Samiske fortællinger - Revisjonshistorikk

Carsten på 29. apr. 2025 kl. 06:05

2025-04-29T06:05:05Z

Carsten på 19. apr. 2025 kl. 07:19

2025-04-19T07:19:15Z

Carsten på 17. apr. 2025 kl. 18:51

2025-04-17T18:51:01Z

Carsten på 17. apr. 2025 kl. 16:15

2025-04-17T16:15:13Z

Carsten på 17. apr. 2025 kl. 11:23

2025-04-17T11:23:31Z

Carsten på 7. nov. 2023 kl. 09:45

2023-11-07T09:45:27Z

Carsten: Erstatter siden med «{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40…»

2023-08-05T08:56:57Z

Erstatter siden med «{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40…»

Vis endringer

Carsten på 5. aug. 2023 kl. 06:24

2023-08-05T06:24:53Z

Carsten på 4. aug. 2023 kl. 05:18

2023-08-04T05:18:34Z

Carsten på 3. aug. 2023 kl. 09:47

2023-08-03T09:47:32Z

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 29. apr. 2025 kl. 06:05
Linje 15:		Linje 15:

	'''Lappish Texts''' (1918-19)<br>Redigeret af Emilie Demant-Hatt<br>D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter,<br>7. R. Historisk og filosofisk Afd. IV, 2		'''Lappish Texts''' (1918-19)<br>Redigeret af Emilie Demant-Hatt<br>D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter,<br>7. R. Historisk og filosofisk Afd. IV, 2
−	<br><br>Dansk oversættelse: <br>'''Carsten Lyngdrup Madsen'''<br>2025	+	<br><br>Dansk oversættelse: <br>'''Carsten Lyngdrup Madsen'''<br>2025</center>
−	~~<br>~~
−	~~<br>~~
−	~~<FONT COLOR=darkred><center>'''TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE'''</center></FONT COLOR=darkred>~~</center>

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 * '''[[Samiske fortællinger – Magi og medicin| Fortællinger om magi og medicin]]'''
 * '''[[Samiske fortællinger – Noaidefortællinger|Fortællinger om noaider]]'''
-* '''[[Samiske fortællinger – Uldafortællinger m.m.|Fortællinger om uldaer m.m.]]'''
+* '''[[Samiske fortællinger – Uldafortællinger |Fortællinger om uldaer]]'''
 * '''[[Samiske fortællinger – Rener og jagt|Fortællinger om rener og jagt]]'''
 * '''[[Samiske fortællinger – Dagligliv| Fortællinger om dagligliv]]'''

@@ Linje 29: / Linje 29: @@
 * [[Forord af Emilie Demant Hatt|Forord]] af Emilie Demant Hatt
 * [[Sproglige anmærkninger af K. B. Wiklund|Sproglige anmærkninger]] af K. B. Wiklund
-* '''[[Samiske fortællinger – Magi og medicin|Magi og medicin]]'''
+* '''[[Samiske fortællinger – Magi og medicin| Fortællinger om magi og medicin]]'''
-* '''[[Samiske fortællinger – Noaidefortællinger|Noaidefortællinger]]'''
+* '''[[Samiske fortællinger – Noaidefortællinger|Fortællinger om noaider]]'''
-* '''[[Samiske fortællinger – Uldafortællinger m.m.|Uldafortællinger m.m.]]'''
+* '''[[Samiske fortællinger – Uldafortællinger m.m.|Fortællinger om uldaer m.m.]]'''
-* '''[[Samiske fortællinger – Rener og jagt|Rener og jagt]]'''
+* '''[[Samiske fortællinger – Rener og jagt|Fortællinger om rener og jagt]]'''
-* '''[[Samiske fortællinger – Dagligliv| Dagligliv]]'''
+* '''[[Samiske fortællinger – Dagligliv| Fortællinger om dagligliv]]'''
 * [[Samiske fortællinger – Ordforklaringer| Ordforklaringer]] af Emilie Demant Hatt

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 '''Lappish Texts''' (1918-19)<br>Redigeret af Emilie Demant-Hatt<br>D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter,<br>7. R. Historisk og filosofisk Afd. IV, 2
-<br><br>Dansk oversættelse: <br>Carsten Lyngdrup Madsen, 2023
+<br><br>Dansk oversættelse: <br>'''Carsten Lyngdrup Madsen'''<br>2025
 <br>
 <br>
@@ Linje 24: / Linje 24: @@
-<big><big>'''Indhold:'''</big>
+<big>'''Indhold:'''</big>
@@ Linje 33: / Linje 33: @@
 * '''[[Samiske fortællinger – Uldafortællinger m.m.|Uldafortællinger m.m.]]'''
 * '''[[Samiske fortællinger – Rener og jagt|Rener og jagt]]'''
-* '''[[Samiske fortællinger – Dagligliv| Dagligliv]]'''</big>
+* '''[[Samiske fortællinger – Dagligliv| Dagligliv]]'''

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
-Uddrag af<br>'''Lappish Texts''' (1918-19)<br>Redigeret af Emilie Demant-Hatt<br>D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter,<br>7. R. Historisk og filosofisk Afd. IV, 2
+'''Lappish Texts''' (1918-19)<br>Redigeret af Emilie Demant-Hatt<br>D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter,<br>7. R. Historisk og filosofisk Afd. IV, 2
 <br><br>Dansk oversættelse: <br>Carsten Lyngdrup Madsen, 2023
 <br>
@@ Linje 43: / Linje 43: @@
 ''I 1918 udgav den danske etnograf, billedkunstner og sameforsker Emilie Demant-Hatt en samling samiske småfortællinger. Fortællingernes ophavsmænd var den svenske same Johan Turi og dennes nevø Per Turi. Demant-Hatt havde under et af sine ophold i Lapland boet hos Johan Turi i Torneträsk, Sverige, hvorved der opstod et varigt venskab mellem de to. Demant-Hatt havde opmuntret Johan Turi til at skrive en bog om samerne og deres kultur. Selv hjalp hun med udgivelsen og i 1910 udkom '''Muittalus samid birra''' med dansk oversættelse af Demant-Hatt '''En Bog om Lappernes Liv''' i ét og samme bind. Dette var den første bog om samerne, som var skrevet på samisk.''
-''Da de etnografiske fortællinger udkom i 1918, var det med parallelle tekster på henholdsvis samisk og engelsk. Johan og Per Turi havde skrevet teksterne på samisk. Emilie Demant-Hatt, der havde læst samisk sprog, oversatte dem til dansk, hvorefter hendes mand – arkæologen Gudmund Hatt – oversatte den danske tekst til engelsk. Den svenske sprogprofessor K. B. Wiklund var involveret i arbejdet med såvel den samiske tekst som med oversættelsen.''
+''Da de etnografiske fortællinger – '''Lappish Texts''' – udkom i 1918, var det med parallelle tekster på henholdsvis samisk og engelsk. Johan og Per Turi havde skrevet teksterne på samisk. Emilie Demant-Hatt, der havde læst samisk sprog, oversatte dem til dansk, hvorefter hendes mand – arkæologen Gudmund Hatt – oversatte den danske tekst til engelsk. Den svenske sprogprofessor K. B. Wiklund var involveret i arbejdet med såvel den samiske tekst som med oversættelsen.''
 ''Emilie Demant-Hatts danske oversættelse blev aldrig publiceret og dens videre skæbne er ukendt. Den nærværende oversættelse er foretaget efter Gudmund Hatts engelske. Sproget er lettere bearbejdet. Noter og indskud i kantede parenteser er tilføjelser af Emilie Demant-Hatt. Almindelige parenteser er oversætterens anmærkninger.''

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. aug. 2023 kl. 06:24
Linje 341:		Linje 341:

	Når en kvinde bliver gravid og er med barn, er hendes første ubehag, at hun bliver "vuosmes", hvilket også er en form for sygdom; det er en trang, som gør, at den gravide kvinde ikke kan spise regelmæssigt. [Sådan er det med] nogle kvinder. Og det skal også bemærkes, at hvis en gravid kvinde ser nogen form for mad foran en anden person, besvimer hun, hvis hun ikke må smage det; men når hun så har smagt det, har hun ikke behov for mere, for hun kan ikke spise meget, selvom hun har lyst til enhver form for mad, hun ser.		Når en kvinde bliver gravid og er med barn, er hendes første ubehag, at hun bliver "vuosmes", hvilket også er en form for sygdom; det er en trang, som gør, at den gravide kvinde ikke kan spise regelmæssigt. [Sådan er det med] nogle kvinder. Og det skal også bemærkes, at hvis en gravid kvinde ser nogen form for mad foran en anden person, besvimer hun, hvis hun ikke må smage det; men når hun så har smagt det, har hun ikke behov for mere, for hun kan ikke spise meget, selvom hun har lyst til enhver form for mad, hun ser.
		+
		+	Så langt så godt. Men også en mand kan blive smittet af samme trang, hvis han tilfældigvis spiser sammen [med en gravid kvinde] af samme uvaskede tallerken, eller spiser suppe fra samme skål, hvilket lapperne ofte gør – så mange som kan finde plads omkring skålen. Og hvis den pågældende mand ikke ved, at kvinden er "vuosmes", så smitter det ham; men hvis han ved, at hun er gravid, så smitter trangen ham ikke, selvom han spiser sammen med hende. Og når han ikke længere kan spise som før, er det et tegn på, at den sygelige madtrang har smittet ham. Kuren herfor er følgende: Tyg maden godt og lad den glide ned gennem venstre ærme [ned i hånden], og giv den derefter til en hunhund at spise [sygdommen overføres da til hunden]; en anden kur er at spise af samme skål som en hunhund eller en hunkat.
		+
		+
		+	<big>'''XXXVIII.'''</big>
		+
		+	<big>'''Mere om fødende lapkvinder'''</big>
		+
		+	Når en kvinde, der har svært ved [at føde børn], begynder at få fødselsveer, er det skik blandt lapperne, at kvinden skal stå op, så længe hun kan [alle lapkvinder står op, når de føder]. Og folk holder omkring hendes krop og presser hende på ryggen. Når hun ikke længere orker at stå op, skal hun i det mindste stå på knæ. Og hvis kvindens kræfter svinder, så hun heller ikke længere kan stå på knæ, spænder de et bånd ud mellem to teltstænger, så hun kan holde fast i dette. Og hvis hun ikke længere har kræfter til at holde fast i båndet, må folk holde hende oprejst i en knælende stilling og holde omkring hendes krop. Og hvis barnet endnu ikke er født på dette tidspunkt, lægger de hende på et tæppe, og de svinger hende [frem og tilbage] i det. Og hvis de ønsker at løfte hendes ben opad, skal de binde et klæde omkring hendes hoved. Og med tæppet løfter de benene opad, så barnet kan bevæge sig indeni hende og få mulighed for at vende sig, som det skal. Og så går fødslen normalt hurtigt – hvis ikke moderen dør.
		+
		+	Nogle lapkvinder har det dog så let med fødslen, at det ikke tager dem længere tid [at føde barnet] end lige nok til at nå ind i kåten [hvis fødslen kommer over dem, mens de er udenfor]. Sådanne kvinder kan gå i fødsel under rejsen [det sker ofte, at en lappisk kvinde føder sit barn, mens de flytter lejr]. Men sådanne kvinder skal stadig holde sengen [i den almindelige tid], selvom fødslen gik let. Hvad angår tiden i sengen er der følgende at sige: Nogle kvinder har højst brug for at ligge i sengen en uge, mens andre begynder at arbejde og passe barnet, før der er gået en uge. Bagefter kan hun dog blive syg, og nogle dør endda alene af den grund, at de begyndte at arbejde for tidligt.
		+	Hvis kvinden dør og efterlader det lille barn i live, er det virkelig svært at pleje og opfostre det. Tidligere havde folk [lapperne] meget [rensdyr]mælk; og om vinteren tog de noget af mælken fra, som skulle fryses som frisk mælk, så opvarmede de mælken og blandede den med vand. Derpå lavede de en slags sutteanordning; den var lavet af et kohorn, og der blev lavet et hul i den spidse ende, og tyndt skind blev bundet omkring den spidse ende, og deri [blev lavet] et et lille hul, så det fungerede som en brystvorte. Og hvis ikke de havde noget kohorn, lavede de det af rensdyrets tykkeste marvknogle, og så brugte man skindet fra en afhåret rensdyrhale, og så [lavede de] huller i det og bandt det over den tynde ende [af knoglen]; derpå ammede de barnet ligesom med den førnævnte anordning. – Men nu om dage, hvor de ikke længere malker rensdyrsimlerne, er de nødt til at skaffe komælk, uanset hvor langt væk det kan være, og så ammer de barnet som beskrevet ovenfor. Og når barnet bliver større, laver de grød og lader det spise det med en ske. Ofte giver de barnet et stykke rensdyrfedt at sutte på. Men som regel får de [altså de moderløse børn] maveproblemer og dør.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 4. aug. 2023 kl. 05:18
Linje 320:		Linje 320:

	Når man får en hævelse et eller andet sted, så er der et let middel mod dette, hvis man tager noget sejldug eller lærred – det gør ingen forskel, hvor gammelt det er, det må gerne være noget man har arvet – men også anden sejldug kan bruges. Så tjærer og antænder man dugen og lægger den på det hævede sted, så hævelsen bliver opvarmet. Man skal naturligvis slukke flammen, det skal kun ulme. Og derfra kommer en forfærdelig tyk og varm røg. Den er brandvarm, hvilket er godt. Dette vil drive sygdommen på flugt eller få hævelsen til at svinde, den (sygdommen) kommer ud som pus; og det, der svinder ét sted, spreder sig ikke. Men bør der bruges ord (besværgelser) sammen med behandlingen, så vil det afgjort være mindre virksomt [uden ordene]; men jeg ved ikke med sikkerhed, hvordan det forholder sig [dvs. Turi ved ikke, om der skal bruges en formular sammen med dette middel for at gøre det mere effektivt].		Når man får en hævelse et eller andet sted, så er der et let middel mod dette, hvis man tager noget sejldug eller lærred – det gør ingen forskel, hvor gammelt det er, det må gerne være noget man har arvet – men også anden sejldug kan bruges. Så tjærer og antænder man dugen og lægger den på det hævede sted, så hævelsen bliver opvarmet. Man skal naturligvis slukke flammen, det skal kun ulme. Og derfra kommer en forfærdelig tyk og varm røg. Den er brandvarm, hvilket er godt. Dette vil drive sygdommen på flugt eller få hævelsen til at svinde, den (sygdommen) kommer ud som pus; og det, der svinder ét sted, spreder sig ikke. Men bør der bruges ord (besværgelser) sammen med behandlingen, så vil det afgjort være mindre virksomt [uden ordene]; men jeg ved ikke med sikkerhed, hvordan det forholder sig [dvs. Turi ved ikke, om der skal bruges en formular sammen med dette middel for at gøre det mere effektivt].
		+
		+
		+	<big>'''XXXV.'''</big>
		+
		+	<big>'''Om fyrsvamp'''</big>
		+
		+	En god kur mod tandpine er fyrsvamp; og det er også godt, hvis man slår sig, brækker [et ben eller en arm] eller kommer til skade. I gamle dage brugte man det til mange former for sygdomme — også mod gigt og lungebetændelse og hovedpine. Og hvor end man har slemme smerter, skal man brænde fyrsvamp præcis på det sted, hvor sygdommen er værst. — Fyrsvamp findes i sprækker på gamle træer som en sort udvækst; man skal bruge den røde indre del, som er den blødeste. Og når man sætter ild til fyrsvampen, skal man bruge et tykt lag bark, hvori man har lavet et hul; gennem dette hul brænder man med fyrsvampen. Det gør helt sikkert ondt, men er dog ikke så smertefuldt, at man ikke kunne tåle det, der var langt værre. Og nu, når man har brændt det [altså det syge sted], dannes der en skorpe, hvor man har brændt, og derefter dannes der pus under skorpen, og dette fortsætter i lang tid. Og jo længere tid der dannes pus jo bedre — for på den måde kommer mere af sygdommen ud. Jeg har aldrig hørt, at nogen har taget skade af at blive brændt med fyrsvamp.
		+
		+
		+	<big>'''XXXVI.'''</big>
		+
		+	<big>'''[Viedna suodna]'''</big>
		+
		+	Der findes en lille fin sene, som hedder "viedna suodna". Den findes i bagbenet [af rensdyret] i knæleddet [dvs. anatomisk: leddet mellem tibia og tarsus], hvor den nederste marvknogle er brækket af i leddet under knæet, og der er en lille bitte knogle, som senen hænger fast på. Senen går op langs skinnebenet. Den kan bruges mod forstuvning af senerne, når man binder den omkring håndleddet; derfor kaldes den viedna suodna [dvs. forstuvnings-sene].
		+
		+
		+	<big>'''XXXVII.'''</big>
		+
		+	<big>'''[Om gravide kvinder]'''</big>
		+
		+	Når en kvinde bliver gravid og er med barn, er hendes første ubehag, at hun bliver "vuosmes", hvilket også er en form for sygdom; det er en trang, som gør, at den gravide kvinde ikke kan spise regelmæssigt. [Sådan er det med] nogle kvinder. Og det skal også bemærkes, at hvis en gravid kvinde ser nogen form for mad foran en anden person, besvimer hun, hvis hun ikke må smage det; men når hun så har smagt det, har hun ikke behov for mere, for hun kan ikke spise meget, selvom hun har lyst til enhver form for mad, hun ser.

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 3. aug. 2023 kl. 09:47
Linje 299:		Linje 299:

	Når det stål eller jern [der har såret en] er skarpt, har lapperne en formular for at undgå, at noget skal komme ind i såret, hvor man har skåret eller snittet sig; den lyder sådan her: "Du elendige jern, som i gamle dage var flydende som vand, og nu skærer du hud og kød på en synder – men jeg befaler dig at trække din ondskab tilbage!" [Dette læses] tre gange.		Når det stål eller jern [der har såret en] er skarpt, har lapperne en formular for at undgå, at noget skal komme ind i såret, hvor man har skåret eller snittet sig; den lyder sådan her: "Du elendige jern, som i gamle dage var flydende som vand, og nu skærer du hud og kød på en synder – men jeg befaler dig at trække din ondskab tilbage!" [Dette læses] tre gange.
		+
		+
		+	<big>'''XXXII.'''</big>
		+
		+	<big>'''[Noaidens belønning]'''</big>
		+
		+	Hvis I helbreder hinanden med ord, skal I ikke sige tak, men sige: "Belønning til dig, helbred til mig!" Betaling må man gerne give; men den, der helbreder, kan ikke selv bestemme [størrelsen på] belønningen – han må dog gerne tage imod den, når den gives frivilligt.<ref>Hvis en noaide selv bestemmer størrelsen på sin belønning, eller hvis han forlanger for meget for sin assistance, mister han sin styrke, eller tager selv skade af det onde. En noaide skal være ærlig i alle sine handlinger for at bevare sin fulde kraft.</ref>
		+
		+
		+	<big>'''XXXIII.'''</big>
		+
		+	<big>'''Lappernes noaidekunst'''</big>
		+
		+	Nogle kunster er imidlertid farlige, når dem, der udfører dem [dvs. udøver trolddom], kun kender til én noaidekunst. For eksempel dem, der tager dødsvæske fra et lig i en flaske. Jeg har hørt om en lap – som var en ven og slægtning af mig – at han kunne påføre [det onde] på [folk] ved hjælp af den slags midler, så man ikke kunne sende det onde tilbage [dvs. fjerne det ved besværgelse]. Han fortalte, hvordan dette gik til. Det foregik på følgende måde: fra en afdød person tager man blodvand fra hudfolden tæt på rygsøjlen. Når man giver dette til en person, vil han dø, dog ganske langsomt. Den slags er svær at gøre ugjort.
		+
		+
		+	<big>'''XXXIV.'''</big>
		+
		+	<big>'''[Middel mod hævelse]'''</big>
		+
		+	Når man får en hævelse et eller andet sted, så er der et let middel mod dette, hvis man tager noget sejldug eller lærred – det gør ingen forskel, hvor gammelt det er, det må gerne være noget man har arvet – men også anden sejldug kan bruges. Så tjærer og antænder man dugen og lægger den på det hævede sted, så hævelsen bliver opvarmet. Man skal naturligvis slukke flammen, det skal kun ulme. Og derfra kommer en forfærdelig tyk og varm røg. Den er brandvarm, hvilket er godt. Dette vil drive sygdommen på flugt eller få hævelsen til at svinde, den (sygdommen) kommer ud som pus; og det, der svinder ét sted, spreder sig ikke. Men bør der bruges ord (besværgelser) sammen med behandlingen, så vil det afgjort være mindre virksomt [uden ordene]; men jeg ved ikke med sikkerhed, hvordan det forholder sig [dvs. Turi ved ikke, om der skal bruges en formular sammen med dette middel for at gøre det mere effektivt].