinuitet. Det er klosteret, som har givet navn til hele området: Klosterheden, Klosterhede plantage m.fl.

@@ Linje 1 262: / Linje 1 262: @@
 ----
-=====Gudumlund=====
+=====Gudumlund 1=====
 * <FONT COLOR=49727E>Kildeform(er):</FONT> Guthemlund (1379)
 * <FONT COLOR=49727E>Tolkning:</FONT> Gud + lund°
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Himmerland, sydøst for Aalborg
 * <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> [http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne''], nov. 2017; Bent Jørgensen: ''Dansk Stednavneleksikon'', bd. 2, s. 48.

@@ Linje 1 909: / Linje 1 909: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Tolkning:</FONT> Vi° + by
 ** ”Forled: glda. ’wī ’(hedensk) helligdom, vi’, efterled: by. »Byen ved den hedenske helligdom.«” (DSL)
-”Den del af Viby Å, som løber forbi Viby har sikkert heddet Guden 'den til guderne indviede' af samme oprindelse som Gudenå i Jylland. Et areal ved åen vest for Viby hedder I 1923 Guen eller Guden [gu-ri], MB 1682 Guuden Dihl og er formodentlig et gammelt navn på denne.” (DS)
+** ”Den del af Viby Å, som løber forbi Viby har sikkert heddet Guden 'den til guderne indviede' af samme oprindelse som Gudenå i Jylland. Et areal ved åen vest for Viby hedder I 1923 Guen eller Guden [gu-ri], MB 1682 Guuden Dihl og er formodentlig et gammelt navn på denne.” (DS)
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Sydøst for Middelfart
 * <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> ''Danmarks stednavne'', nov. 2017; Bent Jørgensen: ''Dansk Stednavneleksikon'', bd. 3, s. 146.
@@ Linje 1 915: / Linje 1 915: @@
 ----
 =====Vibøge=====
 * <FONT COLOR=49727E>Kildeform(er):</FONT> Wiboki 1245

@@ Linje 905: / Linje 905: @@
 ** "Som støtte for en sakral forklaring af Tisbjerg 2 og 3 kan det anføres, at der i nærheden af de benævnte lokaliteter findes navne, som måske også er af sakral oprindelse. Tisbjerg 2 er således navn på den højeste bakke i ''Kongens Tisted'' sogn, og sandsynligvis indeholder dette navn genitiv af gudenavnet Tyr." (Bente Holmberg).
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Års, Himmerland
-* <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> Bente Holmberg: ''Den hedenske gud Tyr i danske stednavne'', s. 118f. Stefan Brink: ''How Uniform was Old Norse Religion?'', s. 120.
+* <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> Bente Holmberg: ''Den hedenske gud Tyr i danske stednavne'', s. 118f. Stefan Brink: ''How Uniform was Old Norse Religion?'', s. 120; ''Danmarks stednavne'', nov. 2017.
 ----
 =====Tisbjerg 3=====
 * <FONT COLOR=49727E>Kildeform(er):</FONT> Tüsbjerger 1772

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 27. des. 2020 kl. 18:01
Linje 33:		Linje 33:
	<blockquote><blockquote>		<blockquote><blockquote>

−	<FONT COLOR=49727E>»The Danish place-name material of sacral significance is in itself comparatively small, but the summary just given shows that we can at any rate draw one important conclusion for the history of religion from it. It is that a singie god, Odin, played a completely dominant role in the public cult. It was Odin who was worshipped in the ''vi'' and the temples, while the old divinities of fertility, worshipped by the ordinary farming population, had to be content with primitive cult-places out in woods and groves. Such concentration on the cult of a single god is unparalleled in the other Scandinavian countries.«~~<br>~~(Kristian Hald: ''The Cult of Odin in Danish Place-names'' i ''Early English and Norse Studies'', 1963, s. 107f.)</FONT>	+	<FONT COLOR=49727E>»The Danish place-name material of sacral significance is in itself comparatively small, but the summary just given shows that we can at any rate draw one important conclusion for the history of religion from it. It is that a singie god, Odin, played a completely dominant role in the public cult. It was Odin who was worshipped in the ''vi'' and the temples, while the old divinities of fertility, worshipped by the ordinary farming population, had to be content with primitive cult-places out in woods and groves. Such concentration on the cult of a single god is unparalleled in the other Scandinavian countries.« (Kristian Hald: ''The Cult of Odin in Danish Place-names'' i ''Early English and Norse Studies'', 1963, s. 107f.)</FONT>

@@ Linje 1 248: / Linje 1 248: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, ''Nordisk kultur 26'', s. 36; [http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne''], nov. 2017; Bent Jørgensen: ''Dansk Stednavneleksikon'', bd. 2, s. 48.
 * <FONT COLOR=49727E>Noter:</FONT> "Foruden de mange grave er der fundet stolpehuller fra et markant kulthus eller tempel tæt ved gravpladsens rigeste grave – på områdets højeste bakkedrag. Vurderingen er, at bygningen har stået her i gravpladsens brugsperiode, og sammenlignes det med fund andre steder, fx Uppåkra i Skåne, er det nærliggende at antage, at den har været benyttet til forskellige førkristne ritualer. Fund af store mængder dyreknogler og ildskørnede sten i den umiddelbare nærhed af kulthuset vidner om, at der kan have foregået rituelle måltider eller ofringer på stedet.<br>Selvom der blot er udgravet en del af den ene gravplads af de tre, som vi foreløbigt ved er i området, og et kulthus derved, så har dette års undersøgelser løftet endnu en meget interessant flig af det, som må formodes at have være et regionalt magtcenter og helligområde i den sidste del af jernalderen – et sted hvor den absolutte samfundselite holdt til." (Nordjyllands historiske Museum, 11. dec., 2020: [https://nordmus.dk/jernaldergravplads-og-tempel-ved-vaarst/ ''Jernaldergravplads og tempel ved Vaarst''])
-* "På den nordlige del af pladsen ved det højeste punkt har arkæologerne fundet en klynge meget store grave, der hver især er over 3,5 meter lange. Centralt mellem de enorme grave fandt man de måske mest værdifulde fund - nemlig sporene efter en cirka 11, 5 meter lang, treskibet bygning.<br>Huset har været båret af meget kraftige stolper, og det er muligt, at det har været højt – måske endda i flere etager. Lidt nordøst for huset har arkæologerne fundet usædvanligt store mængder husdyrsknogler og kogesten. Disse spor tolker arkæologerne som resterne af et kulthus, hvor der sandsynligvis har været foretaget rituelle handlinger i forbindelse med jernalderens dødekult.<br>Det nyopdagede helligområde ligger kun 1 kilometer fra landsbyen Gudum, hvis navn tilhører en lille eksklusiv gruppe af stednavne med den oprindelige betydning ”Gudernes hjem”. Er kulthuset mon den tempelbygning, der oprindeligt har været opfattet som ”Gudernes hjem”?" (Slots og Kulturstyrelsen: [https://slks.dk/omraader/kulturarv/arkaeologi-fortidsminder-og-diger/top-10-aarets-fund-2020/ ''Metaldetektorfører finder gravfyldt helligområde i Himmerland'']).
+* "På den nordlige del af pladsen ved det højeste punkt har arkæologerne fundet en klynge meget store grave, der hver især er over 3,5 meter lange. Centralt mellem de enorme grave fandt man de måske mest værdifulde fund - nemlig sporene efter en cirka 11, 5 meter lang, treskibet bygning.<br>Huset har været båret af meget kraftige stolper, og det er muligt, at det har været højt – måske endda i flere etager. Lidt nordøst for huset har arkæologerne fundet usædvanligt store mængder husdyrsknogler og kogesten. Disse spor tolker arkæologerne som resterne af et kulthus, hvor der sandsynligvis har været foretaget rituelle handlinger i forbindelse med jernalderens dødekult.<br>Det nyopdagede helligområde ligger kun 1 kilometer fra landsbyen Gudum, hvis navn tilhører en lille eksklusiv gruppe af stednavne med den oprindelige betydning ”Gudernes hjem”. Er kulthuset mon den tempelbygning, der oprindeligt har været opfattet som ”Gudernes hjem”?" (Slots og Kulturstyrelsen, 25. dec. 2020: [https://slks.dk/omraader/kulturarv/arkaeologi-fortidsminder-og-diger/top-10-aarets-fund-2020/ ''Metaldetektorfører finder gravfyldt helligområde i Himmerland'']).

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 26. des. 2020 kl. 21:44
Linje 1 247:		Linje 1 247:
	* <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Himmerland, sydøst for Aalborg		* <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Himmerland, sydøst for Aalborg
	* <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, ''Nordisk kultur 26'', s. 36; [http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne''], nov. 2017; Bent Jørgensen: ''Dansk Stednavneleksikon'', bd. 2, s. 48.		* <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> Gunnar Knudsen: Kultminne i stadnamn. Danmark. Religionshistorie, ''Nordisk kultur 26'', s. 36; [http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne''], nov. 2017; Bent Jørgensen: ''Dansk Stednavneleksikon'', bd. 2, s. 48.
		+	* <FONT COLOR=49727E>Note:</FONT> "Foruden de mange grave er der fundet stolpehuller fra et markant kulthus eller tempel tæt ved gravpladsens rigeste grave – på områdets højeste bakkedrag. Vurderingen er, at bygningen har stået her i gravpladsens brugsperiode, og sammenlignes det med fund andre steder, fx Uppåkra i Skåne, er det nærliggende at antage, at den har været benyttet til forskellige førkristne ritualer. Fund af store mængder dyreknogler og ildskørnede sten i den umiddelbare nærhed af kulthuset vidner om, at der kan have foregået rituelle måltider eller ofringer på stedet.<br>Selvom der blot er udgravet en del af den ene gravplads af de tre, som vi foreløbigt ved er i området, og et kulthus derved, så har dette års undersøgelser løftet endnu en meget interessant flig af det, som må formodes at have være et regionalt magtcenter og helligområde i den sidste del af jernalderen – et sted hvor den absolutte samfundselite holdt til." (Nordjyllands historiske Museum, 11. dec., 2020: [https://nordmus.dk/jernaldergravplads-og-tempel-ved-vaarst/ Jernaldergravplads og tempel ved Vaarst])

@@ Linje 708: / Linje 708: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Kildeform(er):</FONT> Frøthorp 1231
 * <FONT COLOR=49727E>Tolkning:</FONT> Frøth / frø / Freja + torp
-** Navnet tolkes almindeligvis ikke som et sakralt navn. Dog regner Oluf A. Nielsen det med blandt de navne, som vidner om Freja. Herom siger ''Danmarks stednavne'', at denne tolkning "er formelt mulig men mindre rimelig, da der ikke kendes sikre eksempler på, at gudenavne indgår som led i torp-navne." ([http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne''])
+** Navnet tolkes almindeligvis ikke som et sakralt navn. Dog regner Oluf A. Nielsen det med blandt de navne, som vidner om Freja. Herom siger ''Danmarks stednavne'', at denne tolkning "er formelt mulig men mindre rimelig, da der ikke kendes sikre eksempler på, at gudenavne indgår som led i torp-navne." ([http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne'']) Om sakrale stednavne på -torp se Peder Gammeltoft: ''Sakralitet i -torp-navne – Hvorfor tolkes navne som Tistrup, Thorstrup og Frøstrup som de gør?'', 2007.
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Østfyn, sydvest for Nyborg.
 * <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> [http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne''], feb. 2018; Bent Jørgensen: ''Dansk Stednavneleksikon'', bd. 3, s. 46; Olaf A. Nielsen: ''Bidrag til Fortolkning af danske Stednavne'', s. 269.

@@ Linje 801: / Linje 801: @@
 * <FONT COLOR=49727E>Kildeform(er):</FONT> Tisstrop 1465
 * <FONT COLOR=49727E>Tolkning:</FONT> Tyr + torp
-** "På grund af den sene overlevering lader navnet sig ikke tolke med sikkerhed. Det er måske indentisk med landsbynavnet Tirstrup i Tirstrup s., Djurs S.-H., Århusb. 1313-c. 1350 tistorp, udt. [tisdrop]. Dette navn forklares af Hald i Nuda. Ordb. af et med gudenavnet *Tī sammensat personnavn, muligvis et opr. *Tīstēn. En anden mulighed for forklaring af Testrup er nævnt af J. Kousgård Sørensen i Bebyggelsesnavne på -sted p. 124, nemlig at forleddet er landsbynavnet Tisetovfr. Testrup ligger ca. 2 1/2 km øst for Tiset, kun adskilt derfra ved den sene bebyggelse Ravnholt. En tredie mulighed er gen. af gudenavnet Tī. Efterleddet er torp, se indl." ([http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne''])
+** "På grund af den sene overlevering lader navnet sig ikke tolke med sikkerhed. Det er måske indentisk med landsbynavnet Tirstrup i Tirstrup s., Djurs S.-H., Århusb. 1313-c. 1350 tistorp, udt. [tisdrop]. Dette navn forklares af Hald i Nuda. Ordb. af et med gudenavnet *Tī sammensat personnavn, muligvis et opr. *Tīstēn. En anden mulighed for forklaring af Testrup er nævnt af J. Kousgård Sørensen i Bebyggelsesnavne på -sted p. 124, nemlig at forleddet er landsbynavnet Tisetovfr. Testrup ligger ca. 2 1/2 km øst for Tiset, kun adskilt derfra ved den sene bebyggelse Ravnholt. En tredie mulighed er gen. af gudenavnet Tī. Efterleddet er torp, se indl." ([http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne'']) Om sakrale stednavne på -torp se Peder Gammeltoft: ''Sakralitet i -torp-navne – Hvorfor tolkes navne som Tistrup, Thorstrup og Frøstrup som de gør?'', 2007.
 * <FONT COLOR=49727E>Lokalitet:</FONT> Sydvest for Aarhus
 * <FONT COLOR=49727E>Litteratur:</FONT> Bente Holmberg: ''Den hedenske gud Tyr i danske stednavne'', s. 111; [http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ ''Danmarks stednavne''], nov. 2017; Bent Jørgensen: ''Dansk Stednavneleksikon'', bd. 2, s. 126.