Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

2024-03-30T17:55:35Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Carsten

Jesper på 30. mar. 2024 kl. 17:54

2024-03-30T17:54:53Z

Carsten på 24. mar. 2024 kl. 22:05

2024-03-24T22:05:50Z

Carsten på 24. mar. 2024 kl. 22:02

2024-03-24T22:02:50Z

Carsten på 24. mar. 2024 kl. 21:39

2024-03-24T21:39:45Z

Carsten: Stednavne og førkristne kultsteder – Indledning: Island

2024-03-24T21:38:22Z

Stednavne og førkristne kultsteder – Indledning: Island

Vis endringer

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 30. mar. 2024 kl. 17:55
Linje 1:	Linje 1:
	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
	+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
	+	\|-
	+	! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Stednavne og førkristne kultsteder – Indledning: Island]] !! !!
	+	\|-
	+	\|}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 30. mar. 2024 kl. 17:54
Linje 1:		Linje 1:
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ►!! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif\|32px\|link=Stednavne og førkristne kultsteder – Indledning: Island]] !! !!~~
−	\|-
−	\|}

@@ Linje 169: / Linje 169: @@
 Studiet af stednavne kan ikke gennemføres uden godt kortmateriale. På Island har National- og Universitetsbiblioteket udarbejdet en omfattende database, hvor et stort antal gamle og nye kort er blevet digitaliseret. Databasen kan findes på adressen http://islandskort.is/.
-Det vigtigste søgeværktøj, finder man på det islandske geodætiske instituts – ''Landmælingar Íslands'' – hjemmeside. Siden giver mulighed for flere forskellige kortvisninger og har gode søgefunktioner. Hjemmesidens adresse er http://www.lmi.is/kort/.
+Det vigtigste søgeværktøj, finder man på det islandske geodætiske instituts – ''Landmælingar Íslands'' – hjemmeside. Siden giver mulighed for flere forskellige kortvisninger og har gode søgefunktioner. Hjemmesidens adresse er https://kortasja.lmi.is/mapview/?application=kortasja.
 Det nyeste og mest fuldstændige kortmateriale over Island er dog Hans H. Hansens store ''Íslandsatlas'' fra 2015 også i målestoksforholdet 1:100 000, som desværre ikke er tilgængelig på nettet.

@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 Den islandske filolog Hermann Pálsson siger, at det islandske middelaldersamfund var stærkt optaget af og havde stor respekt for genealogiske studier. Flere middelalderkilder fremhæver værdien ved at lære slægtstavler. Den såkaldte ''Første grammatiske Afhandling'' (ca. 1150) sammenligner genealogiske studier med det at studere loven eller de hellige tekster i Bibelen. Som et andet eksempel nævner Pálsson biskop Torlak Torhallson, som efter seks års studier i Paris og England vendte tilbage til Island ”for at lære genealogierne af sin moder”. Slægtskundskab – ''ættfræði'' – blev regnet for en nyttig og værdifuld disciplin<ref>Hermann Pálsson: ''The Book of Settlements – Landnámabók'', s. 7.</ref>.
-Jakob Benediktsson understreger betydningen af at kende sin slægts historie: ”I et land uden en nedskrevet historie og med en befolkning, som stort set ikke kunne læse eller skrive, må familietraditioner være blevet fortalt igen og igen fra den ene generation til den næste. Naturligvis ikke den absolutte sandhed, men de vigtigste facts såsom navne på forfædrene og de gårde, hvor de slog sig ned, ville i de fleste tilfælde blive bevaret. I mine unge dage kendte jeg selv mange ældre folk i Nordisland, som kunne spore deres forfædre seks eller syv generationer tilbage uden brug af bøger eller andre skriftlige kilder, og disse folk var ikke ligefrem analfabeter. Det er derfor næsten afgjort, at et betydeligt antal mennesker omkring år 1100 sad inde med en stor mængde troværdig viden om bosættelserne. Hertil kan føjes, at en sådan viden kunne være ganske nyttig, ja, endog nødvendig i spørgsmål omkring retssager om arv og andre rettigheder i forbindelse med jordbesiddelser.”<ref>Jakob Benediktsson i ''Landnámsbók som historisk kilde'' på http://heimskringla.no/wiki</ref>
+Jakob Benediktsson understreger betydningen af at kende sin slægts historie: ”I et land uden en nedskrevet historie og med en befolkning, som stort set ikke kunne læse eller skrive, må familietraditioner være blevet fortalt igen og igen fra den ene generation til den næste. Naturligvis ikke den absolutte sandhed, men de vigtigste facts såsom navne på forfædrene og de gårde, hvor de slog sig ned, ville i de fleste tilfælde blive bevaret. I mine unge dage kendte jeg selv mange ældre folk i Nordisland, som kunne spore deres forfædre seks eller syv generationer tilbage uden brug af bøger eller andre skriftlige kilder, og disse folk var ikke ligefrem analfabeter. Det er derfor næsten afgjort, at et betydeligt antal mennesker omkring år 1100 sad inde med en stor mængde troværdig viden om bosættelserne. Hertil kan føjes, at en sådan viden kunne være ganske nyttig, ja, endog nødvendig i spørgsmål omkring retssager om arv og andre rettigheder i forbindelse med jordbesiddelser.”<ref>Jakob Benediktsson i ''Landnámsbók som historisk kilde'' her '''[[Landnámabók som historisk kilde]]'''</ref>
 Når det gælder pålideligheden af stednavnene i Landnamsbogen, så tillægges de høj kildeværdi af de fleste forskere<ref>Således for eksempel Hermann Pálsson: ”Landnåmsboken viser en merkverdig nøyaktig lokalkjennskap til alle deler av landet.” (''Landnåmsboken'', s. 10). Eller den tyske filolog Matthias Egeler: ”Det, som gør stednavne (inklusiv stednavne i Landnamsbogen) så interessante som kilde til islandsk religionshistorie er den konservatisme, som skabes af den særlige sociale kontekst, som omgiver dem. En lokalitet, som én gang har fået sit navn og som i almindelighed kendes ved dette navn, har mindre sandsynlighed for at få et nyt navn, end en lokal historie har for at blive fortalt på en ny måde. Dette giver stor historisk kildeværdi til de stednavne, vi finder i Landnamsbogen som fx ''Hǫrgá'' (S222) [‘Alter-Flod’ eller ‘Tempel-Flod’], ''Hǫrgárdalr'' (S223, 224) [‘Alter-Flod-Dal’] eller ''Þórsmǫrk'' (S343) [‘Thors Skov’]” (Matthias Egeler: ''A Retrospective Methodology for Using Landnánabók as a Source for the Religious History of Iceland?''s. 81f. (min oversættelse)). En lidt ældre forsker: Finnur Jónsson: "Skriftets (Landnámabóks) pålidelighed er på de fleste punkter hævet over tvivl. Der er så godt som ingen modsigelser og den topografiske rækkefølge er så at sige i et og alt fuldstændig rigtig.” (''Landnámabók Íslands'', s. 274).</ref>. Ifølge den amerikanske arkæolog Davide Zori, som en årrække har arbejdet på Island, ”eksisterer stort set alle de gårde, som er nævnt i Landnámabók, stadig i dag og på samme sted.”<ref>Davide Marco Zori: ''From Viking Chiefdoms to Medieval State in Iceland'', s. 72.</ref> Han nævner en række forskellige forhold, som gør, at stabiliteten over de islandske stednavne er ganske usædvanlig. Selv mikrotopografiske navne som marker, småstier og lignende er bevaret fra den allertidligste periode. Overordnet siger han: ”Stednavne på gårde, veje, marker, bjerge, dale, floder, fjorde og andre kulturelle og naturlige elementer i det islandske landskab har et usædvanlig stort potentiale for at give forståelse af det tidlige islandske samfund. . . I forhold til historisk geografi, bosætningsmønstre og trossystemer er værdien af stednavne anerkendt vidt og bredt. Den bygger på princippet om, at den oprindelige betydning af stednavnet ofte kaster lys over stedets beboere og stedets funktion (økonomisk, rituelt og/eller politisk) på navngivningstidspunktet.”<ref>Davide Marco Zori: ''From Viking Chiefdoms to Medieval State in Iceland'', s. 67.</ref>
@@ Linje 69: / Linje 69: @@
 ''Árni Magnusson'' (1663-1730) er først og fremmest kendt for sit utrættelige arbejde med at indsamle og organisere de islandske håndskrifter. Mange af håndskrifterne blev indsamlet, mens han i årene 1703-1712 var sendt til Island i et helt andet ærinde, nemlig at udarbejde en såkaldt jordebog over hele landet. Han og ''Páll Vidalin'' skulle registrere alle gårde på Island, herunder arealet af gårdens jord og antallet af husdyr. Gennem næsten ti år rejste de to udsendinge rundt i landet med deres medhjælpere for at foretage denne registrering. Ud over indsamlingen af disse oplysninger blev registreringen i virkeligheden også en registrering af et meget stort antal stednavne fra alle egne af landet.
-Både Árni Magnusson og hans nære ven og medarbejder ''Jón Ólafsson'' (1705-1779) fra Gunnavik var ikke blot optaget af håndskrifter men også af andre spor fra Islands tidlige historie. Jón Ólafsson udgav et lille skrift under titlen ''Islandske Oldtidslevninger'', hvori han beklager sig over, at et land, som er så rigt på ”skrevne historiske Mindesmærker” skulle være så fattigt på ”saadanne Levninger fra Hedenold eller Middelalder, der kunde afgive Bidrag til Archæologien.”<ref>Jón Ólafsson: ''Islandske Oldtidslevninger''. Kan læses på www.heimskringla.no.</ref>  Herefter gennemgår han en række af de fund, han selv er bekendt med.
+Både Árni Magnusson og hans nære ven og medarbejder ''Jón Ólafsson'' (1705-1779) fra Gunnavik var ikke blot optaget af håndskrifter men også af andre spor fra Islands tidlige historie. Jón Ólafsson udgav et lille skrift under titlen ''Islandske Oldtidslevninger'', hvori han beklager sig over, at et land, som er så rigt på ”skrevne historiske Mindesmærker” skulle være så fattigt på ”saadanne Levninger fra Hedenold eller Middelalder, der kunde afgive Bidrag til Archæologien.”<ref>Jón Ólafsson: ''Islandske Oldtidslevninger''. Kan læses her '''[[Islandske Oldtidslevninger]]'''</ref>  Herefter gennemgår han en række af de fund, han selv er bekendt med.
@@ Linje 87: / Linje 87: @@
 <big>'''Kristian Kålund'''</big>
-''Kristian Kålund'' (1844-1919) var bibliotekar ved den Arnamagnæanske Håndskriftsamling ved Københavns Universitet. I sit arbejde var Kålund dybt optaget af håndskrifterne – ikke blot af dokumenterne i sig selv men i lige så høj grad af deres indhold. Kålund kendte sagaerne som få, herunder de mange hundrede stednavne, som nævnes. I 1872 rejste han til Island for med egne øjne at se de mange sagasteder. Det blev til et ophold på to år, hvor han gennemrejste landet på kryds og tværs og skrev et værk i to store bind ''Bidrag til en historisk-topografiske beskrivelse af Island''<ref>En online udgave af Kålunds værk kan læses på www.heimskringla.no.</ref>, hvori han giver en minutiøs gennemgang af alle sysler og enhver lokalitet, som kan forbindes med sagalitteraturen.
+''Kristian Kålund'' (1844-1919) var bibliotekar ved den Arnamagnæanske Håndskriftsamling ved Københavns Universitet. I sit arbejde var Kålund dybt optaget af håndskrifterne – ikke blot af dokumenterne i sig selv men i lige så høj grad af deres indhold. Kålund kendte sagaerne som få, herunder de mange hundrede stednavne, som nævnes. I 1872 rejste han til Island for med egne øjne at se de mange sagasteder. Det blev til et ophold på to år, hvor han gennemrejste landet på kryds og tværs og skrev et værk i to store bind ''Bidrag til en historisk-topografiske beskrivelse af Island''<ref>En online udgave af Kålunds værk kan læses her '''[[Bidrag til en historisk-topografisk beskrivelse af Island]]'''</ref>, hvori han giver en minutiøs gennemgang af alle sysler og enhver lokalitet, som kan forbindes med sagalitteraturen.
 På sine rejser var Kålund optaget af at sammenholde sagaernes beskrivelser med de faktiske forhold, både hvad navne og topografi angår. Han var også optaget af fortidslevn, især spor efter gravhøje og kultsteder. Han anfører ikke færre end 60 hovtomter og dertil nogle lokaliteter, hvor der ikke var efterladt fysiske spor, men hvor den folkelige tradition var så stærk, at han måtte tillægge den betydning. Overalt hvor han kom frem, var han i nær kontakt med egnens lokale befolkning for at undersøge, om nogen kendte til sagn eller andre overleveringer, som kunne kaste lys over en lokalitet eller et bestemt navns historie. Også sådanne lokale traditioner skrev han ned.
@@ Linje 109: / Linje 109: @@
 ''Daniel Bruun'' (1856-1931) var uddannet militærmand, men hele sit liv brændte han for arkæologien. Han blev tilknyttet Nationalmuseet i København og deltog bl.a. i udgravningen af Gundestrupkarret. Han var den første, som foretog egentlige videnskabelige udgravninger på Færøerne, Island og Grønland. Han tilbragte flere år på Island (1896-1909), hvor han bl.a. undersøgte gårdtomter, gravhøje og gamle rejseruter gennem det indre højland. Da han tilmed var en flittig skribent, var han med til at stimulere den arkæologiske interesse også blandt menigmand.
-Det var en udgravning ved den nordislandske gård ''Hofstaðir'' ved Myvatn, som blev Bruuns vigtigste arkæologiske bedrift. Sammen med vennen, filologen ''Finnur Jónsson'' (1858-1934) tilbragte han somrene 1907-1909 med udgravninger på stedet. På baggrund af navnet Hofstaðir (Hovsted) mente man, at stedet kunne have været et førkristent kultsted. Vi skal i kap. 20 se nærmere på resultatet af Bruuns og Jónssons undersøgelser. – Efter det arkæologiske arbejde udgav Bruun og Jónsson et skrift med titlen ''Om hove og hovudgravninger på Island'' (1909)<ref>En online udgave af ''”Om hove og hovudgravninger på Island” '' kan læses på www.heimskringla.no.</ref>. Heri gennemgik de 35 islandske hov-lokaliteter, som de havde besøgt.
+Det var en udgravning ved den nordislandske gård ''Hofstaðir'' ved Myvatn, som blev Bruuns vigtigste arkæologiske bedrift. Sammen med vennen, filologen ''Finnur Jónsson'' (1858-1934) tilbragte han somrene 1907-1909 med udgravninger på stedet. På baggrund af navnet Hofstaðir (Hovsted) mente man, at stedet kunne have været et førkristent kultsted. Vi skal i kap. 20 se nærmere på resultatet af Bruuns og Jónssons undersøgelser. – Efter det arkæologiske arbejde udgav Bruun og Jónsson et skrift med titlen ''Om hove og hovudgravninger på Island'' (1909)<ref>En online udgave af ''”Om hove og hovudgravninger på Island” '' kan læses her '''[[Om hove og hovudgravninger på Island]]'''.</ref>. Heri gennemgik de 35 islandske hov-lokaliteter, som de havde besøgt.