Studier over Harald Hårfagres historie - Revisjonshistorikk

Jesper: Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Knut

2023-11-06T17:51:17Z

Tilbakestilte endringer av Jesper (brukerdiskusjon) til siste versjon av Knut

Jesper på 6. nov. 2023 kl. 17:49

2023-11-06T17:49:45Z

Knut: /* Harald Haarfagres Tilegnelse af Odelen, efter de gamle islandske og norske Beretninger */

2023-11-06T08:35:31Z

Harald Haarfagres Tilegnelse af Odelen, efter de gamle islandske og norske Beretninger

Knut på 6. nov. 2023 kl. 08:33

2023-11-06T08:33:05Z

Vis endringer

Knut på 6. nov. 2023 kl. 08:23

2023-11-06T08:23:35Z

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2023-11-06T08:23:08Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Studier over Harald Hårfagres historie'''</big>]] !! !!
|-
|}

[[File:Nielsen Yngvar.gif|thumb|Yngvar Nielsen (1843-1916). (Foto: Nasjonalbiblioteket, Commons.)]]

<center><big>'''Studier over Harald Hårfagres historie'''</big>
<br>Av '''[[Yngvar Nielsen biografi|Yngvar Nielsen]]'''
<br>''Særtryk af Historisk tidsskrift''<br>Utgitt av Den norske historiske forening<br>Christiania 1906</center>

==Fotnoter==
<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Yngvar Nielsen]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. nov. 2023 kl. 17:49
Linje 1:		Linje 1:
−
−	~~{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"~~
−	~~\|- style="background-color:#e9e9e9"~~
−	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
−	\|-
−	~~! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Studier over Harald Hårfagres historie'''</big>]] !! !!~~
−	\|-
−	\|}

@@ Linje 319: / Linje 319: @@
 Efter denne Historie kommer den kun ubetydelig yngre Historia Norvegiæ, der ogsaa i sin Beretning om Harald Haarfagre er meget kortfattet. Det heder alene, at Harald "først erholdt Regjeringen over hele Sølandet; for Midtlandet raadede fremdeles Smaakongerne<ref>Ved Midtlandet menes der det Indre Vestfold, Oplandene m. m. </ref>, dog ligesom under hans Herredømme. Om ham erindres mange og mærkelige Ting, som det dog nu er langt at fortælle i Enkelthederne. Han regjerede i 73 Aar og avlede 16 Sønner.
-Som det tredie i Rækken af disse gamle Kildeskrifter kommer den saakaldte Ágrip, hvor vi videre kan vente at træffe Udtryk for den norske Tradition om Kong Harald. Her møder i Hovedsagen atter en ganske knap og kort Redaktion, dog lidt mere udvidet. Harald var den tidlig udviklede Kraft; han kjæmpede med de nærmeste Konger, hvem han beseirede, og tilegnede sig derefter hele Norge. Hans sidste seierrige Kamp stod i Hafrsfjorden. Siden raadede han for det hele Norge og var dette Lands allvaldskonungr, hvorefter det heder, at han "indførte god Orden og Fred i Landet" (''siðaði vel land sitt ok friðaði'). Haandskriftet omtaler derpaa Haralds mange Hustruer og nævner samtlige hans Sønner, som her er tyve i Tallet, og af hvilke Ragnvald anføres sidst, han, som var Søn af Finnepigen Snjofrid, Datter af Finnekongen Svase. I Tilslutning dertil fortælles saa det bekjendte Sagn om Kong Harald paa Tofte, hvor han gjør disses Bekjendtskab, om hans Kjærlighed til Snjofrid og Sorgen over hende, m. m. Umiddelbart derefter fortælles, at han regjerede i 60 Aar som ''einvaldskonungr'', foruden 10, i hvilke han før havde været Konge, og saa: "siden døde han paa Rogaland og var hauglagt paa Haugar, op fra Hasløiarsundet“.
+Som det tredie i Rækken af disse gamle Kildeskrifter kommer den saakaldte Ágrip, hvor vi videre kan vente at træffe Udtryk for den norske Tradition om Kong Harald. Her møder i Hovedsagen atter en ganske knap og kort Redaktion, dog lidt mere udvidet. Harald var den tidlig udviklede Kraft; han kjæmpede med de nærmeste Konger, hvem han beseirede, og tilegnede sig derefter hele Norge. Hans sidste seierrige Kamp stod i Hafrsfjorden. Siden raadede han for det hele Norge og var dette Lands allvaldskonungr, hvorefter det heder, at han "indførte god Orden og Fred i Landet" (''siðaði vel land sitt ok friðaði''). Haandskriftet omtaler derpaa Haralds mange Hustruer og nævner samtlige hans Sønner, som her er tyve i Tallet, og af hvilke Ragnvald anføres sidst, han, som var Søn af Finnepigen Snjofrid, Datter af Finnekongen Svase. I Tilslutning dertil fortælles saa det bekjendte Sagn om Kong Harald paa Tofte, hvor han gjør disses Bekjendtskab, om hans Kjærlighed til Snjofrid og Sorgen over hende, m. m. Umiddelbart derefter fortælles, at han regjerede i 60 Aar som ''einvaldskonungr'', foruden 10, i hvilke han før havde været Konge, og saa: "siden døde han paa Rogaland og var hauglagt paa Haugar, op fra Hasløiarsundet“.
 Med al sin Knaphed giver alligevel dette lille Skrift et interessant Indblik i den Opfatning af Harald Haarfagre og hans historiske Gjerning, der i anden Halvdel af det 12te Aarhundrede kom tilorde i Norge. Harald er den ordnende og fredbringende Landsstyrer. Men allerede nu har der om hans Skikkelse begyndt at gruppere sig enkelte Lokalsagn. Fortællingen om Svase og hans Datter er, hvad enten den knyttes til Toten eller til Tofte paa Dovre, et oplandsk Sagn, som en Forfatter her, antagelig for første Gang, har forsøgt at indregistrere som Historie.

← Eldre revisjon	Revisjonen fra 6. nov. 2023 kl. 17:51
Linje 1:	Linje 1:
	+
	+	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	+	\|- style="background-color:#e9e9e9"
	+	!align="center" valign="top" width="40%" \| '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" \| Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"\| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"\| Færøysk
	+	\|-
	+	! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif\|32px\|link=Studier over Harald Hårfagres historie'''</big>]] !! !!
	+	\|-
	+	\|}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 6. nov. 2023 kl. 08:23
Linje 1:		Linje 1:
		+
	{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"		{\| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
	\|- style="background-color:#e9e9e9"		\|- style="background-color:#e9e9e9"