Torgils skardes saga - Revisjonshistorikk

Carsten på 13. jul. 2021 kl. 05:02

2021-07-13T05:02:17Z

Carsten på 12. jul. 2021 kl. 16:36

2021-07-12T16:36:29Z

Vis endringer

Carsten på 21. mai 2021 kl. 10:09

2021-05-21T10:09:59Z

Jesper på 22. okt. 2017 kl. 06:12

2017-10-22T06:12:42Z

Jesper på 22. jan. 2014 kl. 14:17

2014-01-22T14:17:51Z

Jesper på 24. des. 2013 kl. 09:02

2013-12-24T09:02:26Z

Vis endringer

Jesper på 7. sep. 2013 kl. 14:30

2013-09-07T14:30:58Z

JJ.Sandal på 31. mar. 2013 kl. 14:54

2013-03-31T14:54:29Z

Jesper: Torgils skardes saga

2013-01-14T19:19:01Z

Torgils skardes saga

Vis endringer

@@ Linje 977: / Linje 977: @@
 Næste dag gik Gaut ned i kongsgården. Da han kom tilbage og han og Sturla havde en samtale, sagde Gaut: »din sag er nu kommen til en afgörelse, ti kongen vil nu, at du skal følge med ham sydpå langs landet«. Sturla svarede: »kongen får at råde, men jeg ønsker mig ikke bort herfra«. Han rustede sig nu til afrejse med kongen og blev indført i mandskabslisten. Da han gik ombord, var der kun kommet få folk; han havde med sig en skindkoje og en håndkiste, og satte sig på fordækket. Noget efter gik kongen ud på bryggerne ledsaget af en skare mænd. Sturla stod op, böjede sig for ham og hilste ham, men kongen svarede ikke og gik agter ud på skibet til løftingen (346). De sejlede den dag sydpå langs landet, men om aftenen, da folk hentede deres spisevarer frem, sad Sturla alene tilbage, og ingen indbød ham til at spise. Da gik kongens tjænestesvend gennem skibet og spurgte Sturla, om han ikke havde mad eller drikke. Han svarede, at han ingen af delene havde. Derpå gik tjænestesvenden til kongen og talte sagte med ham. Siden gik han forud på skibet til Sturla og sagde: »du skal spise sammen med Tore mund og Erlend mave (347)«. De modtog ham hos sig, men temlig uvenlig. Da folk lagde sig for at sove, spurgte en af kongens stavnboer (348), hvem der skulde sørge for tidsfordriv. Hertil forholdt de fleste sig tavse. Da spurgte manden: »Sturla den islandske! vil du underholde os«? »Som du vil«, svarede Sturla. Han fortalte da Hulds saga (349) bedre og kyndigere end nogen af de tilstedeværende för havde hørt den. Der trængte sig da mange frem på dækket for at kunne høre så tydelig som muligt, og der opstod en stor trængsel. Dronningen spurgte: »hvad er det for en trængsel dêr på fordækket«? En mand svarede: »det er folk, som vil høre en saga, som Islænderen fortæller«. Hun spurgte: »hvad er det for en saga«? Han svarede: »det er om en stor troldkvinde, og sagaen er god og bliver vel fortalt«. Kongen opfordrede hende til ikke at bryde sig om dette, men sove. Hun sagde: »jeg tror, at denne Islænding vistnok er en brav mand og mindre skyldig end det er bleven fremstillet«. Kongen tav, og man sov nu natten igennem.
-Næste morgen var der ingen bør, og kongens skib lå fortojet på samme sted. Da folk den dag sad ved drikken, sendte kongen Sturla retter fra sit bord. Sturlas madfæller blev glade herved og sagde: »vi får större fordel af dig end vi troede, dersom sligt gentager sig ofte«. Da folk var mætte, sendte dronningen bud efter Sturla og bad ham komme til sig og medtage troldkvinde-sagaen (350). Sturla gik da agter i løftingen og hilste kongen og dronningen. Kongen besvarede hans hilsen svagt, men dronningen imødekommende og venlig. Dronningen bad ham fortælle den samme saga, som han havde fortalt aftenen forud. Dette gjorde han og fortalte sagaen en stor del af dagen. Da han var færdig, takkede dronningen og mange andre ham, og det forekom dem klart, at han var en kyndig og forstandig mand. Kongen svarede intet, men smilede lidt. Sturla syntes da at mærke, at kongens sindsstemning var venligere end den foregående dag. Han sagde da til kongen, at han havde digtet et kvad om ham og ligeledes om hans fader; »jeg vilde gærne«, sagde han, »at I vilde høre derpå«. Dronningen sagde: »lad ham kvæde, ti man har fortalt mig, at han er er en udmærket skjald, og digtet er sikkert fortrinligt«. Kongen sagde, at han, hvis han vilde, kunde kvæde det han angav at have digtet om ham. Sturla kvad da digtet til ende. Dronningen sagde: »jeg synes, at kvædet er vel digtet«. Kongen spurgte: »forstår du også ret at opfatte det«? Hun svarede: »jeg vilde gærne, at I skulde synes så, herre« (351)! Kongen sagde: »jeg har spurgt, at Sturla forstår at digte«. Sturla hilste da kongen og dronningen og gik til sin plads.
+Næste morgen var der ingen bør, og kongens skib lå fortöjet på samme sted. Da folk den dag sad ved drikken, sendte kongen Sturla retter fra sit bord. Sturlas madfæller blev glade herved og sagde: »vi får större fordel af dig end vi troede, dersom sligt gentager sig ofte«. Da folk var mætte, sendte dronningen bud efter Sturla og bad ham komme til sig og medtage troldkvinde-sagaen (350). Sturla gik da agter i løftingen og hilste kongen og dronningen. Kongen besvarede hans hilsen svagt, men dronningen imødekommende og venlig. Dronningen bad ham fortælle den samme saga, som han havde fortalt aftenen forud. Dette gjorde han og fortalte sagaen en stor del af dagen. Da han var færdig, takkede dronningen og mange andre ham, og det forekom dem klart, at han var en kyndig og forstandig mand. Kongen svarede intet, men smilede lidt. Sturla syntes da at mærke, at kongens sindsstemning var venligere end den foregående dag. Han sagde da til kongen, at han havde digtet et kvad om ham og ligeledes om hans fader; »jeg vilde gærne«, sagde han, »at I vilde høre derpå«. Dronningen sagde: »lad ham kvæde, ti man har fortalt mig, at han er er en udmærket skjald, og digtet er sikkert fortrinligt«. Kongen sagde, at han, hvis han vilde, kunde kvæde det han angav at have digtet om ham. Sturla kvad da digtet til ende. Dronningen sagde: »jeg synes, at kvædet er vel digtet«. Kongen spurgte: »forstår du også ret at opfatte det«? Hun svarede: »jeg vilde gærne, at I skulde synes så, herre« (351)! Kongen sagde: »jeg har spurgt, at Sturla forstår at digte«. Sturla hilste da kongen og dronningen og gik til sin plads.
 Kongen fik ikke den dag vind til at sejle, og om aftenen, för han lagde sig til at sove, lod han Sturla kalde. Da han kom, hilste han kongen og sagde: »hvad vil I mig, herre«? Kongen forlangte et sølvkar, fuldt af vin; han drak deraf noget og rakte det derpå til Sturla med de ord: »vin skal man til ven drikke«. Sturla udbrød: »gud være lovet, at det er således«. »Således skal det være«, sagde kongen, »og nu vil jeg, at du kvæder det kvad, som du har digtet om min fader«. Da det var til ende, roste folk det meget, og mest dronningen. Kongen sagde: »jeg tror du kvæder bedre end paven«. Han spurgte da Sturla om anledningen til hans hidkomst. Sturla forklarede kongen vel og oprigtig Ravns og hans mellemværende og sagde: »jeg ved, herre! at jeg har været bagtalt for Eders fader og Eder af mine fjender, men ikke med rette; dog trænger jeg som alle andre til guds miskundhed, og til Eders hjælp, herre! og I råder nu over hele min velfærd«. Kongen svarede mildt og velvillig: »jeg har nu hørt dine kvæder, Sturla! og jeg anser dig for en udmærket skjald. Som lön vil jeg give, at du i nåde og fred kan følge hjem med mig; når min fader og du mødes, tilkommer det ham selv at afgöre hvad han vil påtale, men jeg skal tale din sag«. Dronningen takkede kongen og sagde, at hun anså Sturla for en overmåde brav mand. Kongen behandlede herefter Sturla godt og underholdt ham rigelig og på hæderlig vis. Dronningen viste ham den störste venlighed, og dette efterlignede andre. Snart blev Sturla meget yndet af kongen, som ofte søgte hans råd og overdrog ham det ansvarsfulde hverv at sammensætte hans fader Håkons saga efter hans egen anvisning og de forstandigste mænds beretning. För kongen lod sammensætte sagaen, var kong Håkon død i Orknøerne, hvad der i alle nordiske lande ansås for en vigtig begivenhed og et meget stort tab.
@@ Linje 1 683: / Linje 1 683: @@
 . D. v. s. Skardstrand.
-. Hvis hermed sigtes til Hallvard guldskos foran berørte besøg på Island 1261, er her en forvirring, da Sturlas af-rejse foregår 1263. Muligvis kan dog Hallvard også have besøgt Island 1263 (sml. Munch N. F. H. IV, 1 (e), s. 373), men herom fortæller Sturlunga saga, som den nu kendes, intet.
+. Hvis hermed sigtes til Hallvard guldskos foran berørte besøg på Island 1261, er her en forvirring, da Sturlas afrejse foregår 1263. Muligvis kan dog Hallvard også have besøgt Island 1263 (sml. Munch N. F. H. IV, 1 (e), s. 373), men herom fortæller Sturlunga saga, som den nu kendes, intet.
 . Denne mand er rimeligvis den i Torgils skardes saga så ofte nævnte Tord Hitnæsing.

@@ Linje 1 623: / Linje 1 623: @@
 . Stednavn ved Bruarå.
-. Sml. II, 295—90; Finnbjörn, som i øvrigt ikke er nævnt i beretningen om Bjarnardals-forliget, må være den i slaget på Tværå-ører sårede og senere døde F. Helgeson.
+. Sml. II, 295—96; Finnbjörn, som i øvrigt ikke er nævnt i beretningen om Bjarnardals-forliget, må være den i slaget på Tværå-ører sårede og senere døde F. Helgeson.
 . Sandsynligvis Lyngdalshede.

@@ Linje 1 726: / Linje 1 726: @@
 [[Kategori:Kristian Kaalund]]
 [[Kategori:Olaf Hansen]]
-[[Kategori:Islandske sagaer på dansk]]
+[[Kategori:Tekster på dansk]]

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 22. jan. 2014 kl. 14:17
Linje 845:		Linje 845:


−	<center>'''Torgils skardes drab.'''</center>	+	<center><span id="Torgils_skardes_drab">'''Torgils skardes drab.'''</span></center>

	Torvard og hans fæller red, indtil de kom til Ravnagil; de færdedes i stilhed, fandt dörene åbne og gik straks ind med dragne våben. De traf Halldor, som sagde dem, hvor Torgils lå. Magnus (274) gik hen til den sæng, som Torgils sov i; han lå med ansigtet vendt opad og var ene i sængen. Man fortæller, at Magnus huggede til ham med en økse tværs over den nedre del af brystkassen, og man er ikke enig om, hvorvidt dette sår var fuldt dødeligt eller ej. Herved vågnede Torgils. Han sprang op og greb sit sværd, som hang ved sængen, og huggede straks til Magnus. Han kløvede stålhuekanten, så at den straks gik fra, og huggede det ene hug efter det andet. Magnus veg tilbage og faldt ned på knæene, men da gik det øvre hjalte af sværdet, så at klingen gled ud af fæstet og Torgils nu var våbenløs; han løb da ind på Magnus og kastede ham under sig til jorden. Torvard og hans mænd løb i det samme frem mod Torgils, og hver mand, som kunde komme til at bruge sine våben, anfaldt ham. Torgils spurgte Torvard, om han kunde opnå fred. »Slig skånsel skal du have, som du nu kan se«, svarede Torvard og bød sine mænd slæbe ham ud. Torvard greb ham under brogbæltet, og således slæbte de ham ud gennem skålen. Da de kom lige overfor hvor Tord præst lå, sagde Torgils: »Tord præst! jeg vilde gærne skrifte for dig«, og rakte hånden ud imod ham. Tord præst sprang op og vilde gribe efter ham, idet han bød de djævle lade ham nå at skrifte; men de stødte ham bort, så at han tumlede tilbage og Torgils ikke fik fat i ham. Torgils spurgte efter sine mænd. Torvard svarede: »disse skal du nu have for dine mænd«. Da de kom i den ydre del af skålen, sårede Torvard ham ved et sværdstød, og da de nåede ud i forstuen, bød Torvard en mand ved navn Jon uste (275) at føre våben i mod ham. Jon huggede Torgils i hovedet, ned mod tærskelen, og afhuggede hjærneskallen ved hårets begyndelse; derefter blev han slæbt ud. Torvard gik da igen ind i skålen. De greb Berg og Asbjörn og førte dem ud; de bad om fred, men fik ingen skånsel, og bægge dræbtes de. Halldor snak aflivede Berg, og Asbjörn fældedes af x (276), men Torgils' andre ledsagere tilstodes der fred. Meget blev her stjålet og ranet. Torvard og hans mænd red senere på dagen op til Grund. Dette tildrog sig en tirsdag på Vincentius-messe (277), og det var ved daggryets begyndelse, at Torvard med sit følge ankom. Om morgenen kom de af Torgils mænd til, som havde tilbragt natten på andre gårde.		Torvard og hans fæller red, indtil de kom til Ravnagil; de færdedes i stilhed, fandt dörene åbne og gik straks ind med dragne våben. De traf Halldor, som sagde dem, hvor Torgils lå. Magnus (274) gik hen til den sæng, som Torgils sov i; han lå med ansigtet vendt opad og var ene i sængen. Man fortæller, at Magnus huggede til ham med en økse tværs over den nedre del af brystkassen, og man er ikke enig om, hvorvidt dette sår var fuldt dødeligt eller ej. Herved vågnede Torgils. Han sprang op og greb sit sværd, som hang ved sængen, og huggede straks til Magnus. Han kløvede stålhuekanten, så at den straks gik fra, og huggede det ene hug efter det andet. Magnus veg tilbage og faldt ned på knæene, men da gik det øvre hjalte af sværdet, så at klingen gled ud af fæstet og Torgils nu var våbenløs; han løb da ind på Magnus og kastede ham under sig til jorden. Torvard og hans mænd løb i det samme frem mod Torgils, og hver mand, som kunde komme til at bruge sine våben, anfaldt ham. Torgils spurgte Torvard, om han kunde opnå fred. »Slig skånsel skal du have, som du nu kan se«, svarede Torvard og bød sine mænd slæbe ham ud. Torvard greb ham under brogbæltet, og således slæbte de ham ud gennem skålen. Da de kom lige overfor hvor Tord præst lå, sagde Torgils: »Tord præst! jeg vilde gærne skrifte for dig«, og rakte hånden ud imod ham. Tord præst sprang op og vilde gribe efter ham, idet han bød de djævle lade ham nå at skrifte; men de stødte ham bort, så at han tumlede tilbage og Torgils ikke fik fat i ham. Torgils spurgte efter sine mænd. Torvard svarede: »disse skal du nu have for dine mænd«. Da de kom i den ydre del af skålen, sårede Torvard ham ved et sværdstød, og da de nåede ud i forstuen, bød Torvard en mand ved navn Jon uste (275) at føre våben i mod ham. Jon huggede Torgils i hovedet, ned mod tærskelen, og afhuggede hjærneskallen ved hårets begyndelse; derefter blev han slæbt ud. Torvard gik da igen ind i skålen. De greb Berg og Asbjörn og førte dem ud; de bad om fred, men fik ingen skånsel, og bægge dræbtes de. Halldor snak aflivede Berg, og Asbjörn fældedes af x (276), men Torgils' andre ledsagere tilstodes der fred. Meget blev her stjålet og ranet. Torvard og hans mænd red senere på dagen op til Grund. Dette tildrog sig en tirsdag på Vincentius-messe (277), og det var ved daggryets begyndelse, at Torvard med sit følge ankom. Om morgenen kom de af Torgils mænd til, som havde tilbragt natten på andre gårde.

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 |-
 ! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Torgils skardes saga]] !!  !!
 |-
 |}

← Eldre revisjon		Revisjonen fra 31. mar. 2013 kl. 14:54
Linje 911:		Linje 911:


		+	<span id="Sturlu þáttr"></span>
	<center>'''Sturla Tordssons og hans söns strid med Ravn Oddsson.'''</center>		<center>'''Sturla Tordssons og hans söns strid med Ravn Oddsson.'''</center>