Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:25

2024-06-22T14:25:30Z

Carsten på 9. feb. 2024 kl. 07:31

2024-02-09T07:31:48Z

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:06

2015-05-05T12:06:46Z

Carsten: Sangerkampen (Kalevala)

2015-04-21T16:11:23Z

Sangerkampen (Kalevala)

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangerkampen (Kalevala)]] !! !!
|-
|}

[[File:Ekman_Vainamoinen.jpg|thumb|450px|right|<center>'''Väinämöinen''' Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''</center>]]

<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)| Kalevala]]'''</big> [[Ferdinand Ohrt biografi |Ferdinand Ohrt]]

 <big><big>'''Sangerkampen'''</big></big></center>
 

<blockquote>
::Trygge gamle Väinämöinen    III. 1
::leved Livet ned i Tiden
::dær i Väinöhjemmets Lunde,
::Kalevalas Hedemarker;
::stadig kvad han sine Sange,
::kvad med Kunst og sang med Visdom,
::Dag for Dag i stadig Række,
::Nat for Nat i stadig Følge,
::Mindekvad om svundne Tider,
::dybe Ophavs-ord han mæled,    10
::som ej alle Børn kan synge,
::voksne Helte næppe fatte
::i vort usle Liv som rinder,
::dette Spand af Tid som svinder.

::Viden om der høres Tale,
::ud i Verden Rygtet ruller
::om den gamle Väinös Sange,
::Heltens høje Kunst og Evne.
::Rygted rulled ned mod Sønden,
::op til Pohja trængte Talen.    20

::Det var den unge Joukahainen,
::magre Svend blandt Lapperne baaren,
::gik han en Gang til Nabobygden,
::hørte dær saa sælsom en Tale:
::Sagdes at Sange frem blev førte,
::sagdes at bedre Viser blev hørte
::nede hist i Väinöläs Lunde,
::Kalevahjemmets Hedemarker,
::end han selv dem evned at synge,
::end han havde lært dem hos Fader.    30

::Haardelig harmes da Svenden,
::alle Dage bærer han Avind
::imod Väinö, mod saadan Sanger,
::bedre Sanger end selv han regnes.
::Og han iled ind til sin Moder,
::frem traadte han for den gamle;
::var nu hans Hu afsted at fare,
::bort higed han straks at drage
::nedad til Väinöläs Stuer,
::frem til en Væddestrid med Väinö.    40

::Faderen forbød sin Søn det,
::han forbød og Moder nægted
::ham til Väinöhjem at drage,
::ned til Væddestrid med Väinö:
::»Dær paa Timen vil de dig synge,
::synge dig vil de, mane Dig vil de
::ned i Sne med Mund og med Hoved,
::op i Luften med begge Hænder,
::saa du aldrig kan Armen røre,
::aldrig kan Foden fremad føre.«    50

::Unge Joukahainen sagde:
::»God for sig er vel Faders Kundskab,
::og min Moders er endnu bedre,
::ypperst er dog min egen Kundskab.
::Hvis jeg vil kappes med andre
::og med fremmede Mænd mig maale,
::synger jeg straks den bedste Sanger    59
::om til aller usleste Sanger
::synger Stensko frem til hans Fødder,
::synger Træbrog omkring hans Lænder,
::Stenvægt stiller jeg over Brystet,
::Stenblok skyder jeg ham paa Skuldren,
::Sten-Handsker over hans Hænder,
::Hjælmhat af Malm paa hans Hoved.«

::Bort han gik og adlød ikke,
::men sin egen Hingst han hented,
::den hvis Mule spruded Lue
::og hvis Skinneben slog Gnister,    70
::spændte fyrigt Dyr i Tøjet,
::for den gyldne Kurveslæde,
::selv han satte sig op i Kælken,
::slængte sig hen i Kurveslæden,
::hugg til den raske Hest med Pisken,
::slog med sin Svøbe, perleprydet;
::frem springer den raske Ganger,
::hastig traver da Hesten fremad.

::Frem han ager, saa det suser,
::kører een Dag, kører tvende,    80
::kører næsten Tredjedagen,
::paa den tredje Dag omsider
::naaer han Väinöhjemmets Lunde,
::Kalevalas Hedemarker.

::Trygge gamle Väinämöinen,
::den evindelige Vismand,
::aged netop henad Vejen,
::havde givet sig paa Rejser.

::Da kom den unge Joukahainen,    91
::aged imod ham midt paa Vejen:
::Skagle tørned ind imod Skagle,
::Rem i Remme blev filtret sammen,
::Stavtøj fæsted sig fast paa Stavtøj,
::Bovtræ sig ind i Bovtræ bøjed.

::Og de standser dær paa Stedet,
::standser op og grunder paa Sagen;
::der drev Vand fra Kumternes Kanter,
::der stod Damp fra Dyrenes Skagler.    100

::Gamle Väinämöinen spurgte:
::»Af hvad Æt er du vel runden,
::at saa taabeligt du ager,
::kører uforsigtigt mod mig?«

::Og den unge Joukahainen    109
::taled dette Ord og sagde:
::»Jeg er den unge Joukahainen;
::men din egen Æt du nævne!
::Af hvad Æt er du vel runden,
::af hvad Slæng du Stakkel baaren?«

::Trygge gamle Väinämöinen
::navngav sig paa Stedet for ham,
::disse Ord han derpaa taled:
::»Er du den unge Joukahainen,
::rykke du dig lidt hen til Siden,
::saasom du dog er yngst af Alder!«    120

::Men den unge Joukahainen
::taled straks det Ord og sagde:
::»Ikke spørger vi her om »yngste«,
::ej om yngste hvad heller ældste,
::den der stander i Viden højest,
::den der kan mindes mest og nøjest,
::han skal fremad paa Vejen stige,
::men den anden skal Vejen vige.
::Er du den gamle Väinämöinen,
::er du en evindelig Sanger,    130
::saa velan, saa lad os da kvæde,
::lad til en Dyst nu frem os træde,
::Mand hos Mand skal Lærdomme finde,
::een skal den anden overvinde!«

::Trygge gamle Väinämöinen
::taled dette Ord og sagde:
::Hvordan skulde jeg vel blive
::til en Sanger, til en Vismand?
::Stedse har mit Liv jeg levet
::her paa disse samme Svedjer,    140
::Hjemmemarkens Agerfurer,
::har til Hjemmegøgen lyttet;
::det til Trods og desuagtet,
::sig da frem og lad mig høre,
::hvad du først og fremmest kender,
::hvad du fremfor andre fatter!«

::Unge Joukahainen sagde:
::»Vel jeg kender ett og andet;
::dette kender jeg helt til Bunden,
::dette begriber jeg fra Grunden:    150
::Hyttens Røghul er nær ved Taget,
::Ilden er altid nær ved Ovnen.

::Let har en Sæl ved at leve,
::glad kan Havenes Hund sig boltre,
::fanger Laksen med liden Møje,
::snapper Hælten nær ved sin Side.
::Hælten ejer saa jævne Jorder,
::Laksen har Hus med tætte Tage,
::Gedden leger godt, naar det fryser,
::Savlemund, naar Vejret er stormfuldt.    160
::Aborren, angst, med dukket Nakke,
::svømmer sent i Høsten paa Dybet,
::leger ved Vaar paa lave Grunde,
::spræller inde nær under Stranden.

::Men gør ikke dette Fyldest,
::har jeg endnu anden Viden,
::end en Ting jeg klarlig kender:
::Pohjola med Rener pløjer.
::Sydens Land med stærke Hopper,
::Lappers fjærne Land med Elsdyr.    170

::Pisahøjens Træer jeg kender,
::husker Hornaklippens Fyrre:
::Store de Træer paa Pisa stander,
::høj er Fyrren paa Hornas Klippe.

::Vid, der er trende vilde Vandfald,
::trende Søer, saa stolte, store, III
::og der er trende bratte Bjærge
::her under dette Himmeldække:
::Hälläpyörä hist i Häme,
::Kaatras Fos i Karelen bruser,    180
::Vuoksi finder ej sin Lige,
::aldrig Imatras Fald sin Mage.«

::Sagde gamle Väinämöinen:
::»Barnelærdom, Kvindevisdom,
::ikke nogen skægget Kæmpes,
::ej en Mands som Viv har vundet!
::Dybe Ophavs-ord du tale,
::evig store Ting du sige!«

::Og den unge Joukahainen
::taled da det Ord og sagde:    190
::»Mejsens Ophav godt jeg kender,
::veed at Mejsen er en Smaafugl,
::Og den grønne Snog en Slange,
::Horken er en Fisk i Vandet;
::Jærn er sprødt, det veed jeg ogsaa,
::og den sorte Muld er syrlig,
::koghedt Vand os Ve vil volde,
::Ildens Brand er ond at føle.

::Vandet er ældst blandt alle Salver,
::Fossens Skum iblandt Tryllesalver,    200
::og vor Skaber er ældst af Troldmænd,
::Gud er ældst iblandt alle Læger.

::Vandets Fødsel er ud af Fjældet,
::Ildens Fødsel er ned fra Himlen,
::Jærnet af Rusten er rundet.
::Kobber er kommet ud af Klippen.

::Ældste Vang var kun vaade Tuer,
::Pil er af alle Træer det første.
::Fyrrens Rod var den første Bolig,
::hulet Sten var den ældste Gryde.«    210

::Trygge gamle Väinämöinen
::tager derpaa selv til Orde:
::»Mon du mindes noget mere,
::eller fik din Snak nu Ende?«

::Unge Joukahainen sagde:
::»Endnu mindes jeg noget lidet.
::Thi jeg kan mindes de Tider
::da jeg pløjede Havets Grunde,
::da jeg hulede Havets Huler,
::da jeg gravede Fiskegruber,    220
::dybede Vandets Hjærtedybder,
::da jeg dannede Kær og Damme,
::højned i Hob al Jordens Høje,
::da jeg Klippeskærene skabte;
::var saa desuden med selvsjætte,
::var selvsyvende med blandt Helte,
::dengang denne vor Jord blev dannet,
::dengang denne Verden blev bygget,
::hjalp med at stille Himlens Støtte,
::hjalp med at bære Himlens Bue,    230
::bringe Maanen op paa dens Bane,
::lede Solen hen til dens Sæde,
::strække Karlsvognen ud i Luften,
::sprede Stjærnerne rundt paa Himlen.«

::Sagde gamle Väinämöinen:
::»Sikkert var det Løgn som du taled;
::ingen saa dengang noget til dig
::da man fordum pløjede Havet;
::sikkert saa man dig ikke heller,    245
::saa dig ikke, hørte dig ikke,
::dengang denne vor Jord blev dannet,
::dengang denne Verden blev bygget.«

::Og den unge Joukahainen    255
::tog til Orde straks og sagde:
::»Dersom selv jeg savner Visdom,
::hos mit Sværd jeg Visdom søger.
::Hør du gamle Väinämöinen,
::hør du Sanger, saa bred om Munden,    260
::kom og lad os Sværdene maale,
::frem og lad os Klingerne prøve!«

::Sagde gamle Väinämöinen:
::»Ikke frygter jeg saa saare
::for din Klinge, for din Tanke,
::for dit Værge, for din Vilje.
::Det til Trods og desuagtet
::vil jeg ikke maale Klinge,
::maale Sværd med dig, du svage,
::ikke med dig, du sølle Stakkel.«    270

::Og den unge Joukahainen
::vred sin Mund og vendte sit Hoved,
::rev og sled i sin sorte Haardusk,
::tog saa til Orde selv og sagde:
::»Den som ikke vil maale Sværdet,
::ikke kommer at prøve Klingen,
::ham til et Svin vil jeg synge,
::trylle ham til en Rodetryne.
::Slige Helte slænger jeg fra mig,
::her den ene, hist hen den anden,    280
::paa min Mødding jeg ned dem træder,
::støder dem ind mod Hjørnet af Stalden.«

::Men da vredes Väinämöinen,
::men da vredes han og blues;
::selv begynder han at synge,
::tager selv nu til at tale;
::ej var de Sange Barnesange,
::Barnesange, Kvindeløjer,
::det var en skægget Kæmpes Sange.
::Gamle Väinämöinen synger:    295
::Søer svulmed, Jorden skælved,
::faste Kobberklipper bæved,
::stærke Stene brast med Bragen,
::Fjælde flænges i tvende Stykker.

::Og han sang ung Joukahainen,    301
::sang ham grønne Skud paa Kumten,
::Pilebuske over Bovtræ,
::Vidjer over Trækkeremmen;
::sang hans gyldne Kurveslæde
::til et væltet Træ i Dammen,
::sang hans Svøbe, perleprydet,
::til et lille Siv ved Stranden,
::sang hans Hest med Blis i Panden
::til en Sten ved Fosseranden;    310
::sang hans Sværd med gyldent Fæste
::til et Lyn i høje Himmel
::og hans fjedersmykte Pile
::til en hurtig Høgevrimmel,
::dernæst Buen, broget smykket,
::til en Bue højt over Havet,
::Hunden med den buskede Hale
::til en Sten i Jorden begravet.
::Huen sang han op fra hans Hoved
::til en Skyplet ved Himmelranden,    320
::begge Handskerne bort af Haanden
::til et Aakandeblad ved Dammen;
::dernæst Kappen, blaalig af Farve,
::op til ilende Skyer paa Himlen,
::Mandens herlige Midjebælte
::til et Stjærnebaand over Himlen;
::selve Joukahainen sang han
::ned under Mosen til hans Midje,
::ned under Engen til hans Lænder,
::ned under Heden til hans Hærder.    330

::Og den unge Joukahainen
::fik nu mærke, fik nu føle
::at han var paa Vandring kommen,
::havde givet sig paa Rejse
::for at kvæde, for at kappes
::med den gamle Väinämöinen.
::F'oden søgte han at flytte,
::men hans Fod kan ikke løftes,
::og han prøved med den anden,
::men paa denne sad der en Stensko.    340

::Og den unge Joukahainen
::kom nu visselig i Vaande.
::blev helt ængstelig til Mode,
::taled dette Ord og sagde:
::»Hør du vise Väinämöinen,
::du evindelige Vismand,
::drag dog de stærke Ord tilbage,
::tag dog igen din Trylletale.
::Slipper du mig af denne Knibe,
::redder du mig af denne Klemme,    350
::skal jeg give dig god Betaling,
::yde dig sikre Løsepenge.«

::Gamle Väinämöinen sagde:
::»Godt, hvad vil Du mig da give,
::drager jeg mit Ord tilbage,
::tager bort min Trylletale?«

::Unge Joukahainen sagde:    359
::»Jeg besidder tvende Buer,
::tvende Buer, herlig smykte,
::een er rappest til at ramme,
::een er sikrest til at skyde;
::tag af disse hvilken du lyster!«

::Gamle Väinämöinen sagde:
::»Ikke trænger jeg, du Tosse,
::til at tage dine Buer;
::den Slags har jeg selv derhjemme,
::hver en Væg er dækket af dem,
::hver en Nagle nyttet til dem;    370
::uden Skytte gaar de til Skoven,
::uden Helt til udendørs Arbejd.«
::Sang han den unge Joukahainen,
::sang ham længere ned end hidtil.

::Unge Joukahainen sagde:
::»Saa besidder jeg tvende Baade,
::ejer jeg tvende skønne Skuder;
::hastig i Kapløb er den ene,
::og den anden kan rumme meget,
::tag af disse hvilken du lyster!«    380

::Gamle Väinämöinen sagde:
::»Ej begær jeg dine Baade,
::skøtter ej om dine Skuder;
::den Slags har jeg selv derhjemme,
::hver en Rullestok er dækket,
::hver en Vig er opfyldt af dem;
::somme sejler sikkert i Storme,
::somme farer fremad for Modvind.«
::Sang han den unge Joukahainen,
::sang ham længere ned end hidtil.    390

::Unge Joukahainen sagde:
::»Hør du gamle Väinämöinen,
::drag dog de stærke Ord tilbage,
::tag dog igen din Trylletale!    410
::Og en Hjælm med Guld vil jeg give,
::og en Hatfuld Sølv vil jeg skænke,
::vundet af Fader paa Valen,
::bjærget som Bytte hjem fra Slaget.«

::Gamle Väinämöinen sagde:
::»For dit Sølv jeg ikke sørger,
::efter Guld jeg ikke spørger,
::den Slags har jeg selv derhjemme,
::hvert et Stabur fuldt er stoppet,
::hvert et Skrin til Randen pakket;    420
::Guldet ejer Maanens Ælde,
::Sølvet er saa gammelt som Solen.«
::Sang han den unge Joukahainen
::stadig længer nedad i Jorden.

::Og den unge Joukahainen    443
::grebes nu af Angest for Alvor,
::da han stod i Dynd til sin Hage,
::stod i den onde Grund til Skægget,
::op til sin Mund i Mos, i Mose,
::dulgt til Tænderne dybt i Krattet.

::Unge Joukahainen sagde:
::»Hør du vise Väinämöinen,    450
::du evindelige Vismand,
::syng nu dog din Sang tilbage
::og mit svage Liv du spare,
::slip mig løs og lad mig fare:
::Strømmen drager Foden nedad,
::Sandet sliber mine Øjne!
::Tager du dit Ord tilbage,
::sletter du din Trylletale,
::giver jeg dig min Søster Aino,
::bringer jeg Barnet af min Moder,    460
::at hun skal tørre din Stue,
::flittig feje dig dine Gulve,
::skylle dig alle dine Bøtter,
::tvætte rene de uldne Tæpper,
::væve dejlige, gyldne Dækker,
::bage dig Honningbrød i Ovnen.«

::Gamle Väinämöinen grebes
::af en overvættes Glæde,
::at han fik den unge Jomfru
::som en Hjælp paa de gamle Dage.    470
::Han tog Sæde paa Glædestenen,
::satte sig op paa Sangerklippen,
::kvad i en Stund og kvad i tvende,
::end i den tredje Stund han kvæder,
::drager de stærke Ord tilbage,
::tager igen sin Trylletale.

::Slap saa den unge Joukahainen
::op over Dyndet med Hagen,
::op fra den onde Grund med Skægget,
::Fossens Sten blev atter til Fole,    480
::Træ fra Søen blev atter Slæde,
::Siv ved Stranden paany til Svøbe.

::Atter steg han op i Slæden,
::kasted sig paa lette Kælke,
::kørte bort med Sorg i Sinde
::og et mørkt, bedrøvet Hjærte
::til sin egen kære Moder,
::hjemad til Forældrehjemmet.

::Fremad foer han nu med Bulder,
::i en sælsom Fart til Gaarden,    490
::Slæden søndres imod Loen,
::Slædens Skagler ind mod Trappen.

::Og hans Moder aned Uraad,
::og til Orde tog hans Fader:
::»Uden Grund har du søndret Slæden
::og med Vilje Skaglerne brækket!
::Hvorfor kører du dog saa sælsomt,
::kommer saa klodset ind paa Gaarden?«

::Og den unge Joukahainen
::gav sig til at græde bittert,    500
::mod i Hu, med bøjet Hoved,
::Hatten gleden ned paa Siden,
::og hans Læber stod saa stive.
::Næsen luded ned over Munden.

::Skyndsomt spørger da hans Moder,
::hun som fristed Møje, fritter:
::»Sig, min Søn, hvorfor du græder,
::hvi mit Ungdomsbarn sig jamrer,
::hvorfor staar saa stiv din Læbe,
::hvi sank Næsen ned over Munden?«    510

::Sagde unge Joukahainen:
::»O min Moder, du som mig fødte,
::Aarsag er nu for Alvor kommen,
::sælsom Grund er der her forhaanden,
::Aarsag nok hvorfor jeg maa jamre,
::sælsom Grund hvorfor jeg maa græde:
::Aino, min Søster, jeg skænked,    519
::Barnet af min Moder jeg loved
::bort til Støtte for Väinämöinen,
::bort til en Sangers Ægtemage,
::Hjælp for en Mand hvis Lemmer ryster,
::een som kryber sammen i Krogen.«

::Men hans Moder gnider begge —
::gnider begge sine Hænder,
::taler saa det Ord og siger:
::»Græd dog ikke, Sønnelille!
::Ingenting at græde over,
::ingen Skel at sørge saa bittert:    531

::Hele mit Liv har jeg haabet,
::ønsket i al den Tid jeg leved,
::ind i min Slægt at faa en Stormand,
::ind i min Æt en ærlig Kæmpe,
::vented mig just en Maag som Väinö,
::ønsked til Svigersøn en Sanger.«

::Unge Joukahainens Søster
::brister nu i bitre Taarer;
::een Dag græder hun og tvende,
::som hun sidder tværs for Trappen,    540
::græd i megen Ve og Vaande,
::græd med bitter Harm i Sindet.

::Derpaa talte hendes Moder:
::»Hvorfor græder du, min Aino?
::Du vil komme til en Stormand,
::hos en Bejler bold til Huse,
::hvor din Plads ved Vindvet bliver,
::hvor du Skæmt paa Bænken driver.«

::Hendes Datter gav til Gensvar:
::»O min Moder, du som mig fødte,    550

::uden Aarsag græder jeg ikke:
::over min Fletning, vakkert flettet,
::mine Lokker, de unge, tætte,
::over mit Haar, det favre, fine,
::som skal dækkes til i min Ungdom,
::dølges, før jeg endnu er voksen.
::Derfor græder jeg al min Livstid:
::Græder over det skønne Sollys,
::græder over den milde Maane,
::hele den underfulde Himmel,    560
::dem jeg alt som ung maa forlade,
::dem jeg i Barndomsaar maa glemme
::her paa min Broders Tømrepladser,
::udenfor Faders Stuevindu.«

::Hendes Moder mæled dette,
::til sit Barn den gamle talte:
::»Gaa du Tosse med dine Klager,
::bort med din Kummer, dumme Pige!
::Du har jo ikke Grund at græmmes,
::du har ingen Skel til at sørge:    570
::Skinner dog Herrens Sol paa Himlen
::ogsaa andre Steder i Verden,
::ikke blot ved din Faders Vindu,
::ikke blot ved din Broders Ledhul;
::der er da ogsaa Bær paa Bakken,
::der er da Jordbær nok i Skoven,
::som du stakkels Pige kan plukke
::ogsaa længere bort i Verden,
::ikke blot i din Faders Lunde
::eller paa Broders Svedjegrunde!«    590

</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
[[Kategori:Elias Lönnrot]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 5. mai 2015 kl. 12:06
Linje 8:		Linje 8:


−	[[File:Ekman_Vainamoinen.jpg\|thumb\|450px\|right\|<center>'''Väinämöinen'''<br>Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''</center>]]	+	[[File:Ekman_Vainamoinen.jpg\|thumb\|450px\|right\|<center>'''Väinämöinen'''<br>Maleri af ''Robert Wilhelm Ekman''<br><br><small>Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i '''[[Kalevala II (F. Ohrt)\|Kalevala II]]'''</small></center>]]

	<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]		<center><big>'''[[Kalevala (F. Ohrt)\| Kalevala]]'''</big><br> [[Ferdinand Ohrt biografi \|Ferdinand Ohrt]]

@@ Linje 673: / Linje 673: @@
 [[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 [[Kategori:Tekster på dansk]]
 [[Kategori:Ferdinand Ohrt]]
 [[Kategori:Elias Lönnrot]]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangerkampen (Kalevala)]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangerkampen (Kalevala)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link= Tredje Runan (Kalevala, Castrén)]] !!
 |-
 |}

Sangerkampen (Kalevala) - Revisjonshistorikk

Carsten på 22. jun. 2024 kl. 14:25

Carsten på 9. feb. 2024 kl. 07:31

Carsten på 5. mai 2015 kl. 12:06

Carsten: Sangerkampen (Kalevala)