Knut: /* Indledning */

2019-05-10T11:19:07Z

Indledning

Jesper på 8. apr. 2019 kl. 18:20

2019-04-08T18:20:56Z

Vis endringer

Jesper på 8. apr. 2019 kl. 18:00

2019-04-08T18:00:56Z

Knut på 8. apr. 2019 kl. 10:04

2019-04-08T10:04:53Z

Vis endringer

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

2019-04-06T09:36:04Z

Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…

Ny side

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Norges urbefolkning]] !! !!
|-
|}

<center>'''[[Trældom i Norge]]''' 

<big>I. Norges urbefolkning</big>

 Af '''Gustav Antonio Gjessing'''

 ''Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie'' Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab Kjøbenhavn 1862</center>

TXT

----

==Fodnoter==

<references/>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Gustav Antonio Gjessing]]

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 ==Indledning==
-Den egentlige ubetingede Trældom er Voldtægt ifølge Magtens Ret og maa antages hos ethvert Folk at have haft sin væsentlige Kilde i fjendtlige Sammenstød med andre, i Almindelighed vel race- eller ætforskjellige Stammer.
+[[Fil:Indledning, dverg 4 (Lorenz Frølich).jpg|thumb|300px|Dverg. Fra  Den ældre Eddas Gudesange af Karl Gjellerup, med tegninger af Lorenz Frølich. Udgivet 1895.]]Den egentlige ubetingede Trældom er Voldtægt ifølge Magtens Ret og maa antages hos ethvert Folk at have haft sin væsentlige Kilde i fjendtlige Sammenstød med andre, i Almindelighed vel race- eller ætforskjellige Stammer.
 Ethvert andet Underordningsforhold af Menneske under Menneske er oprindelig grundet paa Overenskomst : saaledes den Fattiges Tjeneste under den Riges Værn, saaledes Skyldnerens Afgjørelse af sin Gjæld ved personligt Arbeide; det første Forhold kan hæves ved simpel Opsigelse, det andet ophører, saasnart Gjælden er oparbeidet. Vistnok kan ogsaa saadan Forpligtelsestilstand lettelig ved Hævd og Vold nærme sig og gaa over til det ubetingede Slaveri, hvorpaa et Exempel Cæs. de bello Gall. VI c. 13: ''In omni Gallia eorum hominum, qui aliquo sunt numero atque honore, genera sunt duo: nam plebes pæne servorum habetur loco, quæ per se nihil audet et nulli adhibetur consilio. Plerique, quum aut ære alieno aut magnitudine tributorum aut injuria potentiorum premuntur, sese in servitutem dieant nohilibus: in hos eadem omnia sunt jura, quæ dominis in servos'', — men oprindelig var vel kun den hærtagne Fjende i enhver Henseende retløs ligeovefor Seirherren og ubetinget hjemfalden dennes Godttykke som hans Eiendom—''res mancipii''. Trældomen hos Germanerne er visselig ligesaa gammel som deres Historie og maa fortrinsvis have udviklet sig fra den Tid, da deres Vandring mot Vesten gjennem fjendtlige og stammeforskjellige Folkeslag tog til. Efter Forholdenes Vexel bar Institusjonen forskjellig Farve: vare Folkene under Fremrykning, fulgte Byttet Seirherrerne og Fangerne bleve tjenestegjørende i de videre dragende Familier; naar Toget derimod standsede ved en ny Bopæls Erhvervelse, blev det erbobrede Lands undertvungne Befolkning vel i Regelen anvendt til Landets Dyrkning for de nye, mere efter Krigerfærd end efter fredelig Syssel stundende Eiere, og den nød da som en naturlig Følge saavel af Tjenestens Art som af sit større Antal og den deraf følgende større Modstandsevne allerede bedre Vilkaar end de i Slag og Hærjetog fangne Haandtrælle. Det er denne Tilstand rimeligvis, Tacitus maaske for ensidigt skildrer som stedfindende blandt Germanerne i det tidligere af Kelter bebyggede Tydskland, Germ. e. 25: ''Ceteris servis non in nostrum morem, deseriptis per familiam ministeriis, utuntur, suam quisque sedem, suos penates regit''. (Forskjelligt var Forholdet med de romerske Latifundiers Trællebesætninger, der almindelig var overførte paa en fremmed Jordbund og indbragte i et Statssamfund en langt overlegen Cultur.)

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
 |-
-! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Norges urbefolkning]] !!  !!
+! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Trældom i Norge - Norges urbefolkning]] !!  !!
 |-
 |}

Trældom i Norge - Norges urbefolkning - Revisjonshistorikk

Knut: /* Indledning */

Jesper på 8. apr. 2019 kl. 18:20

Jesper på 8. apr. 2019 kl. 18:00

Knut på 8. apr. 2019 kl. 10:04

Knut: Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp…